Forslag til Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger, lov om innovationsforeninger, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om sparevirksomheder, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om banker og sparekasser m.v., samt realkreditloven m.v.\n(God skik, bidrag til humanitære organisationer, Det Finansielle Virksomhedsråd, realkreditforeninger)

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Investeringsforeninger kan give et årligt bidrag på højest 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået samarbejdsaftale med.«.

2. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Specialforeninger kan give et årligt bidrag på højest 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Investeringsforeninger og afdelinger heraf kan kun omdannes eller fraspaltes til andre investeringsforeninger, der er reguleret af denne lov.«.

§ 1

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Investeringsforeninger kan give et årligt bidrag på højest 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.«.

2. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Specialforeninger kan give et årligt bidrag på højest 2 pct. af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, som de har indgået aftale med herom.«.

3. I § 3 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Investeringsforeninger og afdelinger heraf kan kun omdannes eller fraspaltes til andre investeringsforeninger, der er reguleret af denne lov.«.

4. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 22

»22) bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, såfremt foreningen eller afdelingen yder sådanne.«.

5. § 23 affattes således

»§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

6. § 24 affattes således

§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende

- - -

b) institutter godkendt i henhold til realkreditloven, der ikke er omfattet af nr. 1, fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Dansk Eksportfinansieringsfond,

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, ændres »realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2« til: »realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, og § 69 a«.

§ 2

I lov om innovationsforeninger, jf. lov nr. 1328 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 20 affattes således

»§ 20. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

2. § 21 affattes således

»§ 21. Medlemmer af ledelsen af en innovationsforening må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 3. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.«.

3. I § 22 ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 20, stk. 3«.

4. Efter § 49 indsættes

»§ 49 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med innovationsforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

5. I § 61, stk. 1, 2, og 4 ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 3

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2001, foretages følgende ændring

1. I § 65 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

§ 4

I lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 502 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med sparevirksomheder med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

2. I § 14, stk. 1,3 og 5 ændres »hæfte« til: »fængsel med indtil 4 måneder«.

§ 5

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 4. maj 1999, som ændret senest ved lov nr. 392 af 30. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 indsættes

»§ 4a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med skibsfinansieringsinstituttet med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.«.

§ 6

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 4. september 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 52 e indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet er afviklet efter § 47, og sparekasseaktieselskabet ikke kan anses for at være videreført.

Stk. 5. Efter afvikling af sparekasseaktieselskabet, jf. stk. 4, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 52 c, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.«.

§ 7

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændringer

1. Efter § 69 indsættes

»§ 69 a. En forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, skal indsende et årsregnskab til Finanstilsynet. Regler fastsat i medfør af § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ændringer i vedtægterne for en forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, kan kun ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Økonomi og Erhvervsministeren godkender vedtægtsændringerne, hvis ændringerne ikke er i strid med stk. 1 og 3, og i øvrigt ikke strider mod medlemmernes interesser.

Stk. 3. § 76 finder tilsvarende anvendelse for en forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab.

Stk. 4. En forening som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, skal indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«.

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 1294 af 20. december 2000 og senest ved lov nr. 925 af 23. oktober 2001, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, ændres »realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2« til: »realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, og § 69 a«.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 3. Lovens §§ 7 og 8, træder i kraft den 1. oktober 2000.

§ 10

Loven gælder med undtagelse af § 6 ikke for Færøerne og Grønland. Finanstilsynet kan tillade, at § 6 fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det.

Stk. 2. §§ 1, 2 og 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Der er på investeringsforenings- og specialforeningsområdet behov for, at reglerne om investorbeskyttelse er på højde med, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder. På den baggrund foreslås der indført god skik-regler for investeringsforeninger og specialforeninger ligesom det f.eks. er gældende for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Samtidig foreslås indført en adgang for investeringsforeninger og specialforeninger til at yde bidrag til humanitære organisationer. En sådan adgang vil udjævne den skattemæssige ulighed mellem investorer, der i forbindelse med placering i en investeringsforening yder bidrag til humanitære organisationer, og private personer, der yder bidrag til humanitære organisationer.

Det er endvidere fundet hensigtsmæssigt at lade flere finansielle virksomheder indgå under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. Hermed sikres bl.a. ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel har betydning for flere brancher. Det foreslås på den baggrund, at investeringsforeninger og specialforeninger, innovationsforeninger, firmapensionskasser, sparevirksomheder samt Skibskreditfonden bliver omfattet af rådets kompetence. I den forbindelse vil henholdsvis InvesteringsForeningsRådet og Foreningen af Firmapensionskasser få mulighed for at udpege en særligt sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd.

Derudover er det fundet hensigtsmæssigt at harmonisere bestemmelserne om spekulation i de forskellige love på det finansielle område. Spekulationsbestemmelserne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt i lov om innovationsforeninger er derfor ændret, så de harmonerer med tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne vedrørende depotselskaber samt omdannelse af investeringsforeninger i medfør af Rådets direktiv af 20. december 1985 (85/611/EØF), EF-Tidende L 375, s.3. Herefter kan depotselskaber med hjemsted i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, ikke godkendes som depotselskab for en investeringsforening eller specialforening. Endvidere forhindres det med forslaget, at investeringsforeninger eller afdelinger heraf kan omdannes eller fraspaltes til en specialforening. Baggrunden for dette er, at det ifølge direktivet ikke skal være muligt for et investeringsinstitut, der er omfattet af direktivet til at ændre status til investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet.

Endvidere gennemføres dele af Rådets direktiv (2000/64/EF), EF-Tidende L 290, s. 27, om udveksling af oplysninger med tredjelande. Med lovforslaget indføres mulighed for udveksling af oplysninger med tredjelande for så vidt angår investeringsforeninger og specialforeninger. Det forudsættes, at de samme krav er opfyldt, som er gældende for udveksling af oplysninger med lande indenfor EU.

Endelig indeholder forslaget ændringer af realkreditloven, således at en realkreditforening vedbliver med at være en realkreditforening og dermed omfattet af regler i realkreditloven, selv om den ikke er direkte ejer af realkreditinstituttet.

God skik

Der er på investeringsforenings- og specialforeningsområdet behov for, at reglerne om investorbeskyttelse er på højde med, hvad der gælder for andre finansielle virksomheder. På den baggrund foreslås der indført god skik-regler for investeringsforeninger og specialforeninger, ligesom det f.eks. er gældende for pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Humanitære organisationer

Der foreslås indført en adgang for investeringsforeninger og specialforeninger til at yde bidrag til humanitære organisationer. En sådan adgang vil udjævne den skattemæssige ulighed mellem investorer, der i forbindelse med placering i en investeringsforening yder bidrag til humanitære organisationer, og private personer, der yder bidrag til humanitære organisationer. I Norge og Sverige er der tilsvarende mulighed for, at investeringsinstitutter kan yde bidrag til humanitære organisationer.

For at investeringsforeningen eller specialforeningen kan opnå skattemæssigt fradrag for bidraget til de humanitære organisationer, skal organisationerne være godkendt i henhold til ligningslovens § 8A og § 12, stk.3. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. godkendes skattemæssigt, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller beskyttelse af naturmiljøet.

Det Finansielle Virksomhedsråd

Med lovforslaget vil flere finansielle virksomheder indgå under Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. Hermed sikres bl.a. ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel har betydning for flere brancher. Det foreslås på den baggrund, at investeringsforeninger og specialforeninger, innovationsforeninger, firmapensionskasser, sparevirksomheder samt Skibskreditfonden bliver omfattet af rådets kompetence. I den forbindelse vil henholdsvis InvesteringsForeningsRådet og Foreningen af Firmapensionskasser få mulighed for at udpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd.

Regler om spekulation

Det foreslås, at bestemmelserne om spekulation harmoniseres i de forskellige lov på det finansielle område. Spekulationsbestemmelserne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt lov om innovationsforeninger er derfor ændret, så de harmonerer med tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

EU-retten

Lovforslaget indeholder justeringer af reglerne vedrørende depotselskaber samt omdannelse af investeringsforeninger i medfør af Rådets direktiv af 20. december 1985 (85/611/EØF). Med lovforslaget kan depotselskaber med hjemsted i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, ikke godkendes som depotselskab for en investeringsforening eller specialforening. Endvidere kan investeringsforeninger eller afdelinger heraf ikke omdannes eller fraspaltes til en specialforening. Baggrunden for dette er, at det ifølge direktivet ikke skal være muligt for et investeringsinstitut, der er omfattet af direktivet til at ændre status til investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet.

Endvidere gennemføres dele af Rådets direktiv (2000/64/EF) om udveksling af oplysninger med tredjelande i lov om investeringsforeninger og specialforeninger. De øvrige dele af direktivet er gennemført i lov om finansiel virksomhed, hvorefter direktivets bestemmelser finder anvendelse på bl.a. pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. Med lovforslaget indføres der mulighed for udveksling af oplysninger med tredjelande for så vidt angår investeringsforeninger og specialforeninger. Det forudsættes, at de samme krav er opfyldt, som er gældende for udveksling af oplysninger med lande indenfor EU.

Realkreditforeninger mv.

I forbindelse med omdannelsen af en realkreditforening eller realkreditfond til et realkreditaktieselskab, dannes der en fond eller forening, som ejer et realkreditaktieselskab.

Realkreditloven indeholder blandt andet bestemmelser, der regulerer disse fonde og foreninger.

Hvis en fond eller forening efter en konkret vurdering ikke længere kan anses for at eje et realkreditaktieselskab, er disse foreninger og fonde ikke reguleret af bestemmelser i realkreditloven. Sker dette vil foreningen eller fonden ikke længere være lovreguleret, og derfor kun være omfattet af de foreningsretlige og fondsretlige retsgrundsætninger, der regulerer små private foreninger og almennyttige fonde. Dette kan f.eks. være konsekvensen i de tilfælde, hvor der indsættes et datterselskab mellem foreningen/fonden og realkreditaktieselskabet.

Lovforslaget skal sikre, at realkreditloven fortsat finder anvendelse på disse foreninger, idet det aldrig har været hensigten, at realkreditforeninger og fonde skulle kunne falde ud af loven. Det foreslås således, at de relevante regler vedrørende bl.a. formål, beskatning og udlodning forbliver uændret. Virkningen er skattemæssigt, at i stedet for at få et større engangsprovenu vil foreningerne løbende blive beskattet.

Et lignende problem opstår, når et sparekasseaktieselskab er afviklet og ikke kan anses for at være videreført - enten fordi det er opløst eller fusioneret ind i en større enhed - opstår spørgsmålet, hvad der skal ske med den fond, der har haft til formål at støtte sparekasseaktieselskabet, og hvis bestyrelse er udnævnt af sparekasseaktieselskabet.

Det foreslås, at fonden i disse tilfælde kan fortsætte sin virksomhed, men at formål og vedtægter skal ændres. Ændringerne skal godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skal overholde reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde. En række af de hidtidige krav til fonden vil ikke længere være gældende. Det gælder kravet om, at bestyrelsen skal bestå af mindst fem medlemmer, og at fondens bestyrelse skal vælges af sparekasseaktieselskabet. Det vil heller ikke være nødvendigt at sikre koncernmedarbejderrepræsentation fra sparekasseaktieselskabet i de tilfælde, hvor reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde ikke sikrer medarbejderne koncernrepræsentation. I stedet vil reglerne om erhvervsdrivende fonde finde anvendelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Den gældende realkreditlov medfører utilsigtet, at foreninger og fonde, der afstår deres realkreditvirksomhed, ikke længere er omfattet af realkreditloven. Skattemæssigt indebærer afståelsen derfor, at foreninger overflyttes fra § 1, stk. 1, nr. 5 b, i selskabsskatteloven til § 1, stk. 1, nr. 6, og fonde overflyttes til fondsskatteloven. En sådan overflytning udløser ophørsbeskatning. For foreninger indebærer overgangen dog tillige reelt, at de bliver skattefrie af de fremtidige rente- og udbytteindtægter, mens fonde fortsat vil være skattepligtige af sådanne indtægter.

Med forslaget sikres det, at foreninger og fonde, der ikke længere ejer et realkreditinstitut m.v., fortsat er omfattet af realkreditloven m.v. Dette indebærer, at deres skattemæssige status ikke ændres i forbindelse med afståelsen af realkreditvirksomheden. Der gives herved afkald på et utilsigtet provenu fra ophørsbeskatningen. Til gengæld vil sådanne foreninger fortsat være skattepligtig af deres rente- og udbytteindtægter. Der er ikke holdepunkter for at skønne over de fremtidige provenumæssige virkninger af forslaget, der kun vil få betydning for ganske enkelte skattepligtige.

Forslaget har imidlertid virkning fra og med 1. oktober 2000, hvorved overdragelsen af en større realkreditvirksomhed omfattes af forslaget. I relation til denne overdragelse skønnes der netto at blive givet afkald på et utilsigtet provenu på ca. 1,3 mia. kr. Til gengæld sikres der en fremtidig årlig skattebetaling på ca. 0,2 mia. kr. som følge af den fortsatte beskatning af renter og udbytter.

De øvrige forslag anses ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Indførelse af god skik regler for Investeringsforeninger vil bl.a. indebære, at foreningerne skal vurdere de konkrete kunders økonomi og investeringsforhold. I dag sælges de fleste produkter fra investeringsforeninger via pengeinstitutterne. På sigt kan man imidlertid forestille sig en ændret struktur i branchen, hvor foreningerne i højere grad end i dag selv vil distribuere deres andele og dermed få direkte kundekontakt. En øget anvendelse af elektronisk handel vil fremme en sådan tendens. På sigt kan der derfor forekomme begrænsede administrative konsekvenser for dele af branchen.

Ændringen af spekulationsreglerne fører i realiteten ikke til en ændring af persongruppen med hensyn til spekulationsforbudet. Forslaget kan dog medføre begrænsede administrative konsekvenser for investeringsforeningerne og specialforeningerne, eftersom persongruppen, der skal indberette formuedispositioner udvides.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF, EF-Tidende L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger) for så vidt angår investeringsforeninger og specialforeninger. Derudover gennemføres Rådets direktiv nr. 85/611/EØF, EF-tidende L 375, s. 3 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår bestemmelser om depotselskab og omdannelse af investeringsforeninger.

Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Danske Børsmæglerforening, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk AMP, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Finansanalytikerforening, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsdirektoratet, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen A/S.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Løbende ca. 0,2 mia. pr. år.

Ca. 1,3 mia.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede administrative konsekvenser for investeringsforeninger og specialforeninger.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF, EF-Tidende L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger) for så vidt angår investeringsforeninger og specialforeninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Til nr. 1-2 og 4 og 9

Det foreslås, at investeringsforeninger får mulighed for at yde bidrag på indtil 2 pct. af foreningens formue til humanitære organisationer. Bidraget beregnes af den regnskabsmæssige formue opgjort ultimo i regnskabsåret. Denne mulighed for foreninger findes allerede i Norge og Sverige. Det forudsættes, at de humanitære organisationer er godkendt i henhold til ligningsloven, for at bidragsyderen kan få skattemæssigt fradrag. I følge ligningsloven kan foreninger, stiftelser, institutioner m.v. godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller beskyttelse af naturmiljøet.

Udloddende investeringsforeninger og specialforeninger skal foretage minimumsudlodningen efter ligningsloven § 16C, ved siden af de 12 %, som de måtte udlodde til humanitære organisationer.

Selv om en udlodning på op til 2 % af formuen sker til humanitære organisationer i overensstemmelse med vedtægterne, vil det ikke være udelukket, at skattemyndighederne efter omstændighederne statuerer maskeret udbytte, hvis investeringsforeningens eller specialforeningens udlodning sker i en ejers interesse og denne har en dominerende indflydelse på foreningen.

Til nr. 3

Forslaget er en implementering af artikel 1, stk. 5 i Rådets direktiv af 20. december 1985 (85/611/EØF), hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne forbyder investeringsinstitutter, der er omfattet af direktivet, at ændre status til investeringsinstitutter, der ikke er omfattet af direktivet.

Med vedtagelsen af lov om investeringsforeninger og specialforeninger i 1997 skabte man grundlag for etablering af specialforeninger, som i modsætning til investeringsforeninger ikke er omfattet af direktivets bestemmelse. Direktivets artikel 1, stk. 5 blev ved en fejl ikke implementeret i denne forbindelse.

Forslaget forhindrer, at en investeringsforening eller en afdeling under en investeringsforening kan omdannes til en specialforening eller en afdeling under en specialforening i forbindelse med fusion og spaltning af foreninger eller afdelinger og ved overflytning af afdelinger.

Forslaget forhindrer endvidere, at en investeringsforening eller en afdeling under en investeringsforening kan omdannes til selskab, som ikke er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Der blive taget kontakt fra dansk side til EuropaKommissionen for at få endeligt klarlagt, om der kan indfortolkes undtagelser i direktivbestemmelsen.

Til nr. 5

Forslaget er med enkelte undtagelser en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende lovgivning. Bestemmelserne i den gældende lov om, at bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, foreslås ophævet. Det er herefter alene op til den enkelte innovationsforening inden for ledelsesrettens rammer at beslutte, hvilke regler der finder anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Bestemmelsen i stk. 1 foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke længere kun omfatter andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, men alle ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Forslaget fører ikke til en realitetsændring med hensyn til persongruppen omfattet af spekulationsforbudet, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at udarbejde retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger omfattende ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner. Ændringen medfører dog, at den persongruppe, der i henhold til stk. 3 skal indberette formuedispositioner, udvides. Det findes ikke relevant at medtage ledende medarbejdere med ansvar for kreditfunktioner, da investeringsforeninger og specialforeninger i henhold til loven ikke må yde lån eller stille garanti, og derfor ikke har sådanne funktioner. Ændringen medfører, at ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner kan straffes for overtrædelse af forbudet. Disse har ikke tidligere været omfattet af strafbestemmelserne. Den hidtidige sondring mellem medarbejdere med særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner og medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner har været vanskelig at foretage. Med lovforslaget tydeliggøres det således, hvem der kan straffes for overtrædelse af forbudet.

Personer, der indtager en ledende stilling i den finansielle virksomhed, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar er også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner omfattet. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der vil ikke nødvendigvis være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds- og valutafunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.

Forslagets stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke formuedispositioner der er spekulationsforretninger. Forslaget svarer til de gældende regler. Bemyndigelsen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997 om spekulationsforretninger. De af bekendtgørelsen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i investeringsforeninger og specialforeninger kan udøve sædvanlig formuepleje.

Udstedelsen af en bekendtgørelse er med til at fastlægge, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej. Bekendtgørelsen omfatter dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i bekendtgørelsen fra de dispositioner, der ellers efter bekendtgørelsen ville være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser er af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der medfører et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger. Se § 76, stk. 1.

Bestyrelsen skal efter stk. 3 og 4 fastsætte retningslinier for personer omfattet af stk. 1 om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt. Med den udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for ledende medarbejdere har den valgte revision en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter bekendtgørelsen om revisorerklæring. Efter bestemmelsen skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

I stk. 5 fastsættes, at lån i euro til finansiering af fast ejendom, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, mod pant i ejendommen, ikke omfattes af spekulationsbegrebet i stk. 1. Baggrunden herfor er bl.a. at Danmark pr. 1. januar 1999 har indgået et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne.

Med forslaget gives der mulighed for, at der kan optages lån i euro til køb af en ejendom, til ombygning og til sædvanlige omprioriteringer. Det vil ligeledes være uden for spekulationsbegrebet, hvis lån i euro omlægges til kroner.

Pantet skal være i samme ejendom, som finansieres med lånet.

Finanstilsynet kan uanset stk. 5 regulere andre områder af spekulationsbegrebet vedrørende valuta eller fast ejendom i reglerne, der udstedes efter stk. 2.

Til nr. 6

Der er med den foreslåede bestemmelse alene tale om overflyttelse af bestemmelserne i den gældende § 23, stk. 4-6 til § 24.

Til nr. 7 og 8

Der er alene tale om ændringer i henvisningerne.

Til nr. 10

Siden lov om værdipapirhandel trådte i kraft den 1. januar 2001 har pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der udfører tjenesteydelser med værdipapirer, herunder andele i investeringsforeninger og specialforeninger, skullet overholde bestemmelserne i værdipapirhandelslovens §§ 3 og 5. Værdipapirhandelslovens § 3, der fastsætter, at enhver værdipapirhandel skal udføres på en redelig måde og i overensstemmelse med god værdipapirhandelsskik, gælder allerede for foreningers udbud og formidling af andele.

Foreningers udbud og eventuelle formidling af andele er derimod ikke reguleret i overensstemmelse med værdipapirhandelsloven § 5. Denne bestemmelse, hvorefter en værdipapirhandler blandt andet skal sætte sig ind i kundernes forhold og investeringserfaring samt meddele relevante oplysninger i deres kontrakter, gælder ikke, når det er foreningerne selv, der formidler andele.

Med forslaget får foreningerne samme pligt som pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber til at sætte sig ind i kundernes forhold og meddele kunderne relevante oplysninger. Det er ikke fundet nødvendigt at pålægge foreningerne alle de pligter, som en værdipapirhandler har i medfør af §§ 5 og 6 i lov om værdipapirhandel m.v., fordi investeringsforeninger og specialforeningerne er regulerede, foreningerne skal investere efter et princip om risikospredning, og investor kan som hovedregel altid afhænde sine andele igen. Da investeringsforeningerne kun kan udbyde og formidle egne andele, er der ikke fundet behov for at fastsætte regler til imødegåelse af interessekonflikter.

Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik gælder fortsat i forhold til investeringsforeninger og specialforeninger ved siden af reglerne om god skik som foreslået i nærværende lovforslag.

Til nr. 11

Det foreslås at begrænse adgangen for filialer af udenlandske kreditinstitutter til at blive depotselskab til de, der er filialer af kreditinstitutter med hjemsted i en stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Den nuværende regel har vist sig ikke at være i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1 og artikel 15, stk. 1 i Rådets direktiv af 20. december 1985 (85/611/EØF).

Til nr. 12

Der er alene tale om ændring i henvisningen.

Til nr. 13

Forslaget medfører, at investeringsforeninger og specialforeninger bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. InvesteringsForeningsRådet vil få mulighed for at udpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd.

Til nr. 14

Bestemmelsen foreslås ophævet, da investeringsinstitutter foreslås taget med i § 77 a, stk. 5, nr. 13.

Til nr. 15-17

Bestemmelserne gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF, EF-Tidende L 290, s. 27, om udveksling af oplysninger med myndigheder i tredjelande.

Direktivets bestemmelser svarer til de tilsvarende bestemmelser i det tidligere vedtagne og gennemførte matrix-direktiv (98/33/EF), der gælder for kreditinstitutter. En del af direktivet blev gennemført ved lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed for så vidt angår fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber. Ved vedtagelsen af dette lovforslag er direktivet således gennemført fuldt ud.

Direktivet giver mulighed for udveksling af fortrolige oplysninger med tredjelande, dvs. lande uden for EU og lande som Fællesskabet har indgået aftale med. Kredsen af myndigheder, organer og personer i tredjelande, der kan modtage fortrolige oplysninger er herefter identisk med den modtagerkreds, der er gældende inden for Den Europæiske Union. Videregivelse kan dog kun ske under forudsætning af, at betingelserne i stk. 9 og 10 er opfyldt.

Stk. 9 forudsætter, at modtagerne af oplysninger efter stk. 5, nr. 14, er underlagt en tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne inden for Den Europæiske Union. Finanstilsynet kan således kun videregive oplysninger til de angivne myndigheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tavshedspligt svarende til den, der følger af § 77 a, stk. 1.

Efter både stk. 9 og 10 er det en betingelse for videregivelse af fortrolige oplysninger til tredjelande, at der foreligger en samarbejdsaftale med det pågældende land.

Det forudsættes desuden, at den modtagne myndighed m.v. alene anvender de fortrolige oplysninger til varetagelse af sine opgaver.

Efter stk. 10 kan oplysninger, der oprindeligt stammer fra et andet land inden for EU, kun videregives til myndigheder m.v. i tredjelande, hvis det pågældende EU-land har givet sin tilladelse hertil.

Til nr. 18

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at begrebet hæfte ikke længere eksisterer i strafferetten.

Til § 2

Lov om innovationsforeninger

Til nr. 1

Forslaget er med enkelte undtagelser en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende lovgivning. Bestemmelserne i den gældende lov om, at bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinier for hvilke andre medarbejdere, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, foreslås ophævet. Det er herefter alene op til den enkelte investeringsforening eller specialforening inden for ledelsesrettens rammer at beslutte, hvilke regler der finder anvendelse for ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1.

Forbudet mod spekulation målrettes til den personkreds, hvor risikoen for sammenblanding af foreningens interesser med egne interesser er til stede, og et forbud derfor vil være relevant.

Bestemmelsen i stk. 1 foreslås ændret således, at bestemmelsen ikke længere kun omfatter andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner, men alle ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

Forslaget fører ikke til en realitetsændring med hensyn til persongruppen omfattet af spekulationsforbudet, idet bestyrelsen hidtil har været forpligtet til at udarbejde retningslinier for hvilke andre medarbejder, der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger omfattende ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner. Ændringen medfører dog, at den persongruppe, der i henhold til stk. 3 skal indberette formuedispositioner, udvides. Det findes ikke relevant at medtage ledende medarbejdere med ansvar for kreditfunktioner, da innovationsforeninger i henhold til loven ikke må yde lån eller stille garanti, og derfor ikke har sådanne funktioner. Ændringen medfører, at ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner kan straffes for overtrædelse af forbudet. Disse har ikke tidligere været omfattet af strafbestemmelserne. Den hidtidige sondring mellem medarbejdere med særligt ansvar for fonds- og valutafunktioner og medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner har været vanskelig at foretage. Med lovforslaget tydeliggøres det således, hvem der kan straffes for overtrædelse af forbudet.

Personer, der indtager en ledende stilling i den finansielle virksomhed, sidestilles med direktører, vicedirektører og underdirektører. Ved »dermed ligestillede« forstås medarbejdere med direkte reference til direktionen og med et betydeligt ledelsesansvar.

Afgrænsningen af denne personkreds skal i øvrigt forstås i overensstemmelse med de gældende regler i lov om finansiel virksomhed.

Ud over medarbejdere med et betydeligt og overordnet ledelsesansvar er også andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner omfattet. Bestemmelsen omfatter medarbejdere med et selvstændigt ledelsesansvar. Der vil ikke nødvendigvis være tale om ansvar for personaleledelse, idet også et funktionsbestemt ledelsesansvar er omfattet. Bestemmelsen omfatter både medarbejdere med ledelsesansvar for afdelinger, der har fonds- og valutafunktioner, og medarbejdere, der i øvrigt har ledelsesansvar for sådanne funktioner, som f.eks. fonds- og valutachefer.

Forslagets stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke formuedispositioner der er spekulationsforretninger. Forslaget svarer til de gældende regler. Bemyndigelsen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 868 af 25. november 1997 om spekulationsforretninger. De af bekendtgørelsen omfattede formuedispositioner må ikke udføres, uanset hvad hensigten eller formålet hermed måtte være.

Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at ansatte i innovationsforeninger kan udøve sædvanlig formuepleje.

Udstedelsen af en bekendtgørelse er med til at fastlægge, hvorvidt en disposition er lovlig eller ej. Bekendtgørelsen omfatter dispositioner, som i visse tilfælde ikke vil udgøre spekulation. Det er derfor nødvendigt at fastsætte visse undtagelser i bekendtgørelsen fra de dispositioner, der ellers efter bekendtgørelsen ville være omfattet af forbudet mod spekulation. Disse undtagelser er af forskellig karakter, alt efter hvilke dispositioner, der er tale om. Der kan således f.eks. være behov for undtagelse fra et forbud mod salg af værdipapirer inden en vis periode efter anskaffelsen. Undtagelsen kan bl.a. være relevant i trangssituationer eller situationer, hvor der inden for den fastsatte periode indtræder en negativ kursudvikling, der medfører et betydeligt økonomisk tab.

Finanstilsynet skal generelt vejlede om fortolkningen af tilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger og undtagelser hertil. Tilsynet skal derimod ikke udøve tilsynsmæssig kontrol med privatøkonomiske dispositioner ved at påse overholdelsen af lovens forbud mod spekulationsforretninger. Se § 76, stk. 1.

Bestyrelsen skal efter stk. 3 og 4 fastsætte retningslinier for personer omfattet af stk. 1 om indberetning af formuedispositioner omfattet af undtagelser i Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. Indberetningsreglerne skal være udformet på en måde, der sikrer, at der kan føres en betryggende kontrol med overholdelsen af Finanstilsynets bekendtgørelse om spekulationsforretninger. De interne retningslinier skal kontrolleres af den valgte revision.

Efter bekendtgørelse nr. 90 af 22. februar 1996 om revisorerklæringer på årsregnskaber skal revisor afgive supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar. Dette vil også omfatte engagementer, som giver en begrundet formodning om, at forbudet mod spekulationsforretninger er overtrådt. Med den udtømmende opregning af ulovlige spekulationsforretninger og indberetningspligt for ledende medarbejdere har den valgte revision en nemmere adgang til at opfylde sin forpligtelse efter bekendtgørelsen om revisorerklæring. Efter bestemmelsen skal revisor foretage en gennemgang af de modtagne indberetninger og sammenholde disse med Finanstilsynets bekendtgørelse.

I stk. 5 fastsættes, at lån i euro til finansiering af fast ejendom, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, mod pant i ejendommen, ikke omfattes af spekulationsbegrebet i stk. 1. Baggrunden herfor er bl.a. at Danmark pr. 1. januar 1999 har indgået et EMS-lignende valutaarrangement med euroen (ERM2). Dette giver euroen en særlig status i forhold til andre valutaer, der kan svinge betydeligt mere over for danske kroner end euroen vil kunne.

Med forslaget gives der mulighed for, at der kan optages lån i euro til køb af en ejendom, til ombygning og til sædvanlige omprioriteringer. Det vil ligeledes være uden for spekulationsbegrebet, hvis lån i euro omlægges til kroner.

Pantet skal være i samme ejendom, som finansieres med lånet.

Finanstilsynet kan uanset stk. 5 regulere andre områder af spekulationsbegrebet vedrørende valuta eller fast ejendom i reglerne, der udstedes efter stk. 2.

Til nr. 2

Der er med den foreslåede bestemmelse alene tale om overflyttelse af bestemmelserne i den gældende § 20, stk. 4-6 til § 21.

Til nr. 3

Der er alene tale om ændring i henvisningen.

Til nr. 4

Forslaget medfører, at innovationsforeninger bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at begrebet hæfte ikke længere eksisterer i strafferetten.

Til § 3

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

Til nr. 1

Forslaget medfører, at firmapensionskasser bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence. Foreningen af Firmapensionskasser vil få mulighed for at udpege en særlig sagkyndig til Det Finansielle Virksomhedsråd.

Til § 4

Lov om sparevirksomheder

Til nr. 1

Forslaget medfører, at sparevirksomheder bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af, at begrebet hæfte ikke længere eksisterer i strafferetten.

Til § 5

Lov om et dansk skibsfinansieringsinstitut

Til nr. 1

Forslaget medfører, at Skibskreditfonden bliver omfattet af Det Finansielle Virksomhedsråds kompetence.

Til § 6

Lov om banker og sparekasser m.v.

Til nr. 1

Når et sparekasseaktieselskab er afviklet og ikke kan anses for at være videreført - enten fordi det er opløst eller fusioneret ind i en større enhed - opstår spørgsmålet, hvad der skal ske med den fond, der har haft til formål at støtte sparekasseaktieselskabet, og hvis bestyrelse er udnævnt af sparekasseaktieselskabet.

Det foreslås, at fonden i disse tilfælde kan fortsætte sin virksomhed, men at formål og vedtægter skal ændres. Ændringerne skal godkendes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og skal overholde reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde. En række af de hidtidige krav til fonden vil ikke længere være gældende. Det gælder bl.a. kravet om, at bestyrelsen skal bestå af mindst fem medlemmer, og at fondens bestyrelse skal vælges af sparekasseaktieselskabet. Det vil heller ikke være nødvendigt at sikre koncernmedarbejderrepræsentation fra sparekasseaktieselskabet i de tilfælde, hvor reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde ikke foreskriver medarbejderne koncernrepræsentation. I stedet vil reglerne om erhvervsdrivende fonde finde anvendelse.

Et sparekasseaktieselskab kan afvikles ved likvidation, konkurs, overtagelse af aktiver og passiver, fusion eller på anden måde, jf. bank- og sparekasselovens § 47, stk. 2. Et sparekasseaktieselskab, der afvikles ved likvidation eller konkurs, er ved afviklingen ophørt. Hvis et sparekasseaktieselskab afvikles ved fusion, ved at sparekasseaktieselskabet fusionerer med et andet pengeinstitut som det fortsættende pengeinstitut, jf. bank- og sparekasselovens § 48, stk. 1, skal det vurderes, om sparekasseaktieselskabet kan anses for at være videreført. Denne vurdering tager udgangspunkt i størrelsesforholdet mellem de pengeinstitutter, der fusioneres. Hvis hovedparten af det fortsættende pengeinstituts balance efter fusionen vedrører det overtagende pengeinstitut, anses sparekasseaktieselskabet normalt ikke for at være videreført. Sker afviklingen på anden måde efter bank- og sparekasselovens § 47, stk. 2, må det bero på en konkret afgørelse, om sparekasseaktieselskabet skal anses for at være videreført.

Det følger af bestemmelsen, at fonden efter afvikling af sparekasseaktieselskabet, jf. stk. 4, fortsat anses som en erhvervsdrivende fond. Formålet er at sikre, at fonden, som ofte vil have en stor formue, ikke tvinges til at blive opløst, og dermed tvinges til at udlodde fondens midler. Bestemmelsen indebærer, at fonden heller ikke efter at ejerskabet er ophørt, skal opfylde kravet om erhvervsaktivitet i lov om erhvervsdrivende fonde. Det er Finanstilsynet, der afgør, om et sparekasseaktieselskab er afviklet og ikke kan anses for at være videreført.

Når fonden ikke længere ejer et sparekasseaktieselskab, vil det være nødvendigt med vedtægtsændringer, da fonden blandt andet tidligere har haft til formål at eje et sparekasseaktieselskab. De ændringer, som foretages, må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt. Det er Erhvervs-og Selskabsstyrelsen, der som fondsmyndighed skal tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.

Til § 7

Realkreditloven

Til nr. 1

I forbindelse med omdannelsen af en realkreditforening eller realkreditfond til et realkreditaktieselskab, dannes der en fond eller forening, som ejer et realkreditaktieselskab, jf. realkreditlovens § 69.

Realkreditloven indeholder blandt andet i §§ 74-76 bestemmelser, der regulerer disse fonde og foreninger.

Hvis en fond eller forening efter en konkret vurdering ikke længere kan anses for at eje et realkreditaktieselskab, er disse foreninger og fonde ikke reguleret af bestemmelser i realkreditloven. Sker dette vil foreningen eller fonden ikke længere være lovreguleret, og derfor kun være omfattet af de foreningsretlige og fondsretlige retsgrundsætninger, der regulerer små private foreninger og almennyttige fonde. Dette kan f.eks. være konsekvensen i de tilfælde, hvor der indsættes et datterselskab mellem foreningen/fonden og realkreditaktieselskabet.

Bestemmelserne i forslagets § 69 a skal sikre, at relevante bestemmelser i realkreditloven fortsat finder anvendelse på disse foreninger.

I § 69 a foreslås det, at en forening, som nævnt i realkreditlovens § 69, skal være underlagt bestemmelser i realkreditloven vedrørende regnskabsaflæggelse og anvendelse af foreningens formue, selv om den ikke længere ejer et realkreditaktieselskab.

Efter § 69 a, stk. 1, skal foreningen vedblive med at indsende årsregnskab til Finanstilsynet, efter de bestemmelser som Finanstilsynet fastsætter i medfør af realkreditlovens § 75, stk. 4.

Reglen i § 69 a, stk. 1, skal sikre, at årsregnskabet aflægges efter samme regler, selv om foreningen er ophørt med at eje et realkreditaktieselskab.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at foreningen, også efter at denne ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, aflægger et regnskab som umiddelbart kan sammenlignes med tidligere aflagte regnskaber.

Da de regler som foreningen hidtil har aflagt regnskab efter, er udstedt af Finanstilsynet i en bekendtgørelse, er det fundet hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet fortsat vurderer, om regnskabsaflæggelsen sker i overensstemmelse med disse regler.

Det fremgår af forslagets § 69 a, stk. 2, 1. pkt., at vedtægtsændringer i en forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, forudsætter Økonomi- og Erhvervsministerens godkendelse. Dette er en videreførelse af gældende praksis for foreninger, der ejer realkreditaktieselskaber.

Stk. 1, 2. pkt. opregner de forhold, som Økonomi- og Erhvervsministeren skal vurdere i forbindelse med godkendelse af vedtægterne. Udover en kontrol af, om vedtægterne er i overensstemmelse med de regler i realkreditloven, som gælder for foreningen, skal Økonomi- og Erhvervsministeren vurdere, om medlemmernes interesser varetages, selv om foreningen er ophørt med at eje et realkreditaktieselskab. Der skal herunder bl.a. tages hensyn til foreningens oprindelige formål og de oprindelige bestemmelser om formuens anvendelse.

Det foreslås i § 69 a, stk. 3, at § 76 i realkreditloven fortsat skal finde anvendelse, selv om foreningen ikke længere ejer et realkreditaktieselskab. Forslaget fastslår, at foreningens midler fortsat ikke kan udloddes til foreningens medlemmer, når foreningen ophører med at eje et realkreditaktieselskab.

Det forslås, at foreningen skal indsende årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Til § 8

Selskabsskatteloven

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b udvides til også at omfatte foreninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i realkreditlovens § 69 a. Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 5 b er fonde og foreninger som nævnt i realkreditlovens § 69, stk. 1 og 2, omfattet. Med ændringen sikres det, at også en forening, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, omfattes af selskabsskattelovens almindelige regler om selskabsbeskatning.

Til § 9

Ikrafttrædelsesbestemmelse

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Ifølge stk. 2 træder lovens § 1, nr. 1 og 2 allerede i kraft den 1. januar 2002. Dette sker for, at bestemmelserne skal have virkning for hele skatteåret 2002.

Ifølge stk. 3 træder lovens §§ 7 og 8 allerede i kraft den 1. oktober 2000. Dette sker for at forhindre at foreninger, der ikke længere er ejere af et realkreditinstitut skal ophørsbeskattes, men kan fortsætte med en uændret beskatning i forhold til det tidspunkt, hvor de var ejere af et realkreditinstitut.

Til § 10

Færøerne og Grønland

Med undtagelse af § 6 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger. Finanstilsynet kan tillade, at § 6 fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det. Lov om firmapensionskasser kan dog ikke sættes i kraft på Færøerne, da dette område hører til et af Færøernes særanliggender.

Det foreslås, at § 6 sættes i kraft for Færøerne og Grønland og at Finanstilsynet kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det.

§ 10. En forenings vedtægter skal indeholde bestemmelser om

4. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 22

1) foreningens navn og eventuelle binavne,

2) den kommune her i landet, hvor foreningen skal have hjemsted (hovedkontor),

»22) om bidrag til humanitære eller almennyttige organisationer, såfremt foreningen eller afdelingen yder sådanne.«.

3) foreningens eventuelle opdeling i afdelinger,

4) valg og udskiftning af foreningens depotselskab,

5) indkaldelse til generalforsamlinger, herunder om tid og sted for disse,

6) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,

7) stemmeretten og dennes udøvelse, herunder eventuelle begrænsninger i stemmeretten,

8) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder om ændring af vedtægter og om foreningens opløsning,

9) bestyrelse, direktion eller administrationsselskab samt revision,

10) hvem der har ret til at tegne foreningen, herunder hvem der udøver stemmeretten på foreningens værdipapirer,

11) hvorvidt foreningen eller afdelingen er bevisudstedende eller kontoførende,

12) foreningsandelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

13) hvorvidt foreningsandelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der gælder begrænsninger i foreningsandelenes omsættelighed,

14) emission og indløsning af foreningsandele, herunder om der i specialforeninger gælder indskrænkninger heri,

15) hvorledes der skal forholdes med foreningens overskud,

16) hæftelsesform for foreningen, for eventuelle afdelinger samt for det enkelte medlem,

17) hvorledes foreningens aktiver værdiansættes, jf. § 38,

18) hvorledes emissions- og indløsningsprisen for foreningsandelene fastsættes, jf. §§ 29 og 31,

19) hvilke omkostninger der påhviler foreningen samt et maksimum for, hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den højeste formue i regnskabsåret,

20) regnskabsaflæggelse og fordeling af årsoverskud og

21) revision af årsregnskabet samt offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med dette.«

5. § 23 affattes således

§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 3, stk. 1 og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

2. I § 14, stk. 1, 3 og 5 ændres »hæfte« til: »fængsel med indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer, deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et af loven omfattet foretagende, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foretagendet til Finanstilsynet, til andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 4. På samme måde som efter stk. 3 straffes personer, som er knyttet til et af loven omfattet foretagende, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til kunder eller pårører eller fremkalder nærliggende fare der, at der påføres foretagendet tab ved dets virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et af loven omfattet foretagendes bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 6. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet efter § 11, stk. 3, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 7. I forskrifter, der gives af Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 8. Er overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Lov om et skibsfinansieringsinstitut

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 4. maj 1999, som ændret senest ved lov nr. 392 af 30. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. Efter § 4 indsættes

»§ 4a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med skibsfinansieringsinstituttet med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

Lov om banker om sparekasser m.v.

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 19. marts 2001, foretages følgende ændringer

§ 20. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en innovationsforening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

»§ 20. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en innovationsforening må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«.

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en innovationsforening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.

2. § 21 affattes således

§ 21. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning til bestyrelsen af formuedispositioner omfattet af særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 20, stk. 3.

»§ 21. Medlemmer af ledelsen af en forening må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. § 20, stk. 3.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen eller tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 3. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.«.

§ 22. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 21, stk. 1 og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt foreningens forretningsgange på dette område er betryggende.

3. I § 22 ændres »§ 21, stk. 1« til: »§ 20, stk. 3«.

4. Efter § 49 indsættes

»§ 49 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med innovationsforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«

§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner.

»§ 23. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisionschefer og vicerevisionschefer i en forening må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger, jf. dog stk. 5. Det samme gælder for andre ledende medarbejdere med ansvar for fonds- og valutafunktioner.

Stk. 2. Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds- eller valutafunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

Stk. 3. Bestyrelsen skal for personer omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner.

Stk. 4. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 4. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemærkninger, jf. stk. 3.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 5. Spekulationsforretninger i stk. 1 omfatter ikke lån i euro mod registreret pant i fast ejendom, såfremt ejendommen ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.«

Stk. 6. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.«

6. § 24 affattes således

§ 24. »Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 3. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.«.

7. I § 25 ændres »§ 24, stk. 1« til: »§ 23, stk. 3«.

8. I § 26 ændres »§ 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25« til: » § 23, stk. 1-5 og § 25«.

9. § 30, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at

1) en forening eller afdeling udover den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

2) en forening eller afdeling yder et årligt bidrag på højest 2 pct. Af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer.«.

10. I § 45 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Når en forening eller dennes administrationsselskab opfordrer til køb af andele som nævnt i stk. 1., og selv forestår formidlingen af andele eller i øvrigt formidler køb af egne andele, skal den udbede sig oplysning hos kunderne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelsen af købet. Endvidere skal foreningen eller dennes administrationsselskab meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter eller forretningsbetingelser.«.

11. § 73, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.«.

12. I § 76 ændres »§ 23, stk. 1 og 3« til: »§ 23, stk. 1 og 2«.

13. Efter § 76 indsættes

»§ 76 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med investeringsforeninger og specialforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

14. § 77 a, stk. 5, nr. 13, ophæves.

Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 13 og 14.

15. § 77 a, stk. 5, nr. 14, der bliver nr. 13, affattes således

»13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.« .

16. § 77 a, stk. 5, nr. 15, der bliver nr. 14, affattes således

»14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union og uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 9 og 10.«.

17. I § 77 a indsættes efter som stk. 9 og 10

»Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, kan alene ske

1) på baggrund af international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«.

18. I § 86, stk. 1, 2 og 5 ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

§ 24. Bestyrelsen skal for direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen udstedt i medfør af § 23, stk. 3. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Stk. 2. På baggrund af de foretagne indberetninger skal den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har givet anledning til bemæ kninger, jf. § 23, stk. 3.

»§ 24. Medlemmer af ledelsen af en forening, af dens depotselskab eller eventuelle administrationsselskab må ikke uden samtykke fra foreningens bestyrelse overdrage værdipapirer eller andet til foreningen eller erhverve sådanne aktiver fra foreningen. Samtykke skal gives i hvert enkelt tilfælde og indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Stk. 2. Et bestyrelsesmedlem eller en direktør må ikke deltage i behandling af spørgsmål om aftaler mellem foreningen og den pågældende selv eller om søgsmål mod den pågældende selv eller søgsmål mod tredjemand eller om aftale mellem foreningen og tredjemand, hvis bestyrelsesmedlemmet eller direktøren deri har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod foreningens.

Stk. 3. En direktør kan ikke bestride hverv som direktør i en forening, såfremt den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandling om tvangsakkord.«

§ 25. Den valgte revision skal én gang om året gennemgå foreningens interne retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24, stk. 1, og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt selskabets forretningsgange på dette område er betryggende.

7. I § 25 ændres »§ 24, stk. 1« til: »§ 23, stk. 3«.

§ 26. § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 gælder tilsvarende for administrationsselskabets ledelse og interne revisions- og vicerevisionschef, dersom foreningens daglige ledelse varetages af et administrationsselskab.

8. I § 26 ændres »§ 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25« til: »§ 23, stk. 1-5 og § 25.«.

§ 30. - - -

9. § 30, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at en forening eller afdeling ud over den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent.

»Stk. 3. Vedtægterne kan bestemme, at

1) en forening eller afdeling udover den i stk. 1 og 2 besluttede udlodning kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

2) en forening eller afdeling yder et årligt bidrag på højest 2 pct. af den regnskabsmæssige formue til humanitære eller almennyttige organisationer.«

10. I § 45 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Når en forening opfordrer til køb af andele som nævnt i stk. 1, og selv forestår formidlingen af andele eller i øvrigt formidler køb af egne andele, skal den udbede sig oplysning hos kunderne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelsen af købet. Endvidere skal den meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter eller forretningsbetingelser.«

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer.

1. I § 52 e indsættes som stk. 4 og 5

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af sparekasseaktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges ét medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

»Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, hvis sparekasseaktieselskabet er afviklet efter § 47, og sparekasseaktieselskabet ikke kan anses for at være videreført.

Stk. 5. Efter afvikling af sparekasseaktieselskabet, jf. stk. 4, anses fonden fortsat som en erhvervsdrivende fond, jf. § 52 c, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal som fondsmyndighed tillade de ændringer i fondens vedtægter, som er nødvendige efter lov om erhvervsdrivende fonde.«.

§ 61. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, §§ 4 og 5, § 6, § 13, § 14, stk. 1-3 § 15, stk. 2-4 § 16, stk. 3, §§ 20-23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 27, § 28, § 30, stk. 1 og 3, § 31, § 32, § 33, § 43, § 44, stk. 1, § 45, § 46 og § 47 med bøde eller hæfte.

5. I § 61, stk. 1, 2, og 4 ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 50, stk. 1 og 3, eller § 51, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. marts 2001, foretages følgende ændring

1. I § 65 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med firmapensionskasser med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.

Lov om sparevirksomheder

I lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af udbetalte betalingskort, som ændret senest ved § 38 i lov nr. 502 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer

1. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med sparevirksomheder med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«.

§ 69. Er det eksisterende realkreditinstitut en fond, modtager fonden aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Fonden, der herefter ikke er et realkreditinstitut, anses som en erhvervsdrivende fond.

Realkreditloven

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændringer

Stk. 2. Er det eksisterende realkreditinstitut en forening, modtager foreningen aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld. Foreningen er herefter ikke et realkreditinstitut.

Stk. 3. En kreditforening kan i stedet gennemføre omdannelsen ved, at foreningen opløses uden likvidation, og at aktier i det i § 68, stk. 1, nævnte aktieselskab svarende til værdien af de overdragne aktiver efter fradrag af instituttets gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond.

1. Efter § 69 indsættes

»§ 69 a. En forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, skal indsende et årsregnskab til Finanstilsynet. Regler fastsat i medfør af § 75, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ændringer i vedtægterne for en forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, kan kun ske med økonomiministerens godkendelse. Økonomi- og Erhvervsministeren godkender vedtægtsændringerne, hvis ændringerne ikke er i strid med stk. 1 og 3, og i øvrigt ikke strider mod medlemmernes interesser.

Stk. 3. § 76 finder tilsvarende anvendelse for en forening, som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab.

Stk. 4. En forening som nævnt i § 69, der ikke længere ejer et realkreditaktieselskab, skal indsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.«.

Selskabsskatteloven

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 1294 af 20. december 2000 og senest ved lov nr. 925 af 23. oktober 2001, foretages følgende ændringer

§ 73.- - -

11. § 73, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter.

»Stk. 3. Som depotselskab kan godkendes banker og sparekasser med hjemsted her i landet samt herværende filialer af tilsvarende udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.«

§ 76. Finanstilsynet påser overholdelsen af loven og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven undtagen § 23, stk. 1 og 3. Erhvervs_ og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2.

12. I § 76 ændres »§ 23, stk. 1 og 3« til: »§ 23, stk. 1 og 2«.

13. Efter § 76 indsættes

»§ 76 a. Det Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med investeringsforeninger og specialforeninger med den kompetence, som rådet er tillagt i medfør af § 65, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.«

§ 77 a.- - -

14. § 77 a, stk. 5, nr. 13, ophæves.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

Nr. 14 og 15 bliver herefter nr. 13 og 14.

15. § 77 a, stk. 5, nr. 14, der bliver nr. 13, affattes således

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

»13) Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.«

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

16. § 77 a, stk. 5, nr. 15, der bliver nr. 14, affattes således

»14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union og uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsyn med investeringsinstitutter, finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter eller kapitalmarkederne, og organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af investeringsinstituttets regnskaber, jf. dog stk. 9 og 10.«

17. I § 77 a indsættes som stk. 9 og 10

»Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, kan alene ske

1) på baggrund af international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14, af fortrolige oplysninger, der hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan endvidere alene ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.«

§ 86. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3, stk. 3, § 5, § 6, stk. 1, § 14, stk. 4 og 6, § 15, § 16, stk. 2_5, § 17, stk. 2, § 19, §§ 23_27, § 28, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 2, 5 og 6, §§ 32 og 33, §§ 35_39, § 40, stk. 1, 5 og 6, § 41, § 44, stk. 1 og 3, § 46, stk. 1, § 47, stk. 1, § 59, stk. 1, 2, 4 og 5, § 60, stk. 1 og 2, § 61, § 62, stk. 1_3, § 63, stk. 2, § 64, stk. 2_4, § 65, stk. 2, § 66, stk. 1 og 3, § 67, stk. 2, § 68, stk. 2 og 3, § 70, stk. 2, § 72, § 74 og § 75, stk. 2, med bøde eller hæfte.

18. I § 86, stk. 1, 2 og 5 ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder«.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes personer, der er knyttet til en forening, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende foreningen til Finanstilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget foreningsorgan, med bøde eller hæfte.

Stk. 5. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i henhold til § 77, stk. 3, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Lov om innovationsforeninger

I lov om innovationsforeninger, jf. lov nr. 1328 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer

1. § 20 affattes således

Fremsat den 5. december 2001 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger, lov om innovationsforeninger, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om sparevirksomheder, lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om banker og sparekasser m.v., samt realkreditloven m.v.1)

(God skik, bidrag til humanitære organisationer, Det Finansielle Virksomhedsråd, realkreditforeninger)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF, EF-Tidende L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger) og dele af Rådets direktiv nr. 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer, EF-tidende nr. L 375, s. 3 (investeringsinstitutter) .