Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 48

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001)

By- og boligministeren (Lotte Bundsgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler)

(Lovforslag nr. L 48).

Regeringens overordnede mål med by- og boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.

Regeringen har siden sin tiltræden i 1993 gennemført en række initiativer, der skal understøtte disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet bliver bedre og billigere.

Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske mål. Med øget fokus på mangfoldighed i boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000 flere boliger i Danmark.

Det foreslås i dette lovforslag, at de fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden bruges til dels at finansiere det øgede nybyggeri som følge af boligpakken, dels til at finansiere en forstærket indsats overfor udsatte boligområder i den almene sektor. Lovforslaget er udmøntningen af en samlet langsigtet politisk aftale, regeringen har indgået med den almene sektor.

Lovforslaget indeholder tre delelementer. For det første foreslås det, at Landsbyggefonden påtager sig at refundere statens udgifter til ydelsesstøtte efter henholdsvis 10 og 15 år til 3.100 almene familieboliger (incl. medejerboliger) og 3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. For det andet foreslås det, at Landsbyggefondens mulighed for at yde støtte gøres bredere, således at der udover udbedringer af byggeskader m.v. tillige bliver mulighed at støtte investeringer til forbedring af eksempelvis tilgængelighed, miljøforbedringer m.m. For det tredje foreslås det, at Landsbyggefonden kan yde ydelsesstøtte til realkreditlån til finansiering af sådanne forbedringer indenfor en samlet investeringsramme på årligt 1,5 mia. kr. (2002-priser).

Landsbyggefonden vil først i perioden efter 2008 fremvise overskud. I de år, hvor Landsbyggefondens indtægtsgrundlag ikke giver mulighed for ovennævnte støttemuligheder, sikres støttemulighederne gennem en statsgaranti indenfor en samlet låneramme på 1,2 mia. kr.

Regeringen vil med boligpakkens initiativer motivere til øget byggeri af boliger til de grupper, der har det største behov. Efter regeringens opfattelse er disse grupper blandt andet de yngre familier og de ældre. Lovforslaget her hjælper disse grupper, idet en vedtagelse af lovforslaget vil sørge for, at finansieringen til det almene merbyggeri, regeringen forventer som følge af boligpakken, dermed er tilvejebragt. Derudover gør de bredere støttemuligheder jf. ovenfor også disse områder mere attraktive for ældre og yngre familier.

Lovforslaget indebærer mindreudgifter for staten som følge af, at Landsbyggefonden efter 10 og 15 år refunderer staten et beløb svarende til ydelsesstøtten til 3.100 almene familieboliger og 3.000 almene ældreboliger med tilsagn givet i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Lovforslaget indebærer dermed for årene 2002 til 2004 en samlet statslig mindreudgift på ca. 550 mio. kr. pr. år opgjort til nutidsværdi.

Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige kommunaløkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige, ligesom forslaget ikke vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget vurderes endvidere ikke at have miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Lovforslaget foreslås at træde i kraft 1. januar 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.