Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 44

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001)

By- og boligministeren (Lotte Bundsgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om en investeringsramme for skattefritagelse af pensionsinstitutters boligbyggeri.

(Lovforslag nr. L 44).

Regeringens overordnede mål med by- og boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.

Regeringen har siden sin tiltræden i 1993 gennemført en række initiativer, der skal understøtte disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet bliver bedre og billigere.

Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske mål. Med øget fokus på mangfoldighed i boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser, er det regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000 flere boliger i Danmark.

Lovforslaget har til formål at stimulere opførelsen af pensionskassebyggeri af boliger med henblik på at opnå en tilvækst af boliger til den private udlejningssektor samt som led i den boligsociale indsats at udvide den kommunale anvisningsret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det af skatteministeren samtidig fremsatte lovforslag om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven. Der foreslås heri indført en ordning med fritagelse for den nuværende beskatning på 15 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven af pensionsinstitutters formueafkast af visse boliginvesteringer med det formål at forbedre rentabiliteten af lejeboliger, der opføres i en 3-årig periode (2002-2004) inden for en årlig investeringsramme på 1 mia. kr.

Formålet med lovforslagene er samtidig at fremme opførelsen af lejeboliger i den private udlejningssektor for husstande med almindelige indkomster. Huslejen skal ligge i en størrelsesorden, som gør det muligt for husstande med almindelige indkomster at flytte ind. For at undgå, at skattefritagelsen ikke anvendes til allerede planlagt luksusbetonet byggeri foreslås et maksimum for anskaffelsessummen for boliger, der kan indgå i ordningen. Loftet udgør for den enkelte bolig 14.000 kr. pr. m2 og 1.450.000 kr. pr. bolig.

Det foreslås, at by- og boligministeren kan give tilsagn om andel i en årlig investeringsramme på 1 mia. kr. i årene 2002-2004 til pensionsinstitutters nybyggeri af boliger, som er fritaget for beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. For at sikre opførelse af boliger i de områder med markant efterspørgsel efter boliger, foreslås 50 pct. af rammen indtil 1. april hvert år reserveret forlods til byggeri i hovedstadsområdet og Århus Kommune.

Endelig foreslås det at forbedre kommunernes muligheder for at løse boligsociale opgaver ved at give kommunerne ret til at anvise lejere til indtil hver 4. ledige bolig i byggeri, der opføres med skattefritagelse. Samtidig inddrages forskellige boligtyper i løsningen af de boligsociale opgaver.

For så vidt angår de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, vil der i forbindelse med den kommunale anvisning være offentlige udgifter til lån/garanti til betaling af depositum eller lignende, individuel boligstøtte, eventuelt lejetab og garantier for lejerens forpligtelser ved fraflytning af boligen. Der skønnes dog ikke at ske nogen nævneværdig ændring i det samlede antal anviste boliger. Der vil derfor heller ikke ske en nævneværdig ændring af størrelsen af de nævnte udgifter eller af størrelsen af udgifter til beboerindskudslån. Da det forudsættes, at ordningen ikke vil medføre en forøgelse af det samlede antal anvisninger, vil der ikke blive nogen nævneværdige administrative konsekvenser for kommunerne.

For så vidt angår de erhvervsmæssige konsekvenser har forslaget ingen konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om en frivillig ordning. Lovforslaget har ingen miljømæssige eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes af by- og boligministeren efter aftale med skatteministeren.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.