Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001) - L 47

Skriftlig fremsættelse (24. oktober 2001)

By- og boligministeren (Lotte Bundsgaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger og ligningsloven (Medejerboliger og forbedret råderet)

(Lovforslag nr. L 47).

Regeringens overordnede mål med by- og boligpolitikken er, at alle borgere i Danmark skal have et godt og trygt sted at bo. Der skal samtidig være et varieret udbud af boliger, som kan imødekomme de forskellige ønsker og behov, den enkelte har.

Regeringen har siden sin tiltræden i 1993 gennemført en række initiativer, der skal understøtte disse mål. Regeringen har bl.a. taget initiativer for at fremme byggeriet af boliger - ikke mindst til de svage grupper. Der er endvidere taget en lang række initiativer for at sikre en positiv udvikling i de socialt svage boligområder. Som eksempel kan nævnes kvarterløft, hvor der gennemføres en samlet og koordineret indsats for, at disse områder igen bliver attraktive. Derudover har regeringen taget initiativ til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i byggeriet, som inden for få år vil resultere i, at boligbyggeriet bliver bedre og billigere.

Regeringens boligpakke fra den 14. maj 2001 skaber endnu bedre rammer for realiseringen af regeringens by- og boligpolitiske mål. Med øget fokus på mangfoldighed i boligområderne, bedre mobilitet på boligmarkedet og bedre økonomiske incitamenter for kommunerne og pensionskasser er det regeringens mål, at der i perioden 2002-2006 skal bygges i alt 10.000 flere boliger i Danmark.

Dette lovforslag indeholder forslag om indførelse af en ny almen lejebolig medejerboligen samt forslag om forbedring af råderetten i det almene byggeri.

Et hovedelement i regeringens by- og boligpolitik er at sikre almene boligområder med gode almene boliger, der kan tilgodese de mange varierede og individuelle behov, som en bred del af befolkningen har, bl.a. nyetablerede familier og unge ældre. Det er derfor regeringens målsætning at de almene boligområder bliver mere attraktive for de boligsøgende. Medejerboligen vil være et afgørende skridt i retning af at skabe mere varierede boligformer og større mangfoldighed i de almene boligområder.

Det foreslås, at medejerboligen etableres som en almen lejebolig, hvor medejeren mod et større indskud får indflydelse på boligens indretning.

Andelen af medejerboliger i en bebyggelse foreslås fastsat til 50 pct. i nybyggeri og 25 pct. i det eksisterende byggeri. Derved sikres, at boligformerne blandes, og der skabes mulighed for en bred beboersammensætning i den enkelte bebyggelse og en bedre basis for at løfte de boligsociale opgaver i boligområdet. Medejerboligen vil derfor kunne understøtte og målrettes mod en opblødning af ensidigt sammensatte boligområder, og vil være et centralt instrument i den kommunale by- og boligpolitik.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at udvide og forbedre den gældende råderet ved at gøre den mere fleksibel og mere gunstig for lejerne og ved at afbureaukratisere den. Råderetten er en ret for alle lejere og de forbedringer, der gennemføres med lovforslaget vil give lejerne øgede muligheder for og øget incitament til at indrette og forbedre deres bolig efter egne individuelle ønsker.

Lovforslaget indebærer samlet set statslige mindreudgifter til finansieringsstøtte på 91 mio. kr., opgjort i nutidsværdi, vedrørende medejerboligprojekter, der godkendes i 2002, og herefter 93 mio. kr. pr. medejerboligårgang. Samtidig medfører forslaget offentlige mindreudgifter til individuel boligstøtte på 1 mio. kr. i 2003, 2 mio. kr. i 2004 og 4 mio. kr. i 2005. Mindreudgifterne til boligstøtte fordeles med godt 70 pct. til staten og knap 30 pct. til kommunerne.

Forslaget skønnes at have begrænsede administrative konsekvenser for staten og kommunerne. Forslaget indebærer endvidere en begrænset administrativ merbelastning for realkreditinstitutterne og for de almene boligorganisationer. Herudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige miljømæssige konsekvenser eller at have administrative konsekvenser for borgerne. Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter. Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.