Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001) - L 19

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001)

Skatteministeren (Frode Sørensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af momsloven og lønsumsafgiftsloven. (Ændringer af regler om betalingspligtige personer m.v., ændringer som følge af tilpasning til 6. momsdirektiv og andre ændringer).

(Lovforslag nr. L 19).

Med det formål at give en økonomisk lempelse til især små og mellemstore virksomheder i EU gennemfører forslaget et nyt direktiv i momsloven. Direktivet indebærer, at skattemyndighederne ikke længere kan stille som krav til en virksomhed fra et andet EU-land, at den skal registreres ved en repræsentant, når virksomheden sælger momspligtige leverancer til virksomheder eller private i landet.

Med det formål generelt at forebygge indtægtstab på grund af manglende betaling af moms fra momspligtige virksomheder, der ikke er etableret i Danmark, foreslås det samtidig at udvide anvendelsesområdet for reglen om omvendt betalingspligt i momsloven til en række momspligtige leverancer, som hidtil ikke har været omfattet.

Ændringen, der samtidig må betegnes som en forenkling af momsloven, indebærer, at det fremover altid vil være den danske virksomhed, som skal afregne momsen til skattemyndighederne, når virksomheden modtager en momspligtig vare eller ydelse fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Reglen om omvendt betalingspligt vil dog fortsat ikke gælde ved salg til private.

Herudover indeholder forslaget en række forslag, der har til formål at tilpasse nogle af momslovens bestemmelser til de tilsvarende i 6. momsdirektiv. Forslagene stilles på baggrund af de anbefalinger om lovændringer, som en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra skattemyndighederne og advokat- og revisororganisationer, kom med i en rapport i juli i år.

Langt den overvejende del af forslagene er sproglige justeringer, tekniske justeringer og forslag, der betyder at der i momsloven indføres nogle bestemmelser, der efter direktivet gives mulighed for at vi bruger. Kun et par af forslagene er begrundet med, at det er vurderet som tvivlsomt, om 6. momsdirektiv giver tilstrækkelig hjemmel til de gældende bestemmelser. Regeringen finder ikke, at der er nogle af forslagene, som har særlig væsentlig betydning for hverken erhvervslivet elle myndighederne, hvilket viser, at momsloven ikke har så store mangler, som den kritik, der med jævne mellemrum opstår af den måde, hvorpå EU-reglerne er gennemført i loven, synes at indikere.

Af ændringerne vil jeg specielt nævne, at det foreslås, at virksomheders gaver til forretningsforbindelser, kunder og lignende fremover skal betragtes momsmæssigt ligesom reklameartikler, hvis værdien er på 100 kr. eller mindre. Det betyder, at disse gaver fremover kan foræres væk uden at det som i dag bevirker, at der ikke er fradragsret for momsen af indkøbene. Det vil bringe os i større overensstemmelse med praksis i de øvrige EU lande, men samtidig er det et forslag, der betyder et vist provenutab for staten, nemlig ca. 25 mill. kr. årligt. Til gengæld vil erhvervslivet få forbedret deres økonomi tilsvarende.

Forslaget indeholder også forslag, der ikke er begrundet i EU-reglerne, og her vil jeg gerne nævne forslaget om, at der sker en regulering af den årlige omsætningsgrænse for blindes salg af varer og ydelser fra 110.000 kr. til 170.000 kr. Stigningen svarer til den almindelige prisudvikling. Dette forslag vil give et provenutab for staten på ca. 1 mill. kr.

Loven foreslås af hensyn til fristen for gennemførelsen af direktivet at træde i kraft 1. januar 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til Tingets velvillige behandling.