Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001) - L 10
Statutory Text (1 Articles)
Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2001)
Arbejdsministeren (Ove Hygum)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. (Ændring af finansiering af ATP-bidrag).
(Lovforslag nr. L 10).
Lovforslaget er en følge af regeringens finanslovsforslag for 2002, hvor det foreslås, at statens medfinansiering af ATP-bidragene for dagpengeberettigede ledige, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år eller modtager aktiveringsydelse, ophører. Forslaget betyder en harmonisering af finansieringen af ATP-bidraget for ledige.
Det foreslås, at statens finansieringsbidrag bortfalder, og at denne del af bidraget fremover finansieret af a-kasserne for lønmodtagere og de private arbejdsgivere med hver 1/3 af det samlede bidrag, hvilket svarer til finansieringen af ATP-bidraget for ledige dagpengemodtagere.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne yder et finansieringsbidrag til ATP-indbetalinger for personer, der forsørges af staten i forbindelse med opkvalificerende foranstaltninger, der skal bidrage til at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft de har behov for.
Idet jeg henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.