Betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet

2

Åbning for spørgsmål til B 65 om dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet

3

Endelig udgave af tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 65 om dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet

4

Spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s risikovurdering, til forsvarsministeren

Spm. 2 om forstærkning af skrog, til forsvarsministeren

Spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed, til forsvarsministeren

5

Spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketinget, til udenrigsministeren

6

Spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, til forsvarsministeren

Spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses funktioner, til forsvarsministeren

Spm. 7 om begrebet »robust mandat«, til forsvarsministeren

Spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED s varetagelse af opgaver, til forsvarsministeren

Spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, til forsvarsministeren

7

Spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, til forsvarsministeren

8

Spm. 11 om bevogtning af korvetten, til forsvarsministeren

9

Spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, til forsvarsministeren

10

Spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, til udenrigsministeren

Spm. 14 om mandat, til udenrigsministeren

Spm. 15 om kommentar til artikel, til udenrigsministeren

Spm. 16 om risikovurdering for krig, til udenrigsministeren

11

Spm. 17 om fremsætter, til udenrigsministeren

12

Spm. 18 om beordring eller frivillighed, til forsvarsministeren

Spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk deltagelse, til forsvarsministeren

13

1. udkast til betænkning over B 65

14

Svar på spm. 1 om redegørelse for regeringens og NATO s risikovurdering, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 2 om forstærkning af skrog, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 3 om mandat til beskydning i selvforsvarsøjemed, fra forsvarsministeren

15

Svar på spm. 4 om inddragelse af Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketinget, fra udenrigsministeren

16

Svar på spm. 5 om værnepligtige på norske skibe, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 6 om antallet af værnepligtige og disses funktioner, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 8 om årsagen til STANAVFORLANT s og STANAVFORMED s varetagelse af opgaver, fra forsvarsministeren

17

Svar på spm. 7 om begrebet »robust mandat«, fra forsvarsministeren

18

Svar på spm. 9 om karakteren af kamphandlinger, fra forsvarsministeren

19

Svar på spm. 10 om værnepligtiges deltagelse, fra forsvarsministeren

20

Svar på spm. 11 om bevogtning af korvetten, fra forsvarsministeren

21

Svar på spm. 12 om uddybelse af karakteren af opgaver, fra forsvarsministeren

22

Svar på spm. 13 om NATO-traktatens artikel 5, fra udenrigsministeren

23

Svar på spm. 14 om mandat, fra udenrigsministeren

24

Svar på spm. 15 om kommentar til artikel, fra udenrigsministeren

25

Svar på spm. 16 om risikovurdering for krig, fra udenrigsministeren

26

Svar på spm. 17 om fremsætter, fra udenrigsministeren

27

Svar på spm. 18 om beordring eller frivillighed, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om beordring eller frivillighed for norsk deltagelse, fra forsvarsministeren

28

Spm. 20 om mandat, til udenrigsministeren

Spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, til udenrigsministeren

Spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver, til udenrigsministeren

29

Spm. 23 om risikovurdering, til forsvarsministeren

30

Svar på spm. 20 om mandat, fra udenrigsministeren

31

Svar på spm. 21 om tilbagekaldelse af korvetten »Niels Juel«, fra udenrigsministeren

32

Svar på spm. 22 om gennemførelse af pålagte opgaver, fra udenrigsministeren

33

Svar på spm. 23 om risikovurdering, fra udenrigsministeren

34

Spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater, til udenrigsministeren

Spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til udenrigsministeren

35

Betænkning over B 65

36

Svar på spm. 24 om, hvilke regler ved tilfangetagelse af soldater, fra udenrigsministeren

37

Svar på spm. 25 om regler ved danske soldaters tilfangetagelse, til udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren

samt disses svar herpå

Spørgsmål 1 samt forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 2 og 11 samt forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF

Spørgsmål 5, 6 og 10 samt forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V og KF

Spørgsmål 7 og 9 samt udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 14 og 22 samt udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF

Spørgsmål 1

Ministeren anmodes om at redegøre for risikovurderingen for NATO-flådestyrken og det danske bidrag i den østlige del af Middelhavet, herunder anmodes ministeren om at redegøre for eventuelle forskelle mellem regeringens egen risikovurdering og risikovurderingen fra NATO?

Svar

Ingen af staterne, der grænser op til den østlige del af Middelhavet, vurderes at have nogen interesse i at gennemføre militære aktioner mod en NATO flådestyrke og et eventuelt dansk bidrag hertil. Staterne har i større eller mindre grad støttet den internationale koalition mod terror og forventes at ville fortsætte denne politik.

Der vurderes ikke at være nogen militær trussel mod STANAVFORLANT, hverken under forlægning eller under ophold i selve operationsområdet.

I visse nordafrikanske og mellemøstlige stater kan identificeres et antal islamiske terrorgrupper. Disse har i varierende omfang gennemført en række terrorhandlinger primært internt i de respektive stater. Det anses imidlertid for lidet sandsynligt, at disse terrorgrupper vil udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på åbent hav.

Truslen kan imidlertid ændre sig, såfremt STANAVFORLANT og det eventuelle danske bidrag hertil opererer tæt på land eller anløber havn i stater, hvor terrorgrupper opererer. Der foreligger ingen oplysninger, der indikerer nogen konkret terrortrussel mod STANAVFORLANT.

Der er overensstemmelse mellem den danske risikovurdering og NATO s risikovurdering.

Spørgsmål 2

Ministeren bedes redegøre for, om der på det danske bidrag i form af en korvet er eller vil blive foretaget en forstærkning af skroget med panserstål og en påmontering af maskingeværer med henblik på at imødegå et terrorangreb i stil med det angreb, som »USS Cole« blev udsat for ved Yemen den 12. oktober 2000?

Svar

Der er ikke planer om at forstærke NIELS JUEL med panserstål, ligesom der ikke er planer om at påmontere yderligere maskingeværer. Korvettens nuværende bevæbning med 20 mm maskinkanoner og 7,62 mm maskingeværer vurderes tilstrækkelig til at imødegå en sådan trussel, som USS COLE blev udsat for.

Korvetten er på særligt udsatte steder udrustet med kevlarplader, som kan beskytte personel og materiel mod småkalibrede våben og sprængstykker. En forstærkning med panserstål vurderes ikke at være hverken hensigtsmæssig eller mulig bl.a. af hensyn til den ekstra vægt, som en sådan pansring ville påføre korvetten.

Spørgsmål 5

Vil ministeren oplyse, om der er værnepligtige ombord på de norske skibe, der som enheder i STANAVFORLANT ligesom korvetten »Niels Juel« skal deployeres til det østlige Middelhav?

Svar

Det er fra den norske marine mundtligt oplyst, at der for øjeblikket er værnepligtigt personel ombord på et norsk skib, som p.t. indgår i STANAVFORLANT.

Spørgsmål 6

Hvor mange værnepligtige gør normalt tjeneste ombord på korvetten »Niels Juel«, hvilke funktioner varetager de, og hvor lang tid mangler de i at være færdiguddannede?

Svar

Der er normalt 20 værnepligtige menige ombord på en korvet af NIELS JUEL-klassen, hvoraf fire gør tjeneste som kampinformationsgaster i operationsrummet, tre som kommunikationsgaster, fire som dæksgaster, tre som maskingaster og seks som forplejningsgaster. Herudover kan der være op til to værnepligtige maskinofficerer.

De værnepligtige, som p.t. gør tjeneste ombord i korvetten NIELS JUEL, skal efter planen hjemsendes 11. januar 2002. Den resterende del af den planlagte værnepligtsuddannelse i de pågældende funktioner vil blive gennemført enten i de øvrige korvetter af NIELS JUEL-klassen eller i andre af 2. Eskadres enheder.

Spørgsmål 7

Hvad ligger der i begrebet »robust mandat«?

Svar

At flådestyrkens mandat for magtanvendelse vil omfatte adgang til at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver.

Spørgsmål 9

Hvilke egentlige kamphandlinger kan korvetten »Niels Juel« blive involveret i, siden regeringen har ment det påkrævet at indhente Folketingets samtykke til udsendelsen?

Svar

I udførelsen af de pålagte opgaver kan det ikke på forhånd udelukkes, at styrkens anvendelse af militære magtmidler kan få karakter af tvangshåndhævelse over for en anden stat. Regeringen har på denne baggrund vurderet, at mandatet for magtanvendelse falder inden for Grundlovens § 19, stk. 2.

Spørgsmål 10

Vil ministeren være indstillet på at lade eventuelle værnepligtige på korvetten »Niels Juel« deltage i operationen under forudsætning af, at de selv ønsker det, og at de fuldt forsvarligt kan bestride den militære funktion, de har på skibet?

Svar

Jeg har valgt ikke at lade værnepligtige deltage i operationen, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Spørgsmål 11

Ministeren anmodes om at redegøre for, hvorledes korvetten »Niels Juel« bevogtes, når skibet ligger til kaj?

Svar

Afhængig af den aktuelle trusselsvurdering vil der blive etableret bevogtning af skibet, og et område omkring skibet holdt frit for ukendte personer, køretøjer samt mindre fartøjer og lignende. Hvis truslen er af en sådan størrelse, at der vurderes at være fare for besætning og skib, vil korvetten normalt kun anløbe militære flådebaser med et decideret perimeterforsvar.

Spørgsmål 14

Hvad forstås ved muligheden for at »anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver«?

- er der begrænsninger på dette mandat?

- kan dette mandat rumme egentlige krigshandlinger i tilfælde af, at krigen i Afghanistan breder sig til Mellemøsten?

Svar

NATO s stående flådestyrker i den østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan indebære, at flåden får til opgave at beskytte essentielle allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere strategiske punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts forbindelseslinier. Flådestyrken har mandat til at anvende magt til at løse ovennævnte opgaver. Herudover får flådestyrken mandat til at anvende magt til at forsvare sig selv.

Spørgsmål 22

Under henvisning til det i besvarelsen af spørgsmål 7 anførte om, at et »robust mandat« vil »omfatte adgang til at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver«, anmodes ministeren om at oplyse, om sådanne pålagte opgaver vil kunne omfatte militære aktioner imod andre lande i Mellemøsten end Afghanistan eller de terrorister/netværk som opererer i Afghanistan?

Svar

NATO s stående flådestyrker i den østlige del af Middelhavet har til opgave at udvise tilstedeværelse samt at overvåge og kontrollere søværts aktiviteter i operationsområdet. Dette kan indebære, at flåden får til opgave at skulle beskytte essentielle allierede enheder, skibe med farligt gods samt kontrollere strategiske punkter, sejlruter, oliefelter og allierede søværts forbindelseslinier. Det indebærer ikke, at flådestyrken på grundlag af sit nuværende mandat vil kunne indsættes i direkte, offensive operationer mod fremmede stater.

Bilag 3

2 artikler fra Morgenavisen Jyllands-Posten

Artiklerne fra Morgenavisen Jyllands-Posten af 19. og 20. oktober 2001 er optrykt efter ønske fra EL

Offentliggjort 19.10 2001 01.00 i Morgenavisen Jyllands-Posten

Danmark øger krigsindsatsen

Af SANNE GRAM og HELLE IB

Korvetten »Niels Juel« skal indgå i NATO's flådestyrke i Middelhavet. Risikoen for at komme i kamp anses for ringe, med mindre krigen breder sig til Mellemøsten.

Danmark optrapper nu sin indsats i den globale krig mod terror. Regeringen besluttede i går at indsætte korvetten »Niels Juel« med 94 mand i NATO's flådestyrke i det østlige Middelhav. På nuværende tidspunkt tyder intet på, at »Niels Juel« risikerer at komme i direkte kamp, da opgaverne for det danske fartøj vil bestå af overvågning, kontrol, patrulje og regulær aflastning af USA.

Men Folketinget skal under en hastebehandling af sagen allerede i næste uge give sin grundlovsmæssige accept af, at korvetten kan indgå i egentlige krigshandlinger. Det kan komme på tale, hvis NATO skønner det nødvendigt, og krigen udvides til Mellemøsten.

»Danmark har givet sin uforbeholdne støtte til kampen mod terrorisme, og derfor er Danmark også klar til at give sit konkrete bidrag og løfte sin del af opgaven,« sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på et pressemøde i går - flankeret af udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og forsvarsminister Jan Trøjborg (S).

Korvetten indsættes i NATO-styrken den 7. december - præcis to måneder efter, at USA indledte sine angreb mod Afghanistan og det Taleban-styre, som nægter at udlevere den terrormistænkte Osama bin Laden. I første omgang sendes korvetten af sted i tre måneder - men med mulighed for forlængelse.

Selv om der sendes danske soldater tættere på krigszonen, maner statsministeren til besindighed

»Risikoen for de danske soldater i Middelhavet vil være rimelig lav, og Danmark er heller ikke i en særligt truet situation efter beslutningen,« sagde statsministeren.

Før pressemødet havde han sammen med forsvarsministeren og udenrigsministeren orienteret Folketingets partier i Det Udenrigspolitiske Nævn om NATO's anmodning.

Regeringen fik øjeblikkelig opbakning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og CD, som tilsluttede sig regeringens ønske om at udstationere den danske korvet stort set uden reservationer. Dansk Folkeparti støttede ligeledes regeringen, men krævede dog sikkerhed for, at »Niels Juel« vil være i stand til at forsvare sig.

Mens Enhedslisten konsekvent afviste aktionen, udbad SF sig en tænkepause. Partiets formand Holger K. Nielsen finder regeringens oplysninger mangelfulde og efterlyser flere informationer fra regeringen om NATO-flådeoperationen.

»Før vi giver vores tilslutning, vil vi have nogle flere konkrete oplysninger om aktionen. Vi vil se på det nærmere forhold og på hvor involveret, vi bliver i aktionen,« sagde Holger K. Nielsen.

Den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold, vil anbefale sine partifæller at stemme ja - men siger dog

»Hvis der er nogle, der vil være imod det, så har de også lov til det. Man er jo ikke bundet af andet end sin overbevisning. Men jeg går ud fra, at hele gruppen støtter det.«

Hos Enhedslisten påpeger Keld Albrechtsen, at det danske bidrag vil frigøre kræfter hos amerikanerne, som så kan bruge flere ressourcer på krigen inde i Afghanistan.

»Så vi stemmer helt klart imod,« siger han.

Offentliggjort 20.10 2001 01.00 i Morgenavisen Jyllands-Posten

Nyrup behøver ikke spørge før NATO-aktion

Af SANNE GRAM

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) behøver ikke at samle et flertal i Folketinget, før regeringen kan indsætte korvetten »Niels Juel« i NATOs flådestyrke i den østlige del af Middelhavet. Den danske korvet skal nemlig udelukkende deltage i overvågning, kontrol, patruljering og aflastning af USA i krigen mod Afghanistan.

Derfor hører aktionen ikke under »anvendelse af militære magtmidler«, som netop kræver en accept fra det danske Folketing. Det siger danske eksperter, som dog påpeger, at Danmarks regeringer har tradition for at have et politisk flertal i ryggen, når de træffer så væsentlige beslutninger

»Juridisk set skal man ikke spørge Folketinget, men man gør det for en sikkerheds skyld. Man kan jo godt bede om samtykke, selv om det ikke er nødvendigt,« siger Ole Espersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet.

Det er grundlovens paragraf 19, stk. 2, som kræver en accept fra Folketinget, hvis danske soldater og materiel skal deltage i direkte kamp, men ifølge professor i statsret ved Århus Universitet Jens Peter Christensen, er paragraffen ikke aktuel i dette tilfælde.

Politisk klogt

I realiteten behøver regeringen kun at rådføre sig med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, men det er politisk klogt at få en opbakning i Folketinget, vurderer han

»Regeringen har pligt til at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn, men der er tradition for, at man hellere spørger én gang for meget end én gang for lidt. Det er en politisk fornuftig handling og en måde at markere vigtigheden af aktionen,« siger Jens Peter Christensen og påpeger, at nødvendigheden af Folketingets opbakning er et led i, at udenrigspolitikken bliver trukket mere ind i det almindelige politiske spil.

»Historisk set har Folketinget gnavet sig ind på regeringens kompetencer og fungerer i høj grad som en kontrollant af udenrigspolitikken. Det er det, vi ser her,« vurderer Jens Peter Christensen.

Udsendelsen af den danske korvet sker et par måneder tidligere, end Danmark i henhold til sine forpligtelser overfor NATO skulle indsætte styrker i alliancens stående flådestyrke.

Træning

Blandt andet for træningens skyld sender Danmark korvetter af sted tre måneder om året, og den periode skulle have ligget i det kommende forår, oplyser kommandørkaptajn Gustav Lang, der er chef for operationssektionen ved Søværnets Operative Kommando.

Beslutningen om at sende korvetten af sted for at aflaste amerikanerne i deres krig mod Afghanistan og Taleban-styret tages i Folketinget i den kommende uge.

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. oktober 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om dansk maritimt bidrag til NATO s flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet

[af udenrigsministeren (Mogens Lykketoft)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. oktober 2001 og var til 1. behandling den 23. oktober 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål og artikler

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til forsvarsministeren og 11 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 10 af udvalgets spørgsmål samt forsvarsministerens og udenrigsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. Endvidere er der som bilag 3 til betænkningen optrykt 2 artikler fra Jyllands-Posten.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

For Dansk Folkepartis medlem af udvalget er det afgørende, at når danske marinesoldater sendes på farefulde opgaver i fremmede farvande, så skal udstyret være moderne, tidssvarende og i orden, og der skal være gjort, hvad der er muligt, for at sikre både mandskab og materiel optimalt. Efter terrorangrebet på »USS Cole« ved Yemen den 12. oktober 2000 har nærsikring af skibe med lette våben og forstærkning af skibsskrog med panserstål stået højere på ønskesedlen hos NATO-landene. Dansk Folkeparti har derfor under udvalgsbehandlingen af forslaget set nærmere på denne del af trusselsvurderingen imod skibet. Ud fra de foreliggende oplysninger kan der efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke under hensyntagen til den nødvendige manøvrehurtighed gøres mere til sikring af skibet end det, der blandt andet er sket ved forsyning af skibet med såkaldte kevlarplader. Dansk Folkeparti er derfor tilfreds med de givne besvarelser.

Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget udtrykker tilfredshed med, at marinesoldaterne på korvetten beordres af sted på opgaven i det østlige Middelhav, således at man ikke bringer den enkelte kontraktansatte soldat og hans familie i den ubehagelige situation, som opstår, hvis udsendelsen er en frivillig sag. Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget ønsker herudover at udtrykke fuld tillid til, at den danske korvet og dens mandskab er i stand til at løse alle opgaver, som måtte komme under opholdet på Middelhavet på fuldt tilfredsstillende måde.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller forslaget til forkastelse.

Enhedslistens medlem af udvalget er imod en udsendelse af korvetten »Niels Juel« til deltagelse i USA s og NATO s militære operationer i Middelhavet i forbindelse med de militære aktioner imod Afghanistan og Osama bin Laden.

Enhedslisten har den grundlæggende holdning, at terroraktionerne imod den amerikanske civilbefolkning er forkastelige og en forbrydelse mod menneskeheden. Derfor har partiet foreslået, at der i FN s regi skal iværksættes en international politiaktion for at fange de skyldige og stille dem for en international straffedomstol. En sådan FN-politiaktion må i givet fald anvende de militære midler, som skønnes nødvendige for at udføre opgaverne.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte, at NATO skal gå ind i den militære aktion under henvisning til en aktivering af artikel 5 i NATO-traktaten. Det er principielt forkert, at NATO for første gang i alliancens historie bruger artikel 5, eftersom denne artikel efter Enhedslistens opfattelse ikke kan finde anvendelse i den konkrete situation, hvor der er tale om, at en terrororganisation udfører flyaktioner imod civilbefolkningen i USA.

Enhedslisten kan heller ikke støtte, at Danmark indgår i de af USA og England ledede militære aktioner, da disse aktioner efterhånden er ude af proportion med det, der må siges at være nødvendigt for at fange Osama bin Laden og hans terrorister. Efter Enhedslistens opfattelse har aktionerne efterhånden fået karakter af en egentlig militær krig, hvor civilbefolkningen i stigende grad bliver offer. Således er civilbefolkningen blevet ramt af bomber eller missiler. Endvidere bliver befolkningen flygtninge i eget land med alle de konsekvenser, som dette kan medføre i de kommende måneder, hvor vinteren sætter ind i Afghanistan.

Enhedslisten er heller ikke tryg ved, at et stort flertal i Folketinget åbenbart er parat til at udstyre korvetten »Niels Juel« med det » robuste mandat«, som regeringen har anmodet om.

I den forbindelse henviser Enhedslisten til artiklen i Jyllands-Posten den 20. september 2001, hvori professor i statsret ved Århus Universitet Jens Peter Christensen giver udtryk for den opfattelse, at regeringen ikke behøver at spørge Folketinget, hvis det drejer sig om, at »Niels Juel« udelukkende skal deltage i overvågnings-, kontrol- og patruljeringsopgaver samt til aflastning af USA i forbindelse med krigen mod Afghanistan. Denne avisartikel skal sammenholdes med en artikel af 19. oktober 2001 i Jyllands-Posten, hvoraf det fremgår, at Folketinget skal give sin grundlovsmæssige accept, hvis korvetten skal indgå i egentlige krigshandlinger, samt at dette kan komme på tale, hvis NATO skønner det nødvendigt og krigen udvides til Mellemøsten. Begge disse artikler optrykkes som bilag til betænkningen.

Efter Enhedslistens vurdering har regeringen med sin besvarelse af spørgsmål 7 og 9 ikke villet tage stilling til, om dette er tilfældet. Regeringen har i stedet for valgt bl.a. at henvise til, at »flådestyrkens mandat for magtanvendelse vil omfatte adgang til at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver« samt at »styrkens anvendelse af militære magtmidler kan få karakter af tvangshåndhævelse over for en anden stat«. Spørgsmål 7 og 9 samt besvarelserne heraf optrykkes i bilag til betænkningen.

Samtidig med disse meget ufuldstændige svar har regeringen med sit svar på spørgsmål 1 oplyst, at der er overensstemmelse mellem den danske risikovurdering og NATO s risikovurdering. Af svaret fremgår det også, at »ingen af staterne, der grænser op til den østlige del af Middelhavet, vurderes at have nogen interesse i at gennemføre militære aktioner mod en NATO-flådestyrke og et eventuelt dansk bidrag hertil«. Endvidere anføres det i ministerens besvarelse af spørgsmålet, at heller ikke de islamiske terrorgrupper, som eksisterer i dette område, vil »udgøre en trussel mod STANAVFORLANT på åbent hav«. I svaret tages der dog forbehold over for den situation, hvor NATO s militære flåde skulle komme tæt på land eller anløbe havn i stater, hvor terrorgrupper opererer.

På den samlede baggrund er det Enhedslistens vurdering, at der med formuleringen af et »robust mandat« sammenholdt med regeringens meget elastiske bemærkninger til beslutningsforslag nr. B 65 samt udenrigsministerens og forsvarsministerens besvarelser af de spørgsmål, der er stillet under udvalgsbehandlingen, åbnes op for den eventuelle udvidelse af NATO s militære aktioner, som Jyllands-Posten skrev om i den anførte artikel den 19. oktober 2001.

I forlængelse heraf erindrer Enhedslisten om indholdet af det brev, som den amerikanske FN-ambassadør John Negroponte sendte til FN s Sikkerhedsråd søndag den 7. oktober 2001, hvor USA startede de militære bombninger af Afghanistan. I brevet tages der forbehold over for en mulig udvidelse af de militære aktioner til andre lande i Mellemøsten, hvis dette skønnes nødvendigt. En tilsvarende vurdering har den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld for få uger siden også givet udtryk for.

Enhedslisten finder det meget lidt betryggende, at regeringen ikke har villet svare klart på spørgsmål om dette problem. Enhedslisten er imod at udsende »Niels Juel « i henhold til NATO s beslutninger, som de er formuleret den 2. oktober 2001. Samtidig finder Enhedslisten, at det store flertal i Folketinget, der er villig til at sende »Niels Juel« af sted til Middelhavet, som minimum burde stille krav om, at udsendelsen sker under forudsætning af, at korvetten kun indgår i de militære aktioner, som hidtil er lagt frem for offentligheden: nemlig af fange Osama bin Laden og det Taliban-styre, som har huset ham. Og dermed tillige, at aktionerne ikke kan udvides til at omfatte andre stater i Mellemøsten.

Endelig vil Enhedslisten skarpt kritisere hele forløbet i denne sag. Det er helt urimeligt, at et beslutningsforslag som B 65 skal underkastes en hastebehandling i det danske Folketing, hvorunder der i løbet af et par dage med helt urimelige tidsfrister skal stilles spørgsmål, modtages svar, skrives betænkning og endelig gennemføres en kvalificeret første- og anden behandling af forslaget.

Samtidig er Enhedslisten opmærksom på, at det, sagen drejer sig om: nemlig en udsendelse af korvetten »Niels Juel«, rent faktisk først vil kunne finde sted om flere uger. Derfor har der efter Enhedslistens vurdering været rigelig tid til at give hele behandlingen af B 65 de dage mere, som en saglig behandling af forslaget som minimum kræver.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at dette betænkningsbidrag på grund af de helt urimelige tidsfrister er blevet skrevet, før de sidste svar er modtaget fra forsvarsministeren og udenrigsministeren.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ingrid Rasmussen (S) nfmd. Poul Andersen (S) Svend Erik Larsen (S) Anna-Marie Hansen (S) Per Kaalund (S) Villy Søvndal (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Svend Aage Jensby (V) Ellen Kristensen (V) Erik Jacobsen (V) Ulrik Kragh (V) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Peter Skaarup (DF) Frank Dahlgaard (KRF)

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

5

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

7

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne