Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet

Fremsat den 4. oktober 2001 af Villy Søvndal (SF), Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre bedre forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark ved at sikre en øremærket bevilling på 50 mio. kr. på finansloven for 2002 og 100 mio. kr. på finansloven for 2003 til brug for et uafhængigt socialt råd til bekæmpelse af udstødelse. Det uafhængige sociale råd skal bestå af praktikere, brugere og pårørende på området med henblik på at fremkomme med langsigtede løsninger på det sociale område for udsatte og marginaliserede grupper i Danmark. Rådet skal sikre øgede landsdækkende aktiviteter på følgende områder

1. Permanente tilbud om bolig til de svageste stillede medborgere ved at

oprette personalenormerede bofællesskaber til yngre og midaldrende misbrugere,

oprette personalenormerede omsorgstilbud til ældre misbrugere,

oprette personalenormerede tilbud om bolig og fremadrettede tiltag til løsladte fra fængsler, såkaldte sluser,

sikre, at eksisterende egnede boliger til udsatte og marginaliserede grupper ikke forsvinder gennem nedlæggelser og sammenlægning, samt at der oprettes et konkret antal boliger til de vanskeligst stillede grupper,

sikre bedre boligmæssig spredning, så udsatte grupper ikke koncentreres i bestemte kommuner og bebyggelser.

2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og udvidet åbningstid i varmestuer samt etablering af nye varmestuer ved

normering af sygeplejefagligt personale til udvalgte varmestuer,

opnormering af omsorgsfagligt personale til udvidelse af udvalgte varmestuers almindelige åbningstid,

mulighed for etablering af nye varmestuer i socialt belastede områder og byer.

3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende ved

at tage de fornødne skridt til at sikre, at overbelastningen af botilbud efter servicelovens § 94 og herberger ophører, ved at etablere bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende,

at tage initiativ til at udarbejde et program for at forbedre standarden i botilbud efter servicelovens § 94 og herberger

4. Etablering af en uafhængig forsknings- og dokumentationsenhed.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for dette beslutningsforslag er et forsøg på at gå nye veje i kampen for at sikre bedre forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Det er efter SF s opfattelse en samfundsmæssig opgave, som skal løses, selv om kommunerne er tilbageholdende med at iværksætte nye tiltag for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark. Den nuværende indsats på to niveauer selvstændige kommunale initiativer og centrale puljer ser ikke ud til at virke i tilstrækkelig grad.

For det første har det kommunale selvstyre igennem de seneste 10-20 år vist, at kommunerne ikke selv magter at løse de boligmæssige opgaver for de udstødte. På den baggrund har Folketinget ved flere lejligheder diskuteret dette samfundsmæssige problem. Bl.a. i 1991 havde Folketinget en forespørgselsdebat (F 8, Folketingsåret 1990-91, 2. samling, Folketingstidende 1990-91 side 2795), hvor man diskuterede, hvordan regeringen agtede at sikre tilstrækkelige behandlingstilbud, boligforhold, beskæftigelsesmuligheder og fritidsaktiviteter for udskrevne psykiatriske patienter. Der blev dengang, altså for 10 år siden, vedtaget en dagsorden, der opfordrede kommunerne til, eventuelt i samarbejde med frivillige organisationer, at forstærke udbygningen af opfølgende foranstaltninger for psykiatriske patienter i form af bofællesskaber, beskæftigelses-, undervisnings- og fritidstilbud samt dag/døgnvirksomhed. Det blev vedtaget at nedsætte en følgegruppe bestående af praktikere, brugere og pårørende på området med henblik på at komme med forslag til langsigtede løsninger på det sociale område. Det blev fulgt op af en ny dagsorden den 1. december 1992, hvor et enigt Folketing pålagde regeringen blandt andet at udvikle sociale boformer sammen med kommunerne og amterne med henblik på varige løsninger for socialt udsatte grupper, herunder personer med psykiske lidelser og misbrugsproblemer (D 18, Folketingsåret 1992-93, Folketingstidende 1992-93 side 2797).

Så selv om Folketinget den 1. december 1992 tog det usædvanlige skridt, at det igennem en motiveret dagsorden pålagde regeringen at gøre en særlig indsats for de såkaldte socialt udstødte personer, så er det ikke lykkedes at hjælpe de allersvageste. Det må erkendes, at det ikke er lykkedes at integrere de hjemløse og de socialt udstødte i lokalsamfundet. Regeringens Byudvalg har forsøgt sig med en lang række initiativer. Nogle af de gennemførte initiativer har SF s fulde støtte. Derimod finder SF ikke, at regeringens initiativer har givet de allersvageste en bedre boligsituation. En række sager har vist, hvor magtesløs en kommune er over for boligsociale problemer. Sociale problemer har en tendens til at koncentrere sig i bestemte kommuner, bestemte kvarterer og bestemte bebyggelser. Det medvirker ofte til, at problemerne bliver selvforstærkende.

Der har således været nedsat en følgegruppe og arbejdsgrupper i både Socialministeriet og Boligministeriet omkring boligproblematikken for de udstødte grupper, herunder blandt andet Regeringens Byudvalg og fremrykningsudvalget. Der henvises til beslutningforslag nr. B 31 folketingsåret 1997-98, fremsat af SF, om at sikre bedre boligmæssige forhold for de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark, Folketingstidende 1997-98, 2. samling, forhandlingerne side 1819 og tillæg A side 1816.

For det andet er der ikke den store interesse for og ansøgninger til hjemløsepuljen. Af de afsatte 200 mio. kr. er der indtil i dag givet konkrete tilsagn om anvendelse af 54,7 mio. kr. Det er sket ved første ansøgningsrunde. Ved anden ansøgningsrunde, hvor der var frist den 2. april 2001, var der kun indkommet få yderligere ansøgninger til i alt 24,6 mio. kr. fordelt over 3 år. Socialministeren forlængede derfor ansøgningsfristen uden det store resultat. Socialminister Henrik Dam Kristensen skrev efterfølgende den 26. april 2001 til Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner for at efterlyse flere projekter. Selv en beslutning om at øge statens betaling til projekter til gavn for hjemløse ser ud til at være uden virkning.

Det kommunale selvstyre kan ikke løfte opgaven, og centrale puljemidler ser ikke ud til i tilstrækkelig grad, at kunne imødekomme de massive problemer med hjemløse og udstødte.

Det er mange gange påpeget, at udstødte og marginaliserede medborgere får en lav prioritet i kommunal sammenhæng, hvorfor de bør sikres gennem statslige eller i det mindste amtslige tiltag. Ved gennemførelse af grundtakstmodellen respekterede regeringen dette synspunkt og friholdt betalingen for ophold i § 94-botilbud.

SF ønsker med dette beslutningsforslag at finde nye virkemidler, som kan koble statslige midler med amtskommunale og frivillig indsats.

SF ønsker et uafhængigt råd, som kan skabe mere handling i omsorgsarbejdet i amterne og kommunerne. Situationen kræver nye virkemidler og handling. En styrkelse af det frivillige hjælpearbejde blandt de svageste i samfundet er mulig. Den største barriere for nye tiltag og udbygning af de eksisterende tilbud i det frivillige arbejde er manglende ressourcer. Forslagsstillerne ønsker at sikre en øremærket bevilling, så det sociale råd kan iværksætte

1. Permanente tilbud om bolig til de svagest stillede medborgere.

2. Permanente tilbud om elementær sygeplejeomsorg og udvidet åbningstid i forbindelse med frivillige og kommunale varmestuer samt etablering af nye varmestuer.

3. Bedre behandlingstilbud til misbrugere og sindslidende.

4. Forskning og dokumentation.

I 1992 pålagde Folketinget regeringen at nedsætte en følgegruppe om udviklingen af foranstaltninger og tilbud på det sociale område til mennesker med sindslidelser og til socialt udstødte. Følgegruppen initierede forskelligt udviklingsarbejde, bl.a. oprettelse af væresteder, oprettelse af støtte- og kontaktpersonordning, udvikling af boformer til sindslidende og jobmuligheder for sindslidende samt igangsættelse af oplysningsprojektet "Samfunds-Sind". Følgegruppen har aldrig afgivet beretning til Folketinget, og følgegruppen er angiveligt nedlagt.

Men følgegruppens arbejde er tilsyneladende ikke færdigt. Der er mange forskellige initiativer i gang på området, men der savnes en opsamlende og koordinerende uafhængig instans, som kan fremlægge ideer og forslag til politisk debat samt arbejde for en holdningspræget oplysning om marginaliserede grupper. Derfor foreslår forslagsstillerne, at det uafhængige sociale råd til bekæmpelse af udstødelse får til opgave

at indkalde helhedsorienterede handleplaner fra amter, kommunale samarbejdsorganisationer og frivillige organisationer, som kan iværksættes for at imødekomme de under pkt. 1-3 nævnte behov og bevilge midler hertil,

at følge udviklingen med hensyn til, om foranstaltningerne inden for området virker i målrettet sammenhæng,

følge, om der er tilstrækkelig helhedsorienterede tilbud, og om der i fornødent omfang indgår bruger- og pårørendehensyn,

bidrage med inspiration, ideer og forslag til udvikling af området og påvirkning af holdninger til socialt udstødte og marginaliserede,

følge, at der sker en uafhængig forsknings-, udviklings- og dokumentationsvirksomhed omkring forebyggelse af udstødning og udstødningsmekanismer i samfundet.

Det sociale råd til bekæmpelse af udstødelse sammensættes af Folketinget efter samme principper som Det Etiske Råd, dog med pårørende- og brugerdeltagelse, og har samme status med hensyn til sekretariatsfunktion.

Ad 1

Arbejdet med at forbedre livsvilkårene for de udstødte grupper har bl.a. været at tilbyde midlertidige bo- og overnatningsmuligheder og tilbud om støtte og socialt samvær på hjemløseinstitutioner, herberger og væresteder, hvor det var tanken, at de kunne bo eller opholde sig i en periode, indtil de igen fik en bolig. Erfaringerne viser desværre ofte, at det næsten er umuligt at komme ud igen, når først man er flyttet ind, ofte fordi det er overordentlig svært at skaffe de nødvendige boliger. En undersøgelse i 1997 i Københavns Kommune viser, at 1/3 af herbergsbeboerne er klar til egen bolig, hvis de kunne skaffes. Der bliver flere og flere hjemløse, ligesom de sindslidende og misbrugerne mangler relevante behandlingstilbud og boliger. Årsagerne til mangelen på gode boligmæssige forhold for de udstødte og marginaliserede grupper skal ses i relation til tre forhold: For det første vil der være boligmangel frem til år 2030 som påvist af Lejelovskommissionen. For det andet forsvinder små, billige boliger pga. byfornyelse og salg af kommunale ejendomme. Endelig for det tredje er der meldinger fra botilbud oprettet efter servicelovens § 94 og fagfolk, som efterlyser flere almindelige boliger, frie boformer som f.eks. havehusmiljøer og plejehjemspladser til de udstødte og marginaliserede grupper i Danmark.

En konference arrangeret i 1990 af Boligselskabernes Landsforening med deltagelse af Københavns Kommune, Socialministeriet, Boligministeriet, herbergsinstitutioner og naturligvis Boligselskabernes Landsforening afdækkede, at der var behov for personalestøtte i individuelle boliger, at der var behov for en særlig indsats for at forhindre udsættelse fra nuværende boliger, at der var behov for udslusningsboliger, at der var behov for individuelle satellitboliger, og at der var behov for bofællesskaber på eller i tilknytning til institutioner, herberger m.v. Hertil kan der i øvrigt være behov for forskellige boformer, pensionater, kollegier og lignende. Samtidig afdækkede konferencen, at det var vigtigt med støtte til beboere i egne boliger.

Socialministeriets rapport om behovet for botilbud til hjemløse viser, at der ud af i alt ca. 3.000 beboere i botilbud efter servicelovens § 94 og herberger er 1.148 beboere, som efter amtskommunens/boformens vurdering er i stand til at flytte til anden midlertidig eller varig bolig, men som ikke umiddelbart kan dette, f.eks. på grund af manglende relevante botilbud.

Ad 2

Sundhedstilstanden blandt misbrugere og hjemløse er meget dårlig, og de har ringe mulighed for kontinuerlig behandling. Gruppen afvises ofte i hospitalsvæsenet eller får kun en yderst nødtørftig behandling. Denne problemstilling er ofte fremhævet, bl.a. af Preben Brandt. Der er et ekstremt behov for etablering af elementær sygeplejeomsorg.

Værestedernes åbningstider er væsentlige for misbrugere og hjemløse, dels for at trække gruppen væk fra gaden og dels for et omsorgsarbejde indeholdende en socialpædagogisk påvirkning.

Endelig er der mangel på væresteder i socialt belastede områder og mindre byer.

Ad 3

De sindslidende og misbrugerne mangler relevante behandlingstilbud og boliger. Vi hører desværre alt for ofte om sindslidende og misbrugere, som ikke kan udskrives til lokalsamfundet, da der ikke findes tilstrækkeligt med boliger til dem. Resultatet bliver, at de ikke kan udskrives og bliver fastholdt i behandlingsinstitutioner og botilbud efter servicelovens § 94.

Forslagsstillerne ønsker, at der tages initiativ til udarbejdelse af et program, som sikrer en forbedring af standarden i § 94-botilbudene. Det er nødvendigt for at sikre tidssvarende boformer til sindslidende, misbrugere og hjemløse. Der er i dag bl.a. ældre, der fortsat har et misbrug og en adfærd, der gør, at de ikke kan tages ind i de etablerede institutioner. For dem er det nødvendigt, at vi får etableret en pensionatslignende boform, hvor de kan få lov til at leve de sidste år på egne præmisser. Så der er behov for et program, som sikrer, at vi også retter vores opmærksomhed mod denne svage gruppe, som har et stort pleje- og omsorgsbehov.

Ad 5.

Forskning i socialt arbejde har hidtil haft en lav prioritet. I de officielle forskningsmiljøer foregår der praktisk taget ikke forskning i praktisk socialt arbejde. Der eksisterer dog en række forsknings- og udviklingsmiljøer i tilknytning til de sociale højskoler, de socialpædagogiske seminarier og universiteterne samt som projekt under Socialministeriet. Formidlingscentrene under Socialministeriet og Socialpsykiatrisk Videncenter har endvidere et værdifuldt materiale omkring udstødelse. Skal der ske en forstærket indsats på området, er det nødvendigt, at denne spredte viden, forskning og udviklingserfaring koordineres. Det behøver ikke at ske ved at samle alle miljøer under et tag, men ved at der sikres en samling og formidling af den opsamlede viden og erfaring. Dette kan ske gennem fælles konferencer og et fællessekretariat, som kan placeres i et eksisterende miljø.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af indsatsen for de svageste i samfundet.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.