Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

Bilag 1

Antal ansatte, der har været undergivet beskatning/er ophørt med beskatning efter kildeskattelovens § 48 E

År (1/1-31/12)

Samlet antal ansatte (Forskere & Spec.)

Antal forskere

Samlet antal ophørte (Forskere & Spec.)

Antal ophørte forskere

1992

412

32

70

4

1993

729

111

186

24

1994

1.011

213

319

47

1995

1.093

264

433

95

1996

1.226

313

528

267

1997

1.579

384

467

133

1998

1.759

397

566

127

1999

1.840

429

666

150

2000

1.755

398

680

178

Kilde: Skatteministerens svar af 19. april 2001 på spørgsmål S 2372 stillet af Mariann Fischer Boel (V) (omdelt på B 109 bilag 12, folketingsåret 2000-01).

Bilag 2

Antallet af virksomheder og antallet af ansatte, der har gjort brug af ordningen i kildeskattelovens § 48 E

Tidspunkt

Antal virksomheder

Antal ansatte

1.6.1991

39

103

1.1.1992

88

213

1.1.1993

148

371

1.1.1994

204

583

1.1.1995

245

744

1.1.1996

274

752

1.1.1997

331

951

1.1.1998

366

1.167

1.1.1999

423

1.275

1.1.2000

426

1.234

1.1.2001

450

1.075

Kilde: Skatteministeriets notat af 21. februar 2001 om skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, jf. B 109 bilag 2, folketingsåret 2000-01.

Bilag 3

Branchefordeling for virksomheder med ansatte under kildeskattelovens § 48 E

Optælling pr. 1. januar 2001

Antal virksomheder

Antal ansatte

Landbrug, jagt og skovbrug

1

2

Råstofudvinding

5

33

Fremstillingsvirksomhed

87

179

El-, gas-, varme- og vandforsyning

1

1

Bygge- og anlægsvirksomhed

9

13

Handel og reparationsvirksomhed

99

209

Hotel- og restaurationsvirksomhed

6

8

Transportvirksomhed m.v.

27

61

Pengeinstitutter, finansierings- og forsikringsvirksomhed

26

52

Fast ejendom, udlejning, forretningsservice m.v.

102

201

Offentlig administration, forsvar og socialforsikring

1

1

Undervisning

10

100

Sundhed og velfærdsinstitutioner m.v.

6

9

Organisationer, forlystelse, kultur m.v.

26

60

Uoplyst

44

146

I alt

450

1.075

Kilde: Skatteministeriets notat af 21. februar 2001 om skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, jf. B 109 bilag 2, folketingsåret 2000-01.

Fremsat den 4. oktober 2001 af Mariann Fischer Boel (V), Svend Aage Jensby (V), Kristian Jensen (V) Flemming Hansen (KF), Brian Mikkelsen (KF), Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i indeværende folketingssamling, som sikrer, at nøglemedarbejdere, der er omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 48 E, ikke efterbeskattes, selv om de bliver boende i Danmark ud over 7 år, tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.

Bemærkninger til forslaget

1,. Indledning

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag i indeværende folketingssamling, som ophæver efterbeskatningen af nøglemedarbejdere, der opholder sig i landet ud over 7 år, tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 109, folketingsåret 2000-01, med nye opdaterede bilag til beslutningsforslaget samt justeringer af bemærkningerne. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 109 henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A side 4450 og 4454, tillæg B side 1000 samt forhandlingerne side 4833 og 7871.

2. Kildeskattelovens § 48 E.

Udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, kan vælge at blive beskattet med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. For så vidt angår nøglemedarbejdere, er det muligt at blive i Danmark i indtil 4 år på almindelige skattevilkår efter udløbet af 3-års-perioden, uden at det får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.s-ordningen i de første 3 år. Hvis nøglemedarbejderen bliver i Danmark ud over disse 7 år, vil der derimod ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.s-ordningen har været anvendt. For så vidt angår forskere, blev efterbeskatningskravet afskaffet ved lov nr. 913 af 16. december 1998. Forskere kan således i modsætning til nøglemedarbejdere opholde sig i Danmark ud over 7 år uden at miste skattefordelen for de år, hvor den særlige 25 pct.s-ordning har været anvendt.

Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992, men med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1. juni 1991.

Der er optrykt tre bilag til beslutningsforslaget indeholdende oversigter med oplysninger om ordningens anvendelse. Bilag 1 er en oversigt over det antal forskere og nøglemedarbejdere, der har været undergivet beskatning henholdsvis er ophørt med beskatning efter kildeskattelovens § 48 E i indkomstårene fra 1992 til og med 2000. Oversigten indgik i skatteministerens besvarelse af 19. april 2001 af spørgsmål nr. S 2372, folketingsåret 2000-01, stillet af Mariann Fischer Boel (V). Skatteministerens svar er i sin helhed omdelt på B 109 bilag 12, folketingsåret 2000-01. Bilag 2 er en oversigt over ordningens omfang fordelt på antal virksomheder og ansatte i perioden 1. juni 1991 til 1. januar 2001. Bilag 3 er en oversigt over branchefordelingen for virksomheder med ansatte under kildeskattelovens § 48 E pr. 1. januar 2001. Oversigterne i bilag 2 og 3 er indeholdt i Skatteministeriets notat af 21. februar 2001 om skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere. Notatet er i sin helhed omdelt på B 109 bilag 2, folketingsåret 2000-01.

Det fremgår af oversigten i bilag 1, at antallet af personer omfattet af den særlige skatteordning er faldende, ligesom antallet, der ophører med ordningen, er stigende. Det bemærkes hertil, at det fremgik af skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2372, at kommunerne har oplyst, at der kun har været ganske få sager om efterbeskatning, idet de skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 48 E er omhyggelige med rettidigt at bringe den fulde skattepligt til Danmark til ophør for at undgå at blive ramt af meget store efterbeskatningsbeløb.

Oversigten i bilag 2 understøtter oplysningerne i oversigten i bilag 1 om, at antallet af personer omfattet af ordningen er faldende. Således viser det seneste tal på 1.075 registrerede ansatte pr. 1. januar 2001 et fald i anvendelsen af ordningen i forhold til de forudgående 3 år.

Af oversigten i bilag 3 ses, at meget forskellige brancher benytter ordningen; dog er der flest ansatte omfattet af ordningen inden for følgende brancher: handel og reparationsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og fast ejendom, udlejning, forretningsservice m.v. I sidstnævnte branche tegner forskning og udvikling inden for naturvidenskab og teknik sig for en stor andel af de ansatte. Under fremstillingsvirksomhed er det især medicinalvarefabrikker, der har personer ansat under ordningen, jf. Skatteministeriets notat af 21. februar 2001 om skatteordningen for forskere og møglemedarbejdere.

3. Beslutningsforslagets formål og indhold

Formålet med dette beslutningsforslag er at få ophævet bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E om efterbeskatning af nøglemedarbejdere, der opholder sig i landet ud over 7 år, tilsvarende hvad der allerede gælder for forskere.

Forslagsstillerne finder det positivt, at regeringen i 1998 som led i finanslovsaftalerne for 1999 med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti afskaffede efterbeskatningen af forskere omfattet af kildeskattelovens § 48 E, der opholder sig i Danmark i mere end 7 år, jf. lov nr. 913 af 16. december 1998. Forslagsstillerne havde dog gerne set, at efterbeskatningen samtidig var blevet afskaffet for nøglemedarbejdere. Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD havde da også forud for regeringens fremsættelse af lovforslaget om afskaffelse af efterbeskatningen for forskere (L 89) fremsat beslutningsforslag om afskaffelse af efterbeskatningen for såvel forskere som nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E (B 37). Der henvises vedrørende L 89 til Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2287 og 2301, tillæg B sp. 164, tillæg C sp. 147 og forhandlingerne sp. 1520, 2268 og 2411. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 37 henvises til Folketingstidende 1998-99, tillæg A sp. 2002 og 2004 samt forhandlingerne sp. 1520.

Efter forslagsstillernes opfattelse er tidsbegrænsningen for ophold i Danmark uden efterbeskatning fuldt ud lige så uhensigtsmæssig i forhold til nøglemedarbejdere, som den var for forskerne. Efterbeskatningen tvinger reelt nøglemedarbejderne ud af landet i en situation, hvor de af såvel arbejdsmæssige som familiemæssige årsager måtte ønske at fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt at mærke sig, at de udenlandske nøglemedarbejderes høje kapacitet og store ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund. Det er efter forslagsstillernes opfattelse derfor hverken rimeligt eller fornuftigt at bevare skatteregler, der fører til, at dygtige medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder, når såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det danske samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres erhvervsmæssige indsats her i landet. Ved hver udflytning mister det danske samfund og danske virksomheder en værdifuld ekspertise, som ellers kunne være med til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds fremtidige udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning medvirker samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt afstår fra at søge til Danmark. Denne udvikling vil forslagsstillerne have vendt til gavn for det danske erhvervsliv og det danske samfund. At sikre en positiv udvikling på området er særlig vigtigt i en tid, hvor Danmark kan se frem til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.

Efter forslagsstillernes opfattelse er formålet med kildeskattelovens § 48 E netop at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet med henblik på at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Skattebegunstigelsen de første 3 år er en erkendelse af, at der er behov for en form for økonomisk incitament for at afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.

Når formålet er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, synes det ganske inkonsekvent, at reglerne ikke er sådan indrettet, at de pågældende kan blive så længe de og virksomhederne måtte ønske det. Det er forslagsstillernes opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter gældende regler vil blive ramt af et ganske væsentligt efterbeskatningskrav efter 7 års ophold, i realiteten ikke har en valgmulighed, men må rejse ud af landet og det uanset at såvel de pågældende selv som dansk erhvervsliv og det danske samfund har et ønske om og en interesse i at fastholde deres arbejdskraft. Konsekvensen af de gældende regler er således sat lidt på spidsen 1) at efterbeskatningskravet ikke effektueres, 2) at virksomhederne løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den hidtil ansatte rejser tilbage, hvorved yderligere personer kan benytte sig af den særlige 25 pct.s-ordning i kildeskattelovens § 48 E.

Det var da også med glæde, at forslagsstillerne noterede sig, at den nuværende skatteminister umiddelbart havde forståelse for problemstillingen. Der henvises til artikel i Børsen den 29. december 2000, hvori skatteministeren er citeret for, at han gerne vil være med til at foretage ændringer på området, fordi det ligner et oplagt problem. I et opfølgende spørgsmål til skatteministeren stillet af Mariann Fischer Boel (V), spørgsmål nr. S 1082, oplyser skatteministeren i sit svar af 18. januar 2001, at han vil lade den særlige skatteordning indgå i de overvejelser, som han gør sig om skattereglernes indretning fremover, men at han ikke har nogen øjeblikkelige planer om at søge kildeskattelovens § 48 E ændret. Behandlingen af B 109 sidste folketingsår viste desværre også, at skatteministeren tilsyneladende ikke var indstillet på at løse problemet.

Det er imidlertid forslagsstillernes vurdering, at en lovændring ikke bør trække ud, men skal gennemføres hurtigst mulig, så udstrømningen af udenlandske nøglemedarbejdere stoppes, inden den får for stort et omfang. Som det fremgår af bilag 1 og 2 viser de seneste registreringstal, at den ellers stigende tendens i ordningens anvendelse siden indførelsen 1. juni 1991 nu er vendt til et fald. Det hænger efter forslagsstillernes vurdering sammen med, at de personer, som har været omfattet af ordningen, nu begynder at rammes af 7-års-reglen. Denne vurdering understøttes også af kommunernes oplysninger om, at der kun har været ganske få sager om efterbeskatning, idet de skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 48 E er omhyggelige med rettidigt at bringe den fulde skattepligt til Danmark til ophør for at undgå at blive ramt af meget store efterbeskatningsbeløb. En hurtig gennemførelse bør også være mulig, når der henses til, at der er tale om en gammel og velkendt problemstilling.

Efter beslutningsforslaget skal lovforslag således fremsættes med henblik på gennemførelse inden udgangen af indeværende folketingsår.

Det er forslagsstillernes vurdering, at en ophævelse af efterbeskatningskravet for nøglemedarbejdere, der opholder sig i landet ud over 7 år, ikke vil medføre et provenutab, men nærmere en provenugevinst. Det skyldes, at disse højtlønnede personer i længere tid end i dag vil kunne bidrage med et pænt beløb til den samlede skattebetaling. Provenubetragtningerne skal også ses i sammenhæng med, at de pågældende nøglemedarbejdere i dag forlader landet, inden de rammes af efterbeskatningskravet.

4. Folketingets tidligere behandling af kildeskattelovens § 48 E (væsentligste ændringer)

Beskatningsordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere blev indført ved lov nr. 489 af 24. juni 1992 med mulighed for anvendelse fra 1. juni 1991. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige skattelove. (30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere m.v.) (L 158), folketingsåret 1991-92, Folketingstidende tillæg A sp. 3439, tillæg B sp. 2335, tillæg C sp. 1455 og forhandlingerne sp. 3556, 4002, 10491 og 11066. Det fremgår af bemærkningerne til L 158, at formålet med forslaget var at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne ved at fremme forskning og produktudvikling af internationalt tilsnit i danske virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette formål tilgodeses ved, at udenlandske forskere og andre nøglemedarbejdere, der flytter til Danmark i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36 måneder i en virksomhed eller forskningsinstitution her i landet, under visse betingelser kan vælge at lade sig beskatte med 30 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for sædvanlig indkomstbeskatning.

30 pct.s-beskatningen blev ændret ved lov nr. 296 af 27. april 1994. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til Forslag om ændring af kildeskatteloven og personskatteloven. (Ændringer af 30 pct.s-beskatning af visse lønmodtagere) (L 149), folketingsåret 1993-94, Folketingstidende tillæg A sp. 6225, tillæg B sp. 725, tillæg C sp. 707 og forhandlingerne sp. 5466, 5926, 8761 og 9308. Det fremgår af bemærkningerne til L 149, at ud over en nedsættelse af skattetaksten til 25 pct. i forbindelse med indførelsen af arbejdsmarkedsbidrag, hvorved den samlede beskatning nogenlunde fastholdes, medfører lovforslaget en forlængelse af afviklingsperioden i kildeskattelovens § 48 E. Efter kildeskattelovens § 48 E havde den skattepligtige efter udløbet af 36-måneders-perioden mulighed for at blive i landet i yderligere 12 måneder mod, at der i denne periode betales skat efter de sædvanlige regler. For at gøre ordningen mere smidig og fleksibel både for virksomheder og lønmodtagere blev afviklingsperioden med vedtagelsen af L 149 forlænget fra 12 til 24 måneder, hvorved lønmodtagerne fik mulighed for at blive i landet i sammenlagt 5 år, nemlig 3 år med 25 pct.s-beskatning og 2 år med almindelig skat.

Afviklingsperioden blev ved lov nr. 398 af 22. maj 1996 yderligere forlænget fra 2 år til 4 år, således at lønmodtagerne i dag har mulighed for at blive i landet i sammenlagt 7 år uden at blive opkrævet efterskat af indtægter erhvervet i kontraktperioden. Der henvises herom til lovforslag nr. L 72, folketingsåret 1995-96, af Det Konservative Folkeparti og Venstre, jf. Folketingstidende tillæg A sp. 2143, tillæg B sp. 516 og 686, tillæg C sp. 485 og forhandlingerne sp. 1035, 1599, 5843 og 6156.

Ved lov nr. 913 af 16. december 1998 blev efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttoskatteordning efter kildeskattelovens § 48 E afskaffet, for så vidt angår forskere. Med loven blev tillige gennemført en række forenklinger og justeringer af den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, herunder betingelserne for anvendelse af ordningen. Lovforslaget indgik i finanslovsaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Der henvises herom til lovforslag nr. L 89, folketingsåret 1998-99, jf. Folketingstidende tillæg A sp. 2287 og 2301, tillæg B sp. 164, tillæg C sp. 147 og forhandlingerne sp. 1520, 2268 og 2411.

Loven, som skulle godkendes af EU-Kommissionen, trådte i kraft den 13. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 319 af 8. maj 2000 om ikrafttræden af lov om ændring af kildeskatteloven. Lovens overgangsregler sikrer, at forskere, der på dagen for L 89 s fremsættelse (13. november 1998) var omfattet af de da gældende bestemmelser, kan godkendes efter de nye bestemmelser og dermed undgå efterbeskatning.

5. Forholdet til EU-retten.

I bemærkningerne til L 89 om afskaffelse af efterbeskatningskravet, for så vidt angår forskere, fremgår, at den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere er notificeret til EU-Kommissionen og godkendt af denne efter statsstøttereglerne i Traktatens artikel 93, stk. 3. Det fremgår videre, at ikke alene enhver påtænkt ny støtteforanstaltning, men også enhver påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning skal godkendes, hvorfor den i L 89 foreslåede ordning skulle godkendes af EU-Kommissionen, forinden lovændringerne kunne sættes i kraft.

En afskaffelse af efterbeskatningskravet for nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E må tilsvarende forventes at skulle godkendes af EU-Kommissionen.

6. Ordninger for udenlandske forskere i udlandet.

Skatteministeren har i et svar af 5. august 1998 til Skatteudvalget, jf. alm. del bilag 252, folketingsåret 1997-98 (2. samling), om lignende ordninger i andre EU-lande oplyst, at i Finland kan udenlandske lærere ved højere uddannelsessteder, forskere uden for den private sektor og eksperter beskattes med en enhedssats på 35 pct., og der tillades visse fradrag for udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen. I Holland er 35 pct. af lønnen skattefri for de pågældende medarbejdere, og ordningen gælder for såvel forskere som andre under forudsætning af, at den pågældende type arbejdskraft ikke er til rådighed i Holland. Ordningen kan benyttes i 5 år og derefter forlænges til 10 år. Der er ikke noget krav om, at skattepligten til Holland herefter bringes til ophør. Belgien, Frankrig og Luxembourg har særlige fradragsregler for udenlandske medarbejdere, der udstationeres i de pågældende lande.

Sverige har i slutningen af 2000 vedtaget et forslag om skattelettelser til udenlandske nøglepersoner, der midlertidigt opholder sig i Sverige. Reglerne har virkning fra og med indkomståret 2001. De nye regler for beskatning af nøglepersoner i Sverige er beskrevet i en artikel af Karin Müller og Jacob Lyngsie Jacobsen, Ernst & Young, i tidsskriftet Skat Udland nr. 1, side 2-4, 2001 (omdelt på B 109 bilag 1, folketingsåret 2000-01). Af artiklen fremgår bl.a., at den særlige ordning bl.a. indebærer, at de udenlandske nøglepersoner kun skal medregne 75 pct. af deres lønindtægt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Sverige. Den ansatte kan være underlagt den særlige ordning i de første tre år regnet fra datoen for indrejsen til Sverige. Der er ikke knyttet noget krav til størrelsen af aflønningen. Den ansatte må kun opholde sig i Sverige i 5 år, men den svenske ordning indeholder ingen regler om efterbeskatning, i det omfang opholdet i Sverige mod forventning strækker sig ud over de tilladte 5 år, og den ansatte vil således ikke skulle tilbagebetale den skattebesparelse, der allerede er opnået, såfremt opholdet i Sverige overstiger 5 år.

Skatteministeren har i sin besvarelse af 13. marts 2001 af spørgsmål nr. 2 på B 109, jf. B 109 bilag 5, folketingsåret 2000-01 supplerende oplyst, at de 25 pct. af lønnen, der er fritaget for beskatning, også er fritaget for betaling af sociale bidrag. Endvidere er skattefritaget bidrag til flytteudgifter, bidrag til egne og familiemedlemmers rejse fra Sverige til hjemlandet og bidrag til børns skolegang. Som øvrige forudsætninger for ordningens anvendelse er nævnt, at den skattepligtige ansættes hos en svensk arbejdsgiver, at den skattepligtige ikke er svensk statsborger, at den skattepligtige ikke har haft ophold eller har været bosat i Sverige i fem år forud for det ophold, hvor ordningen ønskes anvendt. Ordningen kan anvendes af forskere og andre eksperter med kompetencer, som kun vanskeligt kan rekrutteres i Sverige, samt af erhvervsledere. Tilladelse til anvendelsen af ordningen gives af et særligt forskernævn.

Skriftlig fremsættelse

Mariann Fischer Boel (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

(Beslutningsforslag nr. B 25).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.