Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mulighed for straksafskrivning af edb-hardware

Fremsat den 4. oktober 2001 af Mariann Fischer Boel (V), Svend Aage Jensby (V), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF), Brian Mikkelsen (KF), Klaus Kjær (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af mulighed for straksafskrivning af edb-hardware

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører mulighed for straksafskrivning af edb-hardware.

Bemærkninger til forslaget

Forslagets indhold og formål

Forslagsstillerne foreslår, at det pålægges regeringen at fremsætte lovforslag, der indfører mulighed for straksafskrivning af udgifter til indkøb af edb-hardware (pc ere m.v.) på samme måde, som det i dag allerede er muligt for udgifter til indkøb af edb-software.

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 108, folketingsåret 2000-01 med visse justeringer af bemærkningerne. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 108 henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A side 4446 og 4449, tillæg B side 996 samt forhandlingerne side 4825 og 7870.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre, at der skabes skattemæssige rammer, der på reel vis imødekommer virksomhedernes behov for at kunne foretage nødvendige investeringer i takt med den teknologiske udvikling. At virksomhederne er i besiddelse af den nyeste teknologi er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes muligheder for at øge produktivitet og effektivitet og dermed for deres leve- og konkurrencedygtighed til gavn for den samlede samfundsøkonomi. I relation hertil er det af væsentlig betydning, at afskrivningsreglerne fastsættes under hensyntagen til aktivernes teknisk-økonomiske forældelse.

For forslagsstillerne er det tillige afgørende, at reglerne fastsættes under hensyntagen til, at de ikke skal medføre unødigt store administrative besværligheder for virksomhederne og myndighederne. Bureaukratiske regler er ressourcekrævende og medfører en åbenbar risiko for, at reglerne ikke får det tilsigtede anvendelsesområde.

Tabsfradragsordningen for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, jf. afskrivningslovens § 5 A.

Ved lov nr. 1280 af 20. december 2000 blev med virkning fra indkomståret 2001 indført tabsfradrag i salgsåret for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe, jf. afskrivningslovens § 5 A. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af loven til Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Ændring af afskrivningsregler og -satser samt justering af satser m.v.) (L 31), folketingsåret 2000-01, Folketingstidende tillæg A, sp. 823 og 844, tillæg C sp. 178, forhandlingerne sp. 362, 1966 og 2261 samt Skatteudvalgets betænkning af 22. november 2000.

Regeringens begrundelse for den særlige tabsfradragsordning var ifølge bemærkningerne til L 31 en erkendelse af, at de hidtil gældende regler om afskrivning efter et saldoprincip medførte, at driftsmidler med en meget kort teknisk-økonomisk levetid blev afskrevet over en for lang periode, hvilket forstærkedes, hvis driftsmidlernes økonomiske levetid blev kortere som følge af den teknologiske udvikling.

Forslagsstillerne mener, at intentionerne med denne del af den vedtagne lov principielt er et skridt i den rigtige retning med hensyn til at skabe bedre sammenhæng mellem de økonomiske og de skattemæssige afskrivninger, således at virksomheder ikke kommer i en situation, hvor de skattemæssige afskrivninger er ringere end de økonomiske afskrivninger. Problemet har i særlig grad betydning for de højteknologiske virksomheder, hvor de skattemæssige afskrivninger ikke kan følge med den særdeles hurtige teknisk-økonomiske forældelse af IT-udstyr.

Der er imidlertid en række væsentlige problemer forbundet med administrationen af den gennemførte ordning om tabsfradrag i salgsåret, som indebærer, at ordningen ikke er en egnet løsning til imødekommelse af erhvervslivets reelle behov for hurtigere afskrivningsmuligheder på aktiver, der undergår en hurtig teknisk-økonomisk forældelse, herunder i særdeleshed edb-hardware. Der henvises herom også til høringssvarene til L 31 fra Dansk Handel & Service samt Skatterevisorforeningen, jf. bemærkningerne til L 31, samt en henvendelse fra IT-Brancheforeningen til Folketingets Skatteudvalg, jf. L 31 bilag 1. Der henvises endvidere til en henvendelse fra Jens Thoft, reg. revisor, HD, til Folketingets Skatteudvalg, jf. B 108. bilag 2.

Vedrørende de administrative krav for at kunne benytte den foreslåede tabsfradragsordning henvises til bemærkningerne til L 31. Det fremgår heraf, at en skattepligtig, som ønsker at benytte sig af adgangen til tabsfradrag i salgsåret, til brug for opgørelse af tabet skal bruge oplysning om hver enkelt aktivs anskaffelsessum og eventuelt afholdte forbedringsudgifter samt tidspunktet for anskaffelsen og eventuelt afholdte forbedringsudgifter på aktivet. Endvidere skal den skattepligtige opgøre størrelsen af de foretagne afskrivninger på aktivet, herunder afskrivninger på eventuelle forbedringsudgifter. Afskrivningerne skal beregnes ved anvendelse af de afskrivningsprocenter, der i de år, hvor aktivet har været genstand for saldoafskrivninger, er benyttet for den fælles saldo for alle virksomhedens driftsmidler og skibe.

Den daværende skatteminister har i sin kommentar til henvendelsen fra IT-Brancheforeningen, jf. L 31 bilag 7, da også erkendt, at der vil være et vist administrativt arbejde forbundet med at bruge den foreslåede tabsfradragsordning. De administrative besværligheder forbundet med ordningen skal efter forslagsstillernes opfattelse ses i sammenhæng med, at det ikke er usædvanligt, at større virksomheder, herunder naturligvis navnlig højteknologiske virksomheder, f.eks. har flere hundrede pc ere, der jævnligt udskiftes i takt med, at de forældes som følge af den teknologiske udvikling (typisk 2-3 år efter anskaffelsestidspunktet). Også den nuværende skatteminister synes at være enig i, at edb-hardware kan forældes meget hurtigt, jf. skatteministerens svar på henvendelsen fra Jens Thoft (B 108 bilag 9). Det er efter forslagsstillernes opfattelse ganske urimeligt, at disse virksomheder skal belastes med så væsentlige administrative byrder, som det vil være tilfældet med kravet om registrering af anskaffelsessummer, afskrivninger og afgangsførelser særskilt for hver enkelt maskine. Forslagsstillerne finder endvidere, at der er risiko for, at en så vanskelig administrerbar ordning i praksis ikke vil få det anvendelsesområde, som det efter bemærkningerne til L 31 er politisk tilsigtet. Forslagsstillernes bekymring bestyrkes også af, at den daværende skatteminister i sin kommentar til IT-Brancheforeningen forsøgte at affeje problemet med, at virksomhederne må afveje, om det mulige administrative merarbejde står i rimeligt forhold til værdien af det skattefradrag, som virksomheden kan opnå efter tabsfradragsordningen, ligesom skatteministeren henviste til, at virksomhederne i modsat fald må afskrive efter reglerne for saldoafskrivninger afskrivningsregler, som med vedtagelsen af L 31 endda er blevet forringet, jf. at satsen for saldoafskrivninger med virkning fra indkomståret 2001 er nedsat fra 30 pct. til 25 pct.!

Forslagsstillerne finder det kritisabelt, at regeringen på denne måde negligerer saglige argumenter fra erhvervslivets side imod ordningens egnethed til at opfylde de politiske intentioner om at imødekomme behovet for bedre afskrivningsmuligheder for aktiver med en meget kort teknisk-økonomisk levetid. Forslagsstillerne finder, at der med henvisning til de politiske intentioner i L 31 i stedet bør tilvejebringes en ordning, der reelt giver virksomhederne mulighed for at opnå skattemæssige afskrivninger på IT-udstyr, som er i overensstemmelse med den teknisk-økonomisk forældelse af IT-udstyr. Det er forslagsstillernes opfattelse, at indførelse af adgang til at straksafskrive edb-hardware er den rigtige løsning på problemet.

Forslagsstillerne finder også anledning til at fremhæve det kritisable i, at den danske kilde vedrørende økonomiske afskrivninger, der bl.a. lå til grund for de med L 31 gennemførte ændringer af afskrivningsloven, så markant afviger fra den reelle økonomiske afskrivningshastighed, og henstiller fortsat, at skatteministeren i fremtiden vil anvende et mere retvisende og aktuelt grundlag i forbindelse med eventuelle nye lovændringer på området. Således kom det frem under behandlingen af B 108, jf. B 108 bilag 15, at den danske kilde vedrørende økonomiske afskrivninger (data i Danmarks Statistiks ADAM s databank), i interne beregninger som bl.a. ligger til grund for oplysningerne om den gennemsnitlige sats for økonomiske afskrivninger for private erhvervs driftsmidler forudsætter, at edb-hardware (pc ere, mainframes m.v.) har en levetid på 8 år, som dog efter det oplyste nedsættes til 5 år i en ny version af ADAM, som forventes i efteråret 2001. Disse forudsætninger vedrørende edb-hardwares økonomiske levealder er helt ude af trit med de faktiske forhold.

Undersøgelse af de økonomisk-administrative lettelser for erhvervslivet ved en gennemførelse af beslutningsforslaget

Forslagsstillerne håber endvidere, at skatteministeren denne gang vil vise sig positiv med hensyn til at foretage en nærmere vurdering af de administrative lettelser m.v. for erhvervslivet som følge af en gennemførelse af beslutningsforslaget, herunder bl.a. ved brug af de testpaneler m.v., som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen benytter ved lignende vurderinger af de administrative-økonomiske konsekvenser af lovforslag m.m.

Forslagsstillerne finder det således besynderligt, at skatteministeren i sit svar på spørgsmål nr. 6 til B 108 (B 108 bilag 16) om de erhvervsøkonomiske og administrative-økonomiske konsekvenser af en gennemførelse af forslaget om straksafskrivning af edb-hardware under henvisning til, at den med L 31 gennemførte tabsfradragsordning ikke er uoverkommelig for virksomhederne at anvende anførte, at den administrative lettelse for virksomhederne ved gennemførelse af B 108 s forslag om straksafskrivning af edb-hardware må antages at være begrænset. Skatteministeren negligerede herved ikke alene de indsigelser, der fra erhvervslivets side er anført i forhold til de administrative besværligheder forbundet med den med L 31 gennemførte tabsfradragsordning, og som er en af begrundelserne for forslaget om indførelse af straksafskrivninger for edb-hardware.

Skatteministeren syntes også at overse, at den tidligere skatteminister i sin kommentar til henvendelsen fra IT-Brancheforeningen som nævnt har medgivet, at der vil være et vist administrativt arbejde forbundet med at bruge tabsfradragsordningen, og herunder at virksomhederne må afveje, om det mulige administrative merarbejde står i rimeligt forhold til værdien af det skattefradrag, som virksomheden kan opnå efter tabsfradragsordningen, jf. L 31 bilag 7.

Forslagsstillerne finder på denne baggrund, at der havde været al mulig grund til, at skatteministeren som der var bedt om under behandlingen af B 108, jf. B 108 bilag 16 havde foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser m.v. for erhvervslivet ved en gennemførelse af beslutningsforslaget, og håber som nævnt, at skatteministeren nu vil vise sig positiv heroverfor.

Særligt vedrørende pc ere - pinsepakkens stramning af reglerne for straksafskrivning af småaktiver.

Særlig for så vidt angår virksomheders anskaffelser af pc ere, vil den gennemførte ordning om tabsfradrag i salgsåret være endda overordentlig vanskelig at administrere under hensyntagen til, at mange virksomheder har et meget stort antal pc ere, der på grund af den teknologiske udvikling må udskiftes hyppigt. Problemet forværres af, at anskaffelse af pc ere normalt ikke længere vil kunne straksafskrives i anskaffelsesåret efter reglen i afskrivningslovens § 6 om straksafskrivning af småaktiver på 6.700 kr. eller derunder (9.800 kr. i 2001).

IT-Brancheforeningen har påpeget, at priserne på pc ere efterhånden er faldet så meget, at prisen på mange pc ere i dag ligger under eller omkring grænsen for straksafskrivning af småaktiver 9.800 kr. i 2001.

Den manglende mulighed for straksafskrivning af pc ere efter småaktivreglen hænger sammen med den opstramning af reglerne for straksafskrivning af småaktiver, som blev gennemført i forbindelse med pinsepakken i 1998, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998. Der henvises vedrørende Folketingets behandling af lovændringen til Forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) (L 102), Folketingstidende 1997-98, 2. samling, tillæg A sp. 2469 og sp. 2647, tillæg B sp. 549, tillæg C sp. 593 og forhandlingerne sp. 1583, 2348 og 2597. Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 6 vedrørende straksafskrivning af småaktiver fremgår, at der blev foretaget en stramning af anvendelsesområdet for straksafskrivning af småaktiver. Det fremgår videre, at efter de før lovændringen gældende regler var udgangspunktet for vurderingen af, om et driftsmiddelsæt, hvis samlede pris oversteg beløbsgrænsen, kunne opdeles i mindre enheder, om den enkelte genstand efter sin bestemmelse kunne fungere som et selvstændigt driftsmiddel. Det var i så fald det enkelte aktivs anskaffelsessum, der var afgørende for, om udgiften kunne afskrives straks. Som eksempel herpå blev nævnt, at en pc er og en printer i praksis blev anset for selvstændige driftsmidler. Lovændringen indebar, at aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at fungere sammen, skal anses for ét driftsmiddel. Det indebærer i henhold til lovforslagets bemærkninger, at f.eks. pc er og printer uanset at der er tale om flere separate aktiver i konkrete tilfælde nu kan anses for ét driftsmiddel. Lovændringen indebar tillige, at aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, ikke kan straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum herved kommer til at overstige beløbsgrænsen for småaktiver. Det beror på en konkret vurdering i den enkelte sag, om aktiver kan siges at være bestemt til at fungere sammen.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked offentliggjort i TfS 2000.433 udtalt, at det ikke er muligt at straksafskrive på anskaffelsessummen for en pc, når pc en tilsluttes en netværksprinter og den samlede anskaffelsesum dermed overstiger beløbsgrænsen for småaktiver. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at pc en var bestemt til at fungere sammen med netværksprinteren.

Det må på denne baggrund antages, at pc ere hvis anskaffelsessum er under småaktivgrænsen, normalt ikke længere vil kunne straksafskrives, idet pc ere anskaffet af en virksomhed normalt må antages at være bestemt til at fungere sammen med en netværksprinter.

Stramningen i 1998 af reglerne for straksafskrivning for småaktiver i samlesæt blev skønnet at give et merprovenu til staten på 190 mio. kr. for 1999.

Den foretagne stramning har i høj grad ramt virksomheders indkøb af pc-udstyr. Efter de gældende regler og praksis er virksomhederne ved anskaffelse af pc ere i dag normalt nødt til at afskrive pc erne efter reglerne for saldoafskrivninger, der som nævnt med vedtagelsen af L 31 nu er blevet yderligere forringet. Det vil når der henses til bureaukratiet forbundet med den nye tabsfradragsordning i realiteten sige, at pc ere skattemæssigt vil blive afskrevet væsentligt langsommere end den teknisk-økonomiske forældelse.

Med henvisning til, at den nye tabsfradragsordning som nævnt er alt for vanskelig administrerbar, hvilket naturligvis navnlig gør sig gældende i tilknytning til aktiver, som virksomheden har mange af og hyppigt må udskifte på grund af aktivets hurtige forældelse, er det forslagsstillernes opfattelse, at det er absolut nødvendigt at indføre adgang til straksafskrivning af edb-hardware. Kun herved kan erhvervslivets investeringer i teknologi, som er af afgørende betydning for virksomhedernes fortsatte vækst og stabilitet, understøttes tilstrækkeligt.

Skriftlig fremsættelse

Mariann Fischer Boel (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af mulighed for straksafskrivning af edb-hardware.

(Beslutningsforslag nr. B 24).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.