Forslag til folketingsbeslutning om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk

Fremsat den 3. oktober 2001 af Kristian Jensen (V), Mariann Fischer Boel (V), Svend Aage Jensby (V), Flemming Hansen (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der fra og med indkomståret 2002 indfører skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk.

Bemærkninger til forslaget

Forslagets indhold

Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår, at regeringen pålægges at fremsætte lovforslag, der indfører skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk.

Beslutningsforslaget bygger på beslutningsforslag nr. B 5 fremsat af Venstre og Det Konservative Folkeparti i folketingsåret 2000-01, men med justerede bemærkninger. Vedrørende beslutningsforslag nr. B 5 henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A 1075 og 1079 samt forhandlingerne 933.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset at den ikke udelukkende giver adgang til en lukket brugergruppe. Begrundelsen herfor er, at en stadig stigende del af arbejdspladsernes netværkssystemer indeholder adgang til bl.a. Internettet som en nødvendig arbejdsmæssig facilitet.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset hvilken teknisk betegnelse dataforbindelsen har. Således kan bl.a. højhastighedsforbindelser som ISDN, ADSL og FWA være omfattet, men også andre herunder fremtidige tekniske løsninger, der opfylder de nævnte betingelser, skal være omfattet.

Skattefritagelsen skal udelukkende gælde for arbejdsgiverens afholdelse af udgifter vedrørende datatilslutninger til computeren. Således skal udgifter, som afholdes af arbejdsgiveren vedrørende den ansattes brug af telefon og fax i hjemmet, ikke være omfattet.

Skattefritagelsen skal gælde, uanset om tilslutningen sker til en hjemmecomputer, som den ansatte selv har betalt, eller om computeren er betalt af arbejdsgiveren.

Begrundelse

Ved lov nr. 1301 af 20. december 2000 om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Computer med tilbehør og fri telefon) blev der gennemført en række ændringer, der medførte en marginal bedring af forholdene for skattefritagelse af dataforbindelser. Der henvises vedrørende loven til lovforslag nr. L 98, folketingsåret 2000-01, Folketingstidende 2000-01, tillæg A 2373 og 2388, tillæg B 313 og 531, tillæg C 372 og forhandlingerne 1253, 2514 og 2802.

Men hvis man har en vision om, at Danmark skal blive verdens bedste IT-nation, er det ikke nok med de næstbedste regler. Forslagsstillerne ønsker derfor en selvstændig ordning for datatilslutninger, som samtidig gør området langt mere gennemskueligt og forståeligt for den enkelte borger.

Det skal sikres, at IT-udbredelsen får de bedste vilkår, for kun derved kan samfundet som helhed få det optimale ud af den nye teknologi. Udviklingen sker, så spørgsmålet er blot, om politikkerne er villige til at springe på toget og tilpasse lovværket det moderne samfund.

Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser har flere gavnlige virkninger. For det første vil det sprede hurtigere adgang til Internettet til en større del af befolkningen på kortere tid. Herved modvirker forslaget den truende opdeling i et A- og et B-hold inden for IT. Udviklingen i IT er nu kommet så langt, at det ikke længere er nok blot at have en pc. Tilkobling til f.eks. Internet er en så integreret del af arbejdet med en pc, at man ikke længere får fuldt udbytte af den uden.

Dette leder til diskussionen om opkoblinger til Internettet for hjemmearbejdspladser. Som led i ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked er det et krav, at virksomheder og medarbejdere selv kan bestemme, hvor og hvornår man er på arbejde. Men denne fleksibilitet er kun mulig, hvis den ansatte kan tage sin arbejdsstation med hjem. Det betyder, at medarbejderne skal have adgang til virksomhedens interne netværk, skal kunne sende/modtage elektronisk post og i mange tilfælde også have adgang til Internettet.

Intentionerne om, at hjemmearbejdspladser skal kunne fremmes uden at støde mod skattemæssige problemer for den ansatte, kan imidlertid ikke opfyldes, så længe der sker beskatning af arbejdsgiverbetalte pc-data-forbindelser til arbejdsstedets netværk. Hvis etablering af hjemmearbejdspladser skal kunne foregå uden at støde imod skattemæssige problemer for den ansatte, er det ikke tilstrækkeligt, at pc en, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, er skattefritaget. Mulighederne for reelt at kunne arbejde hjemme vil i almindelighed forudsætte, at den ansatte ikke blot har pc-adgang, men tillige adgang til de systemer m.v., som findes på arbejdsstedets netværk. Den omstændighed, at mange arbejdspladser i dag har internetadgang, er et naturligt og nødvendigt led i den teknologiske udvikling.

Den mulighed, den ansatte har for at surfe privat på Internettet ved en pc-data-tilslutning til arbejdsstedets netværk, er fuldstændig parallel med den ansattes mulighed for at benytte en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc privat. Der er efter forslagsstillernes opfattelse derfor ingen rimelig grund til at sondre mellem værdien af eller den skattemæssige behandling af en eventuel privat benyttelse af pc en henholdsvis tilslutningen til arbejdsstedets netværk. Derimod er skattefritagelse også af sådanne pc-data-tilslutninger til arbejdsstedets netværk en nødvendig forudsætning for opfyldelse af de politiske målsætninger om, at etablering af hjemmearbejdspladser med benyttelse af en computer kan foregå uden at støde imod eventuelle skattemæssige problemer for den ansatte.

Hvis sådanne pc-data-tilslutninger til arbejdsstedets netværk ikke skattefritages, vil det reelt kunne indebære, at der ikke sker den nødvendige fremme af hjemmearbejdspladser. Det vil være til skade for erhvervslivet, som har behov for fleksible ansatte. De ansattes muligheder for at udøve fleksibilitet i arbejdet og tage arbejde med hjem, når der er behov derfor, begrænses af de økonomiske barrierer, som beskatningen udgør. Konsekvensen for den ansatte ved at tage arbejdet med hjem er efter de gældende regler en skatteregning. Det er ikke blot i arbejdsgivers, men også i arbejdstagers interesse, at man kan arbejde hjemme. Særlig i børnefamilier har man behov for at kunne tage arbejde med hjem, som kan laves, når børnene er lagt i seng, når de er syge, m.v. Den gældende retstilstand rammer derfor specielt børnefamilierne.

Dertil kommer, at en fortsat beskatning generelt er uhensigtsmæssig i bestræbelserne på at fremme brugen af IT.

Forslagsstillerne vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at de gældende beskatningsregler er unødigt bureaukratiske. Da lønmodtageren kan fradrage private telefonudgifter fra både fastnettelefoni, mobiltelefoni og opkobling fra eventuelt sommerhus i beskatningsgrundlaget på 3.000 kr., så vil beskatningen for langt de fleste bortfalde fuldstændigt, og for restgruppen vil skatteprovenuet ikke kunne dække omkostningerne ved administration af ordningen. Man har et regelsæt, der skal sikre, at man ikke snyder staten for et skatteprovenu ved at omforme en del af indkomsten til betaling af dataforbindelser. Men når provenuet herved af tekniske årsager er lig nul, så virker reglerne temmelig overflødige og bureaukratiske.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Jensen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte dataforbindelser tilsluttet en ansats hjemmecomputer med adgang til arbejdsstedets netværk

(Beslutningsforslag nr. B 18).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.