Betænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 6
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidsplan for lovforslagets behandling
2
Henvendelse af 2/10-01 fra Forsikring & Pension
3
Spm. 1 om, hvilke selskaber der aktuelt har problemer med solvenskravet, samt om disse selskabers bestyrelser, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
4
Spm. 2 om Finanstilsynets ændring i efteråret 2000 af reglerne for beregning af kapitalgrundlag, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 3, om de af Finanstilsynet foretagne ændringer har betydning for de aktuelle problemer med selskabers opfyldelse af solvenskravet, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 4 om, hvilken betydning de fra 1998 gældende regler, der medfører asymmetri i beskatningen, har for de aktuelle problemer med selskabers opfyldelse af solvenskrav, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 5, om ministeren vil fjerne den fra 1998 indførte asymmetri i beskatningen, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 6 om sammenhængen mellem lovændringen fra 1998 og Finanstilsynets regelændringer i efteråret 2000, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 7 om, hvorfor skatteværdien efter lovforslaget skal udbetales og ikke blot kan udformes som en teknisk beregningsregel, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 8 om, hvordan det er sikret, at udbetalinger efter lovforslaget kommer forsikringstagerne til gode, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
5
Spm. 9 om uddybning af de provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 10 om, hvorfor lovforslagets oplysninger om provenumæssige konsekvenser tager sit udgangspunkt i, at potentielle fremtidige fradrag ikke vil bortfalde, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 11, om ministeren vil oplyse de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ved en forudsætning om, at fradragene ville bortfalde, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
6
Spm. 12 om lovforslagets forhold til fællesskabsrettens regler om ulovlig statsstøtte, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
7
1. udkast til betænkning
8
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 2/10-01 fra Forsikring & Pension
9
Svar på spm. 5, om ministeren vil fjerne den fra 1998 indførte asymmetri i beskatningen, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 4 om, hvilken betydning de fra 1998 gældende regler, der medfører asymmetri i beskatningen, har for de aktuelle problemer med selskabers opfyldelse af solvenskrav, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 1 om, hvilke selskaber der aktuelt har problemer med solvenskravet, samt om disse selskabers bestyrelser, fra skatteministeren
12
Svar på spm. 2 om Finanstilsynets ændring i efteråret 2000 af reglerne for beregning af kapitalgrundlag, fra skatteministeren
Svar på spm. 3, om de af Finanstilsynet foretagne ændringer har betydning for de aktuelle problemer med selskabers opfyldelse af solvenskravet, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om sammenhængen mellem lovændringen fra 1998 og Finanstilsynets regelændringer i efteråret 2000, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om, hvorfor skatteværdien efter lovforslaget skal udbetales og ikke blot kan udformes som en teknisk beregningsregel, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, hvordan det er sikret, at udbetalinger efter lovforslaget kommer forsikringstagerne til gode, fra skatteministeren
13
Svar på spm. 12 om lovforslagets forhold til fællesskabsrettens regler om ulovlig statsstøtte, fra skatteministeren
14
Svar på spm. 9 om uddybning af de provenumæssige konsekvenser, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om, hvorfor lovforslagets oplysninger om provenumæssige konsekvenser tager sit udgangspunkt i, at potentielle fremtidige fradrag ikke vil bortfalde, fra skatteministeren
Svar på spm. 11, om ministeren vil oplyse de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget ved en forudsætning om, at fradragene ville bortfalde, fra skatteministeren
15
Spm. 13 om liste til udvalget over de skattemæssige områder, som branchen på det nuværende grundlag har ønsket ændringer i, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Spm. 14 om opdateret liste over branchens ønsker om ændringer på skatteområdet, når forhandlingerne med branchen er længere fremme, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
16
Spm. 15 om, at de i spørgsmål 1 ønskede oplysninger tilsendes udvalget i fortrolig form, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
17
Spm. 16, om ministeren vil besvare de i spørgsmål 7 stillede spørgsmål, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
18
Spm. 17, om ministeren vil besvare de i spørgsmål 3 stillede spørgsmål, til skatteministeren, kopi til økonomiministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå
Spørgsmål 5 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 5
Ministeren bedes oplyse, om ministeren er indstillet på at fjerne den asymmetri i beskatningen af livsforsikringsselskabers kursgevinster og -tab, der blev gennemført med virkning for indkomståret 1998.
Svar
Som jeg har oplyst i forbindelse med min kommentar til henvendelsen fra Forsikring & Pension (L 6 bilag 2), har Skatteministeriet allerede tekniske drøftelser med branchen. Det sker med henblik på at finde en hensigtsmæssig løsning, der kan afbøde den virkning, som de omtalte regler har, når der er store kursfald på aktier m.v.
Disse drøftelser kan tages som et udtryk for, at jeg er indstillet på at ændre reglerne. Det kræver dog, at vi sammen med branchen kan nå et resultat, der fastholder regler, så forsikringsselskaberne ikke som før 1998 har mulighed for at skabe store skattetekniske underskud. Jeg mener, at der er gode muligheder for at nå et sådant resultat.
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. oktober 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
(Livsforsikringsselskabers solvens)
[af skatteministeren (Frode Sørensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2001 og var til 1. behandling den 3. oktober 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Forsikring & Pension. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 13-17. Spørgsmål 15-17 forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling. Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten er indstillet på at drøfte og gennemføre løsninger på baggrund af den opståede situation, men vil ikke bare være med til at yde et statstilskud til de i forvejen skattebegunstigede opsparinger.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
5
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
7
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne