Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1 ændres »på en kyststrækning« til: »ved en kyst«.

2. I § 2, stk. 2, ændres to steder »Kystinspektoratet« til: »Kystdirektoratet«.

3. § 14, stk. 1, affattes således

»Ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger i kystbeskyttelsesøjemed. Personer, der benytter arealer i forbindelse med de i 1. pkt. nævnte opgaver, skal efter anmodning fremvise legitimation og redegøre for formålet med tilstedeværelsen.«.

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes forundersøgelser og tilsyn vedrørende de i § 20, stk. 1, omtalte anlæg, indretninger m.v.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

5. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »efter stk. 1«: »eller 2«.

6. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at Kystdirektoratet eller amtsrådene meddeler tilladelse til udførelse af de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg, indretninger m.v.

Stk. 2. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til at påklage disse afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 1, nr. 10, vurderes at medføre en mindre lettelse i amtsrådenes behandling af kystbeskyttelsessager.

Herudover medfører forslaget ingen administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslagets bestemmelse om at kunne give tilskud til forbedringsarbejder ved visse kyster vil medføre, at kystkvaliteten på visse strækninger i landet vil blive højnet, således at offentligheden vil få større glæde og udbytte af kysten i disse områder.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

7. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske Entreprenører, Darum-Tjæreborg Digelag, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Digelaget for Havdiget omkring Gl. Mandø, Digelaget for Marsken ved Ribe, Digelaget for Rømø Havnebydige, Digelaget i Bredeaadalen (Ballum Dige), Digelaget vedr. Rømø Juvredige, Digelaget vedr. Rømø Kirkebydige, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsorganisation, Hovedstadens Udviklings Råd, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen i Danmark, Manø Digelag, Metal Søfart, NOAH, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Rejsby Digelag, Rådet for Større Badesikkerhed, Specialarbejderforbundet i Danmark og Verdensnaturfonden.

8. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Meget beskedne lettelser for amtskommuner og staten i forbindelse med behandlingen af klagesager

Nej

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget medfører, at sagsbehandlingen af klagesager forenkles.

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Kyster, hvor der udføres forbedringsarbejder, vil fremstå på en måde, der medfører en forbedring af kystkvaliteten.

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med ændringen i den gældende kystbeskyttelseslovs § 1 af udtrykket »på en kyststrækning« til »ved en kyst« præciseres det, som det fremgår af de almindelige bemærkninger, at der kan være tale om foranstaltninger såvel på kysten (strandbredder) som nær kysten (søterritoriet).

Til nr. 2

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af, at Kystinspektoratet pr. 1. januar 2001 ændrede navn til Kystdirektoratet.

Til nr. 3 - 5

Forslaget til en ændret formulering af § 14, stk. 1, 1. pkt., indebærer bl.a., at ordet »forundersøgelser« indsættes. På den måde vil Kystdirektoratet med sikkerhed kunne benytte kystnære arealer i forbindelse med det omfattende måleprogram, der foregår på den jyske vestkyst med henblik på at overvåge kystudviklingen for eventuelt at kunne sætte ind med kystbeskyttende foranstaltninger.

2. pkt., der er nyt, indebærer, at den, der befinder sig på en grund i forbindelse med udførelsen af opgaver vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger, på forlangende skal kunne legitimere sig og redegøre for formålet med tilstedeværelsen på ejendommen.

Med forslaget til ny § 14, stk. 2, sikres det, at der også gives ret til begrænset færdsel i relation til andre anlæg end kystbeskyttelsesforanstaltninger. Dette sker bl.a. for at sikre, at myndigheden kan kontrollere, om vilkår knyttet til en tilladelse er opfyldt.

Forslagets § 1, nr. 5, er en konsekvensændring af indsættelsen af et nyt stk. 2.

Til nr. 6

Til § 16 a

På søterritoriet må der ikke uden tilladelse foretages opfyldning og inddæmning eller anbringes faste anlæg og indretninger m.v. Retstilstanden er således, at der forud for etableringen af ovennævnte dispositioner kræves en tilladelse fra staten eller en dertil særskilt bemyndiget regional eller lokal myndighed.

Amtsrådene er i henhold til bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 bemyndiget til at give ovennævnte tilladelser for så vidt angår nogle i bekendtgørelsen nærmere bestemte bade- og bådebroer. For øvrige anlæg på søterritoriet er Kystdirektoratet bemyndiget til at meddele tilladelse, jf. henlæggelsesbekendtgørelsen. Forslaget lovfæster muligheden for delegation af trafikministerens kompetence på dette område til amtsrådene og giver samtidig hjemmel til at begrænse klageadgangen m.v., jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 16 b

I Kystdirektoratets tilladelser er indeholdt vilkår om, at der skal ske tinglysning af vilkårene på ejendommen.

Med den foreslåede bestemmelse vil den myndighed, der meddeler tilladelse, have mulighed for at lade vilkårene for en tilladelse lyse på ejendommen for ejerens regning, såfremt ejeren ikke selv foretager tinglysning af vilkårene. Hermed sikres, at en senere erhverver er klar over, at det til ejendommen tilhørende anlæg er lovligt opført, samt får overblik over samtlige forpligtelser, der følger i relation til de anlæg, der er placeret på og ved ejendommen.

Bestemmelsen medfører ikke en pligt til, at der som vilkår i amtsrådenes tilladelser, skal fastsættes vilkår om tinglysning.

Til § 16 c

Forslaget indebærer, at der som nævnt i de almindelige bemærkninger, kan ydes tilskud fra Trafikministeriet (Kystdirektoratet). Trafikministeriets tilskud vil være afhængig af, at arbejderne har kystgenopretning som formål. Tildelingen af tilskud vil som udgangspunkt ske på baggrund af ansøgning fra berørte grundejere eller myndigheder. Endvidere vil der blive lagt vægt på projektets nærmere karakter, således at der først og fremmest vil blive ydet tilskud til demonstrationsprojekter, der kan tydeliggøre de positive forandringer ved kysten, som forbedringsarbejder kan medføre.

Der vil alene være mulighed for at opnå tilskud til de aktuelle anlægsudgifter i forbindelse med forbedringsarbejder. Den efterfølgende vedligeholdelse og drift af foranstaltningerne vil være staten uvedkommende.

Hvorvidt der skal tildeles tilskud, vil bero på en konkret vurdering henset til det ansøgte projekts nærmere karakter samt de til rådighed værende midler.

For så vidt angår Miljø- og Energiministeriets (Skov- og Naturstyrelsen) mulighed for at yde tilskud, henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, vil der alene blive givet tilskud til kystbeskyttelsesprojekter, der igangsættes efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 7

Kystbeskyttelseslovens § 17, stk. 4 og 5, flyttes med forslaget af systematiske grunde til kapitel 5 i en ny § 19 e.

Til nr. 8

Med bestemmelsen skabes lovhjemmel til, at de af Kystdirektoratet stillede vilkår i relation til hurtigfærger kan ændres, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 9 og 10

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.5.

Til nr. 11

Med forslaget ændres overskriften til lovens kapitel 5.

Til nr. 12

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til §§ 19 a og 19 b

Bestemmelserne indebærer, at den myndighed, der har tilladelseskompetencen på området (§ 19 a på land og § 19 b på søterritoriet), kan give den, der har foretaget den ulovlige handling, pålæg om, at det ulovlige forhold bringes i orden.

Til § 19 c

Bestemmelsen medfører, at det kan pålægges den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom at fjerne ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. Bestemmelsen skal ses som et supplement til forslaget til §§ 19 a og 19 b og vil blive anvendt i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde frem til den, der har udført den ulovlige foranstaltning, anlæg m.v. Bestemmelsen svarer til naturbeskyttelseslovens § 74.

Forslaget til § 19 c, stk. 2, giver trafikministeren eller amtsrådene mulighed for at lade pålægget tinglyse på ejendommen for ejerens regning for at sikre, at en efterfølgende erhverver af ejendommen får kendskab til pålægget.

Det vil være den myndighed, der har tilladelseskompetencen, der kan træffe beslutning om pålæg.

Der henvises i øvrigt til virkningsbestemmelsen i forslagets § 2, stk. 2.

Til § 19 d

Hvis den forpligtede i henhold til et pålæg i henhold til § 19 a c ikke efterkommer kravet om at genskabe den tidligere tilstand, fjerne et anlæg m.v., kan sagen indbringes for retten med påstand om idømmelse af en bøde og pålæg om genskabelse af den tidligere tilstand inden en bestemt frist, og tvangsbøder, indtil pålægget er efterkommet, jf. retsplejelovens § 997, stk. 3.

Er dette ikke tilstrækkeligt, indeholder forslaget til § 19 d hjemmel til, at den kompetente myndighed (den, der udsteder tilladelse til den pågældende foranstaltning m.v.) kan sørge for, at der foretages det nødvendige til at berigtige forholdet for den forpligtedes regning.

Stk. 2 om udpantningsret og stk. 3 om morarenter for de udgifter, som myndighederne måtte komme til at afholde, svarer indholdsmæssigt til naturbeskyttelseslovens § 92.

Til § 19 e

§ 1

I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

§ 1. Amtsrådet kan bestemme, at der på en kyststrækning skal udføres anlæg eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

1. I § 1 ændres »på en kyststrækning« til: »ved en kyst«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 19 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1, der er etableret efter den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række justeringer og præciseringer af kystbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 243 af 5. april 1994, som ændret ved lov nr. 469 af 10. juni 1997, samt at indsætte enkelte nye bestemmelser i lyset af de hidtidige erfaringer med administrationen af loven.

Lovforslaget gennemfører regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til arbejder til forbedring af kystkvaliteten. Kystdirektoratet har i arbejdet med »Projekt Indre Kyster« afdækket, at der mange steder langs de danske kyster er udført anlæg, der ikke lever op til almindelige æstetiske krav, ligesom der er mange anlæg, der hindrer, at offentligheden kan færdes på stranden.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

2.1. Præcisering af lovens anvendelsesområde m.v.

Ved kystbeskyttelsesloven fik amtsrådene kompetence til at beslutte, at der på en kyststrækning skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger, der strækker sig over flere ejendomme. Endvidere er det amtsrådenes kompetence at træffe afgørelse om, hvilken form for kystbeskyttelse, der skal udføres, herunder om foranstaltningen skal udføres på søterritoriet, på landjorden eller begge steder. Forinden foranstaltningerne kan udføres, skal der indhentes tilladelse ved trafikministeren.

Der har af grundejere været rejst tvivl om, hvorvidt amtsrådene med den gældende formulering i lovens § 1, »på en kyststrækning«, kunne pålægge private grundejere at bidrage til finansieringen af kystbeskyttelsesforanstaltninger, der var placeret helt eller delvist på søterritoriet. Derfor foreslås formuleringen ændret til »ved en kyst« for at præcisere, at kystbeskyttelsesforanstaltningerne kan være placeret såvel på land som på søterritoriet.

2.2. Ulovligt udførte kystbeskyttelsesforanstaltninger m.v.

Der skal indhentes tilladelse hos staten, inden der kan udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger eller andre anlæg, indretninger m.v. på strandbredder og på søterritoriet. Det er efter § 20, stk. 1 og 2, strafbart at udføre anlæg uden tilladelse, ligesom der i medfør af § 20, stk. 3, kan straffes for ikke at efterkomme et pålæg om at fjerne forskellige indretninger m.v. eller retablere forholdene som pålagt.

Udgangspunktet i kystbeskyttelsesloven er således, at der kun kan reageres overfor den, der har foretaget den ulovlige handling.

I henhold til § 17, stk. 4, er der dog mulighed for at pålægge en ejer at fjerne et vrag eller i henhold til § 17, stk. 5, hvad der i øvrigt måtte være anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse. Anvendelsen af § 17, stk. 4 og 5, kræver, at der er et decideret faremoment, og der kan kun reageres overfor ejeren af genstanden som ikke altid er identisk med ejeren af den ejendom, hvorpå genstanden nu forefindes eller med den, der har anbragt genstanden. Myndighederne kan lade genstanden fjerne for ejerens regning, hvis denne ikke efterkommer pålægget. Såfremt øjeblikkelig indgriben er påkrævet, kan myndighederne endvidere fjerne genstanden uden forudgående pålæg.

I tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde ud af, hvem der har udført en foranstaltning, har myndighederne ikke mulighed for at reagere overfor det ulovlige forhold.

Med forslaget til § 19 c foreslås der en ny reaktionsmulighed i forhold til, hvad myndighederne kan i dag, nemlig mulighed for tillige at kunne pålægge den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige ulovlige forhold vedrørende kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., uanset at denne ejer ikke har udført disse. Den ny reaktionsmulighed vil af hensyn til de nuværende grundejere kun finde anvendelse, hvor foranstaltningen er etableret efter lovens ikrafttræden, jf. forslagets § 2, stk. 2.

Det er intentionen, at myndighederne vil meddele pålæg til den, der har udført de ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., såfremt det vides, hvem denne er. § 19 c vil således alene finde anvendelse, når det ikke er muligt at rette pålægget til den, der har udført foranstaltningerne m.v. § 19 c vil heller ikke blive anvendt, såfremt det i medfør af § 19 e er muligt at meddele et pålæg til ejeren af genstanden.

Endvidere skal et pålæg om berigtigelse af ulovlige forhold kunne tinglyses på den pågældende ejendom for ejerens regning. Dette svarer til bestemmelsen i § 74 i lov om naturbeskyttelse.

De nye §§ 19 a og b (forslagets § 1, nr. 12) er i øvrigt udtryk for en omformulering af de gældende reaktionsmuligheder, således at der nu er udtrykkelige lovbestemmelser om, hvad der kan meddeles pålæg for. Dette efterfølges af en omformulering af § 20 med bestemmelser om, hvad der efterfølgende kan straffes for. Af systematiske grunde er bestemmelserne i den gældende lovs § 17, stk. 4 og 5, derfor flyttet til kapitel 5 (§ 19 e).

2.3. Tilskud til forbedring af kystkvaliteten

Med lovforslaget (§ 16 c) skabes hjemmel til, at staten i særlige tilfælde kan give tilskud til forbedringsarbejder, der har til formål at forbedre kystkvaliteten.

Baggrunden for bestemmelsen er Kystdirektoratets »Projekt Indre Kyster«, hvor Kystdirektoratet i perioden 1996 - 1999 foretog en registrering af hvilke konstruktioner, der er langs de indre danske kyster. Ved »indre kyster« forstås alle danske hav- og fjordkyster, bortset fra strækningen på den jyske vestkyst fra grænsen til Skagen.

Der skal i særlige tilfælde kunne ydes et tilskud på indtil 25% af de samlede udgifter til at foretage forbedringer ved udvalgte kyster, idet der primært vil kunne ydes tilskud til arbejder, der har karakter af demonstrationsprojekter. Der påtænkes alene tildelt tilskud til et mindre antal projekter. Størrelsen af tilskuddet er fastsat under hensyntagen til, at staten bidrager til at sikre de samfundsmæssige naturinteresser samtidig med, at man tilgodeser lovens intentioner om, at det er dem, der får gavn af kystbeskyttelsen, der skal betale for den.

Det vil være en forudsætning for tilskud, at forbedringsarbejderne sikrer offentlighedens mulighed for færdsel ved kysten og forbedrer borgernes oplevelse af naturen og miljøet på kyststrækningen.

Udvælgelsen af projekter vil ske i samarbejde mellem Kystdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen. Da forbedringerne i langt den overvejende del af tilfældene vil tilgodese både miljøgenopretnings- og kystgenopretningsformål, findes det naturligt, at de kompetente myndigheder på begge områder er med i tilrettelæggelsen af projekternes omfang og udformning.

Tilskud vil kunne ydes fra Kystdirektoratets rådighedspulje på finansloven.

Skov- og Naturstyrelsen vil herudover kunne give tilskud i konkrete sager, hvor der er tale om genopretning af natur i overensstemmelse med de kriterier, som fastlægges af Skov- og Naturstyrelsen. De enkelte sager vil, i hvert fald i en indledende fase, skulle forelægges det under styrelsen nedsatte rådgivende Naturforvaltningsudvalg. Eventuelle tilskud vil blive afholdt af naturforvaltningsmidlerne konto § 23.52.01, der afsættes på de årlige finanslove.

Det forventes, at de første demonstrationsprojekter med statstilskud vil kunne iværksættes i slutningen af 2002.

2.4. Hurtigfærger

På baggrund af klager over gener i forbindelse med hurtigfærgers sejlads, nedsattes i oktober 1996 et udvalg, der skulle undersøge dette forhold og om nødvendigt foreslå en hensigtsmæssig regulering af disse problemer (»Hurtigfærgeudvalget«).

Som resultat blev der ved lov nr. 469 af 10. juni 1997 foretaget ændringer i kystbeskyttelsesloven, ligesom der blev foretaget ændringer i lov om skibsfartens betryggelse og havmiljøloven. Ved ændringen af kystbeskyttelsesloven blev der indsat en bestemmelse om, at trafikministeren i forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan fastsætte nærmere vilkår for sejladsen af hensyn til beskyttelse af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet. Vilkårene kan dreje sig om fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v. Trafikministeren har delegeret denne kompetence til Kystdirektoratet, jf. bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglementer for havne.

For at udelukke enhver tvivl om, at de vilkår, Kystdirektoratet fastsætter, kan ændres, selv om Søfartsstyrelsens, Skov- og Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens godkendelse af sejladsen i øvrigt ikke berøres, indsættes der med forslagets § 1, nr. 8, en specifik bestemmelse herom i kystbeskyttelsesloven. Der indsættes tillige en strafbestemmelse for overtrædelse af de stillede vilkår i lighed med de bestemmelser om hurtigfærger som Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Søfartsstyrelsen administrerer.

2.5. Klage m.v.

Som det fremgår af lovens § 18, stk. 1, kan et amtsråds afgørelser efter loven påklages til trafikministeren. Ifølge bemærkningerne til § 1 i kystbeskyttelsesloven kan det forhold, at et amtsråd ikke efterkommer et ønske om at indlede en kystbeskyttelsessag, »ikke betragtes som en beslutning i henhold til denne lov«, som kan påklages til trafikministeren.

Motiverne bag kystbeskyttelseslovens afgørelsesbegreb har sammenholdt med lovteksten undertiden givet anledning til tvivl om, hvorvidt den type afgørelser kan påklages til trafikministeren.

Loven bygger på det princip, at amtsrådet som udgangspunkt er overladt et frit skøn i relation til beslutningen om, hvorvidt der skal udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger eller ej. Det har derfor ikke været hensigten med den oprindelige lov, at amtsrådenes beslutning om ikke at indlede en sag kan påklages.

Med forslagets § 1, nr. 10, præciseres det i selve lovteksten, at en sådan beslutning er en afgørelse, der ikke kan påklages til trafikministeren.

Sagsbehandlingen af kystbeskyttelsessager kan være meget tids- og ressourcekrævende, bl.a. fordi grundejerne kan klage efter hver delafgørelse, f.eks. afgørelsen om at fremme projektet, projektets nærmere udformning, og fordi klagen som udgangspunkt har opsættende virkning. En endelig afgørelse vedrørende den samlede kystbeskyttelsessag må således afvente de enkelte klagesagers afgørelse.

En måde at smidiggøre behandlingen af klagesager på er, som det foreslås med formuleringen til § 18, stk. 3, at en klage skal fremsendes til trafikministeren via amtsrådet, således at klagen, amtsrådets bemærkninger dertil samt sagens afgørelsesgrundlag sendes samlet til trafikministeren.

Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat § 16 a, hvorefter trafikministeren kan fastsætte regler om, at tilladelse til at udføre anlæg, indretninger m.v. kan meddeles af Kystdirektoratet eller amtsrådene samt om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

2.6. Forslaget i øvrigt

Efter lovens § 14, stk. 1, skal ejere af omliggende arealer (d.v.s. ejendomme i nærheden af kystbeskyttelsesforanstaltninger) tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger.

Der foreslås ved § 1, nr. 3, en ændring af § 14, stk. 1, således, at adgangen til at færdes på omliggende arealer langs kysten præciseres til også at omfatte færdsel f.eks. i forbindelse med opmålingsopgaver med henblik på eventuel etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Endvidere foreslås det i et nyt stk. 2, at der også gives ret til begrænset færdsel på omliggende arealer for så vidt angår de i forslaget til § 20, stk. 1, omtalte anlæg m.v. For så vidt angår disse anlæg, findes det dog kun nødvendigt at kunne benytte arealerne i forbindelse med forundersøgelser og tilsyn.

Lovforslaget indeholder herudover i § 1, nr. 14 (§ 23), en ændring vedrørende nogle af de gamle digeanlægslove m.v. I dag fører Kystdirektoratet tilsyn med digernes vedligeholdelsesstand. I visse digelove eller i vedtægter for digelagene er der bestemmelser om, at staten vælger en repræsentant til digelagenes bestyrelser. Herved blev det sikret, at staten (trafikministeren) fik indseende i den daglige forvaltning af digets anliggender og dermed havde mulighed for at sikre sig, at der ikke blev disponeret uhensigtsmæssigt af digelaget, henset til de betragtelige midler som staten havde brugt til anlægget af digerne.

Det anses ikke længere for nødvendigt, at staten vælger repræsentanter til digelagenes bestyrelser. Det foreslås på denne baggrund, at valget fremover foretages af digelagenes interessenter.

3. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslagets § 1, nr. 6 (§ 16 c - tilskud til forbedringsarbejder), vil kun medføre øgede udgifter for staten i det omfang, der afsættes yderligere midler hertil.

§ 2. - - -

2. I § 2, stk. 2, ændres to steder »Kystinspektoratet« til: »Kystdirektoratet«.

Stk. 2. Før mødet indhenter amtsrådet udtalelser fra kommunalbestyrelsen og fra Kystinspektoratet. Amtsrådet kan anmode Kystinspektoratet om at bistå som sagkyndig under sagens videre behandling.

3. § 14, stk. 1, affattes således

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 19 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1, der er etableret efter den 1. januar 2002.

Kapitel 5

11. Overskriften til kapitel 5 affattes således

Straf, ikrafttræden m.v.

»Kapitel 5. Pålæg, straf, ikrafttræden m.v.«.

12. Efter § 19 indsættes i kapitel 5

»§ 19 a. Trafikministeren kan meddele pålæg om

1) at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, eller

2) at retablere forholdene efter en gravning, boring, pumpning, sugning eller terrænændring, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2.

§ 14. Ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger.

»Ejere af omliggende arealer skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med forundersøgelser, tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger i kystbeskyttelsesøjemed. Personer, der benytter arealer i forbindelse med de i 1. pkt. nævnte opgaver, skal efter anmodning fremvise legitimation og redegøre for formålet med tilstedeværelsen.«.

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ligeledes forundersøgelser og tilsyn vedrørende de i § 20, stk. 1, omtalte anlæg, indretninger m.v.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 14. - - -

5. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »efter stk. 1«: »eller 2«.

Stk. 2. Forvoldes der under benyttelsen efter stk. 1 skade på en ejendom, skal der ydes erstatning herfor. I mangel af forlig fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.

6. Efter § 16 indsættes

»§ 16 a. Trafikministeren kan fastsætte regler om, at Kystdirektoratet eller amtsrådene meddeler tilladelse til udførelse af de i § 20, stk. 1, nævnte anlæg, indretninger m.v.

Stk. 2. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til at påklage disse afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 16 b. Vilkår for tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan tinglyses på vedkommende ejendom for ejerens regning.

§ 16 c. Trafikministeren kan yde tilskud til arbejder, der medvirker til at forbedre kystkvaliteten.«.

7. § 17, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

8. I § 17, stk. 6, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.

»Vilkårene kan ændres, hvis der, efter at sejladsen er påbegyndt, viser sig uforudsete skader på kysten.«.

9. I § 18, stk. 1, indsættes efter »sagen«: », jf. dog stk. 2.«.

10. Efter § 18, stk. 1, indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Et amtsråds afgørelse i henhold til § 1 om ikke at efterkomme en anmodning om at indlede en kystbeskyttelsessag kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. En klage i henhold til stk. 1 indgives skriftligt til amtsrådet, der med amtsrådets bemærkninger videresender klagen til trafikministeren ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

11. Overskriften til kapitel 5 affattes således

»Kapitel 5. Pålæg, straf, ikrafttræden m.v.«.

12. Efter § 19 indsættes i kapitel 5

»§ 19 a. Trafikministeren kan meddele pålæg om

1) at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 1, eller

2) at retablere forholdene efter en gravning, boring, pumpning, sugning eller terrænændring, som vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2.

§ 16 c, forslagets § 1, nr. 6, om statstilskud til forbedringsarbejder vil blive administreret på den måde, at der alene vil kunne gives tilskud til kystbeskyttelsesprojekter, der igangsættes efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 2

§ 16 b. Vilkår for tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v. som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1, kan tinglyses på vedkommende ejendom for ejerens regning.

§ 16 c. Trafikministeren kan yde tilskud til arbejder, der medvirker til at forbedre kystkvaliteten.«.

§ 17. - - -

7. § 17, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 4. Trafikministeren eller et amtsråd kan give ejeren af et vrag pålæg om at fjerne det, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes pålægget ikke, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående pålæg til ejeren.

Stk. 6 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, der er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse.

§ 17. - - -

8. I § 17, stk. 6, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.

Stk. 6. I forbindelse med Søfartsstyrelsens godkendelse af sejlads med hurtigfærger kan trafikministeren af hensyn til beskyttelsen af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet fastsætte nærmere vilkår for sejladsen med hensyn til fart, maksimal bølgepåvirkning, ruteforløb m.v.

»Vilkårene kan ændres, hvis der, efter at sejladsen er påbegyndt, viser sig uforudsete skader på kysten.«.

§ 18. Amtsrådets afgørelser efter loven eller regler fastsat efter loven kan påklages til trafikministeren af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen.

9. I § 18, stk. 1, indsættes efter »sagen«: », jf. dog stk. 2.«.

10. Efter § 18, stk. 1, indsættes som nye stykker

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Trafikministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.

»Stk. 2. Et amtsråds afgørelse i henhold til § 1 om ikke at efterkomme en anmodning om at indlede en kystbeskyttelsessag kan dog ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage.

Stk. 3. En klage i henhold til stk. 1 indgives skriftligt til amtsrådet, der med amtsrådets bemærkninger videresender klagen til trafikministeren ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.«.

Stk. 4. En afgørelse i henhold til § 6 kan ikke indbringes for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til stk. 1.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

§ 19 b. Trafikministeren eller et amtsråd kan meddele pålæg om

1) at fjerne en inddæmning, en opfyldning, et anlæg, en indretning, en genstand eller et fartøj, som vedkommende har foretaget, udført eller anbragt i strid med bestemmelsen i § 20, stk. 1, eller

2) at retablere forholdene efter en uddybning eller gravning, som vedkommende har foretaget i strid med bestemmelsen i § 20, stk. 1.

§ 19 e. Trafikministeren eller et amtsråd kan meddele ejeren af et vrag pålæg om at fjerne det, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes pålægget ikke, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående pålæg til ejeren.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, der er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse.«.

13. § 20 affattes således

§ 19 c. Trafikministeren eller et amtsråd kan, såfremt det ikke er muligt at meddele nogen et pålæg i medfør af § 19 a eller § 19 b, meddele den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom pålæg om at berigtige ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 2. Myndigheden kan lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade pålægget aflyse fra tingbogen. Udgifter til tinglysning afholdes for ejerens regning.

§ 19 d. Når der ved dom er meddelt pålæg om at efterkomme et i medfør af § 19 a c meddelt pålæg, og dette ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at pålægget efterkommes, kan trafikministeren eller amtsrådet foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndighederne afholder efter stk. 1, § 16 b, § 19 c, stk. 2, og § 19 e.

Stk. 3. Betales de i stk. 2 nævnte udgifter ikke rettidigt, kan der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

§ 19 e. Trafikministeren eller et amtsråd kan meddele ejeren af et vrag pålæg om at fjerne det, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg. Efterkommes pålægget ikke, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning, hvis det er nødvendigt for at afværge en nærliggende fare. Er øjeblikkelig indgriben påkrævet, kan ministeren eller amtsrådet lade vraget fjerne for ejerens regning uden forudgående pålæg til ejeren.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på andre genstande, der er anbragt på søterritoriet eller strandbredden uden tilladelse.«.

13. § 20 affattes således

»§ 20. Den, der på søterritoriet uden tilladelse,

1) foretager inddæmning eller opfyldning,

2) udfører anlæg eller anbringer faste eller forankrede indretninger eller genstande,

3) anbringer fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller

4) foretager uddybning eller gravning,

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) overtræder § 16, stk. 1,

2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1, eller vilkår fastsat efter § 17, stk. 4, eller

3) undlader at efterkomme et pålæg efter § 19 a - c eller § 19 e.

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

14. § 23 affattes således

»§ 23. De hidtil af trafikministeren i henhold til love om bestemte digeanlæg eller i henhold til gældende vedtægter for digelagene valgte medlemmer til bestyrelsen vælges af digelagets interessenter.

Stk. 2. De repræsentanter, som trafikministeren har valgt til bestyrelserne i de digelag, der er omfattet af stk. 1, forbliver i bestyrelserne indtil første ordinære bestyrelsesvalg.«.

§ 19 e har samme ordlyd som den gældende lovs § 17, stk. 4 og 5, jf. pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Forslaget til § 20 svarer indholdsmæssigt til de gældende regler. Der skabes som noget nyt, hjemmel til at straffe for tilsidesættelse af vilkår fastsat efter § 17, stk. 4 (forslagets § 1, nr. 8), vedrørende hurtigfærger.

Til nr. 14

Det foreslås med bestemmelsen til § 23, stk. 1, at trafikministerens kompetence til at vælge medlemmer til bestyrelsen af digelag ophører, således at digelagenes interessenter fremover vælger disse medlemmer på samme måde som de medlemmer, der i dag vælges af digelagets interessenter.

I forbindelse med overgangen til den ny ordning, foreslås det med bestemmelsen i § 23, stk. 2, at de statslige repræsentanter i digelagenes bestyrelser forbliver i bestyrelsen, indtil der skal være nyvalg.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2002.

§ 19 c, forslagets § 1, nr. 12, finder kun anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., der er etableret efter lovens ikrafttræden.

§ 19 b. Trafikministeren eller et amtsråd kan meddele pålæg om

1) at fjerne en inddæmning, en opfyldning, et anlæg, en indretning, en genstand eller et fartøj, som vedkommende har foretaget, udført eller anbragt i strid med bestemmelsen i § 20, stk. 1, eller

2) at retablere forholdene efter en uddybning eller gravning, som vedkommende har foretaget i strid med bestemmelsen i § 20, stk. 1.

§ 19 c. Trafikministeren eller et amtsråd kan, såfremt det ikke er muligt at meddele nogen et pålæg i medfør af § 19 a eller § 19 b, meddele den til enhver tid værende ejer af en fast ejendom pålæg om at berigtige ulovligt etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg, indretninger m.v., som nævnt i § 16, stk. 1, og § 20, stk. 1.

Stk. 2. Myndigheden kan lade et pålæg tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal myndigheden lade pålægget aflyse fra tingbogen. Udgifter til tinglysning afholdes for ejerens regning.

§ 19 d. Når der ved dom er meddelt pålæg om at efterkomme et i medfør af § 19 a c meddelt pålæg, og dette ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at pålægget efterkommes, kan trafikministeren eller amtsrådet foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse for den forpligtedes regning.

Stk. 2. Der er udpantningsret for udgifter, som myndighederne afholder efter stk. 1, § 16 b, § 19 c, stk. 2, og § 19 e.

Stk. 3. Betales de i stk. 2 nævnte udgifter ikke rettidigt, kan der tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

§ 20. Med bøde straffes den, der

»§ 20. Den, der på søterritoriet uden tilladelse,

1) overtræder § 16, stk. 1,

1) foretager inddæmning eller opfyldning,

2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1, eller

2) udfører anlæg eller anbringer faste eller forankrede indretninger eller genstande,

3) undlader at efterkomme pålæg efter § 17, stk. 4.

3) anbringer fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller

4) foretager uddybning eller gravning,

straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der på søterritoriet uden tilladelse

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

1) foretager inddæmning eller opfyldning,

1) overtræder § 16, stk. 1,

2) udfører anlæg eller anbringer faste eller forankrede indretninger eller genstande,

2) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1, eller vilkår fastsat efter § 17, stk. 4, eller

3) anbringer fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller

3) undlader at efterkomme et pålæg efter § 19 a - c eller § 19 e.

4) foretager uddybning eller gravning.

Stk. 3. Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg om inden en fastsat frist

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

1) at fjerne en inddæmning, en opfyldning, et anlæg, en indretning, en genstand eller et fartøj, som vedkommende har foretaget, udført eller anbragt i strid med bestemmelsen i stk. 2, eller

2) at retablere forholdene efter en uddybning eller gravning, som vedkommende har foretaget i strid med bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

14. § 23 affattes således

§ 23. Sager, der er indbragt for en landvæsensret inden den 1. juli 1988, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

»§ 23. De hidtil af trafikministeren i henhold til love om bestemte digeanlæg eller i henhold til gældende vedtægter for digelagene valgte medlemmer til bestyrelsen vælges af digelagets interessenter.

Stk. 2. De repræsentanter, som trafikministeren har valgt til bestyrelserne i de digelag, der er omfattet af stk. 1, forbliver i bestyrelserne indtil første ordinære bestyrelsesvalg.«.

Fremsat den 24. oktober 2001 af trafikministeren (Jacob Buksti)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

(Præcisering af lovbestemmelser, klageadgang m.v.)