Forslag til Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og lov om visse havanlæg

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995, som ændret ved § 6 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, og § 12, stk. 2, ændres »Folketingets Energipolitiske Udvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

2. I §11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Rettighedshaverens aftaler om samordning skal godkendes af miljø- og energiministeren.«.

3. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til, efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg, at indgå aftale med vedkommende lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne lov og efter lov om visse havanlæg.«

4. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Tilsyn m.v.«

5. § 25, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan pålægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling i medfør af denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. I § 38, stk. 1 og 2, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder «.

7. § 38, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 29. juni 1995 som ændret ved §6 i lov nr. 447 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk.1, og § 12, stk. 2, ændres »Folketingets Energipolitiske Udvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg«.

§ 1. Med henblik på etablering af en rørledning med tilhørende pumpe- og terminalfaciliteter til transport af råolie og kondensat fra den sydvestlige del af det danske kontinentalsokkelområde i Nordsøen til Fredericia bemyndiges energiministeren til af statskassen at udvide aktiekapitalen i Dansk Olie & Naturgas A/S med et beløb på 1 mill. kr.

Stk. 2. Energiministeren bemyndiges til i nødvendigt omfang at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i henhold til låneaftaler, som indgås af Dansk Olie & Naturgas A/S til finansiering af kapitalbehovet ved anlæg og drift af rørledningen med tilhørende faciliteter.

Stk. 3. Energiministeren bestemmer efter forhandling med finansministeren de nærmere vilkår for ydelsen af garantier efter stk. 2, herunder godkender optagelse af inden- og udenlandske lån.

Stk. 4. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om driften af rørledningen m. v. og udøver gennem Energistyrelsen tilsyn med virksomheden.

Stk. 5. Ved Dansk Olie & Naturgas A/S forstås i denne lov selskabet eller et af dette oprettet datterselskab.

»Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan pålægge ejeren eller brugere af rørledningen eller enhver med andel i et felt, der har fået dispensation fra tilslutningspligten efter § 2, stk. 3, at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. § 2, stk. 1, sidste punktum affattes således

§ 2

I lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, som ændret ved lov nr. 254 af 8. juni 1983 og lov nr. 432 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan pålægge ejer eller brugere af rørledningen eller enhver med andel i et felt, der har fået dispensation fra tilslutningspligten efter § 2, stk. 3, at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. § 2, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Råolie og kondensat, indvundet på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen. «

3. § 3 affattes således

»§ 3. Enhver, der i medfør af § 2 har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, betaler til Dansk Olie og Naturgas A/S

1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger og

2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat.

Stk. 2. Enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler ud over de i stk. 1 nævnte beløb 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter.

Stk. 3. Brugere af rørledningen, som ikke har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler ud over de i stk. 1 nævnte beløb, 5 pct. af værdien af den transporterede råolie og kondensat.

Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren skal godkende de i stk. 1, 2 og 3, omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med Dansk Olie og Naturgas A/S og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf. Ministeren kan for enkelte brugere, hvor omstændighederne ved produktionen fra enkelte felter taler herfor, tillade, at det i stk. 2 og 3, omhandlede beløb nedsættes.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan med 6 måneders varsel bestemme, at betalingen af det i stk. 2 og 3, omhandlede beløb skal erlægges i form af råolie og kondensat. «

4. I § 6, stk. 2, sidste pkt., ændres »Energiministerens afgørelser efter bestemmelserne i § 2, stk. 3 og 4« til: »Miljø- og energiministerens afgørelser efter § 2, stk. 3 og 5«

§2

I lov nr. 291 af 10. juni 1981 om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, som ændret ved lov nr. 254 af 8. juni 1983 og lov nr. 432 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

§ 2. Enhver, der indvinder flydende kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde i Nordsøen, skal tilslutte produktionsanlæg til hovedrørledningen eller til en af Dansk Olie & Naturgas A/S anlagt stikledning samt anlægge de installationer og rørledninger, som tilslutningen på et af Dansk Olie & Naturgas A/S fastlagt tilslutningssted nødvendiggør. Indvundet råolie og kondensat, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen.

»Råolie og kondensat, indvundet på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark, skal transporteres igennem rørledningen. «

3. § 3 affattes således

§ 3

I lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, affattes således

»Miljø- og energiministeren kan pålægge ejeren eller brugeren af et havanlæg at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

2. Efter kapitel 5 indsættes

»Kapitel 5a

Tilskud til virksomheder for særlig indsats på arbejdsmiljøområdet

§ 3. Enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler til Dansk Olie & Naturgas A/S

»§ 3. Enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen eller bruger den til transport af råolie eller kondensat, betaler til Dansk Olie og Naturgas A/S

1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansiering af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger,

1) et beløb til dækning af kapitalomkostningerne vedrørende finansieringen af anlægget af olierørledningen med dertil hørende pumpe- og terminalfaciliteter samt eventuelle stikledninger og

2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat samt

2) et beløb til dækning af øvrige omkostninger ved driften af rørledningen beregnet pr. transporteret enhed råolie og kondensat.

3) 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år.

Stk. 2. Enhver, der har pligt til at tilslutte produktionsanlæg til rørledningen, betaler ud over de i stk.1 nævnte beløb 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat fra tilslutningspligtige felter.

Stk. 3. Energiministeren skal godkende de i stk. 1 omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med Dansk Olie & Naturgas A/ S og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf. Ministeren kan for enkelte brugere, hvor omstændighederne ved produktionen fra enkelte felter taler herfor, tillade, at det i stk. 1, nr. 3, omhandlede beløb nedsættes.

Stk. 3. Brugere af rørledningen, som ikke har pligt til at tilslutte sig rørledningen, betaler ud over de i stk. 1 nævnte beløb, 5 pct. af værdien af den transporterede råolie og kondensat.

Stk. 4. Energiministeren kan med 6 måneders varsel bestemme, at betalingen af det i stk. 1, nr. 3, omhandlede beløb skal erlægges i form af råolie og kondensat.

Stk. 4. De i stk. 1, nr. 1, nævnte kapitalomkostninger omfatter renter og øvrige finansieringsomkostninger på de optagne lån samt afdrag svarende til tilbagebetaling af lånene over 15 år.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren skal godkende de i stk. 1, 2 og 3, omhandlede beløb og fastsætter efter forhandling med Dansk Olie og Naturgas A/S og brugerne nærmere regler for beregningen, fordelingen og betalingen heraf. Ministeren kan for enkelte brugere, hvor omstændighederne ved produktionen fra enkelte felter taler herfor, tillade, at det i stk. 2 og 3, omhandlede beløb nedsættes.

Stk. 6. Energiministeren kan med 6 måneders varsel bestemme, at betalingen af det i stk. 2 og 3 omhandlede beløb skal erlægges i form af råolie og kondensat.«

4. I § 6. stk. 2, sidste punktum ændres »Energiministerens afgørelser efter bestemmelserne i § 2, stk. 3 og 4« til

»Miljø- og energiministerens afgørelser efter § 2, stk. 3 og 5«.

§3

I lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 1, affattes således

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund for lovforslaget

Der er behov for mindre ændringer i undergrundsloven, rørledningsloven og havanlægsloven for at sikre den fremtidige udvikling og indtjening i forbindelse med visse aktiviteter på undergrundsområdet.

Vedrørende den tidligere behandling af undergrundsloven henvises til Folketingstidende 1980-81 FF sp. 7938, sp. 98779, sp. 12078; Tillæg A sp. 4459, Tillæg B sp. 1125 og 2157 og Tillæg C sp. 749.

Vedrørende den tidligere behandling af rørledningsloven henvises til Folketingstidende: Hovedlov FT 1980-81: FF sp.5739, sp. 6406, sp. 12071; A 3671; B 1109, 2089; Ændringslov FT 1982-83; sp. 4162, sp. 4887, sp. 12486, sp. 1287; Tillæg A sp. 1905; Ændringslov FT 1996-1997, sp. 6238, sp. 6940, sp. 7201; Tillæg A sp.4333; Tillæg B sp. 901.

Vedrørende den tidligere behandling af havanlægsloven henvises til Folketingstidende 1980-81 FF sp. 7936, sp. 8806, sp. 12109, sp. 12523; Tillæg A sp. 4421; Tillæg B sp. 1113, sp. 2323.

Flere steder langs grænsen af det danske sokkelområde er der mulighed for at lokalisere forekomster af kulbrinter, som strækker sig over både dansk og en tilgrænsende stats sokkelområde (grænseoverskridende forekomster). Hvis en sådan forekomst skal udnyttes, forudsætter det, at der indgås aftale med det pågældende land om udnyttelsen. Det kan blive aktuelt at indgå den første aftale allerede i 2002, hvorfor der er behov for at sikre den lovmæssige baggrund for at indgå sådanne aftaler, der bl.a. har til formål at sikre statens økonomiske interesser ved indvinding fra sådanne grænseoverskridende felter. Samtidig skal der sikres den fornødne hjemmel til at indregne et fortjenstelement i tariffen for brug af den af statens selskab ejede olie-og kondensatrørledning, som er etableret i henhold til lov nr. 291 af 10. juni 1981, ved transport af udenlandsk råolie og kondensat. Den nugældende lovgivning indeholder alene hjemmel til at indregne et fortjenstelement ved transport af råolie og kondensat produceret på dansk område. Med lovforslaget sikres en ligestilling mellem dansk og udenlandsk produceret olie, der transporteres gennem rørledningen.

Forslaget skal endvidere sikre, at arbejdsgiverne på havanlæg ligesom arbejdsgiverne på det øvrige arbejdsmarked, får mulighed for at få udbetalt statstilskud til de virksomheder, som har gjort en særlig indsats for forbedring af arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøafgiften blev indført ved lov nr. 1247 af 20. december 2000 for det samlede danske arbejdsmarked. For de virksomheder, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, blev der ligeledes vedtaget en lov om tilskud til virksomheder, som har gjort en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet, jf. lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat (L 213 Folketingstidende Tillæg A 6732). Denne lovgivning er tænkt som et incitament for virksomhederne til at gøre en ekstra indsats for et bedre arbejdsmiljø.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, at der forventes indført alternative tilskudssordninger for arbejdsgivere på bl.a. offshore området, der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Lovforslaget etablerer en sådan alternativ ordning på offshoreområdet.

Samtidig præciseres formuleringen af hjemmelsgrundlaget i undergrundsloven og havanlægsloven for refusion af statens udgifter ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn, med henblik på at formuleringen af disse bestemmelser svarer til nyere lovgivning herom. Dette medfører ingen ændring af den hidtidige praksis for refusion af statens udgifter.

Hidtil har der ikke været hjemmel til refusion af statens udgifter ved sagsbehandling i medfør af rørledningsloven. Det foreslås, at der indsættes hjemmel hertil i lighed med hjemlen i den øvrige lovgivning på undergrundsområdet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Undergrundsloven

Undergrundslovens § 11 omfatter ud over forekomster på dansk område også forekomster, der strækker sig ind på et andet lands højhedsområde. En aftale om koordineret efterforskning og indvinding mellem rettighedshaverne, der indehaver de pågældende tilladelser - og en efterfølgende aftale mellem de pågældende lande - kan i dette tilfælde være en forudsætning for en hensigtsmæssig udnyttelse af forekomsten. Hvis en aftale med det pågældende land indgås, gives der med den eksisterende bestemmelse adgang til for sådanne forekomster at sikre en samordning. Sådanne aftaler indgås normalt særskilt for hver forekomst efter en forhandling landene imellem, hvori også de berørte rettighedshavere inddrages. For at lette indgåelsen af sådanne aftaler vil det være mest hensigtsmæsigt, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at indgå aftalerne efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg. Det er ikke hensigten at forelægge hele den omfattende og teknisk detaljerede aftale for det af Folketinget nedsatte udvalg, men at forelægge et notat, der beskriver aftalens hovedindhold.

Hjemmelsgrundlaget for refusion af statens udgifter ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn i medfør af loven, præciseres, så bestemmelsen svarer til nyere lovgivning herom. Denne præcisering medfører ingen ændring af den hidtidige praksis for opkrævning af refusion.

Betalingen for myndighedsbehandlingen planlægges opkrævet på baggrund af det aktuelle timeforbrug ved tilsynets udøvelse og meddelelse af tilladelse og godkendelse i lighed med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 79 af 8. februar 1990 om refusion af statens udgifter ved udøvelse af tilsyn med kulbrinteaktiviteter.

2.2. Rørledningsloven

Rørledningsloven regulerer tilslutning til og transport igennem rørledningen fra Nordsøen til Fredericia af råolie og kondensat indvundet på den danske kontinentalsokkel i Nordsøen.

Blandt andet DONG Efterforskning og Produktion A/S´ erhvervelse af andele i de norske tilladelser, som omfatter Trym og Freja felterne, samt grænseoverskridende felter, kan medføre, at det bliver aktuelt at transportere råolie og kondensat fra disse felter i olierørledningen. I så fald vil der være behov for at regulere transport igennem rørledningen af udenlandsk produceret råolie og kondensat.

Formålet med ændringen er at præcisere, at producenter, der indvinder fra udenlandske felter, har ret til at tilslutte deres produktionsanlæg til rørledningen og få transporteret råolie og kondensat igennem denne på vilkår, som svarer til vilkår for brugere, som ønsker transport af råolie og kondensat indvundet på dansk område.

Betalingen for brug af rørledningen omfatter bidrag til kapital- og driftsomkostninger samt betaling af et fortjenstelement på 5 pct. af det transporteredes værdi.

Loven indeholder ikke hjemmel til at opkræve et fortjenstelement på 5 pct. af værdien af råolie eller kondensat, som transporteres fra udenlandske felter gennem rørledningen. Det foreslås derfor, at der indsættes hjemmel i loven, således at rettighedshavere til udenlandske felter ligesom danske producenter, ud over anlægs- og driftsomkostninger, betaler et fortjenstelement på 5 pct. ved benyttelse af rørledningen. Herved ligestilles danske og udenlandske producenter, der lader olie transportere igennem rørledningen.

Hidtil har der ikke været hjemmel i loven til at opkræve betaling for myndighedernes sagsbehandling. Ligesom det er tilfældet i den øvrige lovgivning på undergrundsområdet, foreslås der indsat hjemmel til refusion af myndighedernes omkostninger ved sagsbehandlingen i medfør af rørledningsloven.

Betalingen for myndighedsbehandlingen planlægges opkrævet på baggrund af det aktuelle timeforbrug ved tilsynets udøvelse og meddelelse af tilladelse og godkendelse i lighed med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 79 af 8. februar 1990 om refusion af statens udgifter ved udøvelse af tilsyn med kulbrinteaktiviteter.

2.3. Havanlægsloven

Folketinget vedtog i december 2000 lov om en generel arbejdsmiljøafgift, som bl. a. omfatter offshoreområdet.

Afgiften består af to dele. I medfør af lov om en generel arbejdsmiljøafgift indbetaler arbejdsgivere, der er omfattet af ATP, en årlig arbejdsmiljøafgift til staten på 65 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget. Afgiften opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der er ca. 2000 fuldtidsbeskæftigede i offshore sektoren.

Den anden del består af en afgift for det samlede danske arbejdsmarked på 280 mio. kr., som opkræves fra forsikringsselskaber, fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og selvforsikrede offentlige myndigheder og virksomheder i forhold til deres andele af godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdstilsynet beregner og opkræver denne del af afgiften.

Ved forhandlingerne vedrørende finansloven for 2001 blev det aftalt, at der skal indføres mulighed for udbetaling af tilskud til virksomheder, som har et særligt godt arbejdsmiljø, jf »Aftaler om Finansloven for 2001«, punkt 7 »Et forbedret arbejdsmiljø«. Som opfølgning herpå blev lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat vedtaget i maj 2001. Denne lov gælder for det arbejdsmarked, som er omfattet af arbejdsmiljøloven.

Lovgivningen vedrørende arbejdsmiljøafgiften og tilskud til virksomheder, som har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet, skal ses som et incitament til at forbedre arbejdsmiljøet.

Det forudsættes i bemærkningerne til loven, at der på de øvrige ministerområder (søfarts-, luftfarts- og offshoreområdet) vil blive indført alternative ordninger.

Med lovforslaget etableres en alternativ tilskudsordning for offshoresektoren.

Der skal derfor sikres hjemmel til at udbetale tilskud til de arbejdsgivere, som kan påvise, at de har udført en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på havanlæg. Der skal være tale om forhold, som ligger ud over de almindelige krav i henhold til lovgivningen. Der vil ikke kunne ansøges om tilskud, såfremt der er konstateret væsentlige arbejdsmiljøproblemer.

Med lovforslaget bemyndiges miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere på offshoreområdet kan ansøge om at få udbetalt tilskud.

Da der er tale om et beskedent beløb, som kan søges af arbejdsgiverne, er det væsentligt, at tilskudsordningen bliver så enkel som muligt, og at udgifterne hertil holdes på et minimum for virksomhederne.

Når en arbejdsgiver kan dokumentere, at kravene for at få tilskud for særlig indsats for sikkerhed og sundhed på et havanlæg er opfyldt, vil vedkommende kunne søge om tilskud. Certificering gennem akkrediterede certificeringsorganer vil eventuelt kunne være grundlag for ansøgningen.

Akkrediteret certificering indebærer, at et akkrediteret certificeringsorgan har udstedt et sikkerheds- og sundhedscertifikat. For at kunne udstede sådanne certifikater skal certificeringsorganet være akkrediteret i overensstemmelse med internationale standarder om akkrediteret systemcertificering samt regler udstedt af Erhvervsfremme Styrelsen (DANAK). DANAK fastlægger, hvilke kvalifikationer de certificeringsorganer, der skal udstede sikkerheds- og sundhedscertifikater/arbejdsmiljøcertifikater, skal råde over, og fører kontrol med at akkrediterede certificeringsorganer lever op til kvalifikationskravene.

Internationale standarder for certificering vil også kunne danne grundlag for udbetaling af tilskud. I offshore sektoren anvendes i vidt omfang certificeringer foretaget af certificeringsorganer i især andre nordsølande, hvor der er stor ekspertise inden for offshoreområdet. Certificeringer foretaget af andre landes akkrediterede certificeringsorganer vil også kunne udgøre en del af dokumentationen ved ansøgning om tilskud.

Der tilkommer offshore sektoren 100.000 kr. af de 120 mio. kr. på Arbejdsministeriets konto på Finansloven for 2002 til udbetaling af tilskud og til myndighedernes administration af tilskudsordningen. Dette beløb vil blive overført fra Arbejdsministeriet til Energistyrelsen, som administrerer udbetalingen af tilskud til offshoresektoren.

Hjemmelsgrundlaget for refusion af statens udgifter ved myndighedernes sagsbehandling, herunder tilsyn i medfør af loven, præciseres, så bestemmelsen svarer til nyere lovgivning herom. Der foretages ingen ændring i den hidtidige praksis.

Betalingen for myndighedsbehandlingen planlægges opkrævet på baggrund af det aktuelle timeforbrug ved tilsynets udøvelse og for meddelelse af tilladelser og godkendelser i lighed med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 79 af 8. februar 1990 om refusion af statens udgifter ved udøvelse af tilsyn med kulbrinteaktiviteter.

3. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i udkast været sendt i høring hos følgende

Organisationer: North Sea Operators Committee - Denmark, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Håndværksrådet, Handelskammeret, Oliebranchens Fællesråd, Danske Energiselskabers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Landsorganisationen i Danmark, CO-industri, SID, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeriforening, Organisationen for Vedvarende Energi, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace Danmark, Forbrugerrådet.

Myndigheder: Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Trafikministeriet, Arbejdsministeriet, Forsvarsministeriet, Arbejdstilsynet, Søfartsstyrelsen, Farvandsvæsenet, Konkurrencestyrelsen, Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune.

Dansk Olie og Naturgas A/S har været hørt som ejer af olierørledningen fra Nordsøen til Fredericia vedrørende ændring af rørledningsloven.

4. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Lovene vedrører aftalemæssige, administrative og arbejdsmiljømæssige forhold, som ikke har indvirkning på miljøet.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Administrationen af tilskudsordningen i medfør af havanlægsloven vil medføre et øget ressourceforbrug i staten. Udgiften til administration af tilskudsordningen skal afholdes af den pulje på 100.000 kr. til udbetaling af tilskud og til Energistyrelsens administration, som overføres fra Arbejdsministeriet til Energistyrelsen. Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Det er vanskeligt at opgøre personalebehovet til administration af tilskudsordningen, da dette bl.a. afhænger af antallet af ansøgninger.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amter og kommuner.

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den økonomiske og administrative belastning for virksomhederne af tilskudsordningen i medfør af havanlægsloven gælder alene for de virksomheder, som vælger at ansøge om tilskud.

Dokumentationen, som skal danne baggrund for udbetaling af tilskud til arbejdsmiljøafgift, skal virksomhederne udarbejde. Dokumentationen kan evt. bygge på ledelsessystemer. Sådanne er kendt i offshorebranchen. Det samme gælder for certificering, som anvendes for en række forhold i denne branche. Der må derfor forventes begrænsede økonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne.

Omkostningerne for virksomhederne vil være udgifterne til en eventuelt forstærket indsats for arbejdsmiljøet samt omkostninger i forbindelse med fremstillingen af dokumentationen til brug for ansøgning om tilskud.

Der udarbejdes allerede nu bemandings- og organisationsplaner vedrørende sikkerhedsmæssige forhold, ledelsessystemer m.v. Denne allerede eksisterende dokumentation vil kunne være basis for ansøgning om tilskud.

Den administrative belastning for erhvervslivet er derfor især knyttet til virksomhedernes egen indsats for et særligt godt arbejdsmiljø. Dokumentationen herfor kan f. eks. være en beskrivelse af særlige kampagner vedrørende sikkerhed og sundhed på havanlægget.

Der er for øjeblikket udstedt 42 tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas i Danmark fordelt på 32 selskaber, hvoraf flere udelukkende har en finansiel deltagelse. Flere af selskaberne er selv arbejdsgivere omfattet af lov om visse havanlæg, og de beskæftiger et antal underentreprenører, der også er arbejdsgivere med ansatte, hvis arbejde er omfattet af lov om visse havanlæg. Det antages, at der er ca. 2000 fuldtidsbeskæftigede i offshorebrancen.

Konsekvensvurderingen er udarbejdet som en ekspertvurdering. Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen konsekvenser i forhold til EU-retten.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for

stat,

kommuner og amter

Administrationen af tilskudsordningen i medfør af havanlægsloven vil medføre et øget forbrug af personaleressourcer. Udgiften til administration af tilskudsordningen afholdes af den pulje på 100.000 kr. til udbetaling af tilskud og til Energistyrelsens administration, som overføres fra Arbejdsministeriet til Energistyrelsen.

Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Tilskud til virksomheder, som har dokumenteret, at de har et særligt godt arbejdsmiljø.

På længere sigt bør tilskudsordningen føre til et bedre arbejdsmiljø.

Den økonomiske og administrative belastning for virksomhederne af tilskudsordningen i medfør af havanlægsloven gælder alene for de virksomheder, som vælger at ansøge om tilskud. Dokumentationen, som skal danne baggrund for udbetaling af tilskud til arbejdsmiljøafgift, skal virksomhederne lade udarbejde for egen regning. Den administrative belastning vil hovedsageligt bestå i udarbejdelsen af dokumentationsmaterialet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen væsentlige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen konsekvenser i forhold til EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen har til formål at bringe ordlyden i overensstemmelse med gældende praksis.

Til nr. 2

Ændringen har til formål at sikre, at aftaler, der indgås mellem en dansk og en udenlandsk rettighedshaver om samordning af efterforskning og indvinding af grænseoverskridende forekomster, skal godkendes af miljø- og energiministeren i lighed med samordningsaftaler, der indgås mellem danske rettighedshavere i henhold til § 11, stk. 1.

Til nr. 3

Behovet for denne ændring hidrører fra, at der i Nordsøen findes én, og sandsynligvis flere, grænseoverskridende olie/gas forekomster i det dansk/norske grænseområde. Der kan også ved grænsen til andre lande tænkes påvist sådanne grænseoverskridende felter.

I henhold til den gældende § 11, stk. 2, i undergrundsloven skal der indgås en aftale mellem Danmark og nabolandet, før en fællesudnyttelse af et grænseoverskridende felt kan iværksættes. Formålet med en sådan aftale er at sikre, at indvinding af et grænseoverskridende felt foregår på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig og forsvarlig måde, og at indtægter fra indvindingen af det grænseoverskridende felt bliver delt retfærdigt mellem de to lande.

Da det kan blive aktuelt at indgå den første aftale af denne slags allerede i 2002, er der behov for at sikre den lovmæssige baggrund for at gennemføre sådanne aftaler.

Selve gennemførelsen af aftalen vil efter gældende regler skulle ske ved en lov for hvert enkelt felt. Under den samordning af indvindingen, der finder sted i henhold til loven, kan der opstå behov for at ændre i forskellige bestemmelser i lovregler om indvindingen. For at opnå den nødvendige fleksibilitet foreslås det, at miljø- og energiministeren i stedet får en generel bemyndigelse til at indgå de fornødne aftaler med nabolandenes myndigheder om udnyttelse af sådanne forekomster samt meddele de dispensationer fra gældende regler i undergrundsloven og havanlægsloven, der måtte være forudsat i aftalen.

En gennemførelse af en sådan aftale må således forventes at forudsætte, at der med henblik på varetagelse af de samlede danske interesser i aftalen er mulighed for at dispensere fra gældende regler efter denne lov samt lov om visse havanlæg og tilsvarende, at nabolandet kan dispensere fra sine regler. Det foreslås derfor, at en sådan dispensationsmulighed for miljø- og energiministeren indsættes i loven. Der kan f. eks. blive tale om, at indvindingen fra det samlede felt sker via nabolandets installationer, hvilket forudsætter, at godkendelse af konkrete indvindingsaktiviteter m.v. kan ske efter dette lands regler. Tilsvarende behov for dispensationer kan opstå i relation til f.eks. koordinering af luft- og skibstransport til og fra feltet.

Fællesudnyttelsen af et grænseoverskridende felt forudsætter også, at Danmark og nabolandet indgår en aftale, der fordeler beskatningsretten for personer og selskaber, der arbejder på feltet. En sådan aftale vil skulle godkendes af Folketinget, hvis den rækker videre end den eksisterende nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til nr. 4

Ændringen har til formål at bringe overensstemmelse med overskriften til den tilsvarende bestemmelse i havanlægsloven (lov nr. 292 af 10. juni 1981, kapitel 3).

Til nr. 5

Siden vedtagelsen af havanlægsloven og undergrundsloven i 1981 har der været stigende fokus på hjemmelskravet for opkrævning af penge hos borgerne. Der er derfor behov for at præcisere og modernisere den bestemmelse i lovene, der giver hjemmel til at opkræve betaling hos virksomhederne for Energistyrelsens arbejde, sådan at det udtrykkeligt nævnes, at der kan opkræves betaling også for statens sagsbehandling. Kontinentalsokkelloven blev ændret i december 2000 i overensstemmelse hermed.

Betalingen for myndighedsbehandlingen planlægges opkrævet på baggrund af en timesats for det aktuelle timeforbrug ved tilsynets udøvelse, herunder meddelelse af tilladelser og godkendelser, i lighed med de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 79 af 8. februar 1990 om refusion af statens udgifter ved udøvelse af tilsyn med kulbrinteaktiviteter.

Til nr. 6

Med vedtagelsen af straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000, og konsekvensændringsloven, jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000, blev hæftestraffen afskaffet med virkning fra den 1. juli 2001. Som konsekvens heraf ændres straffebestemmelsen i undergrunds- og havanlægsloven, jf. pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelse af en lov om fuldbyrdelse af straf, jf. Folketingstidende, FF Tillæg A sp. 3808.

Til nr. 7

Strafansvaret for selskaber m.v. (juridiske personer) ændres således, at bestemmelsen i § 38, stk. 3, er i overensstemmelse med lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven.

Til § 2

Til nr. 1

Hidtil har der ikke været hjemmel i rørledningsloven for refusion af statens udgifter ved myndighedsbehandling i medfør af loven. I lighed med anden lovgivning på undergrundsområdet foreslås der indsat hjemmel til refusion af disse udgifter. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Det præciseres, at pligten til at transportere råolie og kondensat, som er bestemt til raffinering eller afsætning i Danmark alene omfatter de producenter, som indvinder på dansk kontinentalsokkel i Nordsøen.

Hidtil har loven alene reguleret vilkårene for disse producenters brug af rørledningen. Med lovforslaget indsættes der regler for transport af udenlandsk producerede kulbrinter i loven, jf. § 3.

Ved indsættelsen af en bestemmelse om betalingsvilkår for andre end de i § 2 nævnte producenter lovfæstes og præciseres det, at andre end producenterne på dansk sokkel i Nordsøen har en ret til på ikke-diskriminerende vilkår at blive sluttet til og få transporteret råolie og kondensat gennem rørledningen. Ifølge EU-retten er der allerede nu en sådan ret i kraft af princippet om ligebehandling uanset nationalitet og som følge af, at Dansk Olie og Naturgas A/S må antages at have en dominerende stilling på markedet for transport af råolie og kondensat fra Nordsøen via rørledningen til Fredericia. Ifølge EF-traktaten vil det være forskelsbehandling på grund af nationalitet og misbrug af dominerende stilling ikke at transportere udenlandsk produceret olie i rørledningen, hvis der er ledig kapacitet.

Dansk Olie og Naturgas A/S har ret til at disponere over rørledningen med den begrænsning, der følger af transportforpligtelsen i henhold til lovens § 2, stk. 2. Ved vurderingen af om selskabet har ledig kapacitet at disponere over, skal bl.a. det fremtidige behov fra tilslutningspligtige felter, der enten allerede er tilsluttet rørledningen, eller som er under planlægning ud fra en forventning om at få råolie og kondensat transporteret gennem rørledningen, og hvor bevillingshaveren har iværksat væsentlige foranstaltninger i tillid til transportmulighed gennem rørledningen, tages i betragtning.

Ifølge konkurrencereglerne er det et overordnet princip, at kapaciteten skal fordeles efter ikke-diskriminerende principper. Når et felt er tilsluttet eller har fået berettiget forventning om tilslutning, er der en ret til, at produktionen fra det pågældende felt bliver transporteret frem for produktionen fra nye, ikke tilsluttede felter, uanset hvor de pågældende felter ligger.

Til nr. 3

Hidtil har § 3 udelukkende reguleret betaling for benyttelse af rørledningen til transport af råolie og kondensat indvundet på dansk kontinentalsokkel til raffinering og afsætning i Danmark. Der er ikke hjemmel til at opkræve et fortjenstelement på 5 pct. af værdien af produktionen af råolie og kondensat ved transport af råolie og kondensat fra udenlandske felter gennem rørledningen. Da det ikke kan udelukkes, at der vil være ønske om at transportere råolie og kondensat indvundet fra udenlandske felter gennem rørledningen, er der med den foreslåede formulering skabt lige, ikke-diskriminerende betalingsvilkår for alle, uanset hvor råolien eller kondensatet er indvundet.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at der ved lovændringen i 1997 blev indsat et nyt stk. 4 i § 2. Herefter blev stk. 4 til stk. 5.

Til § 3

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Med bestemmelsen indføres en belønningsordning for arbejdsgivere, som har ydet en særlig indsats for sikkerhed og sundhed på havanlæg. Bestemmelsen udmønter en del af punkt 7 »Et forbedret arbejdsmiljø« i »Aftaler om Finansloven for 2001«.

I stk. 1 fastsættes, at det er arbejdsgivere på de anlæg, som er omfattet af loven, der har ret til at ansøge Energistyrelsen om tilskud. Tilskud er betinget af, at arbejdsgiveren kan dokumentere en særlig god indsats for sikkerhed og sundhed på havanlægget.

Miljø- og energiministeren bemyndiges i stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for at kunne få tilskud. Dels skal det havanlæg arbejdsgiverens ansøgning angår, for så vidt angår de væsentlige arbejdsmiljøproblemer inden for områderne støj, vibrationer, stråling, termiske belastninger, bevægeapparatbelastninger, kemiske eller biologiske belastninger, indeklimabelastninger og ulykker, være i overensstemmelse med lovgivningens krav vedrørende sikkerhed og sundhed. Dels skal der være taget særlige initiativer vedrørende sikkerhed og sundhed på anlægget.

Energistyrelsen giver tilsagn om og forestår udbetalingen af tilskud. Af den pulje på 120 mio. kr., som er afsat for hele det danske arbejdsmarked, overføres der 100.000 kr. fra Arbejdsministeriet til Energistyrelsen til dels at udbetale tilskud til offshoresektoren dels at afholde Energistyrelsens udgifter ved administration af ordningen.

Der er tale om et beskedent beløb. Ordningen vil blive søgt udformet så enkelt som muligt både for arbejdsgivere på havanlæg, som måtte ønske at ansøge om tilskud, og for Energistyrelsens administration.

Ministeren bemyndiges endvidere i stk. 3 til at kunne fastsætte, at dokumentationen af den særlige indsats kan foreligge som et certifikat udstedt af et akkrediteret certificeringsorgan. Certificering er kendt og brugt på andre områder i offshoressektoren.

Akkrediteret certificering indebærer, at et akkrediteret certificeringsorgan har udstedt et sikkerheds- og sundhedscertifikat. For at kunne udstede sådanne certifikater skal certificeringsorganet være akkrediteret i overensstemmelse med internationale standarder om akkrediteret systemcertificering samt regler udstedt af Erhvervsfremme Styrelsen (DANAK). DANAK fastlægger, hvilke kvalifikationer de certificeringsorganer, der skal udstede sikkerheds- og sundhedscertifikater/arbejdsmiljøcertifikater, skal råde over og fører kontrol med, at akkrediterede certificeringsorganer lever op til kvalifikationskravene.

Internationale standarder for certificering vil også kunne danne grundlag for udbetaling af tilskud. I offshore sektoren anvendes i vidt omfang certificeringer foretaget af certificeringsorganer i især andre nordsølande, hvor der er stor ekspertise inden for offshoreområdet. Certificeringer foretaget af andre landes certificeringsorganer vil også kunne udgøre en del af dokumentationen ved ansøgning om tilskud.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til § 4

Lovens ikrafttræden fastsættes til den 1. januar 2002.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 8

Tilsyn

4. Overskriften til kapitel 8 affattes således

»Tilsyn m.v.«

§ 11. Såfremt en forekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler herom skal godkendes af miljø- og energiministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan miljø- og energiministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan miljø- og energiministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og indvinding indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den danske del af forekomsten deltager i en sådan samordning og fastsætte vilkår herfor.

2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. punktum: »Rettighedshaverens aftaler om samordning skal godkendes af miljø- og energiministeren.«

3. I § 11 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren bemyndiges til, efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg, at indgå aftale med vedkommende lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne lov og efter lov om visse havanlæg.«

§ 14. Miljø- og energiministeren kan pålægges ejeren eller brugeren af et havanlæg at betale udgifterne ved tilsynet efter denne lov.

»Miljø- og energiministeren kan pålægger ejeren eller brugeren af et havanlæg at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

2. Efter kapitel 5 indsættes som nyt kapitel 5a

»Kapitel 5a

Tilskud til virksomheder for særlig indsats på arbejdsmiljøområdet.

§ 20 a. Energistyrelsen kan udbetale tilskud til arbejdsgivere, som beskæftiger arbejdstagere, der udfører arbejde omfattet af denne lov, og som kan dokumentere, at der er ydet en særlig indsats for at fremme sikkerhed og sundhed på anlægget.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at opnå tilskud og om, hvordan udbetalingen af tilskud gennemføres.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at grundlaget for vurderingen af, om der er ydet en særlig indsats for sikkerhed og sundhed, skal dokumenteres igennem akkrediteret certificering og kan fastsætte nærmere regler herom.«

3. I § 21, stk. 1 og 2, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder «.

4. § 21, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 20 a. Energistyrelsen kan udbetale tilskud til arbejdsgivere, som beskæftiger arbejdstagere der udfører arbejde omfattet af denne lov, og som kan dokumentere, at der er ydet en særlig indsats for at fremme sikkerhed og sundhed på anlægget.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for at opnå tilskud og om, hvordan udbetalingen af tilskud gennemføres

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at grundlaget for vurderingen af, om der er ydet en særlig indsats for sikkerhed og sundhed, skal dokumenteres igennem akkrediteret certificering og kan fastsætte nærmere regler herom.«

3. I § 21, stk. 1 og 2, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder «.

4. § 21, stk. 3, affattes således

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel«

§ 25. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler og vilkår udfærdiget i medfør af loven overholdes. Miljø- og energiministeren kan meddele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udøvelsen af tilsyn.

5. § 25, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Rettighedshaveren betaler statens udgifter ved udøvelsen af det i stk.1 nævnte tilsyn efter regler, der fastsættes af miljø- og energiministeren.

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan pålægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling i medfør af denne lov og kan fastsætte nærmere regler herom.«

6. I § 38, stk. 1 og stk. 2 , ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måneder «.

7. § 38, stk. 3, affattes således

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Fremsat den 4. oktober 2001 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og lov om visse havanlæg

(grænseoverskridende felter, tilskud til virksomheder med et særligt godt arbejdsmiljø m.v.)