Skriftlig fremsættelse (10. december 2002) - L 117

Skriftlig fremsættelse (10. december 2002)

Justitsministeren (Lene Espersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven, adoptionsloven og retsplejeloven (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv.).

(Lovforslag nr. L 117).

Formålet med lovforslaget er for det første at gennemføre de ændringer i straffeloven og adoptionsloven, der er nødvendige for, at Danmark kan ratificere FN’s tillægsprotokol om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi samt kan deltage i vedtagelsen af EU’s rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

Et andet formål med lovforslaget er at gennemføre nogle af anbefalingerne fra Justitsministeriets udvalg om gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn – det såkaldte Linkis-udvalg – der afgav betænkning nr. 1420 i september i år.

Der blev i EU opnået politisk enighed om forslaget til EU-rammeafgørelse tidligere, end det umiddelbart var forventet, og regeringen har derfor besluttet at fremsætte lovforslaget på nuværende tidspunkt for at skabe mulighed for, at Danmark snarest kan hæve det parlamentariske forbehold over for rammeafgørelsen.

Lovforslaget vil indebære en ændring af straffelovens § 223 a. Efter denne bestemmelse straffes den, der som kunde har samleje med en person under 18 år, der helt eller delvis ernærer sig ved prostitution. Det foreslås, at kravet om, at den pågældende helt eller delvis ernærer sig ved prostitution, ophæves. Det vil herefter blive strafbart som kunde at betale for et samleje med en person under 18 år – også selv om der er tale om enkeltstående tilfælde af prostitution.

Herudover indebærer lovforslaget en ændring af straffelovens § 235 om børnepornografi. Det foreslås således, at den strafferetlige beskyttelse udvides fra kun at omfatte børn til at omfatte personer under 18 år. Det foreslås desuden, at bestemmelsen udvides til at omfatte enhver udbredelse af utugtige fotografier, film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år. Med denne ændring vil også den såkaldte ”fiktive” børnepornografi blive omfattet af bestemmelsen. Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen vil alene omfatte realistiske afbildninger, der fremtræder på samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende. Ligeledes er det kun visuelle, fiktive gengivelser med et børnepornografisk indhold, der omfattes af den foreslåede bestemmelse. Med de anførte begrænsninger vil således malerier, håndtegninger mv., der ikke fremtræder som identiske med faktiske afbildninger, samt litterære værker falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Som følge heraf vil tegnede eller malede fremstillinger, som eksempelvis findes på oldtidens græske vaser, ikke være omfattet af bestemmelsen. I den forbindelse kan der endvidere erindres om, at materiale, der kan anses for legitimeret ved sin kunstneriske værdi, som hidtil efter en konkret vurdering vil kunne falde uden for, hvad der anses for ”utugtigt” materiale.

Det foreslås samtidig, at strafferammen i § 235 forhøjes, så udbredelse af børnepornografi under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år. Strafferammen i straffelovens § 230 om brug af pornomodeller under 18 år foreslås ligeledes forhøjet, så overtrædelse af bestemmelsen under skærpende omstændigheder kan straffes med fængsel indtil 6 år.

Forslaget vil desuden indebære, at strafansvaret for besiddelse af børnepornografi i straffelovens § 235, stk. 2, udvides til at omfatte materiale, der kan karakteriseres som utugtige fotografier, film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af en person under 18 år – og ikke som i dag, hvor bestemmelsen om besiddelse alene omfatter visse grovere former for børnepornografi. Det foreslås dog samtidig, at besiddelse af billeder ikke skal være strafbar i tilfælde, hvor den person, der er gengivet på billedet, er fyldt 15 år på tidspunktet for gengivelsen og har givet sit samtykke til besiddelsen. Strafferammen for besiddelse af børnepornografi foreslås forhøjet til fængsel indtil 1 år.

De foreslåede forhøjede strafferammer giver domstolene mulighed for i højere grad at graduere strafudmålingen, navnlig i sager om optagelse og udbredelse af børnepornografisk materiale af mere systematisk eller organiseret karakter, hvor barnet har været udsat for fare eller grov vold, eller hvor der forvoldes barnet alvorlig skade.

For så vidt angår adoptionsloven, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at den, der som mellemmand yder vederlag for at opnå samtykke til adoption, kan straffes.

Herudover foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en adgang til beskikkelse af en bistandsadvokat i sager om menneskehandel, samt at forældelsesfristen i sager om menneskehandel, hvor ofret er under 18 år, tidligst skal regnes fra den dag, hvor ofret fylder 18 år. Dette gælder allerede i dag i sager, hvor et barn har været udsat for seksuelle overgreb.

I overensstemmelse med Linkis-udvalgets anbefalinger foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at videoafhøringer af børn – altså politiets afhøring, der optages på video – kan anvendes som bevis under domsforhandlingen. Hjemlen vil omfatte både sager, hvor der er mistanke om, at barnet har været udsat for et seksuelt overgreb, og andre sager som f.eks. drabs- og voldssager, hvor et barn skal afhøres som vidne.

Herudover foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en adgang til – inden videoafhøringen af et barn – at beskikke en forsvarer for den, der er mistænkt eller sigtet eller senere måtte blive mistænkt eller sigtet i sagen.

Retsplejeloven indeholder i dag ikke hjemmel til at beskikke en forsvarer for en person, der ikke er sigtet. Politiet har derfor ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn i disse tilfælde tilkaldt en advokat fra kredsen af beneficerede advokater, som under en videoafhøring af et barn kan varetage den mistænktes eller endnu ukendte gerningsmands interesser. Efter Justitsministeriets opfattelse er det afgørende for den mistænktes eller den sigtedes mulighed for at varetage sit forsvar, at han har en forsvarer tilknyttet allerede på dette meget tidlige stadie af sagen, hvor politiet gennemfører en videoafhøring af et barn. Forslaget om adgang til i disse tilfælde at beskikke en forsvarer er i overensstemmelse med Linkis-udvalgets anbefaling.

Endelig foreslås en bestemmelse om, at den mistænkte eller sigtede ikke har adgang til at overvære videoafhøringen, men har adgang til efterfølgende at gøre sig bekendt med indholdet heraf samt mulighed for at anmode om genafhøring af barnet. Linkis-udvalget har på dette spørgsmål delt sig i et flertal og et mindretal. Udvalgets flertal har foreslået en bestemmelse i retsplejeloven, hvorefter den mistænkte/sigtede i sager, hvor der foretages videoafhøring af et barn, ikke har ret til at overvære foretagelsen af afhøringen ud fra et hensyn til barnet. Den mistænkte/sigtede skal derimod efterfølgende have mulighed for at gennemse videoen hos politiet og for at fremsætte begæring om, at der foretages genafhøring af barnet.

Heroverfor står udvalgets mindretal, der finder, at mistænkte/sigtede skal have ret til at overvære videoafhøringen af et barn. Mindretallet har i den forbindelse navnlig henvist til hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed, men har samtidig anført, at denne ordning ligeledes vil imødekomme hensynet til barnet, idet gentagne videoafhøringer af barnet herved undgås.

Efter regeringens opfattelse er der gode argumenter for begge de foreslåede løsninger. Der må lægges meget stor vægt på begge de hovedhensyn, som både flertallet og mindretallet fremhæver, dels hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed, dels hensynet til barnet, og til at barnets forklaring bedst muligt kan bidrage til sagens oplysning. Valget mellem de to løsningsforslag kan derfor give anledning til betydelig tvivl.

Regeringen lægger ved sin stillingtagen vægt på, at hensynet til barnet samt hensynet til at opnå en uforbeholden og detaljeret forklaring fra barnets side må antages at varetages bedst ved flertallets løsningsforslag. Regeringen lægger endvidere vægt på, at hensynet til den mistænktes/sigtedes retssikkerhed også kan tilgodeses ved flertallets forslag, idet den mistænkte/sigtede efter forslaget har ret til snarest muligt efter afhøringens foretagelse at gennemse videoafhøringen og til at anmode om en eventuel genafhøring af barnet.

På den anførte baggrund er regeringen enig med arbejdsgruppens flertal i, at den mistænkte/sigtede ikke skal have ret til at overvære afhøringen – heller ikke fra et tilstødende lokale. Regeringen er ligeledes enig med flertallet i, at den mistænkte/sigtede af hensyn til den pågældendes varetagelse af sit forsvar skal have adgang til sammen med sin forsvarer at gennemse videooptagelsen hos politiet snarest muligt efter foretagelsen af afhøringen. Den pågældende får herved mulighed for forud for en mulig forevisning af videoafhøringen under en eventuel domsforhandling at gøre sig bekendt med barnets forklaring.

Den pågældendes interesser og retssikkerhed i forbindelse med foretagelsen af afhøringen vil derudover være tilgodeset ved, at forsvareren ifølge den foreslåede bestemmelse pålægges en pligt til at overvære afhøringen. Forsvareren har således mulighed for – eventuelt efter forudgående drøftelse af sagen med sin klient – at stille supplerende spørgsmål til barnet via den afhørende polititjenestemand.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.