Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 73 og L 74

Skriftlig fremsættelse (6. november 2002)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Lovforslag nr. L 73).

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love.

(Lovforslag nr. L 74).

De to lovforslag fremsættes samlet som en sammenhængende del af regeringens målsætning om at øge arbejdskraftens kvalifikationer gennem de erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser.

Forslagene indgår i regeringens handlingsplan "Bedre uddannelser" fra juni 2002 og er tredje fase i den forstærkede indsats for et bredt, fleksibelt og gennemsigtigt udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Første fase indebar omlægning af økonomistyringen til bevillingsrammer på de årlige finanslove kombineret med en række styringsredskaber, herunder deltagerbetaling. Anden fase gav grundlaget for en enstrenget institutionsstruktur for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og tredje fase vedrører primært en samordning af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser som led i en beskæftigelsesrelevant erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesindsats.

Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der omfattes af forslagene, består af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, dvs. erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Den foreslåede fornyelse af rammerne for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer dynamiske udviklingsmuligheder, lokale tilpasningsmuligheder og en målrettet anvendelse af ressourcerne til opnåelse af grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indebærer, at rammerne for arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og styring omlægges og ajourføres. Samtidig vil relevante enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser sammen med arbejdsmarkedsuddannelserne blive optaget i fælles kompetencebeskrivelser, der bygger på behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling inden for større beskæftigelsesområder m.v. Det nye lovgrundlag skal desuden medvirke til, at udviklingsarbejdet på området for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser koordineres.

Uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse får principielt lige økonomiske og andre vilkår, og arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene vil efter forslaget komme til at supplere hinanden på en ny måde og derved bidrage til at opfylde regeringens mål om fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelsestilbud, der kan imødekomme såvel virksomhedernes som medarbejdernes behov.

De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalg og indstilles til ministerens godkendelse gennem et nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som er en sammenlægning af Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Rådet tillægges med forslaget en række rådgivningsopgaver med hensyn til uddannelsernes indhold og funktion samt om behovet for og tilskud til uddannelserne.

De fælles kompetencebeskrivelser angiver rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling på bestemte jobområder. Arbejdsmarkedsuddannelser nyudvikles inden for den fælles kompetencebeskrivelses rammer og optages i denne på enkel og hurtig vis, ligesom der optages relevante enkeltfag. Som udgangspunkt vil de enkeltfag, der optages i de fælles kompetencebeskrivelser, være erhvervsrettede område- og specialefag og lignende. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles dels til kortuddannede, dels til personer med erhvervsuddannelse eller uddannelse, der kan sidestilles hermed.

Der kan ikke indgå arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som uddannelsesmålene for enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Med forslaget indføres således et princip, som hindrer overlap og dobbeltudvikling.

De fælles kompetencebeskrivelser vil dels give grundlag for et samarbejde med virksomhederne, dels danne rammen om eksisterende og kommende uddannelser med det fælles formål at sikre arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling til voksne.

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal bl.a. give grundlag for

- En samlet vurdering af og rådgivning om behovet for voksnes kompetenceudvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og udvalgte enkeltfag.

- At udbuddet af enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og af arbejdsmarkedsuddannelser effektiviseres.

- Lige vilkår ved adgang, ved tilrettelæggelse og ved markedsføring m.v. i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser.

- Udbudsgodkendelser til arbejdsmarkedsuddannelser, der tager hensyn til, om uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, geografiske forhold og institutionernes faglige profil, herunder grundlag for aftaler om udbudsplacering mellem godkendte udbydere, grundlag for en underleverandørordning til godkendte institutioner fra private udbydere og mulighed for virksomhedsforlagt undervisning.

- Ensartede muligheder for tilskud til befordring, kost og logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love indebærer først og fremmest en samling af taxametertilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven). Den sammenhængende økonomistyring og rådgivningen herom vil også indeholde de øvrige områder inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering hidtil har rådgivet om, herunder visse deltidsuddannelser, enkeltfag fra deltidsuddannelser, merituddannelse på pædagogisk grunduddannelse m.v. Rådgivningsopgaven overgår som nævnt til det foreslåede Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

De økonomiske styringsredskaber, der i dag er til rådighed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, vil efter forslaget være til rådighed for Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på tilsvarende vis ved deres rådgivning af ministeren på området. Det drejer sig om deltagerbetaling, aktivitetslofter, tilskudslofter og reduceret godtgørelse. Rådgivningen om styringsredskabernes anvendelse på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i sammenhæng med rådgivningen om aktivitet, behov, fælles kompetencebeskrivelser og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Det er min hensigt, at styringsredskaberne skal anvendes med henblik på at skabe en høj grad af budgetsikkerhed og således, at de samlede midler, der stilles til rådighed for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats på de årlige finanslove, fleksibelt kan imødekomme efterspørgslen. Valget af styringsredskaber skal således også ske på baggrund af hensynet til efterspørgselsstyring og fleksibilitet, samt til, at uddannelsesmålene i de nye fælles kompetencebeskrivelser skal kunne bruges aktivt af den meget store del af arbejdsstyrken, som ikke har fået en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse i deres ungdom.

Ændringerne i ÅU-loven skal sikre mulighed for lige vilkår for arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag og fortsat fritagelse for deltagerbetaling for ledige dagpengeberettigede med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Med disse lovforslag kan kursusdeltagere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner fremover i samarbejde sammensætte relevante forløb med anvendelse af en vifte af uddannelsesmål, så der bliver sammenhæng mellem den læring, der finder sted på uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, og den formelle og uformelle læring på deltagernes daglige job.

Idet jeg henviser til lovforslagene med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslagene til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.