Legislator Case Law & Legislation
20001XX00366 DK

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2001) - L 214

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 214 Valid

Skriftlig fremsættelse (29. marts 2001)

Arbejdsministeren (Ove Hygum)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om gennemførelse af deltidsdirektivet.

(Lovforslag nr. L 214).

Lovforslaget fremsættes for at gennemføre Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem Unice, CEEP og EFS.

Lovforslaget opsamler den gruppe lønmodtagere, der ikke allerede er eller senere bliver omfattet af en kollektiv overenskomst, der som minimum sikrer de rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Det foreslås for det private arbejdsmarked, at bestemmelserne i Aftalen af 9. januar 2001 mellem LO og DA gælder for de lønmodtagere, der ikke måtte være omfattet af en kollektiv overenskomst med samme rettigheder. Samtidig er der dog nu mulighed for, at lønmodtagere, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt er omfattet af LO/DA-aftalen, kan anvende en anden gennemførelsesoverenskomst efter aftale med arbejdsgiveren.

På det offentlige område vil de offentlige aftaler være opsamlingsaftaler for de lønmodtagere, der ikke direkte er omfattet af de offentlige implementeringsaftaler.

Lovforslaget indeholder også en ændring af funktionærlovens og værnepligtsorlovslovens timegrænser, der efter regeringens opfattelse bør nedsættes bl.a. på grund af den udvikling, der er sket siden timegrænsen blev fastsat bl.a. i den ugentlige arbejdstid, men også på grund af diskussionen om dens forenelighed med ligebehandlingsprincipperne i EU-retten både mellem kvinder og mænd og nu mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte.

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →