Legislator Case Law & Legislation
20001XX00355 DK

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 198

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 198 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001)

Trafikministeren (Jacob Buksti)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg København - Ringsted.

(Lovforslag nr. L 198).

Forslaget til ændringslov indebærer en præcisering og indskrænkning af trafikministerens bemyndigelse i lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted.

Ifølge forslaget vil bemyndigelsen omfatte projektering af en omlægning af lokaltrafikken mellem København og Roskilde samt mellem Kastrup og Roskilde til S-togsdrift. Dette projekt er blevet undersøgt i sommeren 2000, og undersøgelserne viser, at det herved vil være muligt at kunne forbedre trafikbetjeningen mellem København og Roskilde væsentligt, og at det samtidig vil være muligt at tilvejebringe en vis udvidelse af kapaciteten på fjernbanesporene til brug for persontrafik over de længere afstande og/eller godstrafik.

Lovforslaget giver desuden trafikministeren bemyndigelse til at projektere anlæg af et ekstra spor det såkaldte femte spor mellem Hvidovre og Høje Taastrup samt at projektere anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted mellem København og Ringsted via Køge.

De to sidste bemyndigelser vil alene indebære, at der sikres de nødvendige arealreservationer med henblik på at forhindre, at en eventuel fremtidig realisering af de pågældende anlæg vanskeliggøres eller fordyres væsentligt.

Endeligt indeholder lovforslaget bestemmelser om, at trafikministeren kan erhverve en ejendom på begæring af ejeren, når særlige grunde personlige foreligger hos ejeren, og ejendommen skønnes at ville blive berørt i ikke uvæsentligt omfang af projektet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til Tingets hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →