Skriftlig fremsættelse (21. marts 2001) - L 194

Skriftlig fremsættelse (21. marts 2001)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven. (Hæleri og anden efterfølgende medvirken samt IT-efterforskning).

(Lovforslag nr. L 194).

Lovforslaget indebærer for det første en ændring af straffelovens regler om hæleri. Formålet hermed er at udvide kriminaliseringen af hæleri til at omfatte hæleri med hensyn til udbytte fra alle strafbare lovovertrædelser, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 290. De gældende bestemmelser omfatter alene hæleri med hensyn til udbytte fra visse nærmere angivne lovovertrædelser.

Kun forsætlige overtrædelser af den foreslåede generelle hæleribestemmelse vil være strafbare.

Endvidere foreslås det, at der ikke pålægges straf, når udbyttet modtages som almindeligt underhold eller i almindelig detailhandel, hvor køberen betaler i et i øvrigt normalt handelsforløb med udbytte fra kriminalitet.

Der foreslås ikke ændringer i normalstrafferammen for hæleri, der således fortsat vil have fængsel i 1 år og 6 måneder som maksimum. Det nuværende strafmaksimum for groft hæleri på 6 år foreslås ligeledes bibeholdt for den udvidede bestemmelse. Det forudsættes herved, at straffe i området mellem 4 og 6 år i almindelighed kun kan komme på tale i forhold til hæleriforbrydelser, der i dag er omfattet af et strafmaksimum på 6 år i straffelovens § 191 a og § 286, stk. 3.

Lovændringen indebærer, at Danmark opfylder sine forpligtelser i henhold til Rådets fælles aktion vedrørende hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold (98/699/RIA).

Lovforslaget indebærer for det andet, at der ved ændring af retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden skabes adgang til at foretage såkaldt "udvidet teleoplysning", jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4. Herved forstås f.eks. oplysninger om, hvilke mobiltelefoner der i et givent område og inden for et bestemt tidsrum har været sat i forbindelse med andre telefoner (såkaldte "masteoplysninger").

Det foreslås, at der kun skal være adgang til udvidet teleoplysning, når mistanken vedrører en lovovertrædelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier. Dette svarer til kravet for at foretage rumaflytning.

Det foreslås samtidig, at der ved udvidet teleoplysning ikke skal gives underretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner, da dette i vidt omfang ville være praktisk umuligt og ganske uoverkommeligt.

Lovforslaget indeholder endvidere en gennemgang af Brydensholt-udvalgets øvrige overvejelser og forslag med hensyn til mulighederne for at efterforske sager om IT-relateret kriminalitet. Det drejer sig om spørgsmål om politiets adgang til indholdet af digitale meddelelser, herunder elektronisk post, politiets adgang til lagrede teleoplysninger samt meddelelse af teleoplysninger i henhold til samtykke. På disse områder stilles der ikke forslag om ændringer af den gældende retstilstand.

Endelig indeholder lovforslaget visse mindre lovtekniske ændringer af straffeloven i tilknytning til den foreslåede ændring af hæleribestemmelsen. Det drejer sig om en sammenlægning af straffelovens kapitel 28 og 29 til ét fælles kapitel, der benævnes "Formueforbrydelser". Endvidere foreslås straffelovens § 290, stk. 1, § 292, stk. 2, og § 300, stk. 2, om påtalebegæring ophævet, og straffelovens § 290, stk. 2, § 213, stk. 2, og § 262, stk. 2, om påtalebortfald efter den forurettedes begæring foreslås flyttet til Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 816 af 29. august 2000 om politimestrenes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.

Lovforslaget bygger på to delbetænkninger fra Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet ("Brydensholt-udvalget"): Delbetænkning I (betænkning nr. 1371/1999) om udviklingen i lovgivningen og kriminaliteten samt om hæleri og anden efterfølgende medvirken, der er afgivet i juli 1999, og delbetænkning II (betænkning nr. 1377/1999) om børnepornografi og IT-efterforskning, der er afgivet i september 1999.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.