Skriftlig fremsættelse (21. marts 2001) - B 154

Skriftlig fremsættelse (21. marts 2001)

Ministeren for udviklingsbistand (Anita Bay Bundegaard)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, de dertil knyttede protokoller, erklæringer og aftalens slutakt samt af intern aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til ovennævnte aftale undertegnet i Bruxelles den 18. september 2000.

(Beslutningsforslag nr. B 154).

I partnerskabsaftalen (Cotonou-aftalen) fastlægges rammerne for udviklingssamarbejdet mellem på den ene side Det Europæiske Fællesskab og de 15 EU-medlemslande og på den anden side 77 AVS-lande. Aftalen omfatter EU's samarbejde med hovedparten af de fattigste og mindst udviklede lande i verden.

Rammerne for EU's udviklingssamarbejde med AVS-landene har siden 1975 været fastlagt gennem Lomé-konventionerne. Den seneste af disse konventioner, Lomé IV-konventionen, blev undertegnet i Togo s hovedstad Lomé den 15. december 1989 for en tiårs periode og revideret ved aftalen om ændring af Lomé IV-konventionen, der blev undertegnet på Mauritius den 4. november 1995. Med henblik på fortsættelse af samarbejdet blev en ny aftale underskrevet i Benins hovedstad, Cotonou, den 23. juni 2000. Aftalen er indgået for en periode på tyve år.

Aftalens væsentligste elementer er bistand og handel. Aftalens hovedformål er at styrke og fremskynde den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling i AVS-landene med henblik på at bidrage til fred og sikkerhed og fremme et stabilt og demokratisk politisk klima. Gennem fattigdomsbekæmpelse bestræbes der både på at fremme bæredygtig udvikling og på gradvis integration af AVS-landene i verdensøkonomien.

Et nyt element i Cotonou-aftalen i forhold til Lomé IV-konventionen er den planlagte fremtidige indgåelse af regionale økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og sammenslutninger af de AVS-lande, der måtte ønske det. Partnerskabsaftalerne skal senest træde i kraft den 1. januar 2008. Aftalerne skal medvirke til at øge AVS-landenes markedsadgang i EU og til at styrke den regionale integrationsproces blandt AVS-landene. I overgangsperioden frem til de nye aftaler træder i kraft vil handelsregimet, som har været gældende for AVS-landene på EU-markedet under Lomé IV-konventionen, blive anvendt.

I den nye aftale er principperne om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse blevet styrket. Parterne understreger disse princippers betydning for en bæredygtig udvikling i modtagerlandene. Manglende respekt for menneskerettigheder og demokrati kan i givet fald føre til suspension eller afbrydelse af samarbejdet. Særligt alvorlige tilfælde af korruption kan ligeledes i sidste instans føre til suspension eller afbrydelse af samarbejdet med et modtagerland.

I aftalen er indsat en artikel om migration. Der kan bl.a efter denne artikel indledes forhandlinger med AVS-landene om at indgå bilaterale aftaler om særlige forpligtelser i forbindelse med statsborgeres tilbagetagelse og tilbagevenden. Aftalerne kan også, hvis det skønnes nødvendigt, omfatte tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere og statsløse personer. Fra dansk side er der i forbindelse med beslutningen om Fællesskabets underskrivelse af Cotonou-aftalen afgivet en erklæring, hvori Danmark gør opmærksom på, at Danmark i medfør af protokollen om Danmarks stilling ikke deltager i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Aftaler, der indgås af Fællesskabet på dette område, vil være omfattet af det danske forbehold. Sådanne eventuelle aftaler vil skulle indgås bilateralt af Danmark.

For at sikre en mere effektiv anvendelse af bistandsmidlerne vil ressourceallokeringen til de enkelte modtagerlande både være baseret på vurdering af bistandsbehov og af resultaterne af det hidtidige udviklingssamarbejde.

Til Cotonou-aftalen er knyttet en finansprotokol for konventionens første femårs periode. I protokollen afsættes et samlet beløb på 15.200 mio. EURO svarende til ca. 113,4 mia. kr. (1 EURO = 7,46 kr.). Heraf er 13.500 mio. EURO gavebistand, der skal finansieres gennem Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF 9), mens 1.700 mio. EURO er lån fra Den Europæiske Investeringsbanks egne midler. Danmarks bidrag til fonden udgør 295,32 mio. EURO eller ca. 2.203 mio. kr. (1 EURO = 7,46 kr.) og forudses afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene. Finansieringen og forvaltningen af midlerne i EUF 9 reguleres af den ovenfor nævnte interne aftale, der er indgået den 18. september 2000 mellem medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet.

Cotonou-aftalen kan træde i kraft, når samtlige EU-medlemslande, Fællesskabet og 2/3 af AVS-landene har ratificeret aftalen. Den interne aftale om finansiering af bistanden kan træde i kraft når samtlige EU-medlemslande har ratificeret aftalen.

Herudover skal jeg henvise til forslaget til folketingsbeslutning med bemærkninger og anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.