Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001) - L 163

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001)

Erhvervsministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om erhvervsudvikling

(Lovforslag nr. L 163).

Lovgrundlaget for en meget stor del af Erhvervsministeriets erhvervsfremmeaktiviteter er i dag lov om erhvervsfremme og lov om teknologisk service. Der er tale om to rammelove, der på et overordnet plan regulerer erhvervsfremmeaktiviteterne. Lov om erhvervsfremme trådte i kraft primo 1991, og lov om teknologisk service trådte i kraft medio 1995.

Hovedprincippet i lov om erhvervsfremme er, at Erhvervsudviklingsrådet rådgiver regeringen om forhold af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv. Ifølge loven rådgiver rådet regeringen om ny politik. Rådet har samtidig kompetence til at igangsætte en række af de initiativer, som regeringen beslutter inden for lovens rammer.

Siden erhvervsfremmelovens ikrafttræden er der sket væsentlige ændringer i den måde, erhvervspolitikken udvikles og administreres på.

Drøftelserne om de overordnede linier for erhvervspolitikken, og fastlæggelsen heraf i erhvervsredegørelserne og eksempelvis .dk21, sker i dag ikke kun i formaliserede råd, men i stor udstrækning på mange andre måder. Erhvervspolitikken udvikles i vore dage i dialog med andre ministerier og gennem ad hoc inddragelse af erhvervs- og myndighedsrepræsentanter samt andre ressourcepersoner, og det sker ofte med udgangspunkt i konkrete udviklingsprojekter.

Den nye måde at føre dialog på har betydet, at flere af de opgaver, som lov om erhvervsfremme formelt tildeler Erhvervsudviklingsrådet, i dag varetages i ad hoc sammensatte udvalg. Erhvervsudviklingsrådet har derfor til tider befundet sig i et vakuum, fordi rådet hverken har haft reelle muligheder for at præge politikudviklingen eller kan træffe konkrete beslutninger om medfinansiering. Disse synspunkter deles af medlemmerne i Erhvervsudviklingsrådet. Dette er klart kommet til udtryk i forbindelse med afholdelsen af en række bilaterale møder med de erhvervsorganisationer, der i dag er repræsenteret i rådet.

Fra begyndelsen af 1990'erne har prioriteringen af rammebetingelser - fremfor virksomhedsrettede tilskud samtidig været udtryk for en væsentlig og indholdsmæssig ændring af erhvervspolitikken. Fokus er i den forbindelse ikke blot på generelle rammebetingelser, men i stigende grad på specifikke rammebetingelser som fx teknologisk service, innovation, regionale erhvervsvilkår, internationale handelsvilkår m.v.

Dette har bevirket, at Erhvervsfremme Styrelsen, som står for implementeringen og den daglige videreudvikling af erhvervsfremmepolitikken, i stigende grad på de nævnte områder har brug for direkte sparring med erhvervslivet om denne opgave. Der er derfor behov for en formalisering af samarbejdet med erhvervslivet på disse områder ud over det, som den eksisterende formelle rådsstruktur giver mulighed for.

I lovforslaget foreslås, at den gældende erhvervsfremmelov ophæves, at Erhvervsudviklingsrådet og Bevillingsudvalget nedlægges, og at der oprettes 4 nye permanente råd, dog således at Rådet for Teknologisk Service videreføres. Den nye rådsstruktur bliver etableret med udgangspunkt i fire kerneområder i erhvervspolitikken: internationale erhvervsvilkår, innovation, teknologisk service og regional erhvervsudvikling.

Principperne for den foreslåede rådsstruktur er baseret på erfaringerne fra Rådet for Teknologisk Service (RTS). Arbejdet i RTS har fungeret hensigtsmæssigt, hvilket hovedsageligt skyldes rådets velafgrænsede opgaveportefølje samt dets forholdsvis beskedne størrelse. I forbindelse med omlægningen af rådsstrukturen er det fundet hensigtsmæssigt at fastholde og overføre fordelene ved RTS-modellen til de øvrige råd.

De nye råds primære opgaver bliver at bistå Erhvervsfremme Styrelsen med implementeringen af erhvervspolitikken, herunder i forbindelse med konkrete bevillingsafgørelser og andre beslutninger inden for fagligt afgrænsede områder. Rådene skal endvidere bidrage med rådgivning om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår på de pågældende områder.

I konsekvens heraf ophæves også lov om teknologisk service, hvis substantielle indhold er indarbejdet i lovforslaget.

Der har været nedsat et udvalg til forberedelse af lovforslaget. I udvalget har der været bred tilslutning til lovforslaget i sin helhed og i særdeleshed til den nye rådsstruktur. Den efterfølgende høring af lovforslaget har vist samme positive holdning til lovforslaget.

Koordineringen af rådenes arbejde vil blive sikret af rådenes sekretariater, eventuelt med fællesmøder mellem rådsformændene og udveksling af strategiplaner.

Hvad angår sammensætningen af rådene, tilvejebringes denne gennem ministerens udpegning efter indstilling fra de relevante erhvervsorganisationer sammen med de repræsentanter, som ministeren udpeger uden indstilling. Flertallet i rådene vil bestå af medlemmer, der indstilles af organisationer. I bemærkningerne til lovforslaget er angivet, hvilke organisationer der kan indstille rådsmedlemmer til udpegning.

Rådenes størrelse er begrænset, således at de kan fungere hensigtsmæssigt i forhold til de arbejdsopgaver, de hver især er tiltænkt.

Den gældende lovs bestemmelser om ministerinitiativer videreføres. Det fremgår, at ministeren kan iværksætte nye erhvervsfremmende initiativer. Det præciseres, at listen over aktiviteter ikke er udtømmende. Lovforslagets bemærkninger forklarer samtidig, at ministerens initiativret dog er afhængig af Folketingets accept i de tilfælde, hvor der er tale om nye aktivitetstyper eller initiativer af udgiftskrævende art, som ikke allerede er optaget på finansloven.

Lovforslaget indeholder herudover bestemmelser om erhvervsministerens adgang til at kontrollere overholdelse af betingelserne for meddelte godkendelser, bevilgede tilskud m.v. bl.a. gennem kontrol på stedet efter forudgående indhentet retskendelse.

Endelig skal nævnes, at der blandt erhvervets hovedinteressenter har været bred tilslutning til, at turismeområdet indskrives i loven, herunder at Bevillingsudvalget for Turisme tillægges lovhjemlet beslutningskompetence, og til at sammensætningen af Udvalget fortsat sker efter en uformel høring, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.

Forslaget indebærer ingen ekstraudgifter for staten.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.