Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001) - L 162

Skriftlig fremsættelse (7. februar 2001)

Socialministeren (Henrik Dam Kristensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering)

(Lovforslag nr. L 162).

Lovforslaget fremsættes som led i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter om økonomien i år 2000.

I lovforslaget foreslås en ny finansieringsstruktur grundtaksmodellen på den del af det sociale område, hvor finansieringen efter gældende regler er delt mellem kommunen og amtskommunen.

Forslaget går ud på, at hovedreglen bliver, at den myndighed, som efter loven har pligt til at yde hjælpen, også selv betaler alle udgifterne herved. Det betyder, at kommunerne som noget nyt fuldt ud skal afholde udgifter bl.a. til forebyggende arbejde i forhold til truede børn, hjælp til handicappede børn i eget hjem og hjælp til voksne under 67 år i eget hjem.

For de tilbud, der foreslås at blive omfattet af grundtakster, bliver der en form for »fællesfinansiering« ved, at kommunen betaler grundtaksten dog højst de faktiske udgifter og amtskommunen betaler for udgifter herudover.

På børn og ungeområdet foreslås følgende grundtakster

· 283.000 pr. år for særlige dag- og klubtilbud til børn og unge, der på grund af betydelig og varig nedsat fysiske eller psykiske funktionsevner har et særligt behov for støtte, behandling m.v., som ikke kan dækkes i et almindeligt dag- eller klubtilbud.

· 390.000 kr. pr. år for alle former for døgnophold for børn og unge under 18 år.

· 282.000 pr. år for alle former for døgnophold for unge mellem 18 og 23 år.

Ved familiebehandling, hvor et eller flere børn sammen med en af forældrene får ophold uden for hjemmet, foreslås grundtaksten fastsat til 390.000 kr. for det første barn, og 195.000 kr. for hver yderligere person, barn eller voksen. Beløbene er på årsbasis.

På voksenområdet, som omfatter personer under 67 år, foreslås følgende grundtakster

· 282.000 kr. pr. år for døgnophold i følgende boligtyper: amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93, boliger oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., plejehjem eller beskyttede boliger efter servicelovens § 140.

· 282.000 kr. pr. år for udgifter til ansættelse af hjælpere i eget hjem efter servicelovens § 77.

· 61.000 kr. pr. år for amtskommunale tilbud om beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter servicelovens § 87 og § 88.

· 100.000 kr. pr. år for udgifter til indretning af bolig m.v. til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 102.

· 100.000 kr. pr. år ved døgnbehandling af stofmisbrugere og for ophold i boformer efter § 94 (forsorgshjem m.v.). Efter forslaget skal kommunen betale denne grundtakst, når opholdet varer mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage. Udgifter til boformer efter § 94 er i dag ikke omfattet af den delte finansiering mellem kommuner og amtskommuner, men amtskommunerne får 50 pct. refusion fra staten. Forslaget gælder ikke for kvindekrisecentre, hvor finansieringen ikke foreslås ændret.

Forslaget ledsages på baggrund af arbejdet i Grundtakstudvalget af forslag, som har til formål at sikre kvaliteten i ydelserne i forhold til brugerne. Der er således forslag om, at kommunerne og amtskommunerne i almindelighed skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan. Der foreslås afsat centrale midler til kvalitets- og metodeudviklingsprojekter, der skal styrke det kommunale og amtskommunale arbejde med handleplaner.

På hele voksenområdet og ikke som i dag kun for praktisk hjælp m.v. skal kommuner og amtskommuner udarbejde kvalitetsstandarder. Kravet om kvalitetsstandarder vil blive indført i etaper.

På handicapområdet stilles der forslag om etablering af en uvildig konsulentfunktion, som kan yde brugerne støtte og vejledning.

I de første 3 år bliver der efter forslaget etableret en overvågning af udviklingen på området. Som led heri vil der blive etableret regionale udviklingsråd, hvor brugerorganisationerne skal være repræsenteret. Udviklingsrådene skal på baggrund af generelle oplysninger, egne informationer og kommunale årlige redegørelser en gang årligt rapportere til Socialministeriet om udviklingen. Socialministeren afgiver bl.a. ud fra rapporter fra de regionale udviklingsråd og efter forudgående høring af relevante organisationer en årlig redegørelse til Folketinget om udviklingen.

Det foreslås, at der i 2002 og 2003 for kommunerne bliver en overgangsordning, hvorefter de fra staten modtager refusion, tilskud mv. for deres udgifter på det område, der i dag er omfattet af delt finansiering. Forslaget bevirker, at de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne set under et i disse år stort set neutraliseres.

Økonomiske konsekvenser, som er en direkte følge af finansieringsomlægningen fra delt finansiering til grundtakstfinansiering, er udgiftsneutral; det er udelukkende finansieringsmåden, der ændres.

Forslaget i øvrigt skønnes at ville medføre en offentlig merudgift på 88,5-93,5 mill. kr. i 2002, 71-76 mill. kr. i 2003, 72-77 mill. kr. i 2004 og 23 mill. kr. i årene fremefter. Merudgiften vil blive søgt afholdt af satspuljemidler. Kommunerne og amtskommunerne kompenseres for merudgiften gennem regulering af bloktilskuddet. Overgangsordning finansieres ved justering af den beregnede overførsel til kommunernes bloktilskud på bloktilskudsaktstykket vedrørende 2002 i juni 2001.

Der er grund til at fremhæve, at grundtakstmodellen alene ændrer den måde, som udgifterne afholdes på. Borgerens ret til ydelser efter serviceloven ændres ikke. Men de ændrede finansieringsregler ledsages som nævnt ovenfor af en række forslag, som vil være med til at styrke kvaliteten, fx forslaget om en uvildig konsulentfunktion på handicapområdet.

Der er altid en vis risiko for, at en omlægning vil medføre utilsigtede konsekvenser. Men denne risiko er der taget højde for ved, at loven overvåges meget tæt, herunder via de regionale udviklingsråd med brugerrepræsentanter.

Skulle der mod forventning opstå vanskeligheder, der skyldes det nye finansieringssystem, vil disse hurtigt komme for dagens lys, således at de kan blive rettet op. Regeringen vil i denne forbindelse give tilsagn om, at såfremt der viser sig utilsigtede konsekvenser af finansieringsreformen, vil regeringen tage initiativ til at gennemføre de nødvendige justeringer.

Med disse bemærkninger skal jeg indstille lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.