Skriftlig fremsættelse (1. februar 2001) - L 158

Skriftlig fremsættelse (1. februar 2001)

Skatteministeren (Frode Sørensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand (Godtgørelse ved vandspild m.v.).

(Lovforslag nr. L 158).

Lovforslaget åbner mulighed for, at forbrugere, der har været udsat for vandspild på grund af ledningsbrud, kan få eftergivet den statslige vandafgift, som vedrører den udstrømmende vandmængde. Hidtil har dette kun kunnet lade sig gøre i helt ekstraordinære undtagelsessituationer, fordi afgiften alene påhviler vandværket. Dette har imidlertid ført til en række tilfælde, hvor forbrugere er blevet pålagt at betale endog særdeles store beløb i vandafgift på trods af, at vandet er strømmet tilbage i undergrunden eller er blevet udledt sammen med regnvandet.

Med den foreslåede ordning kan eftergivelse over for forbrugeren finde sted, såfremt der er tale om brud på skjulte installationer på ejendomme til boligformål. Det stilles som krav, at ledningsbruddet ikke er opstået forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige bestræbelser på at stoppe bruddet. Endvidere er det et krav, at vandværket eftergiver vandprisen i samme omfang, som told- og skattemyndighederne eftergiver vandafgiften. Da det må anses for vigtigt at bevare vandafgiftslovens - og vandforsyningslovens - incitament til en stadig bedre vedligeholdelse af vandforsyningsledninger og -installationer er der desuden indført en mindstegrænse. Denne er foreslået til forbrugerens årlige normalforbrug med et tillæg på 300 m3. Dette svarer til en selvrisiko for forbrugeren på lige under 2.000 kr.

Lovforslaget giver mulighed for at genoptage gamle vandspildssager, hvor den endelige slutafregning til vandværket skulle betales i 1996 eller senere. Der er alene tale om eftergivelse af den statslige vandafgift.

Forslaget skønnes at medføre et provenutab på 5 - 10 mio. kr. en gang for alle vedrørende gamle sager og 5 mio. kr. pr. år fremover. For vandværkerne skønnes de årlige udgifter ligeledes at udgøre i alt 5 mio. kr. pr. år men faldende, da ledningsnettet løbende forbedres.

Forslaget har beskedne administrative konsekvenser for erhvervslivet og ingen EU-retlige eller miljømæssige konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslaget, skal jeg anbefale det til tingets velvillige behandling.