Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 156

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om hold af slagtekyllinger.

(Lovforslag nr. L 156).

Lovforslaget har til formål at sikre en bedre velfærd for slagtekyllinger, det vil sige kyllinger, der holdes erhvervsmæssigt med henblik på slagtning til brug for konsum.

Lovforslaget bygger på en model fra den arbejdsgruppe om slagtefjerkræ, som jeg nedsatte den 8. oktober 1998. Arbejdsgruppen fremlagde i november 2000 en delrapport om slagtekyllinger.

Et stort velfærdsmæssigt problem for slagtekyllingerne er benproblemer, som bl.a. skyldes deres hurtige vægtforøgelse. Kyllingerne holdes i mange besætninger ved konstant lys næsten 24 timer i døgnet, så de kan æde hele tiden og dermed forøge vægten hurtigt. Det foreslås derfor, at der fastsættes regler for belysningen i kyllingehusene (lysprogrammer). Formålet hermed er bl.a. at give kyllingerne længerevarende hvileperiode, hvilket medvirker til at reducere deres benproblemer.

En anden væsentlig medvirkende årsag til slagtekyllingernes benproblemer er høje belægningsgrader, hvor mange kyllinger skal gå sammen på meget lidt plads. Det foreslås derfor, at der indføres en maksimal belægningsgrad på 40 kg levende kylling pr. kvadratmeter gulvareal.

Da nedsættelse af belægningsgraden i forhold til den nuværende praksis imidlertid vil medføre betydelige økonomiske konsekvenser for de fleste slagtekyllingeproducenter og for følgeindustrien (rugerier og slagterier), indeholder lovforslaget en overgangsperiode på 4 år, hvor producenterne gradvis kan sænke deres belægning fra maks. 44 kg pr. m2 det første år efter lovens ikrafttræden til 40 kg pr. m2 efter fire år.

Kvaliteten af strøelsen har stor betydning for kyllingernes velfærd. Lovforslaget indeholder derfor tillige et krav om, at strøelsesmåtten i hele produktionsperioden skal være løs og tør i overfladen. Kvaliteten af strøelsen er meget afhængig af ventilation og klimastyring i kyllingehusene, og blandt andet for høje temperaturer i husene kan forringe kyllingernes velfærd betydeligt. Der foreslås derfor også et krav om, at ventilationen og klimastyringen skal sikre, at kyllingerne ikke lider skade.

Endvidere foreslås det, at der på kyllingeslagterierne indføres en overvågning af kyllingernes velfærd. Slagteriets embedsdyrlæge, der som led i kødkontrollen fører tilsyn med de levende kyllinger ved ankomsten til slagteriet, skal således i forbindelse med dette tilsyn også løbende vurdere tilstanden af kyllingerne. Denne overvågning på slagterierne foreslås suppleret med en stikprøvebaseret velfærdskontrol ude i kyllingebesætningerne, som foreslås foretaget af dyrlæger fra fødevareregionerne med særlig indsigt i dyrevelfærd.

Endelig foreslås det, at overvågningsordningerne suppleres med et passende sanktionssystem. Lovforslaget giver således fødevareregionerne en række forskellige reaktionsmuligheder.

Overvågnings- og sanktionssystemet foreslås primært finansieret af slagtekyllingeproducenterne, dog med mulighed for at lade en stor del af omkostningerne blive dækket af en sammenslutning af producenter.

Lovforslaget indeholder endvidere bemyndigelsesbestemmelser til justitsministeren til administrativt at fastsætte nærmere regler om ovennævnte forslag, samt om foder- og drikkevandsanlæg og lysintensiteten i kyllingehusene. På baggrund af arbejdsgruppens delrapport er der udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion. Bekendtgørelsesudkastet er optrykt som bilag til dette lovforslag.

Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.