Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 157

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001)

Undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Tilskud og bidrag til undervisning m.v. af svært handicappede elever m.m.).

(Lovforslag nr. L 157).

Lovforslaget fremsættes som en teknisk konsekvens af lov nr. 485 af 31. maj 2000 om ændring af folkeskoleloven, hvorefter kompetencen til at træffe afgørelse om, hvorvidt en elev har behov for særlig hensyntagen eller støtte, pr. 1. august 2000 overgik fra amtsrådet til elevens bopælskommune. Samtidig blev det kommunale takstbeløb hævet væsentligt, således at hovedparten af den vidtgående specialundervisning, som overgik til kommunens ansvar, også økonomisk blev et kommunalt anliggende. Udgifter ud over det kommunale takstbeløb påhviler stadig amtskommunen. Efter ændringen af folkeskoleloven svarer bestemmelserne om opkrævning af bidrag fra amtet og refusion fra bopælskommunen i lovene om de frie skoler ikke længere til udgifts- og ansvarsfordelingen.

Lovforslagets hovedformål er at præcisere i lovgivningen for de frie skoler (frie grundskoler, frie kostskoler, private gymnasier og hf-kurser), at de kommunale og amtskommunale bidrag til staten svarer til den ændrede byrdefordeling mellem kommuner og amtskommuner.

I lovene, der er omfattet af lovforslaget, er der fastsat bestemmelser om ydelse af tilskud m.v. til undervisning af svært handicappede elever og om opkrævning af bidrag fra kommune og amt.

Lovforslaget berører ikke, at staten yder tilskud til skolerne til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af svært handicappede elever på baggrund af skolernes ansøgning vedrørende den enkelte elev.

Kommunerne skal i fremtiden betale bidrag til staten for udgifter til svært handicappede elever på frie grundskoler og frie kostskoler i det omfang, udgifterne ikke overstiger det kommunale takstbeløb. Bidraget vil ud fra en gennemsnitsbetragtning indgå i de generelle kommunale bidrag. Amterne betaler bidrag til staten for de udgifter, der overstiger det kommunale takstbeløb. Efter ønske fra Amtsrådsforeningen betales de faktiske udgifter vedrørende den enkelte elev.

De økonomiske konsekvenser af forhøjelsen af det kommunale takstbeløb er allerede indregnet i det kommunale og amtskommunale bloktilskud og indarbejdet på FL 2000 med virkning fra 1. august 2000 og indbudgetteret i budgetoverslagsårene. Statens samlede tilskud til skolerne er uberørt af takstforhøjelsen og de ændrede kommunale og amtskommunale bidrag. Det foreliggende lovforslag har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for hverken staten, amterne eller kommunerne.

For de frie grundskoler og frie kostskoler er der ved tekstanmærkninger på finanslov 2000 (nr. 129 og 130) skabt hjemmel til, at lovenes bestemmelser om statens opkrævning af bidrag fra amtskommunerne og om amternes adgang til at kræve delvis refusion af bopælskommunen for afholdte bidragsudgifter, ikke skal følges efter den 1. august 2000. Desuden er der hjemmel til hos amterne at opkræve det konkrete beløb, der overstiger det kommunale takstbeløb.

For frie kostskoler bestemmer lovforslaget i overensstemmelse med tekstanmærkningen, at det kommunale bidrag for den almindelige undervisning er forhøjet på finansloven med den gennemsnitlige statslige udgift til tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever på efterskoler og de elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er under 18 år.

For frie grundskoler foreslås i lovforslaget, at statens tilskud til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, som ikke overstiger det kommunale takstbeløb, skal tages af det generelle driftstilskud til alle frie grundskoler. Det svarer til den gældende ordning for tilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og vikarudgifter m.v.

På længere sigt er det et spørgsmål, om den nuværende sondring mellem almindelig specialundervisning og undervisning af svært handicappede elever kan opretholdes, sådan som det er forudsat i lovforslaget. Det må imidlertid afvente konkrete erfaringer, og derfor foreslås en revision af lov om frie grundskoler samtidig med den lovrevision, der er lagt op til i lov om folkeskolen.

Det vil i forbindelse med forhøjelsen af de kommunale bidrag for elever på frie grundskoler pr. 1. august 2003 eller senest ved lovens revision blive overvejet, om det hidtil gældende niveau for beregning af statens tilskud pr. årselev i frie grundskoler som 75 pct. af udgiften pr. elev i folkeskolen skal ændres.

For private gymnasier og hf-kurser foreslås, at amternes bidrag til staten for ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever skal svare til de konkrete udgifter pr. elev.

Efter forslaget indføres hjemmel for undervisningsministeren til at udlægge administrationen af tilskud til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter til undervisning af elever med svære handicap til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Ved udlægningen til styrelsen foreslås, at der indføres samme mulighed for at klage over styrelsens afgørelse om støtte for elever ved de frie skoler som for elever ved de videregående uddannelser. En eventuel udlægning af administration forventes ikke at indebære en ændring af tilskudsadministrationen i øvrigt.

Baggrunden herfor er anført i de almindelige bemærkninger til lov nr. 484 af 31. maj 2000 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser: "Det er tanken på længere sigt at samle al ekspertise og administration af specialpædagogisk støtte inden for Undervisningsministeriet i styrelsen.".

Idet jeg henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.