Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001) - L 152

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2001)

Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til Museumslov.

(Lovforslag nr. L 152).

Museernes grundlæggende opgave er at give befolkningen adgang til kultur- og naturarven, herunder at belyse den kultur- og naturhistoriske udvikling i Danmark og i verden omkring os. Den informationsteknologiske udvikling og globaliseringen giver det danske samfund og dansk kultur nye muligheder og nye udfordringer, som museernes skal bidrage til at udnytte og finde svar på.

Det overordnede formål med loven er at give museerne bedre vilkår for at løse disse opgaver, samt for at videreudvikle rollen som moderne videns- og oplevelsescentre, der bidrager til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling. Loven er således et element i regeringens indsats i tilknytning til udviklingen af informations- og videnssamfundet. Ved en ændring af formålsbestemmelsen er der lagt vægt på museernes indsats i et kulturelt mangfoldigt samfund.

Lovforslaget har følgende hovedpunkter

1. Skærpede krav til museumsfaglig kvalitet og standard for at der kan ydes statstilskud til museets drift.

Den kommende museumsstyrelse vil ved en løbende kvalitetsvurdering påse, at museerne opfylder betingelserne for statsanerkendelsen. Kvalitetsvurderingen vil have karakter af rådgivning, men vil, såfremt det konstateres, at et statsanerkendt museum ikke har rettet op på alvorlige mangler i varetagelsen af ansvarsområdet, kunne danne grundlag for en fratagelse af statsanerkendelsen.

Som noget nyt understreges det i loven, at det er en betingelse for modtagelse af tilskud, at museerne tilstræber størst mulig tilgængelighed for handicappede samt formidler til børn og unge. Dette skal bl.a. ses i lyset af kulturministerens handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen, der blev offentliggjort i november 1999, samt i lyset af regeringens børnekulturpolitiske redegørelse, der blev fremlagt i oktober 1999.

Det er intentionen, at landets museer skal spille en aktiv rolle for at give børn de bedst mulige kulturelle vilkår og muligheder. Børn skal opleve museerne som en del af deres kultur, og det enkelte museum under hensyn til dets karakter må vurdere sin virksomhed i relation til børn.

Det tilstræbes, at museerne gøres mere tilgængelige for handicappede ved at der skabes størst mulig fysisk tilgængelighed, tilgængelig formidling og tilgængelighed til udvalgte dele af samlingerne for alle personer med handicap.

Disse elementer vil indgå i museumsstyrelsens kvalitetsvurdering og ved vurderingen af, om der kan ydes statsligt tilskud.

Som følge af de skærpede kvalitetskrav vil det økonomiske grundlag for de statsanerkendte museer blive styrket. Loven indeholder følgende elementer, der alle har til formål at styrke museernes økonomi

Minimum for det ikke-statslige tilskud til det enkelte museum vil blive forhøjet fra de nuværende 750.000 kr. til 1,2 mio. kr. i 2004. Der etableres en overgangsordning, således at det nye minimumsgrundlag skal været nået i 2004.

Der etableres en midlertidig ophjælpningspulje på 1,0 mio. kr. årligt i 2002-2004 for at lempe overgangen for visse museer, der i dag modtager et relativt beskedent ikke-statsligt tilskud.

Der gennemføres en særlig løsning, således at der ved fastsættelse af minimum kan tages hensyn til museer på små øer.

Maksimum for det ikke-statslige tilskud, der kan udløse et statstilskud, forhøjes fra det nuværende 1,9 mio. kr. til 2,2 mio. kr. for det enkelte museum. Dette indebærer en højere statslig andel af tilskuddet til større museer.

Det indgår i lovens økonomiske grundlag, at den statslige bevilling til tilskudsformål vil blive forhøjet under hensyn til de ovennævnte forslag.

2. Der sker ved loven en tydeliggørelse af de tre museumskategoriers særlige egenskaber (kulturhistoriske museer, kunstmuseer og naturhistoriske museer). Det betones, at museerne skal samarbejde inden for de enkelte kategorier og mellem kategorierne.

Der etableres en hovedmuseumsfunktion for det naturhistoriske område, samt en mulighed for at beskytte usædvanlige naturhistoriske genstande i forbindelse med foretagelse af jordarbejder. Endelig bliver bestemmelsen om naturhistoriske fund af enestående karakter, såkaldt danekræ, præciseret således, at den er parallel med ordningen for danefæ.

3. Ved loven etableres en ordning, som tilskynder til en inddragelse af museerne i den fysiske planlægning og til, at konsekvenserne for kulturarven af et påtænkt anlægsarbejde belyses så tidligt som muligt.

Inddragelsen af museerne i den fysiske planlægning skal medvirke til, at museerne kan gøre opmærksom på tilfælde, hvor kulturarven er truet af planlagte projekter, og at f.eks. arealer, hvor der er kendte og væsentlige fortidsminder under jordoverfladen, i videst muligt omfang friholdes for anlægsaktiviteter, skovrejsning mv.

Tilsvarende vil inddragelsen af museerne i planlægningen af konkrete jordarbejder på landjorden skabe bedre mulighed for, at arbejderne tilrettelægges, så de ikke berører kulturarven. Dette kan fx ske i forbindelse med placering af byggefeltet eller ved friholdelse af afgrænsede arealer for dybdepløjning.

Det forventes, at et større hensyn til kulturarven i den fysiske planlægning og i tilrettelæggelsen af anlægs- og jordarbejder vil betyde, at behovet for arkæologiske udgravninger mindskes. Det er således en målsætning, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger til sikring af bevaringsværdier i jorden bliver mindsket.

4. Loven indeholder en omlægning af finansieringsprincipperne for den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed, således at det som udgangspunkt vil være den anlægsansvarlige - f.eks. en bygherre, en lodsejer, eller en gårdejer - der skal finansiere gennemførelsen af en eventuelt nødvendig arkæologisk undersøgelse.

Formålet med omlægningen er, at der i tilknytning til såvel offentlige som private jordarbejder skal etableres et økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage museerne så tidligt som muligt i anlægsprocessen. En tidlig inddragelse vil også kunne medvirke til at mindske risikoen for standsning af arbejder på grund af fund af væsentlige bevaringsværdier.

Det er således forudsat i ordningen, at en offentlig eller privat anlægsansvarlig vil kunne indhente en udtalelse fra et museum om risikoen for at ødelægge væsentlige bevaringsværdier ved det pågældende jordarbejde.

Kulturministeriet vil fortsat finansiere arkæologiske undersøgelser i en række tilfælde, bl.a. når udgravninger er forårsaget af almindelig dyrkning af landbrugsafgrøder og almindelig skovdrift.

Den foreslåede finansieringsordning vil endvidere blive kombineret med en målrettet tilskudsordning, der kan tage hensyn til situationer, hvor udgiften til arkæologiske undersøgelser i forbindelse med anlægsarbejder må anses for uforholdsmæssig stor.

Omlægningen af finansieringsprincipperne vil således ikke medføre en mindskelse af det statslige økonomiske engagement i den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed.

5. Der oprettes en museumsstyrelse, der som udgangspunkt vil overtage alle museumsnævnets nuværende opgaver samt de opgaver, som Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat løser i dag. Hertil kommer de registeropgaver, som løses af de to hovedmuseer, Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst samt evt. visse opgaver af administrativ karakter fra Kulturministeriets departement.

Baggrunden for at etablere en museumsstyrelse er bl.a. ønsket om at styrke fagligheden i betjeningen af ministeren og forvaltningen på området. Det er således forudsat at museumsstyrelsen vil medvirke til at fremme helhedstænkning og fleksibilitet samt styrke tværgående initiativer og udviklingsprojekter.

6. Efter drøftelser med Amtsrådsforeningen foreslås det, at det fremover vil være amternes opgave at drive museumsrådene, der har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i det pågældende amt.

7. Som følge af omorganiseringen af den statslige marinarkæologiske registrerings- og undersøgelsesvirksomhed overføres anmeldelsespligten vedrørende den marinarkæologiske kulturarv fra naturbeskyttelsesloven til museumsloven.

På vegne af miljø- og energiministeren foreslås en ændring naturbeskyttelsesloven som følge af den nævnte opgaveoverførsel. Endvidere foreslås en præcisering af hjemmelsgrundlaget for beskyttelsen af den marinarkæologiske kulturarv samt en mulighed for at dispensere for alderskriteriet på 100 år i naturbeskyttelseslovens § 14.

Der er i forbindelse med loven tilstræbt sammenhæng mellem de to lovgivningskomplekser og en tydeliggørelse af ansvars- og kompetencefordelingen mellem de statslige myndigheder.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.