Legislator Case Law & Legislation
20001XX00272 DK

Skriftlig fremsættelse (1. februar 2001) - L 148

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 148 Valid

Skriftlig fremsættelse (1. februar 2001)

Finansministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension. (Pensionsrettigheder i relation til statslig ansættelse i de andre nordiske lande m.v.).

(Lovforslag nr. L 148).

Lovforslaget er begrundet i en forventet ændring af den nordiske pensionsoverenskomst fra 1973 om samordning af pensionsrettigheder ifølge statslige pensionsordninger.

Ved den gældende nordiske pensionsoverenskomst får en statstjenestemand mulighed for, såfremt visse krav er opfyldt, at "bygge" videre på de allerede optjente pensionsrettigheder - antal pensionsalderår - fra et andet nordisk land. Dette slutlønsprincip indebærer, at ansættelse i de nordiske land - i forhold til pensionsrettigheder - bliver betragtet som et uafbrudt ansættelsesforløb, og at det land, hvori pensioneringen sker, udbetaler hele pensionen.

Da den faktiske beregning af pensionen sker efter de nationale regler, er der opstået skævheder i pensionsdækningen for den enkelte tjenestemands samlede pension, således at den pågældende får enten overdækning eller underdækning. Denne skævhed i pensionsdækningen skyldes, at der siden 1970 erne - i de nordiske landes pensionssystemer er sket en forskydning i den pensionsdækning, som opnås i henholdsvis det sociale pensionssystem, tillægspensionssystemet og tjenestepensionssystemet for statsansatte.

Ved den reviderede overenskomst ændres slutlønsprincippet til et princip om, at hvert land skal betale den pension, tjenestemanden har optjent i det pågældende land på grundlag af den løn, tjenestemanden havde ved fratrædelsen i dette land.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →