Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001) - L 147

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2001)

Finansministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2000.

(Lovforslag nr. L 147).

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har således en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion.

Bevillingsændringer

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2000 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

Tillægsbevillingslovforslaget for 2000 indeholder bevillingsændringer for i alt 1.739 mio. kr. i forhold til finansloven for 2000. Dette var medtaget i skønnet over statsfinanserne i den seneste budgetoversigt fra december 2000.

Det ses i tabel 1, at bevillingsændringerne på FTB00 især skyldes andre bevillingsforslag samt aktstykker.

Tabel 1. Fordeling af tillægsbevillingsforslaget på kategorier

Mill. kr.

Ny lovgivning

-873,0

Aktstykker

-1.062,1

Overførsel mellem ministerområder

-

Overførsel mellem hovedkonti

-

Dispositionsbegrænsninger

-669,2

Direkte efterbevilling

371,4

Andre bevillingsforslag

3.971,9

I alt

1.739,0

Ændringer der ikke indgår i FTB

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes

Opsparing og forbrug af opsparing

Ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter m.v.

Almindeligt mindreforbrug mv.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre budgetoversigter, som Finansministeriet har udsendt i løbet af 2000. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene over statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på TB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det senest skøn i budgetoversigterne fra 1997 til 2000.

Tabel 2. DAU-saldoen for 1997-2000, FTB, decemberskøn, samt statsregnskabet (mia. kr.)

1997

1998

1999

2000

FTB

-9,2

16,7

-0,3

17,4

Skøn, december

3,0

22,9

4,6

30,5

Regnskab

7,6

31,4

9,1

-

I forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet i maj 2001 vil der blive gjort endelig status for statsfinansernes udvikling i 2000.

Bevillingsændringer i 2000

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2000 udviser merudgifter på driftsudgiftsbudgettet på 1.357,4 mill. kr., mindreindtægter på indtægtsbudgettet på 818,7 mill. kr., og mindreudgifter på anlægsbudgettet på 437,1 mill. kr. jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over statsbudgettet, FTB 2000

Mill. kr.

Udgift

Indtægt

Anlæg

Folketinget mv.

25,3

-

-

Statsministeriet

-0,1

-

-

Udenrigsministeriet

506,5

-

-32,5

Finansministeriet

-371,8

984,9

-

Økonomiministeriet

0,3

-

-

Skatteministeriet

21,1

11,1

-1,0

Justitsministeriet

81,8

-

-2,2

Forsvarsministeriet

717,9

-

-608,0

Indenrigsministeriet

1.488,2

-

13,5

By- og boligministeriet

74,0

14,3

53,6

Socialministeriet

-152,2

-

-

Sundhedsministeriet

126,0

-

-2,5

Arbejdsministeriet

96,9

-

-0,4

Forskningsministeriet

-70,9

-31,0

18,1

Undervisningsministeriet

300,1

-

-29,4

Kulturministeriet

-57,8

-

-7,3

Kirkeministeriet

-0,1

-

1,5

Miljø- og Energiministeriet

205,3

-

-19,6

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

258,2

-

-46,7

Erhvervsministeriet

-475,2

0,6

-

Trafikministeriet

164,1

1.226,4

175,8

Arbejdsmarkedsfond

-

-

Generelle reserver

-430,2

-3.000,0

50,0

Pensionsvæsenet

-

-

-

Renter

-

-

-

Skatter og afgifter

-1.150,0

-25,0

-

I alt

1.357,4

-818,7

-437,1

De væsentligste bevægelser på udgifts- og indtægtsbudgetterne gennemgås i det følgende.

Oversigt over bevægelser på udgiftsbudgettet

Driftsudgiftsbudgettet

Merudgiften på Udenrigsministeriets område skyldes primært overførsel fra Erhvervsministeriet i forbindelse med oprettelsen af Danmarks Eksportråd.

Mindreudgiften på Finansministeriets område skyldes hovedsageligt overførsel af reserver fra Dansk Tipstjeneste samt forlig med den Danske Bank om Færøbanksagen, jf. akt. 190 23/3 2000.

Merudgiften på Forsvarsministeriets område skyldes primært materielinvesteringer i henhold til forsvarsforliget for 2000-2004 samt merudgifter til internationale opgaver.

Merudgiften på Indenrigsministeriets område skyldes overvejende merudgifter på 0,3 mia. kr. til indkvartering og underhold af asylansøgere og udskudt repatriering af Kosovo-nødstedte samt merudgifter på 0,1 mia. kr. til danskundervisning af udlændinge. Hertil kommer merudgifter som følge af midtvejsregulering af bloktilskuddet.

På Socialministeriets område skyldes mindreudgiften overvejende regulering af det kommunale bloktilskud på socialministeriets område, samt overførsler til Arbejds- og Undervisningsministeriet, til finansiering af merudgifter ved lovforslag på de to ministeriers områder. Hertil kommer merudgifter som følge af fremrykning af etableringen af sikrede pladser til utilpassede unge, jf. akt 49 16/11 2000.

På Arbejdsministeriets område skyldes merudgiften hovedsageligt at der afsættes en pulje på 0,1 mia. kr. til supplerende tilskud til servicejobs.

Merudgiften på Undervisningsministeriets område skyldes primært ændret aktivitet i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse.

Merudgiften på Miljø- og Energiministeriets område skyldes overvejende tilskud til nødlidende varme- og kraftvarmeværker.

På Fødevareministeriets område er der en mindreindtægt på 0,2 mia. kr. som følge EU-kommissionens underkendelser på eksportstøtteområdet, jf. akt 85 28/11-2000.

På Erhvervsministeriets område er årsagen til mindreudgiften, at der overføres 0,1 mia. kr. til Udenrigsministeriet, som følge af etableringen af Danmarks Eksportråd. Hertil kommer, at der optages en merindtægt på 0,4 mia. kr., som følge af opløsningen af Danmarks Eksportfinansieringsfond. Der er merudgifter som følge af et ekstraordinært kapitalindskud på 0,1 mia. kr. til Garantifonden for Skibsbygning til dækning af hensættelser på tab

Merudgiften på Trafikministeriets område skyldes primært et tilskud til privatbanerne på 0,1 mia. kr. som kompensation for skattebetaling ved gældseftergivelse samt et kapitalindskud på 0,2 mia. kr. i Combus a/s. I modsat retning trækker udmøntning af pinsepakkepuljen.

Mindreudgiften på Skatte- og afgiftsområdet skyldes primært en nedsættelse af Danmarks BNI-bidrag til EU som følge af vedtagelsen af tillægs- og ændringsbudgettet for 2000.

Anlægsbudgettet

Mindreudgiften på Forsvarsministeriets område på 0,6 mia. kr. skyldes hovedsageligt, at der overføres anlægsbevillinger indenfor ministerområdet til finansiering af merudgifter på driftsudgiftsbudgettet.

Merudgiften på Trafikministeriets område skyldes primært udmøntning af pinsepakkepuljen til Svendborgbanen og Ringbanen.

Oversigt over bevægelser på indtægtsbudgettet

På Finansministeriets område skyldes merindtægten primært en overførsel på 1,0 mia. kr. fra Hypotekbankens reserver, jf. akt 53 af 29/11-2000.

Merindtægten på Trafikministeriets område skyldes primært salg af statens aktier i Københavns Lufthavn A/S, overdragelse af Esbjerg Statshavn til Esbjerg Kommune samt ekstraordinært udbytte fra Post Danmark.

Mindreindtægten på de generelle reserver opstår ved en nulstilling af reserverne.

Folketingets videre behandling af forslag til lov om tillægsbevilling

Ovenfor er givet en kortfattet gennemgang af de væsentligste årsager til bevillingsændringerne i 2000, som de kommer til udtryk i forslaget til tillægsbevillingslov for 2000. Der henvises i øvrigt til lovforslagets enkelte bevillingsforslag med de dertil hørende anmærkninger.

Forslaget til lov om tillægsbevilling anbefales til Folketingets velvillige behandling.