Skriftlig fremsættelse (10. januar 2001) - L 138, L 139

Skriftlig fremsættelse (10. januar 2001)

Erhvervsministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven).

(Lovforslag nr. L 138).

Forslag til lov om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om erhvervsdrivende virksomheder, lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer. (Ændringer som følge af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v.).

(Lovforslag nr. L 139).

Lovforslagene, hvoraf sidstnævnte er et følgelovsforslag til førstnævnte primært indeholdende konsekvensændringer i andre love, har til formål at modernisere lovgivningen for årsregnskaber. Reglerne i den gældende årsregnskabslov og årsregnskabsbekendtgørelse har på en række fundamentale områder været uændret siden årsregnskabslovens fremkomst i 1981, og er således ikke fulgt med den betydelige udvikling i udlandet, herunder ikke mindst i de internationale regnskabsstandarder.

I de kommende år må man forvente en stærk international påvirkning af den danske økonomi. Den stigende internationalisering vil kræve, at der i større og større omfang indføres internationale regnskabsregler.

Samtidig er der kommet nye brugere af årsregnskaber. Disse nye brugere har ofte ikke den samme baggrund i regnskabsvæsen som de traditionelle regnskabsbrugere. Dette kræver, at såvel indholdet i årsregnskaber i traditionel forstand, men også indholdet i det stigende antal af andre beretninger om virksomhedens forhold, som hører naturligt sammen med årsregnskabet, skal være endnu mere rettet mod brugere med mindre regnskabsteknisk kunnen. Blandt andet derfor har verbal og ikke-finansiel information i langt højere grad end tidligere betydning, når regnskabsbrugere skal træffe økonomiske beslutninger om virksomheden.

Disse udviklingstræk gør det nødvendigt at ændre de nuværende regnskabsregler væsentligt, så danske virksomheder kan aflægge årsregnskaber m.v. med kvalitet på højde med og efter samme standarder som udenlandske virksomheder. Derved kan virksomhederne bedre drage fordel af finansiering via de udenlandske kapitalmarkeder, ligesom rapporteringen kan danne grundlag for kreditvurdering i forbindelse med international samhandel.

Grundlaget for lovforslagene er stadig de europæiske selskabsdirektiver. Ved at udnytte 4. direktivs rummelighed er der indført en række elementer fra det værdibaserede regnskabskoncept, som er det koncept, der nu anvendes internationalt. Det værdibaserede regnskabskoncept medfører, at årsregnskabet i højere grad skal sigte mod at opgøre virksomhedens reelle værdier fremfor som tidligere alene at tage udgangspunkt i historiske kostpriser.

Værdibaserede og fremadrettede regnskaber reducerer ikke nødvendigvis regnskabsoplysningernes pålidelighed. Markederne for mange aktiver og forpligtelser har nemlig de senere år udviklet sig og udvikler sig stadig så meget, at virksomhederne i fremtiden langt bedre kan opgøre aktivers og forpligtelsers værdi til markedsbaserede værdier.

Den internationale standardudstedende organisation, International Accounting Standards Committee, har udviklet en række regnskabsstandarder på kerneområderne for regnskabsrapportering. Den internationale sammenslutning af børstilsyn, International Organisation of Securities Commissions, er gået ind for disse kernestandarder som et regelsæt for alle børsnoterede virksomheder, uanset på hvilken fondsbørs virksomheden er noteret. International Accounting Standards Committee viderefører arbejdet med henblik på at udvikle standarder på alle områder. Deres standarder bygger på det værdibaserede koncept.

Europakommissionen har taget de internationale regnskabsstandarder til sig og har foreslået, at alle børsnoterede selskaber i EU skal følge standarderne. Lovforslagene skal ses i lyset af, at også andre virksomheder end de børsnoterede vil have behov for at leve op til mere værdibaserede principper i regnskabsrapporteringen.

Forslaget til en ny årsregnskabslov bygger på en rapport fra Regnskabsrådet, som er et rådgivende organ for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på regnskabsmæssige emner. Forslaget følger i det store hele konklusionerne i rapporten.

Lovforslagenes væsentligste elementer er

Administrative lettelser

- Afskaffelse af pligten til at aflægge driftsøkonomisk årsregnskab for små virksomheder uden begrænset hæftelse og visse meget små virksomheder med begrænset hæftelse.

- Årsregnskabsloven bygges op efter en byggeklodsmodel, som bevirker, at loven især for de små virksomheder bliver mere overskuelig.

- Alle bestemmelser vedrørende årsregnskaber samles i én lov. Dog vil de finansielle virksomheder fortsat være omfattet af særlovgivning på Finanstilsynets område.

- Afskaffelse af kravet om to revisorer i børsnoterede og statslige selskaber.

Internationalisering

- Årsregnskabsloven tilpasses i stor udstrækning de grundlæggende principper i de internationale regnskabsstandarder IAS (International Accounting Standards). På denne måde sikres det, at danske virksomheder kan følge den internationale udvikling på regnskabsområdet.

- Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte pligt for de børsnoterede selskaber til at følge IAS fuldt ud. Dette er i tråd med tendensen i andre europæiske lande og de udmeldinger, som er kommet fra EU-kommissionen.

- Der bliver givet mulighed for, at årsregnskabslovens rammer kan udfyldes med standarder. Standarderne vil skulle udstedes af et privat organ udpeget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. De fleste andre europæiske lande har i lighed med USA og andre industrialiserede lande allerede et sådant standardudstedende organ.

Modernisering

- Årsregnskabet vil i højere grad vise virksomhedens reelle værdier. Balancen bliver mere aktuel, særlig med hensyn til de finansielle aktiver, og flere immaterielle aktiver, herunder goodwill, skal indgå i balancen.

- Mellemstore og store virksomheder skal give yderligere oplysninger om de risici, virksomheden er udsat for. Herudover skal de give oplysninger om deres videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening.

- Mellemstore og store virksomheder skal beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå.

- Indsendelsesfristen for årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forkortes med én måned. Dette sker for at sikre regnskabsbrugerne aktuelle oplysninger.

I lovforslagene indgår endvidere en modernisering af reglerne om elektronisk indberetning m.v., der i overensstemmelse med regeringens erhvervsstrategi .dk21 skal fremme den digitale forvaltning (e-administration).

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og bemærkningerne til disse, skal jeg anbefale forslagene til Folketingets velvillige behandling.