Legislator Case Law & Legislation
20001XX00128 DK

Skriftlig fremsættelse (17. november 2000) - L 117

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 117 Valid

Skriftlig fremsættelse (17. november 2000)

Sundhedsministeren (Sonja Mikkelsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om offentlig sygesikring. (Midlertidig ophævelse af regler om ydelse af medicintilskud til patienter efter europæiske gennemsnitspriser og indførelse af midlertidige regler om prisfastsættelse).

(Lovforslag nr. L 117).

Lovforslaget har til formål at sikre patienterne mod uforudsete stigninger i egenbetalingen efter indførelse af ordningen med beregning af tilskud til lægemidler på grundlag af europæiske gennemsnitspriser. Den nævnte ordning blev gennemført ved lov nr. 469 af 31. maj 2000.

Mod forventning har medicinindustrien ikke nedsat de danske priser til det europæiske gennemsnitsniveau i det omfang, det var forudsat ved lovens vedtagelse. På denne baggrund foreslås det at suspendere de gældende regler om, at tilskuddets størrelse er afhængig af den europæiske gennemsnitspris og at tilskud til lægemidler bortfalder, hvis den danske pris overstiger det nord- og mellemeuropæiske gennemsnit. Reglerne suspenderes frem til den 25. juni 2001.

Samtidig sikrer lovforslaget, at ophævelsen ikke indebærer forøgede udgifter for den offentlige sygesikring gennem en midlertidig regulering af prisfastsættelsen på tilskudsberettigede lægemidler.

Dette sker dels ved midlertidigt at fastlåse priserne på det niveau, som virksomhederne har anmeldt ved lovforslagets fremsættelse, dels ved midlertidigt at nedsætte prisen på tilskudsberettigede lægemidler, såfremt den anmeldte pris overstiger den europæiske gennemsnitspris.

De midlertidige prisforanstaltninger udløber ligeledes den 24. juni 2001.

Den administrativt fastsatte tidsplan for indberetning af europæiske lægemiddelpriser vil blive fremrykket, således at alle virksomheder skal have indberettet deres priser senest den 31. december 2000.

Sundhedsministeriet vil iværksætte et udvalgsarbejde med deltagelse af Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Danmarks Apotekerforening og Den almindelige danske Lægeforeningen blandt andet med henblik på at anvise modeller til sikring af målsætningen om at sikre priserne i Danmark på det europæiske niveau.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →