Legislator Case Law & Legislation
20001XX00122 DK

Skriftlig fremsættelse (15. november 2000) - L 116

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 116 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. november 2000)

Forskningsministeren (Birte Weiss)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om Danmarks Tekniske Universitets. (DTU) overgang til selveje.

(Lovforslag nr. L 116).

Universitetsloven af 1999 var båret af en bestræbelse på at kunne imødekomme det enkelte universitets ønske om individuel organisering. Universitetsloven er således en ramme, som giver mulighed for en rig variation af styrelsesindretninger. Danmarks Tekniske Universitet har ønsket at benytte denne mulighed og har overfor Forskningsministeriet ansøgt om at blive et selvejende universitet.

Danmarks Tekniske Universitet er et erhvervsrettet universitet. Universitetets mål er at levere sit bidrag til grundforskning og til, at dansk erhvervsliv fortsat kan være i front i en verden, hvor viden og innovation spiller en stadigt stigende rolle. Derfor skal studiemiljøerne tiltrække studerende, der kan matche de deraf afledte krav, og universitetets forskning skal skabe grundlaget for den erhvervsudvikling, der er så betydningsfuld for dansk velfærd.

Det er forventningen, at lovforslaget om DTUs overgang til selveje kan medvirke til at skabe nye, attraktive studiemiljøer, som kan tiltrække flere studerende og styrke forskningen inden for de teknisk - naturvidenskabelige fagområder i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Lovforslaget giver mulighed for, at DTU kan påbegynde en tiltrængt modernisering af DTU samtidig med, at DTU får øgede frihedsgrader i forvaltningen af kapitalapparatet.

Lovforslaget opstiller rammerne for DTUs kapitalforhold og tilskudsforvaltning ved overgang til selvejende institution. DTU vil fortsat være omfattet af universitetsloven med de afvigelser, der følger af lovforslaget. Det vil sige, at konsistorium og det interne akademiske demokrati opretholdes.

I forbindelse med selvejet vil der være behov for en række dispensationer i henhold til universitetslovens bestemmelser. Universitetet vil fortsat være en del af den offentlige forvaltning. Som konsekvens af overgangen til selveje vil den øverste myndighed på DTU blive en bestyrelse, som ansætter en rektor til at varetage den daglige ledelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg hermed at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →