Legislator Case Law & Legislation
20001XX00113 DK

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 83

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 83 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000)

Undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Udvidelse af dispensationsadgang).

(Lovforslag nr. L 83).

Forslaget er et led i aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2001.

Forslaget går ud på at lempe adgangen til at give dispensation til mere end et års forløb på en produktionsskole.

Efter den gældende lov om produktionsskoler kan der højst ydes statstilskud til et års produktionsskoleophold, men de enkelte skoler kan i særlige tilfælde give dispensation til medregning af ophold af længere varighed. Adgangen hertil er imidlertid begrænset, idet dispensationer kun kan gives inden for en kvote på 5 pct. af vedkommende skoles årselevtal i det forudgående finansår.

Det har vist sig, at denne kvote ikke er tilstrækkelig til at imødekomme behovet for dispensationer til den særlige gruppe af unge, der har brug for et længerevarende forløb på en produktionsskole.

Forslaget går derfor ud på at forhøje dispensationskvoten fra 5 til 10 pct.

Forhøjelsen forventes at medføre en aktivitetsforøgelse på maximalt 258 årselever, såfremt den forhøjede kvote bruges helt op. Dette vil betyde en merudgift for staten på maximalt 30,2 mio. kr.

Forhøjelsen vil endvidere medføre en kommunal merudgift til kommunale bidrag til produktionsskoledeltagere. Denne merudgift vil maximalt blive på 5,6 mio. kr., såfremt dispensationskvoten bruges helt op.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →