Legislator Case Law & Legislation
20001XX00108 DK

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 107

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 107 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000)

Arbejdsministeren (Ove Hygum)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Permanentgørelse af forsøgsordninger).

(Lovforslag nr. L 107).

Loven trådte i kraft den 1. juni 1998 og samlede de gældende ordninger for handicappede (fortrinsadgang til ledige stillinger inden for det offentlige og personlig assistance til handicappede i erhverv), samtidig med at der blev hjemmel til at iværksætte to forsøgsordninger - personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse og en isbryderordning for nyuddannede personer med et handicap. Forsøgsordningerne udløber med udgangen af 2000, og lovforslaget betyder, at de gøres permanente.

De nærmere regler for forsøgsordningerne har været fastsat i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. men fastsættes med lovforslaget i loven.

Ordningen med personlig assistance under efter- og videreuddannelse giver beskæftigede personer med et handicap bedre mulighed for at vedligeholde deres kvalifikationer på lige fod med andre beskæftigede, og ordningen med løntilskud ved ansættelse bryder den barriere handicappede kan have i forbindelse med nyansættelse, når de på grund af handicappet ikke har fået erhvervserfaring under studiet, og dermed ikke kan dokumentere at de har tilstrækkelige forudsætninger for at fungere på en arbejdsplads.

Ordningerne er vigtige redskaber i arbejdet med at få flere handicappede i beskæftigelse primært på ordinære vilkår men også i job på særlige vilkår.

Lovforslaget indeholder derudover nogle mindre justeringer af de gældende regler.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →