Legislator Case Law & Legislation
20001XX00100 DK

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000) - L 104

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 104 Valid

Skriftlig fremsættelse (10. november 2000)

Arbejdsministeren (Ove Hygum)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg. (Udvidelse af dagpengeberettigede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til 8 uger i konkrete tilfælde indenfor arbejdsmarkedsuddannelser).

(Lovforslag nr. L 104).

Forslaget er led i justeringer inden for lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik til opfølgning af aftalen om FL 2000 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det radikale Venstre), Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti med det formål at give mulighed for at dagpengeberettigede lediges selvvalg kan udvides indenfor konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, der i dag er af mellem 6 8 ugers varighed.

Det er hensigten, umiddelbart at udnytte bemyndigelsen i forslaget til at udvide selvvalgsretten til 2 transportuddannelser personbefordring med busser over 9 personer og godstransport med lastbil over 3500 kg.

Med ret til selvvalgt uddannelse i disse tilfælde følger godtgørelse m.v.

Selvvalgt uddannelse finansieres indenfor rammerne af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, og statens tilskud hertil er derfor øget med 15 mill. kr.

Forslaget indeholder herudover et par mindre tekniske ændringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, der vedrører klageadgang over afslag på godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og afskaffelse af foreløbige uddannelsesplaner.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →