Skriftlig fremsættelse (1. november 2000) - L 71

Skriftlig fremsættelse (1. november 2000)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven. (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

(Lovforslag nr. L 71).

Lovforslaget er et led i en pakke af lovforslag, der skal ses under ét. Pakken indeholder en række initiativer til en mere neutral beskatning af pensionsopsparing, forbedrede muligheder for placering af pensionsopsparing i aktier, en løsning af rentegarantiproblemet og en styrkelse af aktiemarkedet. Pakken består ud over dette lovforslag af to lovforslag fremsat af økonomiministeren: Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade (Administration af forsikringsbestande, fleksibelt aktieloft og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber) og forslag til lov om Innovationsforeninger.

Regeringen foreslår på provenuneutral basis at fuldføre den omlægning, der blev påbegyndt med Pinsepakken. Den fortsatte internationalisering og internationale prisdannelse på aktier, obligationer og andre aktiver ændrer afgørende grundlaget for forskelle i beskatningen. Regeringen foreslår derfor, at den lave skattesats på afkast af aktier hæves. Til gengæld foreslås det, at skattesatsen på andet afkast sænkes. Dermed vil fremtidigt afkast af pensionsopsparing blive beskattet med en ensartet sats på 15 pct. For det andet foreslås det at gøre aktieloftet fleksibelt, således at det for fremtiden vil være det enkelte instituts soliditet, som afgør, hvor stor en andel af formuen, der kan placeres i aktier.

Omlægningen vil neutralisere rentegarantiproblemet. Omlægningen er således en udmøntning af det tilsagn, regeringen gav i bemærkningerne til lovforslaget fra Pinsepakken, hvor man udskiftede realrenteafgiften med den nuværende pensionsafkastbeskatning (L97). Finanstilsynet vil desuden ajourføre beregningen af den såkaldte opgørelsesrente.

Samtidig gennemføres en række øvrige initiativer til at styrke aktiemarkedet. Initiativerne vil især have fokus på den del af aktiemarkedet, hvor prisdannelsen i begrænset grad er internationalt bestemt. Pensionsbranchen får bedre muligheder, herunder skattemæssigt, for at forvalte deres investeringer i små og mellemstore virksomheder i særlige innovationsforeninger og gennem såkaldte fåmandsforeninger. Mere fleksible regler for pensionsinstitutternes investeringer i aktier vil øge de velkonsoliderede institutters muligheder for at investere i aktier. Reglerne for at investere pensionsmidler i noterede og unoterede aktier vil blive mere ens.

Dette lovforslag går ud på at indføre én fælles skattesats ved beskatningen af alt formueafkast, der i dag er omfattet af 26 pct.-skatten (obligationer og fast ejendom m.v.) og 5 pct.-skatten (aktier m.v.). Efter forslaget skal den fælles skattesats være på 15 pct.

Indførelsen af én fælles skattesats indebærer, at der kan foretages væsentlige forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven. Efter forslaget ophæves

1. reglerne om tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber,

2. de specielle regler om beskatning af formueafkast af lavt beskattede finansielle selskaber og akkumulerende investeringsforeninger og

3. de specielle regler om fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter.

Lovforslaget indebærer, at hidtil skattefritaget gevinst og tab på indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark før 1999 fortsat vil være skattefrit. For at bidrage til bedre konsolidering indføres der dog rent teknisk skattepligt og deraf følgende fradrag for tab og beskatning af gevinst på de nævnte indeksobligationer. Dette skal ske med virkning fra og med indkomståret 2001, men med handelsværdien den 1. september 2000 som indgangskurs. Forslaget indebærer, at indehaverne af de nævnte indeksobligationer kan fradrage det kurstab, som forventes at opstå som følge af omlægningen af beskatningen af obligationsafkast, ligesom fremtidige kursværdiændringer frem til udtrækning vil være skattepligtige. Kursværdiændringer frem til udtrækning i forhold til handelsværdien den 1. september 2000 vil dog blive reguleret i det indkomstår, hvori indeksobligationerne udtrækkes.

Lovforslaget indeholder forslag om at indføre et generelt fradrag for omkostninger til formueforvaltning. Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, der med de gældende regler i det væsentlige er en bruttobeskatning, bliver herefter en nettobeskatning. Samtidig foreslås et skematisk ekstraordinært fradrag i hvert af indkomstårene 2001-2005 på 5 pct. af anskaffelsessummen for medlemsbeviser i innovationsforeninger. Der gives alene fradrag i det omfang, at anskaffelsessummen for medlemsbeviser ikke overstiger 1 pct. af den skattepligtiges pensionsformue.

Forslaget indebærer, at opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse i 1983 systematisk friholdes for beskatning. Efter de gældende regler beregnes friholdelsen af formueafkast af obligationer og fast ejendom m.v., der beskattes med 26 pct., men ikke af formueafkast af aktier m.v., der beskattes med 5 pct. Forslaget indebærer, at friholdelsen beregnes af hele det skattepligtige formueafkast, idet det ellers alene til brug for beregningen af friholdelsen ville være nødvendigt at opretholde de meget komplicerede regler om opdelingen mellem på den ene side afkast af obligationer og fast ejendom m.v. og på den anden side afkast af aktier m.v.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at undtage arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber for skattepligt. Med forslaget løses selskabernes problemer med at afdække solvenskrav.

De foreslåede ændringer skal have virkning fra og med indkomståret 2001.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg herefter anbefale forslaget til tingets hurtige og velvillige behandling.