Legislator Case Law & Legislation
20001XX00073 DK

Skriftlig fremsættelse (2. november 2000) - L 74

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 74 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. november 2000)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion. (Den systemansvarlige virksomheds opgaver m.v.).

(Lovforslag nr. L 74).

Lovforslaget har til formål at præcisere dels de opgaver, der er forbundet med den systemansvarlige virksomhed varetagelse af hensynet til forsyningssikkerheden inden for det sammenhængende elforsyningssystem, dels betalingerne herfor samt at præcisere, at brugerne af det kollektive elforsyningsnet skal opfylde nærmere bestemte krav for tilslutning til og benyttelse af nettet.

Endvidere er formålet at gøre det tydeligt, at den systemansvarlige virksomhed har til opgave at bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Herudover er formålet at fastslå, at principperne om lige forbrugerindflydelse og mindretalsbeskyttelse i net- og forsyningspligtige virksomheder skal gælde uanset valg af selskabskonstruktion.

Desuden er formålet at tydeliggøre, at udgifter til miljøundersøgelser m.v. i forbindelse med opførelse af havvindmøller dækkes af ansøgeren, ligesom det skal tydeliggøres, at den systemansvarlige virksomhed har til opgave at sikre forskning og udvikling i nye og mere effektive metoder til overføring af elektricitet og til den fysiske regulering af elforsyningsnettet.

Endelig er formålet at skabe hjemmel for trinvis afvikling af tilskud til elektricitet.

Regeringen er opmærksom på de problemer, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af saneringer af højspændingsanlæg i overensstemmelse med de principper, der er aftalt mellem Amtsrådsforeningen, Danske Elværkers Forening, Elsam, Elkraft, Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen og Energistyrelsen i 1995. Principperne fastlægger, hvornår nye højspændingsforbindelser skal kabellægges, og hvornår eksisterende skal saneres. Den gældende elforsyningslov indeholder ikke tilstrækkelige styringsinstrumenter, der kan sikre, at kabellægningen i alle tilfælde kan ske i overensstemmelse med principperne. De opståede problemer skal ses i forhold til samordning og gennemførelsen af de såkaldte "kompenserende" kabellægninger, der omfatter flere netvirksomheder på forskellige spændingsniveauer. Regeringen vil i forbindelse med behandlingen af dette lovforslag fremlægge forslag til ændring, som kan sikre saneringer af højspændingsanlæg i overensstemmelse med principperne.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →