Legislator Case Law & Legislation
20001XX00072 DK

Skriftlig fremsættelse (2. november 2000) - L 73

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 73 Valid

Skriftlig fremsættelse (2. november 2000)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kontinentalsoklen

(Lovforslag nr. L 73).

Lovforslaget har til formål at sikre, at elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter, der planlægges lagt på den danske kontinentalsokkel uden for søterritoriet, først placeres, efter at der er givet tilladelse hertil. Herigennem sikres, at disse anlæg placeres således, at der tages hensyn til den danske udnyttelse af naturforekomsterne på sokkelområdet, efterforskningsmæssige interesser og andre anlæg på soklen. For rørledninger kan der desuden stilles vilkår til beskyttelse af miljøet. For større rørledninger, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, vil der desuden blive krævet en egentlig VVM-vurdering. Det indebærer, at der ikke kan gives en tilladelse, før anlæggets virkninger på miljøet er belyst, og berørte organisationer og myndigheder har haft lejlighed til at udtale sig om projektet. Elkabler, der føres ind til Danmark, vil også blive underkastet en miljømæssig behandling. Det sikres herigennem, at rørledninger til transport af kulbrinter og elkabler undergår en miljømæssig vurdering i den udstrækning folkeretten giver mulighed herfor.

Lovforslaget skal desuden sikre, at der kan opkræves betaling for myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med disse anlæg, og at der tilvejebringes udtrykkelig hjemmel for et objektivt erstatningsansvar for skader forvoldt af sådanne anlæg.

Rørledninger til transport af kulbrinter er i dag reguleret af en bekendtgørelse, der sikrer en tilladelsesordning og et objektivt erstatningsansvar. Elkabler på kontinentalsokkelområdet til transit af strøm har ikke hidtil været reguleret. Der er derfor behov for også at etablere en tilladelselsesordning for elkabler samtidig med, at hjemmelsgrundlaget for rørledninger tydeliggøres.

Lovforslaget angår hovedsagelig transitanlæg, det vil sige anlæg, der ikke tjener til den danske energiforsyning. Danmark har som udgangspunkt begrænset interesse i, at disse anlæg placeres på den danske del af soklen. En tilladelsesordning sikrer, at de danske natur-, fiskeri- og råstofinteresser kan varetages bedst muligt.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefales forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →