Legislator Case Law & Legislation
20001XX00048 DK

Skriftlig fremsættelse (11. oktober 2000) - L 53

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 53 Valid

Skriftlig fremsættelse (11. oktober 2000)

Arbejdsministeren (Ove Hygum)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af medlemsbidraget).

(Lovforslag nr. L 53).

I lovforslaget nedsættes medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringen med 1,2 gange dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede.

Forslaget skal ses i sammenhæng med andre samtidigt fremsatte lovforslag bl.a. lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om en aktiv social politik og forskellige andre love og lovforslag om ændring af personskatteloven og ligningsloven. (Uændret personfradrag i 2001 for personer over 18 år m.v.).

Der er tale om en udmøntning af aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om bl.a. forbedringer af personlige tillæg, varmetillæg mv. for pensionister med små indkomster ved siden af pensionen og nedsættelse af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen. Omlægningen finansieres ved, at personfradraget for personer over 18 år fastholdes uændret fra 2000 til 2001.

Der henvises til de samtidigt fremsatte lovforslag.

Forslaget indeholder herudover nogle teknisk-administrative ændringer.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg på regeringens vegne anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →