Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 14

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000)

Erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af patentloven og varemærkeloven.

(Lovforslag nr. L 14).

Formålet med lovforslaget er at ændre den eksisterende adgang til administrativ omprøvning af patenter og varemærker for at undgå parallel behandling af sager om disse rettigheder ved domstolene og Patent- og Varemærkestyrelsen. Desuden indeholder lovforslaget ændringer i reglerne om bopælspligt i Danmark for fuldmægtige, som repræsenterer udenlandske ansøgere og rettighedshavere af patenter og varemærker. Derudover indeholder lovforslaget nogle ændringer, som konsekvens af lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v.

De gældende regler om administrativ omprøvning har i praksis vist sig ikke altid at fungere tilfredsstillende. Ved administrativ omprøvning af et patent kan tredjemand eller indehaveren af patentet anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at undersøge patentet på ny efter dets udstedelse. Administrativ omprøvning kan begæres i hele patentets gyldighedstid.

Begæring om administrativ omprøvning anvendes i nogen tilfælde i taktisk øjemed i forbindelse med en forestående eller aktuel retssag. Formålet kan være for såvel indehaveren af patentet som tredjemand at forhale sagen og dermed genere modparten. Hertil kommer, at indehaveren af et patent i dag har mulighed for at anmode om administrativ omprøvning under en verserende retssag uden at skulle underrette retten eller modparten om anmodningen. Det vil sige, at der i en række tilfælde kan opstå parallel behandling ved domstolene og Patent- og Varemærkestyrelsen vedrørende samme patent med unødige forsinkelser og omkostninger for parterne til følge.

Ifølge lovforslaget fjernes adgangen til at anmode om administrativ omprøvning under en verserende retssag. I de tilfælde, hvor der anlægges retssag efter, at der er anmodet om administrativ omprøvning, skal anmodningen stilles i bero med henblik på domstolenes endelige afgørelse af sagen. Er det patenthaveren selv, der har anmodet om administrativ omprøvning, skal Patent- og Varemærkestyrelsen dog færdigbehandle denne anmodning, selv om der efterfølgende er anlagt sag ved domstolene.

Grunden til denne forskel mellem tredjemand og patenthaver er, at en patenthaver ved sin anmodning om administrativ omprøvning har mulighed for at begrænse sit patent, således at dette ikke krænker tredjemands rettigheder. Dette kan afværge retssagen mellem de to parter. Hertil kommer, at en anmodning på foranledning af patenthaver ikke vil kræve høring af andre parter, hvorfor sagen vil kunne afsluttes hurtigt i Patent- og Varemærkestyrelsen, i modsætning til hvis tredjemand anmoder om administrativ omprøvning. Her skal der indhentes udtalelser fra patenthaveren, hvorved sagen kan få et langvarigt forløb med gentagne udtalelser fra de involverede parter. Dette medfører reelt en parallel sagsbehandling ved domstolene og i Patent- og Varemærkestyrelsen, som ikke er hensigtsmæssig.

Da de samme problemstillinger kan forekomme i forbindelse med konflikter vedrørende varemærker, er de tilsvarende ændringer indeholdt i lovforslaget for så vidt angår varemærkeloven.

Baggrunden for ændringerne i reglerne om bopælskrav for fuldmægtige er en henvendelse fra Europa-Kommissionen, som har indledt traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark med krav om ændring af bopælsreglerne i den danske patentlov. Ifølge patentlovens § 12 skal en ansøger, der ikke har bopæl i Danmark, have en herboende fuldmægtig til at repræsentere sig i alt vedrørende ansøgningen. Kravet om en herboende fuldmægtig strider efter Kommissionens opfattelse mod EU-reglerne om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. Der gælder de tilsvarende regler i varemærkeloven. Med lovforslaget vil patentlovens og varemærkelovens regler blive ændret, således at de kommer i overensstemmelse med EU-retten.

Ifølge lovforslaget kan Patent- og Varemærkestyrelsen opfordre en ansøger eller indehaver af et patent eller et registreret varemærke til at udpege en fuldmægtig, hvis der er behov for det af hensyn til varetagelsen af ansøgerens eller indehaverens interesser. Fuldmægtigen skal have bopæl inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

Det danske sprog vil som altovervejende hovedregel fortsat være arbejdssproget hos de danske myndigheder ved behandlingen af disse sager. Det er forventningen, at udenlandske ansøgere og rettighedshavere af egen drift fortsat vil vælge danske patentagenter og advokater som fuldmægtige for derigennem at varetage deres interesser.

Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.