Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 30

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000)

Skatteministeren (Ole Stavad)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt virksomhedsskatteprocenten).

(Lovforslag nr. L 30).

Regeringen fremsætter som led i finanslovsforslaget for 2001 en række forslag til justering af erhvervsbeskatningen, herunder en række forslag, der skal forbedre mulighederne for generationsskifte.

Et væsentligt element i ovennævnte justering er nærværende forslag om nedsættelse af den danske selskabsskattesats fra 32 pct. til 30 pct. fra og med indkomståret 2001.

Med forslaget om lavere selskabsskat fortsætter regeringen ad den hidtidige vej i skattepolitikken med samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen og udvidelse af skattegrundlaget. Den formelle selskabsskattesats er vigtig som signal. En lavere formel sats vil styrke incitamentet for virksomheder til at lokalisere sig i Danmark. Det gælder ikke mindst med åbningen af Øresundsbroen og den øgede integration i Øresundsregionen.

En selskabsskattesats på 30 pct. er under EU-gennemsnittet, og vil bringe den mere på linie med niveauet i vore nabolande, hvor satsen er 28 pct. i Sverige og Norge og 29 pct. i Finland. Den effektive selskabsskat i Danmark er i dag ikke højere end i resten af Norden, bl.a. fordi Danmark har mere gunstige afskrivningsregler. I EU er den gennemsnitlige sats 35,4 pct. i 2000.

Satsnedsættelsen er et blandt flere lovgivningsmæssige tiltag bl.a. nødvendiggjort af den stigende internationalisering, hvor voksende mobilitet i investeringerne og ændringer i erhvervsstrukturen har medvirket til en tendens i erhvervsbeskatningen, hvor satserne nedsættes, skattebaserne gøres bredere og skattereglerne gøres mere neutrale. Dette og andre samtidigt fremsatte lovforslag følger tidligere omlægninger af erhvervsbeskatningen samtidig med, at forslagene honorerer de krav, udviklingen i vore nabolande stiller.

Finansieringen af satsnedsættelsen sker ved en ændring af afskrivningsreglerne og en forhøjelse af skattesatsen for aktieindkomst.

Satsen for saldoafskrivninger foreslås nedsat fra 30 pct. til 25 pct. En nedsættelse vil afgørende bidrage til at mindske skattereglerne som parameter ved virksomhedernes investeringsbeslutninger. Justeringen af afskrivningssatserne vil skabe større neutralitet i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger - både generelt og på tværs af brancher med forskellig kapitalintensitet.

Adgangen til at forskudsafskrive på driftsmidler foreslås ophævet. I forbindelse med Pinsepakken i 1998 blev adgangen til at forskudsafskrive på bygninger og installationer ophævet. Adgangen til at forskudsafskrive på skibe opretholdes.

Udviklingen af nye maskiner og produktionsmetoder kan føre til, at de skattemæssige afskrivninger i nogle tilfælde ikke kan følge med aktivernes teknisk-økonomiske forældelse. For at forbedre vilkårene for de højteknologiske virksomheder foreslås det, at virksomhederne kan vælge at få fradrag for tab på et aktiv, der er solgt eller skrottet, straks i året for salget eller skrotningen fremfor i de efterfølgende år ved forøgede afskrivninger.

Beskatningen af aktieindkomst forhøjes. Skattesatsen for aktieindkomst under 38.500 kr. forhøjes fra 25 pct. til 28 pct. og over beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Derved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.

Som yderligere elementer i regeringens forslag til justering af erhvervsbeskatningen fremsættes en række forslag til forbedring af vilkårene og mulighederne for generationsskifte. En del af disse lovforslag er udmøntninger af det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs betænkning fra august 1999.

Således fremsættes et forslag om, at den forskel, der i dag er på den skattemæssige behandling af renteudgifter, afhængig af, om lånet er optaget for at erhverve en personligt ejet virksomhed eller et selskab, foreslås ophævet. Fradrag for renteudgifter knyttet til køb af aktier eller anparter har i dag en lavere skatteværdi end ved køb af en personligt ejet virksomhed, hvor virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen anvendes.

For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsoverdragelser, fastsættes en række krav for at anvende ordningen. Ordningen kan eksempelvis ikke anvendes på aktier i et selskab, hvis aktiviteter er passiv pengeanbringelse.

Regeringen fremsætter desuden forslag om en særlig pensionsordning for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende. Lovforslaget indfører en særlig adgang for personer, der har drevet selvstændig virksomhed, til at oprette pensionsordninger i forbindelse med, at virksomheden sælges eller lukkes. Personen skal være over 55 år og have drevet virksomhed i de seneste 10 år.

Efter forslaget kan denne persongruppe anvende et beløb svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelsen af virksomheden, dog maks. 2 mill. kr. til at oprette pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger efter særlige beskatningsregler.

Ordningen skal være forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden f.eks. ikke må have bestået i blot at eje aktier i et selskab, hvis aktiviteter er passiv pengeanbringelse.

Regeringen foreslår endvidere en stramning af de særlige gunstige regler for overdragelse af aktier uden at der udløses skat (succession) således, at reglerne kun skal gælde for aktier i reelle erhvervsvirksomheder og derfor ikke for selskaber hvis aktiviteter alene består i passiv pengeanbringelse.

Endelig forslår regeringen at lempe generationsskiftemulighederne ved at forbedre de økonomiske vilkår ved overdragelse af virksomhed inden for familiekredsen. Forslaget giver mulighed for indtræden (succession) i indestående på konto for opsparet overskud i virksomhedsordningen, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen. Der foreslås en tilsvarende successionsadgang for indestående på konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen.

Der er med andre ord tale om en udvidelse af gældende successionsmuligheder.

For så vidt angår de to sidstnævnte lovforslag vil de have den virkning, at der gælder samme regler ved overdragelse i levende live og ved død. Fordelen er, at valget af tidspunkt for generationsskifte og -form i højere grad vil være styret af f.eks. ledelsesmæssige, forretningsmæssige og familiemæssige hensyn end i dag.

Som det sidste forslag i regeringens samling af erhvervsbeskatningsforslag forslås en ændring af reglerne for CFC-beskatning samt en ændring af fradragsreglerne for koncerninterne forsikringspræmiebetalinger.

Efter gældende regler skal indkomst fra finansiel virksomhed hos et udenlandsk finansielt datterselskab medregnes i det danske moderselskabs indkomst, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler. Det udenlandske datterselskabs hensættelser kan i visse tilfælde være så fordelagtige, at datterselskabet i forhold til danske skatteregler bliver særligt begunstiget.

Det foreslås, at hvis den udenlandske beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, skal datterselskabets finansielle indkomst medregnes i det danske moderselskabs indkomst.

Endvidere foreslås en beskæring af fradrag, når et selskab tegner en forsikring hos et selskab i samme koncern. Formålet er, at resultatet af en selvforsikring skattemæssigt bliver den samme, uanset om forsikringen sker via selvforsikring i et koncernselskab eller i selskabet selv. Et selskab, som tegner en koncernintern forsikring, skal efter forslaget ikke have fradrag for forsikringspræmierne, men får i stedet fradraget på det tidspunkt, hvor det måtte lide en skade. Forsikringsselskabet skal omvendt ikke beskattes af præmien, når forsikringstageren ikke har haft fradrag for indbetalingen.

Lovkomplekset medfører betydelige provenumæssige forskydninger mellem de enkelte år. De ændrede afskrivningsregler fremrykker på den ene side skattebetalinger, mens generationsskifteforslagene udskyder skattebetalinger. Rentevirkningen heraf skønnes at opveje provenutabet ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen, således at lovkomplekset over en årrække er provenuneutralt.

For indkomståret 2001 og de nærmeste følgende år, vil der være et provenuoverskud for stat og kommune. For indkomståret 2001 skønnes det til ca. 2,3 mia. kr. fordelt med ca. 1,5 mia. kr. til staten og knap 0,8 mia. kr. til kommunerne. Finansårsvirkningen i 2001 skønnes til ca. 2,2 mia. kr.

Omlægningerne af erhvervsbeskatningen er til relativt mindre fordel for kapitalintensive brancher, mens de vidensbaserede erhverv (f.eks. IT- og biotekbranchen og andre højteknologiske virksomheder) vil have den største fordel. Dette skal ses i lyset af, at kapitalintensive brancher i dag opnår de største subsidier via gunstige afskrivningsregler.

De samlede virkninger på det kommunale udskrivningsgrundlag for 2001 vil blive neutraliseret i forbindelse med efterreguleringerne for de selvbudgetterende kommuner og amter i 2003. Merprovenuet på selskabsskatten for indkomståret 2001 tilfalder kommunerne i forbindelse med afregningen af selskabsskat i 2004.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne i lovforslagene, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.