Legislator Case Law & Legislation
20001XX00011 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 6

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse 2000 L 6 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000)

Finansministeren (Mogens Lykketoft)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

(Lovforslag nr. L 6).

Lovforslaget fremsættes efter anmodning fra Grønlands hjemmestyre.

Forslaget

a) udvider Tjenestemandsretten for Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønlands kompetence til også at omfatte behandling af sager om overtrædelse eller fortolkning af hovedaftaler

b) ændrer reglerne om beskikkelse af dommere og stedfortrædere til Tjenestemandsretten for Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland

c) indfører udtrykkelige bestemmelser om dommernes og stedfortrædernes habilitet og mere detaljerede regler om procesmåden ved Tjenestemandsretten for Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland.

De foreslåede ændringer bringer reglerne i overensstemmelse med reglerne om Tjenestemandsretten og den kommunale tjenestemandsret samt de regler, der foreslås gennemført for tjenestemandsretten i det samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →