Beretning om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2000-01

§ 71-tilsynet har i den forbindelse fulgt op på den kritik, tilsynet rejste på baggrund af årsberetningerne fra sidste år vedrørende patientrådgivernes mødedeltagelse ved nævnenes møder.

§ 71-tilsynet ønsker generelt at bemærke, at der, i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i serviceloven om indsatsen over for børn og unge med særlig behov for støtte, i sager, hvor forældres og det enkelte barns interesser ikke er sammenfaldende, skal lægges afgørende vægt på, hvad der er bedst for barnet. Der skal i den sammenhæng også lægges vægt på, at barnet får en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten.

§ 71-tilsynet finder endvidere anledning til generelt at bemærke, at sager om tvangsanbragte børn og unge kan vanskeliggøres af, at flere kommuner og amter inddrages i sagen, f.eks. hvis forældrene flytter til en anden kommune, eller hvis barnet er anbragt i en anden kommune end den ansvarlige kommune og forældrenes opholdskommune. Det er efter § 71-tilsynets opfattelse derfor afgørende, at man generelt gennem samarbejdet mellem de involverede myndigheder opnår en fælles forståelse for, hvad der er det bedste for barnet og den unge i sådanne sager, og at der er tungtvejende og fagligt velfunderede grunde til at ændre en handleplan, som klart har vist at være til barnets bedste.«

11. Besøg på institutioner for voksne, hvor reglerne i serviceloven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten anvendes

Den 15. august 2001 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på plejehjemmet Holmegårdsparken i Charlottenlund. Tilsynet foretog en rundgang på afdelingerne C, A og L. Rapporten om besøget færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

12. Deltagelse i konferencer m.v.

Tilsynet deltog den 21. november 2000 i Fagligt Netværk Socialpsykiatris konference: Indlagt i eget hjem om opsøgende psykoseteam.

Tilsynet deltog den 26.-27. marts 2001 i jubilæumskonferencen om psykiatriens 25 år i amterne, som Socialministeriet, Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen afholdt. Konferencens formål var at vurdere psykiatriens udvikling gennem et kvart århundrede og udstikke pejlemærker for de kommende år.

Tilsynet deltog den 27. juni 2001 i indvielsen af de nye fysiske rammer på Århus Universitets-hospital, Psykiatrisk Hospital, Afdeling B.

13. Information om tilsynets arbejde

13.1 Pjece om tilsynet

På baggrund af den særlige opgave tilsynet har efter grundloven, som er en pligt for tilsynet til en parlamentarisk kontrol med forholdene for de administrativt frihedsberøvede samt en grundlovssikret ret for de administrativt frihedsberøvede til at rette henvendelse til tilsynet en opgave, der adskiller sig fra opgaverne i de andre udvalg i Folketinget besluttede tilsynet at lave en pjece, der på en overskuelig, let tilgængelig og kortfattet måde informerer om tilsynet.

Pjecen blev udsendt i over 100.000 eksemplarer til bl.a. psykiatriske afdelinger, praktiserende læger, biblioteker, apoteker, organisationer og offentlige myndigheder.

Efterfølgende er pjecen blevet udsendt efter anmodning til bl.a. psykiatriske afdelinger og uddannelsesinstitutioner.

13.2 Folder om tilsynets virksomhed

I det forløbne folketingsår har tilsynet med henblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og ikke mindst patienter udarbejdet en folder.

Tilsynets mål med udbredelsen af folderen har været at medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning, i forbindelse med besvarelse af henvendelser eller udleveret i forbindelse med de af tilsynet afholdte arrangementer, således at den i alt er udsendt i over 800 eksemplarer.

Svend Erik Larsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd.

Anne Baastrup (SF) fmd. Peter Duetoft (CD) Marianne Stentebjerg (RV)

Tove Fergo (V) Pia Christmas-Møller (KF) Birthe

Skaarup (DF)

Tove Videbæk (KRF)

§ 71-tilsynet finder det positivt med den særlige opmærksomhed og de initiativer, der er iværksat af de enkelte lokale psykiatriske patientklagenævn for at sikre en så høj mødedeltagelse fra patientrådgivernes side som mulig.

Men § 71-tilsynet har beklageligvis kunnet konstatere, at der samlet set fortsat er et stort antal sager ved de lokale psykiatriske patientklagenævn, hvor patientrådgiverne ikke deltager i møderne.

På baggrund af § 71-tilsynets brev sidste år til statsamterne vedrørende årsberetningerne for 1999 fra de lokale psykiatriske patientklagenævn holdt tilsynet den 24. januar i år møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger, hvor emnet også blev drøftet.

Det fremgår af referatet fra mødet, at landsforeningen mente, at problemerne i forbindelse med det manglende fremmøde skyldes, at der ikke længere bliver holdt 2 møder om ugen, som i starten, men kun 1. Møderne bliver ofte indkaldt aftenen før. Landsforeningen mente endvidere, at det var hensynet til personalet på afdelingerne, der havde gjort, at der nu kun var 1 møde om ugen.

Der var endvidere stor forskel i fleksibiliteten hos nævnene. Københavns Amt holder fast møde kl. 9.30, som ikke kunne flyttes en halv eller hel time frem. Københavns Kommune tager flere hensyn. På Fyn er der en fast mødetid for hvert sygehus, og hvis patientrådgiveren ikke kan møde op, opfordres vedkommende nærmest til at tage sin afsked.

Landsforeningen oplyste, at den havde skrevet et brev til amterne, hvori foreningen opfordrede til lokale forhandlinger med landsforeningen om, hvordan man bedst kunne planlægge møderne i de respektive amter. For det var ikke muligt med en fælles planlægning for hele landet.

Landsforeningen mente endvidere, at hvis ministeren meldte klart ud, ville problemerne kunne løses.

Efter mødet indkaldte tilsynet sundhedsministeren til samråd om sagen. Sundhedsministeren har i forlængelse heraf sendt et brev til statsamterne og Københavns Overpræsidium, hvor ministeren med henblik på at forbedre patientrådgivernes muligheder for at deltage i møderne i de psykiatriske patientklagenævn opfordrer til, at møderne i videst muligt omfang enten indledes ved arbejdsdagens begyndelse eller placeres op til arbejdsdagens afslutning.

§ 71-tilsynet kan tilslutte sig denne opfordring.

Efter drøftelserne om årsberetningerne for 2000 fra de lokale psykiatriske patientklagenævn har § 71-tilsynet endvidere rettet henvendelse til Storstrøms og Ringkjøbing statsamter, eftersom patientrådgivernes mødedeltagelse i de lokale psykiatriske patientklagenævn er særlig høj sammenlignet med mødedeltagelsen ved de andre nævn. De to statsamter har sendt en redegørelse til tilsynet om, hvad de gør for at sikre en høj mødedeltagelse fra patientrådgivernes side. Redegørelserne er vedlagt til orientering.

Under henvisning til ovenstående opfordrer tilsynet til en fortsat dialog på tværs af nævnene om problemstillingen, og tilsynet vil i den forbindelse gerne underrettes om nye tiltag, der iværksættes på området.

§ 71-tilsynet understregede sidste år over for statsamterne og Københavns Overpræsidium, at tilsynet bruger årsberetningerne som et vigtigt værktøj i sit arbejde med at føre tilsyn med behandlingen af administrativt frihedsberøvede på det psykiatriske område.

§ 71-tilsynet har derfor fundet det meget brugbart og relevant for tilsynet, når den enkelte årsberetning ud over minimumsoplysningerne også har indeholdt oplysninger om, hvilke initiativer der er taget for at sikre en højere mødedeltagelse fra patientrådgivernes side, antallet af klager til det lokale psykiatriske patientklagenævn set i forhold til antal tvangsindgreb på amtets psykiatriske afdelinger, antallet af sager ved nævnet i forhold til de foregående år og begrundelsen for, hvorfor det enkelte psykiatriske patientklagenævn ikke har kunnet godkende en beslutning om tvangsindgreb.

§ 71-tilsynet skal afslutningsvis bemærke, at tilsynets henvendelse til Århus Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab på baggrund af konkrete sager samt tilsynets henvendelser til socialministeren og sundhedsministeren kan give anledning til, at tilsynet vil have yderligere bemærkninger til årsberetningerne.«

4.1 Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 1999

I sit brev af 25. august 2000 oplyste Foreningen af Statsamtmænd, at problemstillingen omkring patientrådgiverens deltagelse i de lokale psykiatriske patientklagenævns møder ville blive sat på dagsordenen for foreningens møde den 26. september 2000. Foreningen oplyste endvidere, at »som ønsket af tilsynet, vil foreningen snarest efter mødet ... orientere om nævnsformændenes drøftelser af det rejste problem«, jf. tilsynets beretning fra folketingsåret 1999-2000, afsnit 4.

Foreningen af statsamtmænd har i sit brev af 10. oktober 2000 til tilsynet understreget, at »Der var enighed om, at det er en væsentlig del af retssikkerheden for patienten, at patientrådgiveren er til stede ved klagens behandling i patientklagenævnet for at kunne støtte patienten og bistå med at forelægge klagen for nævnet. Det må derfor også kun være undtagelsen, at patientrådgiveren ikke deltager i mødet, og det er statsamtmandens opgave at indskærpe denne forpligtelse over for patientrådgiverne.

Det er en fælles opfattelse hos statsamtmændene, at patientrådgiverne generelt varetager deres opgave med stor pligtfølelse og samvittighedsfuldhed.

Hovedårsagen til et eventuelt manglende fremmøde er, at nogle patientrådgiverne kan have svært ved at frigøre sig fra deres arbejde, når der afholdes møde i nævnet. Problemerne med at kunne stå til rådighed afspejles også i, at der er meget få ansøgere til patientrådgiverhvervet fra ansatte i det private erhvervsliv, hvorfor patientrådgiverne således fortrinsvis rekrutteres blandt offentligt ansatte og pensionister.

Problemerne skal yderligere ses i sammenhæng med, at de psykiatriske patientklagenævn ved mødetilrettelæggelsen i høj grad er underlagt den enkelte psykiatriske afdelings rutiner og ønsker med hensyn til mødetidspunkt, hvilket betyder, at møder ofte foregår midt på dagen og ikke på ydertidspunkter enten om morgenen eller eftermiddagen.

Hertil kommer, at det i de større nævn, hvor det ugentlige møde på ofte over flere timer er fordelt på flere (3-5) hospitalsafdelinger, ikke er muligt på forhånd at planlægge et fast mødetidspunkt på det enkelte hospital. Dette betyder, at patientrådgiveren ligesom nævnets medlemmer med få dages varsel må indrette sig efter mødedagsordenen. Dette forhold gør sig gældende, uanset hvilken type sager, det drejer sig om.

Selvom statsamtet i forbindelse med ansættelsen af patientrådgivere gør opmærksom på disse forhold og understreger vigtigheden af, at patientrådgiveren altid deltager i nævnets møder, vil det af de ovenfor anførte grunde næppe kunne undgås, at der vil være tilfælde, hvor dette ikke kan lade sig gøre.

Statsamterne vil dog som en yderligere sikring af patientrådgivernes deltagelse fremover allerede i opslaget om patientrådgiverhvervet gøre opmærksom på, hvornår nævnets møder finder sted og herunder oplyse om det korte varsel, som man ofte må indrette sig efter.

Det var den generelle opfattelse på statsamtmændenes møde, at det af hensyn til at sikre en så bredt kvalificeret bistand som muligt næppe vil være ønskeligt med en praksis, hvorefter man udelukkende rekrutterer patientrådgivere blandt ansøgere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet.

Statsamtmændene vil endelig i de helt særlige undtagelsestilfælde, hvor en patientrådgiver ikke eller kun yderst sjældent deltager i nævnets møder, indskærpe forpligtelsen over for vedkommende og meddele, at man ved fortsat fravær fra møderne vil bringe ansættelsen til ophør.

Foreningen af Statsamtmænd vil fremover løbende følge udviklingen på området.«

4.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

På baggrund af Foreningen af Statsamtmænds udtalelser skrev Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark til tilsynet, og tilsynet holdt møde med foreningen den 24. januar 2001, hvor bl.a. følgende emner blev drøftet: Patientrådgiveres manglende fremmøde i patientklagenævnene og i retten, dementes indlæggelse i henhold til psykiatriloven, regler omkring bæltefikseringer og politiets medvirken ved bæltefikseringer.

Vedrørende spørgsmålet om patientrådgiveres manglende fremmøde fremgår det bl.a. af referatet, at foreningen mente, »at problemerne i forbindelse med det manglende fremmøde skyldes, at der ikke længere bliver holdt 2 møder om ugen, som i starten, men kun 1. Møderne bliver ofte indkaldt aftenen før. Foreningen mente, at det var hensynet til personalet på afdelingerne, der havde gjort, at der nu kun var 1 møde om ugen.

Der var endvidere stor forskel i fleksibiliteten hos nævnene. Københavns Amt holder fast møde kl. 9.30, som ikke kunne flyttes en halv eller hel time frem. Københavns Kommune tager flere hensyn. På Fyn er der en fast mødetid for hvert sygehus og hvis patientrådgiveren ikke kan møde op, opfordres vedkommende nærmest til at tage sin afsked.

Foreningen havde skrevet et brev til amterne, hvori foreningen opfordrede til lokale forhandlinger med foreningen om, hvordan man bedst kunne planlægge møderne i de respektive amter. For det var ikke muligt med en fælles planlægning for hele landet.

Vedrørende spørgsmålet om indlæggelse af demente i henhold til psykiatriloven oplyste foreningen, »at over hele landet indlægges flere og flere demente patienter på psykiatriske afdelinger, det giver problemer i forhold til såvel demente og de andre patienter på afdelingerne. Der var særlige problemer på de lukkede afdelinger.«

Vedrørende problemstillinger omkring brugen af bæltefikseringer havde foreningen »et eksempel på en sag, hvor en patient var endt i retten i en sag om vold mod plejepersonale i forbindelse med en bæltefiksering. Det viste sig, at der kun havde været to personaler til bæltefikseringen de to, som patienten var blevet tiltalt for at have slået.« Foreningen havde endvidere flere gange oplevet, at politiet medvirker ved bæltefikseringer, og ønskede på denne baggrund en klarlægning af reglerne og en diskussion omkring politiets medvirken/grænse i disse situationer. Foreningen mente, at politiets medvirken stoppede ved døren til afdelingen. De have eksempler på sager, hvor politiet hjalp med en bæltefiksering i forbindelse med frivillige indlæggelser.

4.3 Samråd med sundhedsministeren

På baggrund af henvendelsen fra Foreningen af Statsamtmænd og mødet med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark indkaldte tilsynet sundhedsministeren i samråd den 1. marts 2001, hvor ministeren blev bedt om at redegøre for baggrunden for forskellen på landsplan på patientrådgivernes fremmøde ved de lokale psykiatriske patienklagenævns møder.

Tilsynet fik efterfølgende fremsendt ministerens talepapir til samrådet, hvoraf bl.a. fremgår, at »Sundhedsministeriet i lighed med Foreningen af Statsamtmænd nøje vil følge udviklingen i de kommende år. Som sagt tyder noget på, at fremmødeprocenterne flere steder er ved at blive bedre. Men det er selvfølgelig vigtigt, at vi følger udviklingen nøje med henblik på at overveje behovet for yderligere initiativer.« Efterfølgende har sundhedsministeren i et brev af 22. marts 2001 sendt et brev til statsamterne og Københavns Overpræsidium, hvor bl.a. fremgår, at »Med henblik på at forbedre patientrådgivernes muligheder for at deltage i møderne i de psykiatriske patientklagenævn, skal ministeriet opfordre til, at møderne i videst muligt omfang enten indledes ved arbejdsdagens begyndelse eller placeres op til arbejdsdagens afslutning.«

4.4 Opfølgning på enkeltsager i årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2000

Tilsynets gennemgang af årsberetningerne fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2000 gav bl.a. anledning til, at tilsynet den 28. maj 2001 anmodede Hovedstadens Sygehusfællesskab om en redegørelse for sag 18 vedrørende tvangsfiksering i årsberetningen, herunder særligt en redegørelse for, at bæltefiksering af patienten fandt sted i en seng på gangen, samt en generel redegørelse for praksis ved gennemførelsen af bæltefiksering af patienter på hospitalet. På baggrund af Hovedstadens Sygehusfællesskabs redegørelse af 29. juni 2001 har tilsynet den 23. august 2001 udtalt

»Under henvisning til Hovedstadens Sygehusfællesskabs redegørelse af 29. juni 2001 for sag 18 vedrørende tvangsfiksering i årsberetningen for 2000 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn i Københavns Kommune til § 71-tilsynet skal tilsynet understrege vigtigheden af, at man i tvangsbehandlingen til stadighed er opmærksom på den enkelte patients værdighed, og at det efter tilsynets opfattelse ikke er en værdig behandling, når en patient ligger tvangsfikseret på et fællesareal på en psykiatrisk afdeling.

§ 71-tilsynet har ikke yderligere at bemærke i sagen.«

Tilsynet anmodede den 31. maj 2001 endvidere Århus Amt om redegørelse for bl.a. brugen af tvang på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, herunder en redegørelse for fordelingen af tvangsforanstaltninger på antallet af patienter og patienternes alder. Århus Amts redegørelser af 22. juni 2001 og 27. august 2001 har ikke givet tilsynet anledning til at udtale sig.

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte

Den 15. juni 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling A på Amtssygehuset i Gentofte, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1999-2000 afsnit 5.7. Tilsynet foretog en rundgang på de lukkede afsnit A 8220, A 1510 og A 3212. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet er opmærksom på, at afsnit 8220 er et afsnit, hvor patienterne generelt opholder sig længere end på andre lukkede afsnit.

De fysiske rammer på afsnittet og forholdene i øvrigt er efter tilsynets opfattelse overvejende gode og tidssvarende.

Det var efter tilsynet opfattelse et rummeligt og meget lyst afsnit.

Tilsynet finder det derfor meget beklageligt, at de overvejende gode og tidssvarende rammer ikke er udfyldt bedre. Tilsynet tænker i den forbindelse bl.a. på forholdene i spisestuen.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at der fortsat er tosengsstuer. Og under hensyn til, at patienterne ofte opholder sig længere tid på afdelingen, finder tilsynet det beklageligt, at der ikke er knyttet eget bad og toilet til patientstuerne.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 1510 er gode og tidssvarende, hvilket først og fremmest hænger sammen med overbelægningen.

Tilsynet finder ikke, at de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 3212 er gode og tidssvarende, hvilket først og fremmest hænger sammen med overbelægningen, og at der fortsat er tosengsstuer på afsnittet.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittet, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at den længerevarende ansættelsesprocedure medfører, at det daglige fremmøde af personaler reduceres, hvilket medfører begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i aktiviteter, og patienterne bliver rastløse og antallet af konflikter på afdelingen øges.

Tilsynet finder det endvidere overordentlig beklageligt, at normeringen ligeledes medfører begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i aktiviteter, og at det ikke kan afvises, at der er en højere frekvens af fysisk magtanvendelse på afdelingen på grund af det antal af personaler, der er til stede i afdelingen. Mangel på personalemæssige ressourcer medfører efter tilsynets opfattelse mere brug af medicin og tvang.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer til at imødegå rekrutterings- og normeringsproblemerne, herunder at Københavns Amt har taget initiativ til et arbejde i det amtslige specialråd inden for de psykiatriske specialer, hvor der skal iværksættes et udviklingsprojekt med udarbejdelse af nøgletal på området, således at dokumentationen for normering og behovet herfor kan gøres mere entydig.

Tilsynet opfordrer Københavns Amt til at overveje, med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som rekrutteringsproblemerne har skabt, at ansætte personale med anden relevant uddannelses- mæssig baggrund. Og i det omfang personalet ikke har den tilstrækkelige erfaring på området at sikre dette på introduktionskurser og i den løbende efteruddannelse.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen arbejder for at indføre en fælles terapeutisk referenceramme, og at der, for at sikre at anvendelsen af tvang sker mest hensigtsmæssigt og reduceres til det absolut nødvendige, årligt gennemføres afværgekurser for personalet.

Tilsynet henviser endvidere til tilsynets bemærkninger om tvangsanvendelse.

Tilsynet skal understrege vigtigheden af, at der i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

Tilsynet har særligt bemærket, at afsnit A 1510 generelt har underbelægning i sommerperioden, og at den gennemsnitlige belægningsprocent for afsnittet i 1999 var 105,6. Tilsynet har tillige bemærket, at afsnittet inddrog enestuerne til tosengsstuer, når der var overbelægning.

Tilsynet finder det uacceptabelt, at der fortsat er og gennem en længere periode har været tale om overbelægning på de lukkede afsnit på afdelingen. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Og efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittene, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet har bemærket, at der ikke er aktuelle planer om yderligere moderniseringer på afdelingen.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der fortsat befinder sig tosengsstuer på lukkede afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at hovedparten af enestuerne på afsnit 8220, 1510 og 3212 ikke har eget toilet og bad.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der befinder sig færdigbehandlede patienter på afdelingens lukkede og åbne afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte kapacitetsudvidelse på området i Københavns Amt.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der på grund af den længerevarende ansættelsesprocedure, personalenormeringen, den midlertidige lukning af daghospitalet og overbelægning sker begrænsninger i adgangen for patienter til at deltage i aktiviteter. Især når der henses til overbelægningsproblematikken på afsnit 1510 og 3212, finder tilsynet det afgørende, at der er tilstrækkeligt med aktivitetstilbud til patienterne på afsnittene.

Tilsynet finder det positivt, at aktiviteterne tilpasses den enkelte patient, og at det er muligt for patienterne at deltage i almindelig dagligdags træning.

Under henvisning til tilsynets bemærkninger om adgang til aktiviteter finder tilsynet det overordentlig beklageligt, at daghospitalet var sommerlukket, og at lukningen blev forlænget til udgangen af 2000.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse.Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet.Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen er opmærksom på problemet med misbrug af narkotika, og at man på forskellige måder forsøger at forebygge det, således at der er tale om individuelle initiativer rettet mod den enkelte misbrugende person.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienter på et lukket afsnit i videst muligt omfang sikres uhindret adgang til at føre en uforstyrret privat telefonsamtale.Tilsynet finder det positivt, at der på afsnit 1510 er en transportabel mønttelefon og telefonstik på patientstuerne.Tilsynet finder det endvidere positivt, at Københavns Amt vil bede det Psykiatriske Specialråd om at udarbejde forslag til ensartede retningslinjer for patienternes adgang til at foretage telefonopkald.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at patienterne får udleveret brochurer fra henholdsvis sygehuset og afsnittet ved indlæggelsen om bl.a. klageinstanser og aktindsigt.

Tilsynet finder det endvidere positivt med en indlæggelsesmappe samt, at Københavns Amts Sygehusdirektorat har bedt afdelingen om, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, der undergives tvang.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« også udleveres til pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne, men også over for deres pårørende.

Tilsynet har noteret sig, at patienter, der i projektperioden underkastes tvang i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, udgår af projekterne.«

5.2 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev

Den 15. juni 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling Y på Amtssygehuset i Herlev, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1999-2000 afsnit 5.7. Tilsynet foretog en rundgang på de lukkede afsnit Y 1, Y 6 og Y 5 samt aktivitetscenteret. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit Y 1 utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer, og at der ikke er planer om etablering af enestuer på afsnittet, samt den periodevis overbelægning, der ofte er i weekenderne.

Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke er bedre udluftningsforhold for den centrale dagligstue, som ofte er for varm om sommeren.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at personaletelefonen havde en meget høj og gennemtrængende ringelyd.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit Y 6 utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer, og at det ikke følger af Københavns Amts svar til tilsynet, at der er konkrete planer om etablering af enestuer på afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit Y 5 utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengepladserne fortsat befinder sig på tosengsstuer, ferielukningen af det andet gerontopsykiatriske afsnit, hvor som konsekvens afsnit Y 5 har taget imod yderligere patienter, og at nogle af møblerne i fællesarealerne var meget nedslidte et enkelt møbel var i stykker og derfor ubrugeligt.

Efter tilsynets vurdering kan der ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittene, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to.

Tilsynet fandt besøget i aktivitetscenteret positivt, herunder at der var mange og varierede tilbud til patienterne. Tilsynet fandt det endvidere interessant, at de tidligere patienter, der nu var i en malegruppe, ikke havde været indlagt, siden de startede i gruppen.

Det fremgår, at det ene gerontopsykiatriske afsnit har været ferielukket, fordi det ikke længere har været muligt at bemande begge afsnit på en fagligt forsvarlig måde på grund af rekrutteringsproblemer i forbindelse med usikkerheden omkring, hvilket gerontopsykiatrisk afsnit der af besparelseshensyn skulle lukke i Københavns Amt.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at det på grund af personalemangel har været nødvendigt at ferielukke det ene gerontopsykiatriske afsnit.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at de gerontopsykiatriske patienter på grund af vanskelighederne med at rekruttere og fastholde personale skal forholde sig til meget nyt afløsningspersonale uden gerontopsykiatrisk erfaring på niveau med det fastansatte personale, med utryghed for såvel patienter som personale til følge.

Tilsynet finder det ligeledes overordentlig beklageligt, at ovennævnte personalemangel har begrænset personalets muligheder for at yde noget ud over den basale sygepleje på det gerontopsykiatriske afsnit.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer til at imødegå rekrutterings- og normeringsproblemerne, herunder, at Københavns Amt har taget initiativ til et arbejde i det amtslige specialråd inden for de psykiatriske specialer, hvor der skal iværksættes et udviklingsprojekt med udarbejdelse af nøgletal på området, således at dokumentationen for normering og behovet herfor kan gøres mere entydig.

Tilsynet opfordrer Københavns Amt til at overveje, med henblik på at imødegå de vanskeligheder, som rekrutteringsproblemerne har skabt, at ansætte personale med anden relevant uddannelsesmæssig baggrund. Og i det omfang personalet ikke har den tilstrækkelige erfaring på området at sikre dette på introduktionskurser og i den løbende efteruddannelse.

Tilsynet finder det beklageligt, at der i 2000 ikke var midler til den et-årige efteruddannelse i miljøterapi.

Tilsynet finder det dog positivt med de beskrevne efteruddannelsesinitiativer.

Tilsynet skal understrege vigtigheden af, at der i efteruddannelsen også fokuseres på omsorgsforpligtelsen.

Tilsynet finder det kritisabelt, at der periodevis på de lukkede afsnit er tale om overbelægning. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet finder det kritisabelt, at ferielukningen af det ene gerontopsykiatriske afsnit har haft som konsekvens, at de øvrige afsnit har skullet varetage plejen og behandlingen af flere patienter med mindre tid til hver enkelt patient og indimellem trange fysiske forhold for alle, at gerontopsykiatriske patienter har været indlagt på alment psykiatriske sengeafsnit, hvor øvrige patienter har haft svært ved at rumme nogle af dem, og hvor personalet ikke har haft den samme gerontopsykiatriske specialviden og -erfaring som på de gerontopsykiatriske afsnit og skaber et øget arbejdspres for alt personale.

Tilsynet finder det derfor positivt, at det planlagte moderniseringsinitiativ omfatter en beslutning om, at amtssygehusene i Gentofte og Glostrup i en overgangsperiode skal aflaste afdelingen med i alt 4 pladser.

Tilsynet understreger, at moderniseringsinitiativer ikke i en længere periode i et større omfang bør indvirke på de personalemæssige ressourcer og patientforholdene, herunder behandlingstilbud.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at den største del af sengene på de lukkede afsnit befinder sig på tosengsstuer, og at der ikke er planer om yderligere moderniseringer på afsnit Y 1 og Y 6.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af patientstuerne har eget bad eller toilet.

Tilsynet finder det positivt med den ovennævnte moderniseringsplan for det gerontopsykiatriske område.

Tilsynet finder det meget beklageligt, at der befinder sig færdigbehandlede patienter på afdelingens lukkede og åbne afsnit, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på den fortsatte kapacitetsudvidelse på området i Københavns Amt.

Under henvisning til den fremsendte kopi af en behandlingsplan i anonymiseret form skal tilsynet henvise til, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 202 af 8. december 1998, § 4, nr. 3 og 4, »at behandlingsplanene skal indeholde plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandling som psykoterapeutiske og sociale foranstaltninger, under hensyntagen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater og de mål, der søges opnået ved behandlingen og antagelser om behandlingens varighed.«

Tilsynet finder det beklageligt, at den terapeutiske erindringsgruppe for gerontopsykiatriske patienter holder pause på grund af ressourcemangel.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne aktiviteter.

Tilsynet finder det vigtigt, at patienterne har mulighed for at deltage i almindelig dagligdags træning.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse. Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet. Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen er opmærksom på problemet med misbrug af narkotika, og at man på forskellige måder forsøger at forebygge det, således at der er tale om individuelle initiativer rettet mod den enkelte misbrugende person.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved at etablere skærmede afsnit eller at skærme en patient på sengestuen, idet en patient så kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på en aflåst stue.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst stue.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbuddet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste stue.

Tilsynet finder, at det er vigtigt, at balancen mellem patienternes selvbestemmelsesret og hensynet til behandlingen af patientens sygdom sikres, således at f.eks. begrænsning i antallet af cigaretter, som en patient på et lukket afsnit må ryge, ikke af patienten opfattes som indgreb, der kan sidestilles med et tvangsindgreb.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at patienterne på afsnittene, som ikke har terrænfrihed, ikke i videre omfang end beskrevet har mulighed for uhindret adgang til at føre en uforstyrret privat telefonsamtale. Det er tilsynet klare opfattelse, at patienter på et lukket afsnit i videst muligt omfang skal sikres uhindret adgang til at føre en uforstyrret privat telefonsamtale. Tilsynet finder det positivt, at Københavns Amt vil bede det Psykiatriske Specialråd om at udarbejde forslag til ensartede retningslinjer for patienternes adgang til at foretage telefonopkald under forudsætning af, at ovenstående hensyn tages i betragtning.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv, herunder, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb« er frit tilgængelig på afsnittene.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at Københavns Amts Sygehusdirektorat har bedt afdelingen om, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien « udleveres til alle patienter, der undergives tvang.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« også udleveres til pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på de lukkede afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne, men også deres pårørende.«

5.3 Psykiatrisk Afdeling Herning

Den 14. november 2000 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling, Herning. Tilsynet foretog en rundgang på samtlige afsnit: E 1, E 2, E 3 og E 4. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Efter tilsynets opfattelse er det afgørende vigtigt, når et åbent afsnit bliver til et lukket afsnit, at de patienter, der er frivilligt indlagt, informeres om deres ret til at komme og gå fra afsnittet som de ønsker, og at døren låses op, når de anmoder om det.

Tilsynet finder det positivt, at der foretages en registrering af beslutningen om at låse døren til et afsnit, og tilsynet er enig i, at det kan skabe en større bevidsthed omkring brugen af tvang.

Tilsynet finder det positivt med den beskrevne opfølgning på og registrering af situationer, hvor patienter har været voldelige.

Tilsynet finder det i den forbindelse meget positivt, at efteruddannelse af personalet skal sikre personalet tilstrækkelig indsigt i, hvad det arbejder med, og dette skaber en mere fleksibel problemløsning, der gør, at afdelingen ikke mener at have behov for et egentligt lukket afsnit.

Tilsynet ser positivt på de initiativer, afdelingen har igangsat for at tage hånd om de problemer, de pårørende kan have, herunder at personalet skal være mere tilgængeligt, og om de særlige problemer, der kan opstå, hvis en enlig med hjemmeboende børn, som ikke kan klare sig selv, bliver indlagt.

Tilsynet finder det endelig positivt med det tætte samarbejde, afdelingen har med distriktspsykiatrien, der bl.a. har givet sig udtryk i færre svingdørspatienter på afdelingen.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit E 1 på nuværende tidspunkt utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengene på afsnittet befandt sig på tosengsstuer, at sengestuerne var uden eget toilet og bad, og at der var kun 1 herretoilet med bad og 1 dametoilet med bad til de 18 indlagte patienter og 1 dagpatient, samt at der ofte var overbelægning.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit E 2 på nuværende tidspunkt utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengene befandt sig på tosengsstuer, at stuerne var uden eget toilet og bad, at der kun var 1 herretoilet med bad og 1 dametoilet med bad til de 19 indlagte patienter og 3 dagpatienter, og at der var ofte overbelægning.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit E 3 på nuværende tidspunkt utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at afsnittet alene har tre- og tosengsstuer uden eget toilet og bad, og at der kun er 1 herretoilet med bad og 1 dametoilet med bad til de 9 indlagte patienter og 1 dagpatient.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer på afsnit E 4 på nuværende tidspunkt utilstrækkelige og utidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af, at størstedelen af sengene befandt sig på tosengsstuer, at stuerne var uden eget toilet og bad, at der var kun 1 herretoilet med bad og 1 dametoilet med bad til de 6 indlagte patienter, og at det var en ren undtagelse, hvis der ikke var overbelægning.

Tilsynet hilser derfor ombygningen velkommen.

Tilsynet bemærkede under rundgangen en meget positiv stemning blandt patienter og personale, der blev understøttet af indretningen af afsnittene, med bl.a. levende lys, skåle med frugt, kunst på væggene. Tilsynet bemærkede også den særlige omsorg, personalet udviste over for patienterne på afsnittene.

Tilsynet fandt det endvidere positivt, at det ikke havde skabt problemer at begrænse rygning til én opholdsstue på afsnittene.

Tilsynet fandt besøget på Skiftesporet meget interessant. Tilsynet fandt det særlig positivt, at Skiftesporet fokuserede på den enkelte brugers ressourcer og ikke alene dennes psykiske sygdom.

Tilsynet fik under rundgangen indblik i den tætte sammenhæng mellem de rette fysiske rammer og brugen af aktiviteterne i indsatsen over for de enkelte brugere.

Tilsynet finder det overordentlig beklageligt, at mangelen på læger medfører, at der er længere tid mellem samtalerne med patienterne, og at den lægelige deltagelse ved supervision i forbindelse med håndtering af konflikter er begrænset.

Tilsynet finder det derfor positivt, at Ringkøbing Amt med forskellige initiativer forsøger at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, f.eks. gennem øgede ressourcer til relevante kurser og videreuddannelsesformål

Tilsynet bemærker, at det fremgår af regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999, at den gennemsnitlige belægningsprocent i Ringkøbing Amt i 1998 var 98 og i 1999 101.

Tilsynet bemærker, at afdelingen igennem årene har tilkendegivet overfor amtskommunen, at antallet af senge på afdelingen var for lav det gælder også antallet i den kommende afdeling.

Tilsynet bemærker endvidere, at afdelingen ikke mener, at overbelægningen hænger sammen med manglende udslusningstilbud til færdigbehandlede patienter eller antallet af svingdørspatienter, der er blevet begrænset.

Tilsynet bemærker, at antallet af sengepladser reduceres fra 59 til 54 sengepladser ved ombygningen. Af de 59 sengepladser er 7 enestuer i dag, mens de 54 nye sengepladser alle vil være enestuer.

Tilsynet bemærker endelig, at Psykiatrisk Afdeling Herning i sit svar til tilsynet håber, at overbelægningsproblemet reduceres/fjernes med de tiltag, der er iværksat.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at der fortsat er og gennem en længere periode har været tale om overbelægning på afdelingen. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter. Og efter tilsynets vurdering kan der endvidere ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på afsnittene, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet skal opfordre Ringkøbing Amt til at være særlig opmærksom på belægningsforholdene for den nyrenoverede afdeling, der vil bestå af 54 enestuer, herunder hvis det skønnes nødvendigt at tage initiativ til at forebygge en eventuel overbelægningsproblematik.

Tilsynet finder det meget kritisabelt, at størstedelen af sengene på afsnittene befinder sig på to- og tresengsstuer, og at patienterne skal deles om 2 toiletter og 2 bad på hvert afsnit.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af patientstuerne har eget toilet eller bad.

Tilsynet finder det positivt med om- og nybyggeriet af afdelingen, der bl.a. medfører, at samtlige sengepladser bliver på enestuer.

Tilsynet finder det beklageligt, når der befinder sig færdigbehandlede patienter på afdelingen, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud.

Tilsynet ser derfor positivt på et udbygget samarbejde med både amtskommunen og kommunerne.

Tilsynet finder det positivt, at aktivitetstilbudene til patienterne også lægger vægt på de daglige gøremål.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at afdelingen, uanset den igangværende ombygning af afdelingen, der forhindrer brug af den lukkede have, sikrer, at det er muligt for patienterne at komme ud og gå ture dagligt.

Tilsynet skal fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse. Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet. Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det positivt, at afdelingen gennem behandlingsindsatsen over for patienterne er opmærksom på problemet med misbrug af alkohol og narkotika, og at man i behandlingen inddrager hensynet hertil, således at der er tale om individuelle initiativer rettet mod den enkelte patient.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien « udleveres til patienter, der undergives en tvangsforanstaltning på afdelingen.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at når der i et afsnit træffes beslutning om at låse døren for en navngiven person, så meddeles dette på et fællesmøde mellem patienter og personaler, hvor det understreges, at andre patienter ikke har begrænsninger i deres mulighed for at komme og gå fra afsnittet.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på et aflåst afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne, men også deres pårørende.«

5.4 Amtssygehuset Fjorden

Den 6. marts 2001 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Amtssygehuset Fjorden. Tilsynet foretog en rundgang på de lukkede afsnit 21 i Toftehuset, afsnit 33 i Birkehuset og afsnit 41, den skærmede enhed. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Personalet på afsnittene havde under hele besøget, efter tilsynets opfattelse, en meget fin forståelse for såvel sin egen som tilsynets rolle.

Under samtalerne med patienterne fik tilsynet et meget positivt indblik i den gode omsorg og pleje, som personalet giver patienterne.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 21 gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer med eget toilet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene på afsnit 41, det skærmede afsnit, gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at 3 af afsnittets enestuer har eget toilet og bad, og at den fjerde enestue har eget toilet, samt at enestuerne har egen udgang og terrasse i den lukkede have.

Tilsynet finder det positivt, at såvel personale- som patientkultur har afdæmpet volden mærkbart på afsnittet.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der via dimensioneringen af de fysiske rammer i øvrigt skabes ro for patienterne på afsnittet.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit 33 gode og tidssvarende.

Tilsynet finder det således positivt, at alle afsnittets senge befinder sig på enestuer med eget toilet.

Tilsynet er enig med sygehusledelsen i, at overordnet vil det generelt, i forhold til kvaliteten og kontinuiteten i patientbehandlingen og plejen, altid vil være et problem, når der mangler personale, uanset hvilken personalegruppe, det drejer sig om.

Tilsynet finder det beklageligt, at lægemangelen begrænser læge-patientkontakten.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at brugen af vikarer kan skabe utryghed blandt patienterne. Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer, der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre efteruddannelsen af de ansatte. I den forbindelse finder tilsynet det vigtigt, at personalets arbejde sammenholdt med tilbudene til efteruddannelse koordineres i videst muligt omfang, så det er muligt for de ansatte at deltage i efteruddannelsen, og at fraværet er til mindst gene for patienterne.

Tilsynet bemærker, at belægningsprocenten gennemgående er højere på de lukkede afsnit.

Tilsynet bemærker endvidere, at overbelægningen ikke behøver at betyde overbelægning i form af 2 indlagte på et enkelt værelse, men at der er flere patienter på afsnittet i dagtimerne end det normerede antal sengepladser.

Tilsynet finder det kritisabelt, at der periodevis er tale om en meget høj belægning til tider overbelægning på sygehuset. Overbelægning, herunder overbelægning i dagtimerne, medfører at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemer, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Tilsynet er usikker på, om det kan forholde sig således, at mindreårige kan være indlagt på afsnit 41, det skærmede afsnit, uden at være adskilt fra voksne patienter på afsnittet. Tilsynet vil derfor i sin opfølgning på rapporten anmode om en præcisering af svaret.

Tilsynet finder det positivt, at alle psykiatriske sengepladser i Roskilde Amt er på enestuer med eget toilet.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at der allerede ved etableringen af enestuerne er indtænkt en generel forebyggelse mod overbelægning ved at dimensionere enestuerne således, at der ikke kan være to senge på en stue.

Tilsynet finder det beklageligt, at enestuerne på afsnit 21 og 33 samt 1 af stuerne på afsnit 41 ikke har eget bad.

Tilsynet finder det kritisabelt, når der befinder sig færdigbehandlede patienter på sygehuset, som alene venter på et passende kommunalt eller amtskommunalt udslusningstilbud. Tilsynet skal derfor opfordre til at fastholde og udbygge samarbejdet mellem sygehuset og kommunerne om at sikre tilstrækkelige og relevante botilbud.

Tilsynet finder det positivt, at aktivitetstilbudene til patienterne også lægger vægt på de daglige gøremål.

Tilsynet finder det positivt, at etablering af enestuer og det skærmede afsnit 41 mindsker brugen af tvang.

Tilsynet skal endvidere fremhæve den opfølgende indsats, der tager sigte på at opnå en fælles forståelse mellem patient og personale om, hvad der rent faktisk skete i forbindelse med en tvangsanvendelse. Tilsynet har således i forbindelse med sit arbejde fået indtryk af, at det jævnligt forholder sig sådan, at en patient føler sig krænket i forbindelse med et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse i et indlæggelsesforløb, hvor tvang i øvrigt kan have været anvendt ved adskillige lejligheder. Patienten vender til stadighed tilbage til dette ene tilfælde af tvangsanvendelse, hvilket gør det vanskeligt for patienten at komme videre under og efter indlæggelsesforløbet. Indsatsen for at opnå en fælles forståelse af det passerede kan efter tilsynets vurdering medvirke til, at et enkelt tilfælde af tvangsanvendelse ikke gør det helt så vanskeligt for patienten at komme videre.

Tilsynet finder det positivt, at patienter, medmindre de åbenlyst generer omgivelserne, kan benytte deres egen mobiltelefon på afsnittene.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved sygehusets integrerede afsnit med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet, hvor patienten tidligere først var på lukket afsnit og dernæst på åbent afsnit.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på en aflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør indformeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det endvidere vigtigt at holde sig for øje, med hvilken begrundelse yderdøren til et skærmet afsnit aflåses.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien « ligger fremme i afsnittet og udleveres efter ønske til patienterne på sygehuset.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at patienter frivilligt indlagt på lukket afsnit og skærmede afsnit og færdigbehandlede patienter informeres grundigt om deres rettigheder, herunder om retten til at komme og gå til og fra afsnittet.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på et lukket eller skærmet afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne, men også over for deres pårørende.«

5.5 Sygehus Fyn Svendborg Psykiatrisk Afdeling

Den 2. april 2001 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt besøg på Sygehus Fyn Svendborg, Psykiatrisk Afdeling. Tilsynet foretog en rundgang på det lukkede afsnit P4, de åbne afsnit P5, P2 og P1 samt grupperummet på det psykoterapeutiske afsnit P3. Tilsynet konkluderede efter besøget

»Tilsynet finder det særdeles beklageligt, at der generelt på afdelingen er et dårligt udluftningssystem, og tilsynet finder det positivt, at der er taget initiativ til at få løst problemet.

Tilsynet finder det positivt, at de samlede fysiske rammer kan blive og bliver anvendt som en del af behandlingen af patienterne på afdelingen, herunder at farvesammensætningen på vægge, møbler og gardiner er med til at berolige patienterne.

Efter tilsynets opfattelse understøtter forhallens rammer det åbne og lyse miljø på afdelingen.

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt på afsnit P4 ikke tilstrækkelige og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal især ses i lyset af de lange perioder med enten meget høj belægning eller overbelægning samt mangelen på enestuer.

Efter tilsynets opfattelse kan der ikke være tvivl om, at der er tale om en betydelig belastning for de enkelte patienter på et afsnit, når de er nødsaget til at dele sengestue med hinanden to og to.

Tilsynet anerkender, at der i relation til kontinuitet i behandlingen er endog meget store fordele ved sygehusets integrerede afsnit med mulighed for at etablere skærmede enheder, idet en patient kan blive på det samme afsnit gennem hele behandlingsforløbet, hvor patienten tidligere først var på lukket afsnit og dernæst på åbent afsnit.

Det forhold, at der på et og samme afsnit kan være både en uaflåst og en aflåst del, ændrer imidlertid ikke ved, at enhver frivilligt indlagt patient efter tilsynets opfattelse bør få sengeplads på en uaflåst del at et integreret afsnit, medmindre patienten selv ønsker at få sengeplads på en aflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder således, at en patient, som indlægges frivilligt, bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit, og at en patient, der oprindelig er indlagt eller tilbageholdt tvangsmæssigt når betingelserne for frihedsberøvelsen ikke længere er opfyldt bør informeres om, at indlæggelsen nu er frivillig, og bør tilbydes plads på en uaflåst del af et integreret afsnit.

En frivilligt indlagt patient, som ikke tager imod tilbudet om en sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit, bør efter tilsynets opfattelse informeres grundigt om retten til at forlade den aflåste del af afsnittet.

Det bør efter tilsynets opfattelse kun undtagelsesvis forekomme, at en frivilligt indlagt patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes sengeplads på en uaflåst del af et integreret afsnit. Patienten bør da hurtigst muligt tilbydes en sengeplads på en uaflåst del af afsnittet.

Tilsynet finder det positivt at samtlige sengepladser på afsnit P5 er på enestuer.

Tilsynet har noteret sig, at Psykiatrisk Afdeling i Svendborg har oplyst, at afdelingens patienter bliver på det samme afsnit under hele indlæggelsen for at undgå flytning. Tilsynet har endvidere noteret sig, at 99 pct. af tvangsanvendelsen foregår på det lukkede afsnit.

Det er tilsynets generelle opfattelse, at et afsnit, der har lange perioder med enten meget høj belægning eller overbelægning, og som hovedsagelig har tosengsstuer, ikke har fysiske rammer og forhold i øvrigt, som er tilstrækkelige og tidssvarende.

Tilsynet finder det beklageligt, at de mange vikarer i plejepersonalegruppen skyldes en diskrepans mellem antallet af fastansatte (efter budgetramme) og det faktiske behov for personale ved ekstrabelastning og ved sygdom og andet fravær som f.eks. uddannelse.

Tilsynet finder det positivt, at mangelen på overlæger og behovet for ekstra plejepersonale løses ved at indrage tidligere ansatte med erfaring.

Tilsynet skal i den forbindelse understrege vigtigheden af, at man til stadighed er opmærksom på sammenhængen mellem det faktiske antal personale og kvaliteten af behandling og pleje.

Tilsynet finder det endvidere vigtigt, at personalets arbejde sammenholdt med tilbudene til f.eks. efteruddannelse koordineres i videst muligt omfang, så det er muligt for de ansatte at deltage i efteruddannelsen, og at fraværet er til mindst mulig gene for patienterne.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne initiativer, der skal imødegå rekrutteringsproblemerne og sikre efteruddannelsen af de ansatte.

Tilsynet finder det kritisabelt, at patienter føler, at overbelægning forhindrer dem i at få den nødvendige behandling på afdelingen, når der er behov herfor.

Tilsynet finder det kritisabelt, at der periodevis på det lukkede og skærmede afsnit er tale om lange perioder med højbelægning og overbelægning. Overbelægningen medfører, at forholdene på afsnittene bliver mere trange, ligesom presset på fællesfaciliteterne bliver større. Hertil kommer, at personalet skal tage sig af flere patienter.

Tilsynet skal i øvrigt understrege, at uhensigtsmæssig tidlig udskrivning ikke udgør en acceptabel del af løsningen på overbelægningsproblemerne, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Under henvisning til afdelingens problemer med overbelægning, plejepersonalenormeringen og de beskrevne ventelister finder tilsynet det kritisabelt, at 20 senge lukkes i en periode på 6 uger om sommeren.

Tilsynet finder det vigtigt, at personalets arbejde sammenholdt med retten til ferie koordineres i videst muligt omfang, så det er muligt for de ansatte at holde deres ferie, og at fraværet er til mindst mulig gene for patienterne.

Tilsynet finder det beklageligt, at der ikke er konkrete planer for en forbedring af de fysiske rammer for afdelingen i Svendborg. Særlig når der henses til perioderne med overbelægning, og at der fortsat er tosengsstuer på afdelingen.

Tilsynet finder det herudover beklageligt, at ingen af patientstuerne har eget toilet eller bad.

Da den rette balance mellem de biologiske, de psykoterapeutiske og de socialpsykiatriske behandlingsmetoder er et væsentligt element i den psykiatriske behandling, finder tilsynet det særdeles positivt, at afdelingen, i erkendelse af, at mennesket skal betragtes som en helhed, lægger vægt på andet og mere end de biologiske behandlingsmetoder.

Tilsynet finder det positivt, at der er taget initiativ til at omlægge kosten til en mere tidssvarende og mere fedtfattig kost.

Tilsynet finder det beklageligt, at mangel på plejepersonale medfører, at den daglige gymnastik af og til inddrages.

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne aktiviteter for patienterne på afsnittene. Især det kommende livsstilskursus.

Tilsynet finder det positivt, at der er et kvalitetssikringsprojekt på det lukkede afsnit, der følger op på et tvangsindgreb, og hvor det afgørende er, at patientens opfattelse af indgrebet bliver stående, og at dette har sat fokus på behandlingskulturen.

Tilsynet finder det meget positivt, at patienterne, medmindre der er truffet særlig individuel beslutning herom, kan benytte deres egen mobiltelefon på afsnittene.

Tilsynet finder, at den indsats, der bliver gjort for at informere patienterne, er positiv. Således er det positivt, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien « udleveres i afdelingen.

Tilsynet finder det endvidere positivt, at patienter frivilligt indlagt på lukket afsnit og skærmede afsnit informeres grundigt om deres rettigheder, herunder om retten til at komme og gå fra afsnittet.

Tilsynet finder dog, at det vil være rigtigst, at Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien« udleveres til alle patienter, pårørende og patientrådgivere, når der er tale om frihedsberøvelse eller anden tvang i psykiatrien, medmindre det er helt klart, at de pågældende har det nødvendige kendskab til de oplysninger, som informationsmaterialet indeholder.

Navnlig det forhold, at ikke alle patienter på et lukket eller skærmet afsnit har en patientrådgiver, som kan informere, vejlede og rådgive med hensyn til forskellige forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling, understreger da også behovet for information om regler og rettigheder m.v. ikke kun over for patienterne, men også over for deres pårørende.«

5.6 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup

Den 27. september 2001 aflagde § 71-tilsynet et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup. Rapporten om besøget færdiggøres og offentliggøres i det kommende folketingsår og omtales i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et institutionsbesøg med forskellige spørgsmål til den driftsansvarlige myndighed følges op på den rapport, som besøget mundede ud i.

Således har tilsynet fulgt op på sine besøg på Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling O, Amtssygehuset Psykiatrisk Afdeling ved Ribe, Aalborg Psykiatriske Sygehus, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, Amtshospitalet Nykøbing Sjælland Pilehus 1, Odense Universitetshospital og Psykiatrisk Afdeling i Middelfart.

Tilsynet har på baggrund af et møde med Hovedstadens Sygehusfællesskab den 5. september 2000, hvor der bl.a. blev redegjort for udviklingen på Hvidovre Hospitals Psykiatriske Afdeling siden tilsynets seneste besøg, besluttet ikke at anmode om en yderligere redegørelse herfor. Der henvises i øvrigt til afsnit 9 i tilsynets beretning for folketingsåret 1999-2000.

På baggrund af tilsynets drøftelser af Fyns Amts opfølgningsredegørelse af 4. december 2000, hvoraf det bl.a. fremgik, at »afdelingen oplever fortsat længere perioder med overbelægning«, har tilsynet i brev af 3. juli 2001 anmodet Fyns Amt om at fremsende en redegørelse for belægningsforholdene på afdelingen og konsekvenserne heraf for tvangstilbageholdte og tvangsindlagte psykiatriske patienter på afdelingen for perioden 1. januar 2001 til 1. juli 2001. Der vil blive redegjort for Fyns Amts svar i tilsynets beretning for det kommende folketingsår.

Tilsynet udtalte i sin rapport fra tilsynsbesøget den 6. marts 2001 på Amtssygehuset Fjorden, at »tilsynet er usikker på, om det kan forholde sig således, at mindreårige kan være indlagt på afsnit 41, det skærmede afsnit, uden at være adskilt fra voksne patienter på afsnittet. Tilsynet vil derfor i sin opfølgning på rapporten anmode om en præcisering af svaret«, jf. afsnit 5.4.

Roskilde Amt har på foranledning af ovennævnte udtalelse i sit brev af 26. juni 2001 bl.a. oplyst følgende: »Der er mulighed for på afsnit 41 at have én patient adskilt fra de øvrige patienter i en slags »mini-skærm«. Denne mulighed benyttes som hovedregel i forbindelse med at rumme børn og unge i afsnit 41, den skærmede enhed. I perioder har alle patienter i afsnit 41, den skærmede enhed, været børn eller unge. Der har så ikke været voksne patienter i enheden.

Straks et barn eller en ung indlægges på afsnit 41, den skærmede enhed, tages kontakt til børne- eller ungdomspsykiatrisk afsnit. Behandlingen for det pågældende barn eller den unge tilrettelægges i samarbejde med og om nødvendigt med aktiv deltagelse af behandler- og plejepersonale fra børne- og ungdomspsykiatrien.

Der er således stor opmærksomhed på ikke at blande mindreårige og voksne, idet adskillelsen gennemføres såvel af fysiske rammer som personalemæssig skærmning.

Hvis der f.eks. skulle være en fast regel om, at børn under 15 år ikke blev modtaget på RAF, men straks blev viderevisiteret til andre amter, kunne det have betydelige konsekvenser for kontinuiteten i behandlingen.

Det kan supplerende oplyses, at der i alt i perioden 1. januar 1998 til 23. maj 2001 har været indlagt 11 børn under 15 år på afsnit 41. De fleste indlæggelser har været på 1-2 dage. Længst har en dreng på 11 år været indlagt i 10 dage.

Hvis der er brug for længerevarende indlæggelse, bliver børnene visiteret til andre amter med mulighed for døgnindlæggelse i børnepsykiatrisk regi i modsat fald overgår børnene til ambulant behandling i Fjordens børnepsykiatriske ambulatorium eller til sociale foranstaltninger.

Sammenfattende er det således psykiatriledelsens opfattelse, at de fysiske rammer på Fjorden er så gode, at det også under indlæggelse på afsnit 41, den skærmede enhed, er muligt at gennemføre en praktisk adskillelse mellem mindreårige og voksne.«

7. Psykiatriforespørgsel

Medlemmerne af tilsynet tog den 6. februar 2001 initiativ til en forespørgsel til sundhedsministeren og socialministeren om udviklingen inden for psykiatrien, jf. forespørgsel nr. F 39. Forespørgslen mundede ud i vedtagelse 124 med følgende indhold

»Idet Folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning, skal Folketinget opfordre regeringen til

- at sikre en bedre sammenhæng og helhed, herunder at de forskellige sektorer arbejder ud fra et fælles værdigrundlag med fælles etik og mål, og at den samlede indsats ydes ud fra et omsorgs- og udviklingsperspektiv,

- at sikre let adgang til akutbistand hele døgnet dér, hvor det ikke allerede findes,

- at sikre, at udviklingen af nye behandlingsstrukturer som f.eks. opsøgende psykoseteam ikke fører til, at der kan indføres tvang i eget hjem,

- at overveje, hvorvidt der er brug for lovændringer for at sikre de sindslidende medbestemmelse på valg af behandlingsmetode og på andre valg af tilbud, herunder overveje forsøg med behandlingskontrakter, samt inddragelse af pårørende og andet netværk,

- at fortsætte bestræbelserne på, at der i hele landet kan rekrutteres det tilstrækkelige antal velkvalificerede medarbejdere inden for de nødvendige faggrupper, samt medvirke til at fremme samarbejdet mellem de forskellige faggrupper,

- at fremme, at tilbud tilrettelægges uden kassetænkning,

- at der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at blive helbredt (recovery-perspektivet) sættes i centrum,

- at arbejde for, at befolkningen som helhed får et større indblik i og forståelse for de vilkår, der gælder for mennesker med sindslidelser,

- at afgive en redegørelse i næste folketingssamling om opfølgningen på punkterne i regeringens redegørelse i dag og på de 34 anbefalinger fra de to nedsatte udvalg samt give en status i den årlige statusrapport over udviklingen i tilbudene til børn, unge og voksne med sindslidelser.«

8. Møder

8.1 Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab

Tilsynet holdt den 9. januar 2001 møde med Dansk Psykiatrisk Selskab. Følgende emner blev bl.a. drøftet: Kriterier for god standard for skizofrenibehandling, opsøgende psykoseteam som forsøg i Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt og Hovedstadens Sygehusfællesskab og rapport om indsatsten for de ikkepsykotiske. Rapporten sætter fokus på en gruppe psykisk syge, der har været klemt af indsatsen for de skizofrene og de svært syge, og som der i dag mangler behandlingstilbud til.

Brugen af psykoterapi blev endvidere drøftet. Selskabet oplyste, »at man arbejdede for en forbedret uddannelse. Det var planen, at 6-8 afdelinger i landet skal have en uddannelsesfunktion på området.«

Selskabet oplyste endvidere, »at prioriteringen mellem biologisk behandling, psykoterapi og socialpsykologien efter selskabets opfattelse ikke primært er en ideologisk konflikt, men spørgsmålet aktualiseres ved ressourcemangel. Psykiateren har ikke tid nok, derfor er det vigtigt, at patienterne som minimum får deres medicin.«

Spørgsmålet om de lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien blev endvidere rejst. Selskabet mente, at »det var vigtigt at komme i dialog med dem, der henviste. Der var meget forskellige henvisningsprocedurer. For nogle kommuner var det også et spørgsmål om kassetænkning, hvor kommunerne havde brug for en diagnose. Det kunne så godt føles som spild af tid, hvis kommunen ikke bevilgede det relevante tilbud. Det var også en klar tendens, at man ikke længere var så bekymret for at henvise.« Selskabet foreslog endvidere »o psøgende psykoseteam for børn og unge.«

8.2 Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 5. september 2001 møde med Folketingets Ombudsmand, hvor der var en uformel drøftelse omkring begrebet skærmning og gråzoneproblemer inden for psykiatrien. I forlængelse af mødet skrev tilsynet bl.a. til Folketingets Ombudsmand, »at § 71-tilsynet under sine besøg på psykiatriske afdelinger har talt med patienter, der har henledt tilsynets opmærksomhed på faste madplaner og den enkeltes ønske eller behov for andet mad.«

9. Tilsynets kompetence i Grønland

Tilsynet har på et møde drøftet tilsynets kompetence i Grønland. Tilsynet har i forlængelse af drøftelserne i et brev til Folketingets Ombudsmand bl.a. oplyst, »at det er § 71-tilsynets opfattelse, at § 71-tilsynets kompetence også omfatter Grønland, eftersom grundloven gælder for alle dele af Danmarks Rige. I den forbindelse , at tilsynet i nyere tid har beskæftiget sig med forholdene for administrativt frihedsberøvede grønlændere, herunder gennem besøg på Amtshospitalet i Vordingborg.«

10. Tvangsanbragte børn

10.1 Konklusioner på tilsynets høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn

Som nævnt i tilsynets årsberetning for Folketingsåret 1999-2000, afsnit 10.4, holdt tilsynet en høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn den 11. september 2000. Det følger af beretningen, at tilsynet i sin årsberetning for folketingsåret 2000-01 ville angive tilsynets konklusioner på baggrund af høringen.

Som det fremgår af referatet fra konferencen konkluderede tilsynet bl.a. følgende på høringen, »at tilsynet tager kontakt med et amt og måske med en eller to kommuner af forskellig størrelse og sender referatet af konferencen, responsa og reaktioner til dem. Tilsynet vil anmode dem om en dialog helt i fortsættelse af det oplæg, som også var til den her konference en samtale om: Hvad er det her for et område? Hvad er det, det drejer sig om med børn og unge, når de er tvangsfjernede? Er der situationer, hvor vi har skriftlighedsprocedurer? Er der situationer, hvor det er samtalen, der skal til? «. Tilsynet udtalte: »Mange af de mennesker, der beskæftiger sig med det her område, har ikke pennen i deres magt, og de har heller ikke evnen til den store tale, men de har en masse andre evner, som er helt afgørende for, at de kan få vores børn til at fungere ordentligt.«

» .det er et 2-3-års-projekt, som nu starter stille og roligt, og så regner tilsynet efterfølgende med at holde en konference, hvor man drøfter, hvad der så skete, hvad det er, tilsynet har erfaret i den forløbne periode, og hvor amtskommuner og kommuner vil kunne bidrage med deres erfaringer med tilsynets arbejde på området.«

10.2 Møde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen januar 2001

På baggrund af konklusionerne på høringen og henvendelser fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen holdt tilsynet møde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen den 2. januar 2001. På mødet drøftedes bl.a. tilsynets beslutning om et besøg hos en amtskommune og to kommuner med henblik på at få et indblik i og en drøftelse af, hvordan man i praksis håndterer området for tvangsanbragte børn. Det blev endvidere aftalt, at tilsynet som opfølgning på besøgene ville tage initiativ til en drøftelse med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening om resultaterne af tilsynets besøg, der vil fremgå af det referat, som ville blive udarbejdet på baggrund af besøgene.

10.3 Besøg i Vejle Amt og institutioner for tvangsanbragte børn

Den 30. marts 2001 besøgte § 71-tilsynet Vejle Amt. Baggrunden for mødet var tilsynets beslutning om et besøg hos en amtskommune og to kommuner med henblik på at få et indblik i og en drøftelse af, hvordan man i praksis håndterer området for tvangsanbragte børn. Ud over møde med Vejle Amts Socialudvalg, Horsens Kommune og Familieplejen i Vejle Amt besøgte tilsynet Børne- og Familiehjemmet Bakkevej, en plejefamilie i Vejle og observations- og behandlingsinstitutionen Fuglehøj.

Formanden for Vejle Amts Socialudvalg indledte mødet med at pege på behovet for et bedre samarbejde mellem amtskommuner og kommuner i sager om tvangsfjernede børn. Samarbejdet med kommunerne kan være vanskeligt, bl.a. fordi børnene kommer fra hele landet, så afstanden til den kommunale sagsbehandler er stor. Vejle Amt har derfor udarbejdet et skema, som opholdsstederne skal sørge for, at kommunerne besvarer. Skemaerne giver amtet en mulighed for at få information om, hvorledes kommunerne udøver deres tilsyn med de anbragte børn, og dermed sikrer overensstemmelse med amtets tilsyn med opholdsstederne. Formålet er endvidere, at amtet kan få et godt grundlag for dialog med opholdsstederne om en konstruktiv udvikling af det pædagogiske tilbud.

På mødet blev følgende emner endvidere drøftet: Tilsynet med socialpædagogiske opholdssteder og institutioner, sagsgangen i kommunen, når der viser sig behov for at tvangsfjerne børn, samt tilsynet med de tvangsanbragte børn og Familieplejens tilsyn på vegne af kommunerne med tvangsanbragte børn i plejefamilier.

10.4 Møde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen august 2001

Tilsynet holdt den 15. august 2001 møde med Kommunernes Landsforening og Amtsråds-foreningen som opfølgning på tilsynets besøg i Vejle Amt og de erfaringer, tilsynet indtil da havde fået på området. Som opfølgning på mødet skrev tilsynet den 24. august 2001 følgende til Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen

»§ 71-tilsynet har nu i et års tid haft særlig fokus på, hvad der kan påvirke forholdene for børn og unge, der er tvangsanbragt uden for hjemmet.

§ 71-tilsynet har indhøstet viden om området gennem bl.a. en høring om emnet i efteråret 2000, drøftelser med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, et tilsynsbesøg den 30. marts 2001 i Vejle Amt og i øvrigt gennem konkrete sager, der er behandlet fortroligt i § 71-tilsynet.

§ 71-tilsynet har derfor fundet anledning til at sammenfatte sine foreløbige drøftelser i det følgende

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 28. september 2001

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2000-01

Indledning

Konkrete sager

Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1 Tvangsbehandling med elstimulation

3.2 Deltagelse i medicinske forsøg

3.3 Oversættelse af pjece

3.4 Tilbageholdelse af pension

3.5 Tvang i eget hjem

3.6 Politiets medvirken

3.7 Madlavning på psykiatriske afdelinger

3.8 Husregler

3.9 De ændrede regler i serviceloven

3.10 Indelåsning på egen stue

4. Årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn

4.1 Opfølgning på årsberetningerne fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 1999

4.2 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark

4.3 Samråd med sundhedsministeren

4.4 Opfølgning på enkeltsager i årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for

2000

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Gentofte

5.2 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev

5.3 Psykiatrisk Afdeling Herning

5.4 Amtssygehuset Fjorden

5.5 Sygehus Fyn Svendborg Psykiatriske Afdeling

5.6 Psykiatrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup

6. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

7. Psykiatriforespørgsel

8. Møder

8.1 Møde med Dansk Psykiatrisk Selskab

8.2 Møde med Folketingets Ombudsmand

9. Tilsynets kompetence i Grønland

10. Tvangsanbragte børn

10.1 Konklusioner på tilsynets høring om tilsynets rolle i sager om tvangsfjernede børn

10.2 Møde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen januar 2001

10.3 Besøg i Vejle Amt og institutioner for tvangsanbragte børn

10.4 Møde med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen august 2001

11. Besøg på institutioner for voksne, hvor reglerne i serviceloven om magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten anvendes

12. Deltagelse i konferencer m.v.

13. Information om tilsynets arbejde

13.1 Pjece om tilsynet

13.2 Folder om tilsynets virksomhed

1. Indledning

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2000-01 afholdt 21 møder og behandlet en række generelle og konkrete sager samt haft sundhedsministeren i samråd. Ud over at tilsynet har holdt møder med foreninger m.v. og deltaget i konferencer m.v., har tilsynet holdt møder med Folketingets Ombudsmand, Vejle Amt og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforening. Tilsynet har endelig besøgt en række psykiatriske afdelinger, institutioner for tvangsanbragte børn, et plejehjem og et socialpsykiatrisk botilbud.

De generelle og konkrete sager har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. sundhedsministeren, socialministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forskellige amtskommuner og kommuner.

I det forløbne folketingsår har tilsynet i øvrigt udarbejdet en pjece og en folder om sin virksomhed.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser har vedrørt spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager, som bl.a. har givet anledning til anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

Tilsynet har i det forløbne år rettet henvendelse til og stillet spørgsmål til bl.a. sundhedsministeren, socialministeren, forskningsministeren, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Hovedstadens Sygehusfællesskab, amtskommuner og kommuner. I det følgende omtales nogle af de sager, som henvendelserne og spørgsmålene har omhandlet.

3.1 Tvangsbehandling med elstimulation

Storstrøms Amt besvarede ved brev af 9. august 2000 tilsynets henvendelse af 31. maj 2000 vedrørende brugen af behandling med elstimulation. Det fremgik bl.a. af svaret, at det var blevet besluttet, »at en overlæge fra henholdsvis hospitalets Nord-del og Syd-del sammen med en overlæge fra hospitalets gerontoafdeling, der ligeledes anvender ECT som led i behandlingen, inden udgangen af oktober 2000 skal finde frem til fælles holdninger og forslag til koordineret undervisning af hospitalets læger med henblik på yderligere at udjævne forskellen« i brugen af elstimulation, jf. tilsynets beretning for folketingsåret 1999-2000, afsnit 3.7.

Det fremgår bl.a. af Storstrøms Amts redegørelse af 19. marts 2001 til tilsynet, at overlægerne »fremkom i slutningen af oktober 2000 med en række forslag til initiativer, der efterfølgende er blevet eller er ved at blive implementeret med henblik på at søge at udjævne de tidligere konstaterede forskelle i brugen af ECT på Amtshospitalet. « Det fremgår endvidere af redegørelsen, at »niveauet for antal ECT-behandlinger på Amtshospitalet i de seneste fire måneder (november 2000 februar 2001) ligger således godt 40 pct. lavere end for året 2000 som helhed.« Og at »på baggrund af opgørelserne over brugen af ECT-behandlinger for perioden november 2000 til februar 2001 kan det ligeledes konstateres, at den tidligere forskel mellem hospitalets nord-afsnit og syd-afsnit, for så vidt angår ECT-anvendelsen, nu synes at være udlignet, idet de 61 behandlinger, der i alt har været gennemført i denne periode, fordeler sig således: nord-afsnit 27 behandlinger fordelt på 15 patienter, syd-afsnit 34 behandlinger fordelt på 11 patienter. «

3.2 Deltagelse i medicinske forsøg

Tilsynet har i folketingsåret løbende drøftet problemstillinger omkring frivilligt indlagte psykiatriske patienters deltagelse i et medicinsk forsøg, hvor patienten periodevis under forsøget f.eks. kan blive tvangstilbageholdt.

Derfor stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om bl.a., hvorledes ministeren ville sikre, at der sker en forsvarlig afbrydelse af et medicinsk forsøg, hvor en psykiatrisk patient, som deltager i forsøget, går fra at være frivilligt indlagt til tvangstilbageholdt, og samtidig sikre hensynet til psykiatrilovens regel om, at patienter, der er frihedsberøvet, ikke må undergives forsøgsbehandling.

Af sundhedsministerens svar fremgik, at det er korrekt, at psykiatrilovens § 23 bestemmer, at patienter, der er frihedsberøvet efter psykiatriloven, ikke må undergives forsøgsbehandling. Derfor skal et medicinsk forsøg afbrydes, når en psykiatrisk patient går fra at være frivilligt indlagt til tvangstilbageholdt. Den videre behandling af patienten, når forsøget afbrydes, som f.eks. kan indebære en nedtrapning af forsøgsmedicin samt en overgang til anden behandling, herunder evt. anden medicinering, tilrettelægges af lægen. Det følger af lægelovens § 6, at en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Endvidere er læger undergivet tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Sundhedsministeren mener derfor, at der med den gældende lovgivning eksisterer et grundlag for, at forsøg bliver afsluttet forsvarligt, når en patient, der deltager i et forsøg, går fra at være frivilligt indlagt til tvangstilbageholdt.

Tilsynet har endvidere over for IT- og forskningsministeren i breve af 19. januar 2001 og 7. juni 2001 understreget, at »for tilsynet handler det om at finde den rette balance mellem kravet i psykiatrilovens § 23 om, at patienter, der er frihedsberøvet efter psykiatrilovens regler, ikke må undergives forsøgsbehandling, og så de praktiske forhold, der gør, at en afbrydelse af forsøgsbehandlingen kan tage tid, måske endda længere tid end den periode, hvor patienten er frihedsberøvet.

Tilsynet har i forlængelse heraf drøftet, om det vil være relevant med en særlig rådgivningsordning for de psykiatriske patienter, der eventuelt skal deltage i et medicinsk forsøg, særligt hvis der er en nærliggende risiko for, at patienten i forsøgsperioden vil blive administrativt frihedsberøvet og derfor skal gennem en udtrapning.«

3.3 Oversættelse af pjece

På baggrund af besøg på psykiatriske afdelinger stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren, om ministeren ville tage initiativ til en oversættelse af Sundhedsministeriets pjece »Tvang i Psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb« for at sikre, at psykiatriske patienter, der ikke har dansk som modersmål, samt deres pårørende, vil få mulighed for, på egen hånd, at sætte sig ind i reglerne på området.

Af sundhedsministerens svar fremgik, at en oversættelse af pjecen »Tvang i Psykiatrien om psykiatriske patienters rettigheder ved tvangsindgreb « er under forberedelse. Det er planlagt at oversætte pjecen til engelsk, tyrkisk, serbokroatisk, urdo, somalisk, farsi og arabisk.

3.4 Tilbageholdelse af pension

På baggrund af besøg på psykiatriske afdelinger stillede tilsynet spørgsmål til socialministeren, om kommunale sagsbehandlere kan tilbageholde en del af tvangsindlagte eller tvangstilbageholdte psykiatriske patienters pension, således at der kun udbetales lommepenge under indlæggelsen på en psykiatrisk afdeling.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at kommunale sagsbehandlere vil kunne disponere over patienternes pension, f.eks. på den i spørgsmålet anførte måde, hvor der enten er indgået en administrationsaftale med pensionisten, eller kommunen efter pensionslovens § 36 har truffet afgørelse om administration af pensionen.

I tilfælde, hvor pensionisten er i stand til at handle fornuftsmæssigt og selv kan foretage de nødvendige valg, men alligevel af forskellige årsager ikke mener sig i stand til eller kan klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage de økonomiske dispositioner som f.eks. at hæve penge, betale regninger m.v., kan pensionisten indgå en aftale om at overlade disse opgaver til andre.

I sådanne tilfælde er der ikke grundlag for at anvende pensionslovens § 36.

Efter pensionslovens § 36 kan kommunen træffe afgørelse om, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Afgørelse kan træffes, hvis pensionisten ikke er umyndiggjort eller under anden form for værgemål, men hvor det skønnes, at pensionisten ikke er i stand til at administrere pensionen efter dens formål.

Bestemmelsen bør administreres med varsomhed, og der bør tages vidtgående hensyn til den enkelte pensionists ønsker og behov. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at pensionisten har en psykisk lidelse, hvis denne ikke giver sig udslag i, at den pågældende er ude af stand til at administrere sin økonomi.

3.5 Tvang i eget hjem

På baggrund af drøftelser i tilsynet stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om der på et tidspunkt under et opsøgende psykoseteams indsats kan blive tale om at anvende tvangsforanstaltninger over for den psykisk syge i eget hjem.

Af sundhedsministerens svar fremgik, at alene patienter, der er heldøgnsindlagte på psykiatriske afdelinger, er omfattet af psykiatrilovens bestemmelser om frihedsberøvelse og anvendelse af anden tvang.

Der er således ikke i øjeblikket lovhjemmel til at anvende tvang i eget hjem, og sundhedsministeren har ikke planer om at udvide lovens anvendelsesområde.

Hvis det under et opsøgende psykoseteams indsats bliver nødvendigt at anvende tvang over for en psykisk syg, skal den pågældende således indlægges på en psykiatrisk afdeling først.

3.6 Politiets medvirken

På baggrund af bl.a. tilsynets møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, jf. afsnit 4.2, stillede tilsynet spørgsmål til sundhedsministeren om politiets rolle i forhold til psykiatriske patienter, og hvilket regelsæt der regulerer politiets arbejde.

Af sundhedsministerens svar fremgik, at der skal ikke være tvivl om, at psykisk syge patienter, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, er under sygehusets varetægt, og at sundhedspersonalet på afdelingerne er uddannet til at behandle disse mennesker. De patienter, der falder ind under psykiatrilovens anvendelsesområde, kan, hvis det ikke er muligt at opnå deres samtykke hertil, modtage den nødvendige behandling ved anvendelse af tvang. Som udslag af patientens sygdom kan der opstå urolige situationer, som personalet på sygehusene naturligvis i langt de fleste tilfælde er i stand til at håndtere selv. Der kan dog i ganske sjældne tilfælde opstå situationer, hvor det er nødvendigt at tilkalde politiet.

Sundhedsministeren havde endvidere indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet. Ministeriet udtalte bl.a.

»Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsen af sine opgaver vil kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det i tilfælde hvor sygehuset undtagelsesvis ikke selv kan håndtere en voldsom patient er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for enkeltpersoner på hospitalet. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og med hvilke magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelse uden for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).

Politiet vil f.eks. kunne anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient eller til at føre patienten til et egnet lokale på hospitalet på samme måde, som hvis der var tale om en detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusregi. Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion fra sygehuspersonalet.

Eventuel tvang og behandling efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient foretages af sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fastholde en patient i tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehuspersonalet kan anvende psykiatrilovens midler herunder bl.a. give en beroligende indsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering være tilladelig, hvis det er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre et hensyn, som både det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål at varetage.«

Sundhedsministeren fortsætter: »Som understreget i indledningen er det kun i helt ekstraordinære situationer, at der kan opstå behov for at tilkalde politiet til de psykiatriske afdelinger. Det er i øvrigt mit indtryk, at der i disse få tilfælde er et godt samarbejde mellem afdelingerne og politiet til gavn for såvel patienten som for sikringen af den nødvendige sikkerhed for sygehuspersonalet.«

3.7 Madlavning på psykiatriske afdelinger

På baggrund af besøg på psykiatriske afdelinger stillede tilsynet spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om konsekvenserne af reglerne om levnedsmiddelsikkerhed for psykiatriske patienter indlagt på lukkede afdelinger og deres fortsatte muligheder for en terapi, der omfatter daglige færdigheder som madlavning.

Af ministerens svar fremgik bl.a., at køkkener i offentlige institutioner er omfattet af fødevareloven og skal derfor opfylde fødevarelovgivningens betingelser for godkendelse. Det skyldes det offentliges ønske om og pligt til at minimere de sundhedsmæssige risici for de borgere, som betjener sig af mad fra offentlige køkkener.

Udviklingen i den offentlige forplejning på f.eks. hospitaler, plejehjem og børneinstitutioner går i retning af større inddragelse af brugerne i tilberedningen af dagens måltider. Hensigten er at skabe en privat atmosfære i et offentligt rum, som i flere tilfælde ellers har vist sig at have en utilsigtet tendens til at umyndiggøre beboerne. Det er efter ministerens opfattelse en positiv udvikling.

Ministeren finder det derfor vigtigt, at fødevaremyndighederne i udmøntningen af fødevarelovgivningen og dermed i de krav til drift og indretning, der stilles til de offentlige køkkener, i fornødent omfang er opmærksomme på de øvrige forhold i institutionen, som måtte have betydning for brugernes velfærd. Den offentlige institution skal dog samtidig leve op til sit ansvar om at sikre høj fødevaresikkerhed for brugerne.

Det er ministerens vurdering, at fødevarelovgivningen kan administreres på en sådan måde, at borgernes praktiske dagligdag kan tilgodeses under hensyntagen til fødevaresikkerheden. Det fremgår desuden af Fødevaredirektoratets notat, at Fødevaredirektoratet er opmærksom på de særlige forhold, der gælder for offentlig forplejning med privat karakter. Ministeren forventer derfor, at Fødevaredirektoratet og fødevareregionerne i den videre udmøntning af fødevareloven og arbejdet for høj fødevaresikkerhed også vil kunne støtte udviklingen i det offentliges betjening af bestemte brugergrupper.

3.8 Husregler

På baggrund af drøftelser i tilsynet stillede tilsynet spørgsmål til socialministeren om husregler på institutioner, hvor der er tvangsanbragte børn, som f.eks. brug af mobiltelefon, og om, hvorledes sammenhængen mellem husreglerne og indgreb over for det tvangsanbragte barn, som der skal være truffet formel beslutning om, sikres.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at døgninstitutionens ledelse har ansvaret for den daglige ledelse af institutionen, hvilket bl.a. indebærer en kompetence til at sætte rammer for institutionens dagligdag, det pædagogiske og sociale indhold i tilbuddet, krav og forventninger i samværet m.v.

Beslutninger, der har karakter af indgreb efter serviceloven for eksempel regulering af barnets eller den unges samvær og kontakt med forældrene eller som i øvrigt indebærer alvorlige indgreb i barnets eller den unges selvbestemmelsesret eller forældremyndighedsindehaverens kompetence, kan derimod ikke træffes af døgninstitutionslederen. Afgørelser om barnets eller den unges samvær og kontakt med forældrene træffes efter serviceloven af kommunen eller børn og unge-udvalget.

Det skal således ved fastsættelse af »husregler« om brug af mobiltelefoner sikres, at husreglerne ikke går ud på at hindre den unges samvær og kontakt med forældrene eller i øvrigt kontrollere den unges telefonsamtaler, og at husreglerne i øvrigt er velbegrundede ud fra pædagogiske, sociale, økonomiske eller andre formål og i overensstemmelse med almindelige principper om proportionalitet m.v.

Det er amtskommunen, der har det overordnede ansvar for, at eventuelle husregler ikke indebærer uretmæssige indgreb over for de børn og unge, der opholder sig på institutionen.

Desuden fører den anbringende kommune efter servicelovens § 55 løbende tilsyn med det enkelte barns eller unges ophold i institutionen. Kommunens tilsynsvirksomhed skal medvirke til at sikre, at behandlingen af de børn og unge, der med kommunens medvirken har døgnophold uden for hjemmet, sker på en sådan måde, at formålet med anbringelsen opnås.

Gennem den løbende kontakt mellem kommunen og barnet/den unge og forældrene har kommunen mulighed for at blive opmærksom på forhold omkring barnets eller den unges ophold i institutionen, der kan nødvendiggøre en formel afgørelse.

3.9 De ændrede regler i serviceloven

På baggrund af drøftelser i tilsynet stillede tilsynet spørgsmål til socialministeren om, hvorvidt de ændrede regler i serviceloven om indsatsen over for børn og unge med særlige behov, herunder anbringelse uden for hjemmet, ikke giver børnene og de unge tilstrækkelige rettigheder i anbringelsessager.

Af socialministerens svar fremgik bl.a., at de ændrede regler, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, har til formål at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste, og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb.

Det er ministerens opfattelse, at ændringerne er i overensstemmelse med dette formål og også er i overensstemmelse med forpligtelserne i forhold til FN s børnekonvention, således som det også er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om stabilitet i anbringelsessagerne, gør ministeren opmærksom på, at lovændringerne netop har fokus på betydningen af stabilitet og kontinuitet i forløbene gennem regler om tværfagligt samarbejde, ændring af reglerne om betingelserne for anbringelse og ændring af reglerne om genoptagelse.

Endelig er der grund til at fremhæve, at det er blevet præciseret, at et barn eller en ung ved ophør af en anbringelse skal høres i samme omfang som ved iværksættelse af en foranstaltning.

Efter ministerens opfattelse er ændringerne udtryk for en styrkelse af anbragte børns situation og for en velovervejet tilgang til den vanskelige udfordring at sikre, at børns og unges interesser varetages ordentligt. Fokus må efter ministerens mening rettes mod sagsbehandlingen, som også er nævnt som et vigtigt tema i artiklen.

Kvalificering af sagsbehandlingen i anbringelsessager er derfor en vigtig del af lovændringerne. Der er således afsat midler til et efteruddannelsesprogram, som for øjeblikket forberedes iværksat af Socialministeriet i samarbejde med De Sociale Højskoler og med inddragelse af relevante parter på området.

3.10 Indelåsning på egen stue

På baggrund af Folketingets Ombudsmands opfølgningsrapport af 6. februar 2001 om inspektion af Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland har tilsynet drøftet brugen af døraflåsning, dvs. isolation på stuen ved aflåsning af patientens dør.

Tilsynet skal i den forbindelse udtale

»Tilsynet har noteret sig, at Justitsministeriet endnu ikke har taget stilling til hjemmelsspørgsmålet.

Tilsynet finder under henvisning til psykiatrilovens mindstemiddelprincip, at indelåsning på egen stue som behandlingsmiddel over for den særlige gruppe af psykiatriske patienter, der er anbragt på afdelingen, i stedet for fiksering kan være nødvendig. Dog skal der tages hensyn til, at den enkelte patient kan finde indelåsning på egen stue mere indgribende end fiksering.

Tilsynet noterer sig, at psykiatrilovens kapitel 5 indeholder bestemmelser om fiksering, der kan anvendes, når nogle nærmere angivne betingelser er opfyldt. § 4 i psykiatriloven indeholder bestemmelser om anvendelse af den mindst indgribende tvangsforanstaltning. Der sigtes her også til de forskellige tvangsindgreb, der er hjemlet i psykiatriloven. En opfattelse, hvorefter hjemmelen til at foretage fiksering kombineret med mindstemiddelprincippet med henvisning til dette hjemmelsgrundlag indebærer adgang til at foretage en række tvangsforanstaltninger af mindre indgribende karakter end fiksering, vil efter tilsynets umiddelbare opfattelse i princippet åbne op for en uoverskuelig og uhjemlet adgang til en række foranstaltninger over for indlagte patienter.

På denne baggrund er tilsynet umiddelbart positivt over for, at der tilvejebringes en hjemmel for at anvende indelåsning på egen stue som behandlingsmiddel over for den særlige gruppe af psykiatriske patienter, der er anbragt på Sikringsafdelingen. En sådan lovregulering bør indbefatte et krav om individuel begrundet registrering af alle beslutninger om døraflåsning.«

4. Årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn

Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningen.

På baggrund af en gennemgang af årsberetningerne fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2000 har tilsynet i et enslydende brev af 22. juni 2001 til de lokale psykiatriske patientklagenævn i de enkelte amtskommuner og Københavns Overpræsidium udtalt følgende

»§ 71-tilsynet har på et møde drøftet samtlige årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn.