Beretning om klager i forbindelse med folkeafstemningen om forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta

Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 14. december 2000

Beretning

om

klager i forbindelse med folkeafstemningen om forslag til lov om Danmarks deltagelse i den fælles valuta

Indenrigsministeren har til Folketinget i alt fremsendt 25 klager vedrørende folkeafstemningen, der fandt sted den 28. september 2000.

Klagerne er af Folketingets formand videresendt til Udvalget til Valgs Prøvelse, der har behandlet klagerne i et møde. En beskrivelse af den enkelte klage, et uddrag af den pågældende kommunes udtalelse og af Indenrigsministeriets kommentarer samt udvalgets eventuelle kommentarer til den enkelte klagesag følger nedenfor.

Ved et folketingsvalg afgør Folketinget selv gyldigheden af sine medlemmers valg, jf. grundlovens § 33, hvorimod grundloven ikke indeholder bestemmelser om, hvem der afgør gyldigheden af en folkeafstemning. Ifølge folketingsvalglovens § 102 opgør indenrigsministeren resultatet af folkeafstemningen og bekendtgør dette i Statstidende, og ifølge samme lovs § 103 kan enhver vælger klage til Folketinget over folkeafstemninger. Ifølge de bemærkninger, der ledsager den gældende folketingsvalglovs § 102, afgør Folketinget ikke gyldigheden af en folkeafstemning, men har alene den parlamentariske kontrol, hvilket indebærer en stillingtagen til den enkelte klage, herunder om der er sket en tilsidesættelse af gældende regler, og/eller om der er behov for at ændre gældende regler og procedurer. Dette blev senest bekræftet i den af Udvalget til Valgs Prøvelse afgivne beretning nr. 10 af 18. juni 1992 om klager i forbindelse med folkeafstemningen om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union), hvor udvalget bemærkede, »at Folketinget ikke skal afgøre gyldigheden af en folkeafstemning, men alene har den parlamentariske kontrol«.

De enkelte klagesager

1) Erling Agergaard, Taastrup, klager over, at afstemningen på Selsmoseskolen, Høje-Taastrup Kommune, påbegyndtes, uden at der i afstemningslokalerne og i stemmerummene var opsat vejledning om afstemningstematet. Endvidere klages der over en valgsekretær, idet den pågældende afgav forkerte svar om, hvorvidt vejledningerne var modtaget og skulle opsættes.

Høje-Taastrup Kommune har oplyst, at det var en fejl, at der ikke var opsat vejledninger på afstemningsstedet ved afstemningens begyndelse, idet vejledningerne først blev opsat umiddelbart efter, at fejlen var blevet påpeget af klageren kort tid efter kl. 9.00. Kommunen anfører, at man vil benytte denne episode til at indskærpe over for valgsekretærerne, at vejledningerne skal være sat op, når valghandlingen starter.

Indenrigsministeriet anfører, at det fremgår af folketingsvalglovens § 99, stk. 2, at der ved opslag i stemmerummet skal gives vælgerne vejledning om stemmeafgivningen. I øvrigt giver udtalelsen fra Høje-Taastrup Kommune ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager redegørelsen fra Høje-Taastrup Kommune til efterretning.

2) Jørn Jørgensen, Ringsted, klager over stemmesedlernes udformning ved folkeafstemningen. Han er af den opfattelse, at afstemningstemaet bør være påført stemmesedlen, og finder det yderst betænkeligt at sende et spørgsmål til afstemning, uden at vælgerne på tryk kan se spørgsmålets nøjagtige formulering.

Indenrigsministeriet anfører, at ifølge folketingsvalgloven skal ordene »Ja« og »Nej« klart adskilt være trykt på stemmesedlerne til folkeafstemninger. Herudover stilles der ikke krav om, at afstemningstemaet skal være påtrykt stemmesedlerne til folkeafstemninger. Det har således været i overensstemmelse med gældende regler, at afstemningstemaet ikke har været påtrykt stemmesedlerne ved folkeafstemningen.

Udvalget finder ikke anledning til at søge folketingsvalgloven ændret, for så vidt angår reglerne om stemmesedlernes udformning.

3) Folkebevægelsen mod EU, Silkeborg Komiteen, klager over, at Silkeborg Kommunes Økonomiudvalg har afvist en anmodning fra Folkebevægelsen om at få tildelt et passende antal pladser som tilforordnet vælger ved folkeafstemningen den 28. september 2000.

Silkeborg Kommune har oplyst, at man ikke på grundlag af Folkebevægelsens anmodning ønskede at ændre den fordeling af antallet af tilforordnede vælgere, der var aftalt mellem partierne ved begyndelsen af byrådets valgperiode.

Indenrigsministeriet henviser til, at ministeriet før valget oplyste til klageren, at folketingsvalgloven ikke indeholder regler om, hvem der blandt vælgerne kan eller skal vælges som tilforordnede vælgere, at Indenrigsministeriets vejledning om afholdelse af folkeafstemningen den 28. september 2000 indeholder en henstilling om, at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen, og at denne henstilling ikke er bindende for kommunalbestyrelsen, der som ansvarlig for afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse endeligt afgør valget af tilforordnede vælgere. På denne baggrund giver udtalelsen fra Silkeborg Kommune ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke anledning til at søge reglerne om udpegning af tilforordnede vælgere ændret.

4) Erik Toxværd Smith, Vordingborg, klager over, at hans hjemmehjælp ikke har oplyst ham om muligheden for brevstemmeafgivning i hjemmet. Han oplyser, at han har nedsat syn på grund af en øjenoperation.

Vordingborg Kommune finder klagen uberettiget. Kommunen anfører under henvisning til en udtalelse fra den ledende hjemmesygeplejerske, at klageren ikke opfylder kriterierne for brevstemmeafgivning i hjemmet, idet han ikke på grund af sygdom eller nedsat førlighed er ude af stand til at møde frem på afstemningsstedet. Kommunen oplyser, at klageren jævnligt af egen drift møder op i blindeklub, i socialforvaltningen og andre steder.

Indenrigsministeriet anfører, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet eller modtager hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller af hjemmesygeplejersken eller af en anden aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, og at vedkommende om fornødent yder vælgeren bistand med at udfylde og indsende skemaet. Kommunalbestyrelsen har kun pligt til at sørge for, at der udleveres ansøgningsskema, såfremt det må antages, at den pågældende vælger opfylder betingelserne for at stemme i hjemmet. På denne baggrund giver udtalelsen fra Vordingborg Kommune ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den af Vordingborg Kommune anvendte fremgangsmåde.

5) Lise Gredsted, Odense, klager over, at hun blev nægtet at ledsage sin multihandicappede og svagtseende søn ind i stemmerummet

Odense Kommune har fremsendt kopi af valgbogen, hvori er anført vedrørende den pågældende episode, at en kørestolsbruger, der ikke var i stand til at give de tilforordnede vælgere oplysning om, hvad han ville stemme på, blev afvist, og at hans moder, som ledsagede ham, var meget utilfreds med, at hun ikke måtte hjælpe ved stemmeafgivningen. Valgstyrersekretæren på det pågældende afstemningssted har uddybende forklaret, at valgstyrerne afviste at lade klageren bistå sin søn ved afstemningen, idet der ikke forelå oplysninger om, at sønnen er svagtseende, og at klageren fik orientering om reglerne for hjælp til stemmeafgivning, herunder at alene blinde og svagtseende kan forlange hjælp til stemmeafgivning fra en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Indenrigsministeriet oplyser, at vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed el. lign. ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Hjælp til stemmeafgivning ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, hvad vælgeren ønsker at stemme. På denne baggrund giver Odense Kommunes udtalelse ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den af Odense Kommune anvendte fremgangsmåde.

6) Henrik Poulsen, Sønderborg, klager over brevstemmeafgivningen på folkeregistret i Sønderborg. Der klages over, at regeringens brochure "Fremtidens mønt" var fremlagt på skranken, hvor brevstemmeafgivningen foregik. Herudover var der i samme rum fremlagt andet materiale om den fælles valuta udgivet af regeringen. Klageren finder, at det fremlagte materiale kan have påvirket vælgerne i forbindelse med brevstemmeafgivningen.

Indenrigsministeriet har efter at have modtaget henvendelse fra bl.a. Henrik Poulsen i brev til samtlige kommunalbestyrelser meddelt, at det følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet, at en kommunalbestyrelse skal sikre, at der i de lokaler, hvor brevstemmeafgivning finder sted, ikke er fremlagt materiale med nogen form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse med folkeafstemningen, herunder påvirkning, der ikke kan karakteriseres som valgagitation.

Sønderborg Kommune fremhæver, at man samme dag, man modtog ministeriets brev, gennemgik lokalet, hvor brevstemmeafgivningen foregik, og fjernede alt informationsmateriale om euro-afstemningen, bortset fra et optryk af den af Indenrigsministeriet udarbejdede vejledning til vælgerne.

Indenrigsministeriet anfører, at det er afgørende, at kommunalbestyrelsen sikrer, at der ikke i afstemningslokalerne fremlægges materiale, hvorved vælgerne udsættes for nogen form for holdningsmæssig påvirkning. Efter ministeriets opfattelse er det ikke muligt at skelne skarpt mellem oplysende materiale på den ene side og materiale med holdningsmæssig påvirkning på den anden side. Også materiale, der indeholder oplysninger om temaet for folkeafstemningen, vil kunne være materiale, der efter de nævnte grundsætninger ikke vil kunne fremlægges i afstemningslokalerne. På denne baggrund giver Sønderborg Kommunes udtalelse ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget har taget til efterretning, at Sønderborg Kommune, straks den var blevet bekendt med forholdet, fjernede alt informationsmateriale om euroafstemningen, bortset fra den af Indenrigsministeriet udarbejdede vejledning.

7) Niels E. Hansen Kok, Nakskov, klager over proceduren, der blev fulgt ved klagerens afgivelse af stemme til folkeafstemningen. Da klageren mødte frem på afstemningsstedet for at afgive stemme, blev det konstateret, at han allerede var afkrydset på valglisten. Endvidere blev han -- efter at have afgivet stemme anmodet om at lægge sin stemmeseddel i en kuvert, hvorpå han skulle skrive sit telefonnummer, hvilket efter klagerens opfattelse indebærer en krænkelse af stemmehemmeligheden, da valgstyrerne vil kunne se, hvad han har stemt. Klageren stiller sig også tvivlende over for, om hans stemme er blevet talt med, når han ikke selv havde mulighed for at lægge stemmesedlen i stemmekassen.

Nakskov Kommune oplyser, at klageren allerede var afkrydset på valgliste, da han mødte frem, at valgstyrerne på grund af travlhed ikke umiddelbart kunne afklare, om klageren allerede havde afgivet stemme, at valgstyrerformanden derfor forespurgte klageren, om det var i orden, at stemmesedlen i første omgang ligesom en brevstemme blev lagt i en konvolut, hvilket klageren indvilgede i, at den konvolut, hvori stemmesedlen blev lagt, blev lagt i en yderkuvert, at yderkuverten blev påført klagerens telefonnummer, at valgstyrerne herefter fandt fejlen i valglisten, og at stemmesedlen derefter blev nedlagt i stemmekassen. Kommunen har gjort den pågældende valgstyrerformand bekendt med, at den forkerte afmærkning i valglisten burde have været fundet og rettet, inden klageren fik udleveret stemmesedlen, samt at hændelsen skulle have været indført i afstemningsbogen.

På denne baggrund har indenrigsministeriet ikke bemærkninger til kommunens udtalelse.

Udvalget kan tilslutte sig Nakskov Kommunes udtalelse om, at den anvendte fremgangsmåde var kritisabel, idet den forkerte afmærkning i valglisten burde have været fundet og rettet, inden klageren fik udleveret stemmesedlen, samt at hændelsen burde have været indført i afstemningsbogen.

Udvalget skal endvidere påpege, at en sådan fremfinding lettes ved benyttelse af nummerator til afstempling af valgkort og valglisten.

8) Besætningen på det dansk indregistrerede skib »M/S Deneb« klager over, at rederiet ikke har forsynet skibet med brevstemmemateriale, således at besætningen kunne afgive brevstemme ved folkeafstemningen, selv om det flere gange er blevet påpeget over for skibets fører, at skibet skulle forsynes med stemmemateriale.

Rederiet har oplyst, at skibet var i Esbjerg i perioden 25. august til 1. september 2000, hvorefter man afsejlede til Skotland. Først ved ankomsten til Montrose blev rederiet gjort opmærksom på, at der ikke var valgmateriale om bord, hvorfor dette blev fremskaffet. Det var dog ikke muligt at få afleveret valgmaterialet inden afstemningen den 28. september. Rederiet anfører, at man har forsøgt at få materialet rettidigt frem til skibet, og henviser i øvrigt til, at besætningen under skibets ophold i Esbjerg havde rigelig mulighed for at stemme.

Indenrigsministeriet anfører, at brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart kan finde sted fra 3 måneder før afstemningsdagen. Skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart skal, så snart vedkommende bliver bekendt med, at valg eller folkeafstemning er udskrevet, sørge for, at der straks afholdes brevstemmeafgivning om bord. Ministeriet har forud for folkeafstemningen orienteret rederiforeningerne om folkeafstemningen og om reglerne for brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart. Endvidere tilføjer ministeriet til bemærkningen om, at det var muligt at afgive brevstemme i Esbjerg under opholdet der, at brevstemmeafgivning her i landet tidligst kan finde sted de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dvs. fra og med den 7. september 2000, hvor skibet allerede havde forladt Esbjerg. Denne 3 ugers regel foreslås nu ændret til en 3 måneders regel ved indenrigsministerens netop fremsatte lovforslag om ændring af folketingsvalgloven og Europa-Parlamentsloven (L 123).

Udvalget finder det beklageligt, at den ansvarlige ikke sørgede for at tilvejebringe afstemningsmaterialet i så god tid, at besætningen kunne have afgivet brevstemme.

9) Sigmund Joensen, Vanløse, klager over fremgangsmåden i forbindelse med hans hustru Erna Joensens brevstemmeafgivning i hjemmet til folkeafstemningen. Videre klages over fremgangsmåden i forbindelse med udleveringen af ansøgningsskema til hans hustrus brevstemmeafgivning. Endelig klages over fremgangsmåden i forbindelse med udpegelsen af tilforordnede vælgere.

Københavns Kommune oplyser, at stemmemodtagerne efter at være blevet lukket ind selv fandt hustruens valgkort, der lå frit fremme på et bord, og at klageren var meget utilfreds med at blive nægtet at yde hjælp til og overvære hustruens stemmeafgivning. Kommunen finder ikke, at stemmeholdet kan kritiseres for den anvendte fremgangsmåde. Klageren finder det endvidere påfaldende, at hans hustru har fået udleveret ansøgningsskema til brug for indgivelse af anmodning om at stemme i hjemmet, mens det ved tidligere valg og afstemninger har været således, at hans hustru selv skulle rette henvendelse til folkeregistret. Efter klagerens opfattelse kan der være tale om, at Ja-sigerne hermed har forsøgt at få de ældre til at stemme ja. Københavns Kommune oplyser hertil, at alle hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker opfordres til at hjælpe de ældre og svagelige vælgere med et ansøgningsskema, og at denne ordning har været anvendt i mange år. Endelig er det klagerens opfattelse, at det er diskrimination, at kun medlemmer af politiske partier udpeges som tilforordnede vælgere og dermed brevstemmemodtagere. Københavns Kommune oplyser, at man til brevstemmeafgivning i private hjem udelukkende udpeger tilforordnede vælgere, der har tilknytning til et politisk parti.

Indenrigsministeriet anfører, at en pårørende til en vælger, der ønsker at brevstemme i eget hjem, ikke har ret til at yde hjælp til stemmeafgivningen, idet sådan hjælp alene kan ydes af stemmemodtagerne, ligesom pårørende kun har ret til at være til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, hvis vælgeren udtrykkeligt tilkendegiver ønske herom. På denne baggrund giver det ikke ministeriet anledning til bemærkninger, at klageren er blevet nægtet adgang til at yde hjælp til sin hustrus stemmeafgivning, samt er blevet anmodet om at forlade det lokale, hvor brevstemmeafgivningen fandt sted. Indenrigsministeriet anfører videre, at kommunen efter de gældende regler har pligt til at sørge for, at der bliver udleveret et ansøgningsskema om brevstemmeafgivning i hjemmet til vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet og i øvrigt modtager personlig og praktisk hjælp i hjemmet eller hjemmesygepleje. Endelig anfører Indenrigsministeriet, at kommunalbestyrelsen som ansvarlig for afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse endeligt afgør valget af tilforordnede vælgere.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den fulgte fremgangsmåde.

10) Kirsten Lydholm, Valby, klager over, at flere tilfordnede vælgere på afstemningsstedet Sct. Annæ Gymnasium ved folkeafstemningen ud over et navneskilt bar en temmelig stor dannebrogssløjfe (rød/hvid) hæftet på navneskiltet. Klageren mener ikke, at det er tilladt at bære symboler på afstemningsstedet, der kan påvirke vælgerne. Klageren anfører videre, at dannebrogsfarverne er et nationalt symbol, som »Nej-sigerne« har benyttet under valgkampagnen, og at det ikke kan være lovligt at tage valgkampen med ind i stemmelokalet.

Københavns Kommune har oplyst, at det kun var de fem valgstyrere, der bar en synlig dannebrogssløjfe for at synliggøre over for vælgerne, hvem der kunne rettes henvendelse til. Sløjfen har været anvendt i mange år og afløst en roset i samme farver.

Indenrigsministeriet oplyser, at det følger af almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet, at vælgerne skal kunne afgive deres stemme uden umiddelbart forinden at blive udsat for nogen form for holdningsmæssig påvirkning. Det er ministeriets opfattelse, at den pågældende dannebrogssløjfe lige så lidt som et egentligt dannebrogsflag i sig selv giver udtryk for en bestemt politisk holdning til temaet for folkeafstemningen. At valgstyrerne bar den omhandlede dannebrogssløjfe kan derfor efter ministeriets opfattelse ikke anses som valgagitation i folketingsvalglovens forstand eller som stridende mod almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet. Tilsvarende er de nævnte grundsætninger heller ikke til hinder for, at der flages med dannebrogsflag ved de enkelte afstemningssteder på afstemningsdagen. Udtalelsen fra Københavns Kommune giver på den baggrund ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den fulgte fremgangsmåde.

11) Trine Rafaelsen, Vejle, klager på vegne af sin mor, Ulla Andersen, Søborg, over, at der på Munkegårdsskolen i Gentofte Kommune var registreret en brevstemme lydende på Ulla Andersens navn og adresse, uanset at Ulla Andersen ikke havde afgivet brevstemme.

Gentofte Kommune oplyser, at den brevstemme, hvor følgebrevet fejlagtigt var påført Ulla Andersens navn og adresse, rettelig vedrørte en vælger fra Vallø Kommune, der havde brevstemt på Gentofte Rådhus. Den pågældende vælger havde samme vælgernummer i Vallø Kommune, som Ulla Andersen havde i Gentofte Kommune. Vælgernummeret for vælgeren fra Vallø Kommune blev indtastet i Kommunedatas valgudskrivningssystem, der efterfølgende udskrev et følgebrev med Ulla Andersens data. Den opståede fejl blev ikke bemærket af den medarbejder i Gentofte Kommune, der udskrev og attesterede følgebrevet eller af vælgeren fra Vallø Kommune. Fejlen blev først opdaget, da Ulla Andersen mødte frem på Munkegårdsskolen på afstemningsdagen. Gentofte Kommune oplyser, at man ved kommende valg udelukkende anvender CPR-nummer ved udskrivning af følgebreve til brevstemmer.

Indenrigsministeriet oplyser, at indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigsministeren. I henhold hertil har Indenrigsministeriet bestemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelse kan udskrive fra Kommunedatas valgudskrivningssystem, samt den yderkuvert, der er afpasset efter dette følgebrev, skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt af indenrigsministeren. Indenrigsministeriet vil på baggrund af denne sag rette henvendelse til de relevante kommunale parter med henblik på at undersøge muligheden for at gennemføre sådanne ændringer af Kommunedatas valgudskrivningssystem, at lignende fejl ikke kan opstå ved fremtidig anvendelse af systemet.

Udvalget har taget til efterretning, at Indenrigsministeriet vil rette henvendelse til de relevante kommunale parter med henblik på at undersøge mulighederne for at gennemføre sådanne ændringer af Kommunedatas valgudskrivningssystem, at lignende fejl ikke kan opstå ved fremtidig anvendelse af systemet.

12) David Winkler, der har dansk indfødsret og bor i England, men arbejder og opholder sig 3 dage om ugen i sin tandlægeklinik i Outrup, klager over, at han ikke har modtaget valgkort til folkeafstemningen. Ved henvendelse til Blåbjerg Kommune for at få tilsendt valgkort fik han oplyst, at han ikke havde mulighed for at deltage i danske valg og folkeafstemninger, idet han har bopæl i England.

Blåbjerg Kommune oplyser, at klageren ikke var optaget på valglisten til folkeafstemningen, idet han udrejste til England den 6. januar 2000 og ikke inden udløbet den 10. september 2000 af fristen for optagelse på valglisten havde søgt om optagelse på valglisten i medfør af reglerne om valgret uanset udlandsophold, og at klageren derfor ikke havde ret til at stemme ved folkeafstemningen. Folkeregistret oplyste klageren herom telefonisk den 27. september 2000. Endelig anfører kommunen, at man er opmærksom på, at man kunne havde ydet klageren en bedre service og vejledning end sket om mulighederne for at søge om optagelse på valglisten under udlandsophold.

Indenrigsministeriet oplyser, at fast bopæl i riget er en af betingelserne for valgret til Folketinget og dermed også valgret til folkeafstemninger. Kun såfremt en person, der har taget ophold i udlandet, tilhører en af de persongrupper, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, kan vedkommende optages på valglisten. Anmodning om optagelse på valglisten skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren sidst har været tilmeldt folkeregistret. Valgretsnævnet afgør i tvivlstilfælde, om en person kan optages på valglisten. Vælgere, der som følge af, at de er omfattet af folketingsvalglovens § 2, skal optages på valglisten, skal Valgretsnævnet have truffet afgørelse om senest 18.-dagen før valgdagen; det vil i den aktuelle sag sige senest den 10. september 2000. Indenrigsministeriet har på den baggrund ikke bemærkninger til, at klageren ikke var optaget på valglisten til folkeafstemningen. Ministeriet tilføjer, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der anmelder flytning til udlandet, får udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema til brug ved ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten. Pligten til at udlevere eller tilsende et ansøgningsskema gælder, uanset om kommunalbestyrelsen eventuelt med rette måtte antage, at den pågældende ikke er omfattet af en af de persongrupper, der anses for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende under udlandsophold. Det tilkommer således ikke kommunalbestyrelsen at meddele afslag på en anmodning om optagelse på valglisten, idet afslag alene kan meddeles af Valgretsnævnet. Udtalelsen fra Blåbjerg Kommune giver i øvrigt ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den anvendte fremgangsmåde.

13) Lisbeth Eliasen og Jens Jørgensen klager over, at de er blevet nægtet adgang til at blive optaget på valglisten i Silkeborg Kommune til folkeafstemningen.

Silkeborg Kommune oplyser, at klagerne ikke er registreret i Det Centrale Personregister som bosiddende i Silkeborg Kommune. Klagerne er registreret som udrejst til Frankrig pr. 10. juli 2000, og de har ikke indsendt ansøgning om optagelse på valglisten i medfør af reglerne om valgret uanset udlandsophold, uanset at blanketter til ansøgning herom blev fremsendt til klagerne den 13. juli 2000. Herudover anfører kommunen, at en anmeldt adresse i Silkeborg Kommune alene af kommunen betragtes som en kontaktadresse

Indenrigsministeriet oplyser, at en anmeldt flytning, der ikke opfylder betingelserne for registrering i CPR, heller ikke vil kunne danne grundlag for optagelse på valglisten, medmindre kommunens afgørelse ændres af Indenrigsministeriet senest på afstemningsdagen. Ministeriet har ikke ændret kommunens afgørelse om, at den pågældende adresse alene er en kontaktadresse, allerede fordi Indenrigsministeriet ikke har modtaget nogen klage herom. På denne baggrund giver Silkeborg Kommunes udtalelse ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den anvendte fremgangsmåde.

14) Karin Ellekjær, Brønshøj, klager over, at hun blev nægtet at afgive stemme på Husum Skole til folkeafstemningen. Klageren oplyser, at hun er tilflyttet kommunen pr. 20. september 2000. Klageren oplyser videre, at hun modtog valgkort fra Nykøbing F. Kommune, hvor hun hidtil havde boet, men at hun på grund af sit arbejde ikke havde mulighed for at tage dertil for at afgive stemme. Ved fremmøde på Husum Skole på afstemningsdagen blev hun nægtet adgang til at afgive stemme med henvisning til, at hun havde haft mulighed for at brevstemme.

Københavns Kommune oplyser, at man har nægte klageren adgang til at afgive stemme til folkeafstemningen, fordi hun var flyttet til kommunen for sent til at blive optaget på valglisten. Kommunen henviser videre til, at klageren havde haft mulighed for at brevstemme to lørdage og flere hverdage.

Indenrigsministeriet oplyser, at en vælger for at blive optaget på valglisten i den tilflyttede kommune skal have anmeldt flytning senest 18.-dagen før valgdagen. Vælgere, der anmelder flytning senere end 18.-dagen, skal forblive optaget på valglisten i den fraflyttede kommune.

Københavns Kommunes udtalelse giver ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger. Ministeriet tilføjer, at indenrigsministeren netop har fremsat lovforslag om afkortelse af fristen for tilflytteres optagelse på valglisten fra 18.-dagen før valgdagen til 15.-dagen før valgdagen.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den anvendte fremgangsmåde.

15) Arne Bjerring, Valby, klager over et indslag i TV-Avisen den 25. september 2000 om brevstemmeafgivning i Aalborg Kommune i forbindelse med folkeafstemningen. Indslaget viste en ældre navngiven vælgers brevstemmeafgivning. Kameraet fokuserede således, at det kunne ses, at den pågældende stemte nej.

Danmarks Radio beklager, at det i klippet blev afsløret, hvor den pågældende vælger satte sit kryds, og at DR dermed ikke udviste den korrekte respekt for stemmehemmeligheden. Omhu med detaljen i fotograferingen i sådanne tilfælde er nu blevet indskærpet.

Aalborg Kommune vedlægger bilag fra en sag, hvor en vælger bosat i Aalborg klager over samme indslag i TV-Avisen. Af denne sag fremgår, at formanden for valgbestyrelsen i Aalborg Kommune finder det dybt beklageligt, at der ved den pågældende stemmeafgivning er sket tilsidesættelse af reglen om, at vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre, og at man derfor fra kommunens side forud for næste valg/afstemning vil indskærpe over for alle tilforordnede vælgere samt valgsekretærer, at dette også gælder ved brevstemmeafgivning i private hjem, samt at repræsentanter for pressen, der efter vælgerens tilladelse måtte være til stede i vælgerens hjem i forbindelse med brevstemmeafgivningen, ikke bør være til stede på det tidspunkt og i det rum, hvor selve stemmeafgivningen foregår.

Indenrigsministeriet oplyser, at det påhviler de personer, der medvirker ved en vælgers stemmeafgivning at sikre varetagelsen af stemmehemmeligheden. Ministeriet tilføjer, at reglen om, at vælgeren udfylder stemmesedlen, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt, også gælder i tilfælde, hvor pårørende, besøgende eller andre, herunder repræsentanter fra medierne, efter vælgerens udtrykkelige ønske herom er til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er vælgerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt. Udtalelsen fra Danmarks Radio og kommunens behandling af den tilsvarende klage om den samme sag giver på denne baggrund ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder det stridende mod stemmehemmeligheden, at det i TV-Avisen blev vist, hvorledes en vælger havde stemt.

Udvalget henstiller, at Indenrigsministeriet i sine fremtidige vejledninger tilkendegiver, hvordan valgstyrere og tilforordnede skal forholde sig i forhold til pressens reportager fra stemmeafgivningslokalerne.

16) Erling Mortensen, Tønder, klager over afviklingen af folkeafstemningen i Esbjerg Kommune. Klageren oplyser, at han kl. 9.00 på afstemningsdagen kunne konstatere, at en valgstyrer i stemmelokalet på Esbjerg Rådhus under selve valghandlingen og i overværelse af vælgere på vej til stemmebordene og på vej ind og ud af stemmerummene lod sig interviewe til en tv-journalist om årsagerne til, at der altid var et markant ja-flertal i Ribe og Sønderjyllands Amter. Den pågældende valgstyrer blev endvidere spurgt om og svarede på om han havde stemt, og hvad han selv ville stemme. Klageren finder derfor, at den pågældende valgstyrer har overtrådt reglerne i valgloven om, at der ikke må agiteres i stemmelokalet eller i tilstødende lokaler.

Esbjerg Kommune henholder sig til en redegørelse fra sekretæren på det pågældende afstemningssted. Heraf fremgår, at valgstyrerne på afstemningsdagen traf bestemmelse om, at TV 2 sendte direkte fra stemmelokalet i et kort indslag i nyhedsudsendelsen kl. 9.00, at optagelsen fandt sted i den ene side/hjørne af stemmelokalet, og at den pågældende valgstyrer har bekræftet hovedindholdet i interviewet, som fremstillet af klageren. Den pågældende valgstyrer oplyser, at han ikke agiterede for, hvordan den enkelte borger skulle stemme, men alene svarede på et personligt spørgsmål stillet af journalisten.

Indenrigsministeriet anfører, at det er valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, der afgør, om tv-reportagehold skal have adgang til et stemmelokale. Hvis tilladelse gives, skal valgstyrerne påse, at reportagen ikke får karakter af valgagitation over for de tilstedeværende vælgere i stemmelokalet. Indenrigsministeriet finder videre, at tv-reportager fra stemmelokaler er en naturlig del af nyhedsdækningen på en valgdag. På denne baggrund giver udtalelsen fra Esbjerg Kommune ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder ikke grundlag for at kritisere den anvendte fremgangsmåde og henviser i øvrigt til bemærkningerne under 15) om Indenrigsministeriets fremtidige vejledninger.

17) Harris Troensegaard, Svendborg, klager over, at Jens Peter Bonde på afstemningsdagen i tv fremviste sin stemmeseddel med et kryds ved ordet »Nej«. Klageren finder, at Jens Peter Bonde har handlet i strid med reglen om, at stemmesedlen skal føres fra stemmerummet til stemmekassen i sammenfoldet stand, ligesom der er sket brud på stemmehemmeligheden. Jens Peter Bondes stemmeseddel bør derfor kendes ugyldig, og såfremt dette ikke er muligt efter gældende regler, bør reglerne ændres, således at det pålægges de tilforordnede at erklære en sådan stemmeseddel ugyldig og fjerne den, inden den lægges i stemmekassen.

Indenrigsministeriet oplyser, at der ikke er fastsat regler om, at en vælger, der fremviser sin afkrydsede stemmeseddel for offentligheden, kan nægtes at afgive stemme. Ministeriet finder endvidere ikke anledning til at foreslå regler herom indsat i folketingsvalgloven.

Udvalget finder det stridende mod stemmehemmeligheden, at det i tv blev vist, hvorledes en vælger havde stemt, og henviser i øvrigt til bemærkningerne under 15) om Indenrigsministeriets fremtidige vejledninger.

18) Nilo Zarrehparvar, København, klager over mangelfuld skiltning på Københavns Rådhus ved folkeafstemningen. Klageren oplyser, at hun på grund af mangelfuld skiltning afgav nej-stemme ved et valgbord, som hun troede vedrørte afstemningen om bydelsforsøget, men som efterfølgende viste sig at vedrøre afstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Klageren forsøgte at få tilladelse til at omgøre sin nej-stemme, men blev afvist. Klageren føler sig dybt krænket over det skete, og påpeger, at hun i nyhederne i fjernsynet senere på aftenen kunne konstatere, at Københavns Rådhus ikke var det eneste sted, hvor der havde været mangelfuld skiltning, og at der også var andre vælgere, der ligesom hun havde svært ved at skelne mellem de to afstemninger.

Københavns Kommune har fra valgstyrerne for afstemningsstedet indhentet en udtalelse, hvoraf fremgår, at der ved indgangspartiet til Rådhushallen var opsat to store skilte, der med tydelig pil klart viste, hvilken vej man skulle gå for at deltage i de respektive afstemninger. Københavns Kommune påpeger videre, at valgsekretariatet havde sørget for, at der var tydelig og forskellig skiltning til afstemningsstederne. Skilte til bydelsafstemningen var påført orange pile og påskrift om bydelsafstemning, mens skilte til folkeafstemningen var påført sorte pile.

Indenrigsministeriet oplyser, at der i overensstemmelse med gældende retsopfattelse og praksis kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og på samme afstemningssteder som en folkeafstemning eller et valg. Forudsætningen herfor er, at de to afstemninger foregår adskilt, og at den kommunale afstemning i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget. På denne baggrund giver udtalelsen fra Københavns Kommune ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder det praktisk, at der kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og på samme afstemningssteder som en folkeafstemning eller et valg. Forudsætningen herfor er dog, at de to afstemninger foregår tydeligt og klart adskilt, og at den kommunale afstemning i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget, og således at folkeafstemningen eller valget har første prioritet i forhold til den kommunale afstemning.

Udvalget har endvidere noteret sig Indenrigsministeriets tilkendegivelse af, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det fornødne antal valgborde med den fornødne bemanding, samt at det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor mange valgborde, stemmerum og stemmekasser der skal være på de enkelte afstemningssteder ud fra tidligere valg og afstemninger. Udvalget finder imidlertid anledning til at bemærke, at antallet af vælgere pr. bord (valgbog) på over 1.500 normalt kan medføre kødannelse på visse tidspunkter under afstemningsforløbet og derfor bør undgås.

19) Henrik Larsen, København, klager over afviklingen af folkeafstemningen på Højdevangens Skole. Klageren oplyser, at han oplevede, at de tilforordnede vælgere delte blyanter ud blandt vælgerne og opfordrede disse til at afgive stemme uden for stemmerummene på grund af kødannelse. Senere på afstemningsaftenen, da hans søn skulle afgive stemme samme sted, hang der i stedet en blyant ved valgbord 6, og denne blev ligeledes blev benyttet til stemmeafgivning uden for stemmerummene.

Københavns Kommune oplyser, at hverken formanden for valgstyrerne eller valgsekretæren har hørt om de forhold, der beskrives af vælgeren, men en af de øvrige valgstyrere har efterfølgende bekræftet, at vælgere, der stod i kø foran stemmerummene efter egen anmodning fik lejlighed til at afgive stemme uden for stemmerummene. Kommunen anfører, at såvel formanden for valgstyrerne som valgsekretæren finder fremgangsmåden helt uacceptabel. Alle valgstyrere på afstemningsstedet er erfarne og kender reglerne for afholdelse af valg, hvorfor fremgangsmåden kun kan forklares med, at kødannelserne i forbindelse med de to samtidige afstemninger var større end ved tidligere afstemninger.

Indenrigsministeriet anfører, at der ikke i folketingsvalgloven er hjemmel til at give adgang til at foretage stemmeafgivning uden for stemmerummet som følge af kødannelser ved stemmerummet. Udtalelsen fra Københavns Kommune giver i øvrigt ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget finder det kritisabelt, at vælgerne fik lejlighed til at afgive stemme uden for stemmerummene.

20) Ib Kristensen, København, klager over afviklingen af folkeafstemningen på Nyboder Skole. Det blev ikke tilstrækkelig tydeligt indprentet den enkelte vælger, inden vedkommende gik ind i stemmerummet, om stemmerummet vedrørte den landsdækkende afstemning om Danmarks deltagelse i den fælles valuta eller den vejledende afstemning om bydelsstyre. Der var derfor en risiko for, at vælgere er kommet til at stemme forkert,

Københavns Kommune oplyser, at afstemningerne blev afholdt i hver sin gymnastiksal med meget klar skiltning til hvert stemmelokale, og at der ligeledes var ophængt vejledninger i stemmerum og stemmelokaler. Det oplyses samtidig, at man på det pågældende afstemningssted havde ombyttet stemmesedlerne til de to afstemninger. Bortset fra farven var stemmesedlerne dog ens, idet begge sæt stemmesedler var udarbejdet efter bekendtgørelsen om stemmesedler til brug for folkeafstemninger.

Indenrigsministeriet oplyser, at der i overensstemmelse med gældende retsopfattelse og praksis kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og på samme afstemningssteder som en folkeafstemning eller et valg. Forudsætningen herfor er, at de to afstemninger foregår adskilt, og at den kommunale afstemning i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget.

Udvalget skal henvise til udvalgets bemærkninger til den under 18) anførte sag.

21) Gerner Jacobsen, Valby, klager over afviklingen af folkeafstemningen på Ålholm Skole, idet han kunne konstatere, at der var mindst to stemmerum, hvori der ikke som foreskrevet i folketingsvalgloven var opsat vejledning om afstemningen. Der var kun opsat to plakater herom i stemmelokalet som vejledning til de mange hundrede vælgere.

Københavns Kommune anfører, at det er valgstyrernes opfattelse, at der var opsat det antal vejledninger, som valgloven kræver. Samtlige afstemningssteder fik et stort antal vejledninger, og disse blev opsat i stemmerummene. På enkelte afstemningssteder manglede dog vejledninger i nogle stemmerum. Om årsagen til den kortvarige mangel på vejledninger har afstemningsstederne oplyst, at nogle vælgere fjernede disse fra stemmerummene, eller at de var blevet påtegnet, således at de måtte erstattes.

Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget har taget til efterretning, at valgstyrerne, så snart de erkendte, at der manglede opslag, fik disse opsat.

22) Zuzana Vasa, København, klager over, at Københavns Kommune har fået tilladelse til at afholde en vejledende folkeafstemning om bydelsforsøget i København samtidig med folkeafstemningen. Klageren henviser til, at hun i TV-Avisen har hørt om vælgere, der stemte forkert, fordi der var uklarhed om, hvilken af de to afstemninger der foregik i hvert af de pågældende stemmelokaler.

Københavns Kommune oplyser, at de to afstemninger på samtlige afstemningssteder blev afholdt fysisk adskilt. Endvidere havde kommunens valgsekretariat sørget for, at der var tydelig og forskellig skiltning på afstemningsstederne. Skilte til bydelsafstemningen var påført orange pile og påskrift om bydelsafstemning. Skilte til folkeafstemningen var påført sorte pile. Der var endvidere trykt store opslag til de to afstemninger, der var ophængt i de pågældende stemmelokaler. Endelig fik vælgerne to forskellige valgkort, hvoraf fremgik, hvilken afstemning der var tale om, og vælgerne fik udleveret en stemmeseddel til den afstemning, der svarede til det afleverede valgkort.

Indenrigsministeriet oplyser, at der i overensstemmelse med gældende retsopfattelse og praksis kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og på samme afstemningssteder som en folkeafstemning eller et valg. Forudsætningen herfor er, at de to afstemninger foregår adskilt, og at den kommunale afstemning i øvrigt tilrettelægges på en sådan måde, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget. På denne baggrund giver udtalelsen fra Københavns Kommune ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget skal henvise til udvalgets bemærkninger til den under 18) anførte sag.

23) Mogens Bentzen, Valby, klager over afviklingen af folkeafstemningen og den samtidige afstemning om bydelsforsøget på Lykkebo Skole i København. Klageren oplyser, at han sammen med sin samlever mødte op kl. 17.00 for at afgive stemme og konstaterede, at der til begge afstemninger var lange køer ved valgbord 2, hvortil han hørte. De besluttede derfor at vente til senere. Kort før kl. 19.00 vendte klageren og samleveren tilbage til afstemningsstedet og konstaterede, at køerne nu var endnu længere. Efter klagerens opfattelse er årsagen til de lange køer, at normal valgbordskapacitet til en valghandling var blevet opdelt på to valghandlinger, og at fordelingen af vælgere til valgbordene ikke var gennemtænkt.

Københavns Kommune oplyser, at pladsforholdene på grund af de to afstemninger var trange i forhold til tidligere afstemninger, hvilket bl.a. har været medvirkende til mere kødannelse end sædvanligt. Herudover manglede der tilforordnede vælgere, og det var ikke muligt for valgstyrerne at skaffe yderligere hjælp. Kommunen oplyser endvidere, at der altid er kødannelser, men at disse generelt er fordelt på samtlige borde i løbet af dagen. I forbindelse med de to samtidige afstemninger forøgede man antallet af vælgere pr. bord til højst 1845 mod normalt 1400-1500 ved en almindelig folkeafstemning. Vedrørende antallet af tilforordnede vælgere oplyser kommunen, at mange meldte afbud helt op til afstemningsdagen eller simpelt hen ikke mødte frem. Der var derfor problemer med bemandingen på mange afstemningssteder.

Indenrigsministeriet oplyser, at kommunalbestyrelsen skal sørge for det fornødne antal valgborde med den fornødne bemanding. Herudover er det kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor mange valgborde, stemmerum og stemmekasser der skal være på de enkelte afstemningssteder ud fra erfaringer fra tidligere valg og afstemninger. Efter ministeriets opfattelse kan en kommunalbestyrelse ud fra en vurdering af, hvad der i øvrigt må anses for fornødent og muligt på de enkelte afstemningssteder, nedbringe antallet af valgborde, stemmerum og stemmekasser. På denne baggrund giver udtalelsen fra Københavns Kommune ikke ministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget skal henvise til udvalgets bemærkninger til den under 18) anførte sag.

24) John Hansen og Janne Stokholm Hansen, Valby, klager over afviklingen af folkeafstemningen på Kirsebærhavens Skole i Københavns Kommune. Der klages over urimelig ventetid og over, at de tilforordnede vælgere først henviste dem til valgbordet for afstemningen om bydelsforsøget uden vejledning om evt. mulighed for at gå direkte til det valgbord, der vedrørte folkeafstemningen. Klagerne har uddybende forklaret, at adgangsforholdene til valgbordene tvang dem frem til det valgbord, der angik bydelsforsøgsafstemningen, idet der hverken var skiltning eller andre tilkendegivelser om, hvad vælgerne stod i kø til. Efter klagernes opfattelse havde de ansvarlige for afstemningerne klart lagt op til, at vælgerne først skulle gå til valgbordene vedrørende bydelsforsøget. Klagerne henviser til, at afstemningen fandt sted på en skole, der er under administration af et bydelsstyre, som politisk har stor egeninteresse i at sikre stor valgdeltagelse ved afstemningen om bydelsstyrets fremtid.

Københavns Kommune oplyser, at kødannelserne skyldtes vanskelige adgangsforhold på afstemningsstedet. Den lange og tætte kø kan derfor have gjort det vanskeligt at se de opsatte skilte til vejledning af vælgerne samt gjort det vanskeligt at komme fra det ene afstemningslokale til det andet. For at afhjælpe disse problemer instruerede valgstyrerne de tilforordnede vælgere om først at lede vælgerne til den afstemning, hvor der var mindst kødannelse. Kommunens valgsekretariat har gjort opmærksom på, at folkeafstemningen havde første prioritet i forhold til bydelsafstemningen, og såfremt valgstyrerne alligevel har valgt en anden prioritering, må det være nødvendiggjort af helt konkrete forhold på afstemningsstedet.

Indenrigsministeriet oplyser, at kommunen skal sørge for det fornødne antal valgborde med den fornødne bemanding. Det er op til kommunalbestyrelsen ud fra erfaringer fra tidligere valg og afstemninger, hvad der på de enkelte afstemningssteder må anses for fornødent, og hvad der under hensyn til de pladsmæssigt forhold og antallet af tilforordnede vælgere, der vil kunne udpeges, må anses for muligt. Ministeriet tilføjer, at der i overensstemmelse med gældende retsopfattelse og praksis kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og sted som en folkeafstemning eller valg under forudsætning af, at den kommunale afstemning tilrettelægges på en sådan måde, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget. Efter ministeriets opfattelse indebærer dette, at en kommunalbestyrelse ikke i væsentlig grad bør nedbringe antallet af valgborde, stemmerum og stemmekasser ved en folkeafstemning eller valg. Indenrigsministeriet er opmærksom på, at kommunen har meddelt, at det har været meget svært at udpege tilstrækkelig mange tilforordnede vælgere, og at der derfor var problemer med bemandingen på mange afstemningssteder. Udtalelsen fra Københavns Kommune giver ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget skal henvise til udvalgets bemærkninger til den under 18) anførte sag.

25) Jannie Adeltoft Paasovaara, København, klager over afviklingen af folkeafstemningen på Stevnsgades Skole i Københavns Kommune. Klageren oplyser, at hun skulle stå i kø i en time for at afgive stemme på afstemningsstedet.

Københavns Kommune oplyser, at pladsforholdene på grund af de to afstemninger var trange i forhold til tidligere afstemninger, hvilket har været medvirkende til mere kødannelse end sædvanligt. Herudover manglede der tilforordnede vælgere, og det var ikke muligt at skaffe yderligere.

Indenrigsministeriet oplyser, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for det fornødne antal valgborde med den fornødne bemanding. Kommunalbestyrelsen afgør ud fra erfaringerne ved tidligere valg eller folkeafstemninger, hvad der på det enkelte afstemningssted må anses for fornødent og muligt. Det er i overensstemmelse med gældende retsopfattelse og praksis, at der kan afholdes en kommunal afstemning samme dag og samme steder som en folkeafstemning eller valg under forudsætning af, at den kommunale afstemning ikke kan virke forstyrrende på gennemførelsen af folkeafstemningen eller valget. Efter ministeriets opfattelse indebærer dette, at en kommunalbestyrelse ikke alene under henvisning til, at der samme dag afholdes en kommunal afstemning i væsentlig grad bør nedbringe antallet af valgborde, stemmerum og stemmekasser på det enkelte afstemningssted. Udtalelsen fra Københavns Kommune giver på denne baggrund ikke Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget skal henvise til udvalgets bemærkninger til den under 18) anførte sag.

P.u.v.

Erik Larsen

formand