Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om lavere moms på receptpligtige lægemidler
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 159
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.
2
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om lavere moms på receptpligtige lægemidler
[af Birthe Skaarup (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. marts 2001 og var til 1. behandling den 10. maj 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
En del af flertallet (SF) bemærker, at SF derimod ønsker, at der gøres en indsats for at billiggøre receptpligtig medicin. Det kan bl.a. ske ved, at profitterne for medicinproducenterne bringes ned. Det kan også ske ved, at der målrettet gives tilskud til dem, der har et særligt behov og er økonomisk vanskeligt stillede. Derimod vil en nedsættelse af momsen som foreslået let betyde, at det er producenterne og forhandlerne, der får gevinsten, samtidig med at et provenutab på 1,5 mia. kr. ikke uden videre kan findes i de offentlige budgetter eller ved øgede skatter og afgifter.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et andet mindretal (EL) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget. EL støtter forslaget om fjernelse af moms på receptpligtige lægemidler, men mener ikke, det kan gennemføres, uden at der samtidig indføres priskontrol.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kirsten Jacobsen (UP) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne