Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 194
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og kopi af høringssvar, fra miljø- og energiministeren
2
Spm. 1 om datoen for fremsendelse af den danske erklæring vedrørende basisåret 1990, til miljø- og energiministeren
Spm. 2 om, i hvilket omfang EU-landende overfører en del af deres procentforpligtelse til fælles EU-tiltag, til miljø- og energiministeren
Spm. 3, om Danmark har påtaget sig at støtte EU-tiltag, som baserer sig på anvendelse af atomkraft, til miljø- og energiministeren
Spm. 4 om, hvor mange tons CO2 EU opgør den danske forpligtelse til, til miljø- og energiministeren
3
Spm. 5, om byrdefordelingen er på plads ved den endelige implementering i Danmark, til miljø- og energiministeren
4
Spm. 6 om, hvorfor Færøerne ikke skal overholde Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 7 om, i hvilket omfang Færøernes og Grønlands CO2-emission indgår i Danmarks CO2-regnskab, til miljø- og energiministeren
Spm. 8 om betydningen af det danske CO2-udslip, hvis Færøerne og Grønland ønsker at stå uden for Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 9 om Færøernes og Grønlands forhold til EU, til miljø- og energiministeren
Spm. 10, om Færøerne og Grønland ikke er forpligtet af de udenrigspolitiske aftaler, Danmark indgår, til miljø- og energiministeren
Spm. 11, om ministeren mener, at Grønland skal friholdes for Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 12 om risiko for, at andre lande fremsætter ønske om, at øer eller særlige regioner af deres lande også skal kunne fritages for Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 13 om den marginale omkostning ved CO2-reduktion i Danmark, til miljø- og energiministeren
Spm. 14 om kommentar til artikel fra Børsen den 17/4-01: »Dansk CO2-reduktion bliver umådelig dyr«, til miljø- og energiministeren
Spm. 15 om den gennemsnitlige pris pr. ton fortrængt CO2 i EU-landene, til miljø- og energiministeren
Spm. 16 om, hvad prisen er for 1 t fortrængt CO2 i Holland, til miljø- og energiministeren
Spm. 17, om der i Baltikum er gennemført projekter med CO2-reduktion, til miljø- og energiministeren
Spm. 18 om ministerens mening om Verdensbankens projekt »Prototype Carbon Fund (PCF)«, til miljø- og energiministeren
Spm. 19 om, hvilke ønsker USA har til ændringer i Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 20 om Danmark vil støtte, hvis USA vil styrke indsatsen for Clean Development Mechanism, til miljø- og energiministeren
Spm. 21, om det er vigtigst at få USA med i aftalen om gennemførelsen af Kyotoaftalen, til miljø- og energiministeren
Spm. 22, om en justeret Kyotoaftale med USA som aktiv deltager vil være bedre for det globale miljø, til miljø- og energiministeren
Spm. 23 om, hvad der gøres for at finde en forhandlingsløsning med USA, til miljø- og energiministeren
Spm. 24, om ændringer i solens aktivitet ikke har nogen påvirkning på jordens klima, til miljø- og energiministeren
Spm. 25 om, at der i de seneste år på verdensplan er nedlagt omkring 3.000 af de målestationer, der anvendes til at måle temperatur, til miljø- og energiministeren
Spm. 26 om placeringen af målestationer, til miljø- og energiministeren
Spm. 27, om det er muligt at foretage målinger af oceanernes temperatursvingninger fra satellit, til miljø- og energiministeren
Spm. 28, om den globale temperatur vil stige, da reduktionerne i CO2 er for små, til miljø- og energiministeren
Spm. 29 om den globale opvarmning, til miljø- og energiministeren
Spm. 30 om ressourcer til at hjælpe landområder og mennesker, som vil blive ramt af f.eks. stigende vandstande, til miljø- og energiministeren
Spm. 31 om kommentar til artikel fra Weekendavisen af 20/4-01: »Hockey-staven«, til miljø- og energiministeren
Spm. 32 om, hvad den samlede regning bliver i 2001 for, at Danmark overholder aftalen om at reducere vores CO2-udledning, til miljø- og energiministeren
Spm. 33 om, hvad det vil koste de europæiske OECD-lande, hvis al a-kraft afvikles, til miljø- og energiministeren
5
Redegørelse om bredden i Folketingets tilslutning til de danske forpligtelser i forhold til byrdefordelingen mellem EU s medlemsstater, fra miljø- og energiministeren
6
Svar på spm. 1 om datoen for fremsendelse af den danske erklæring vedrørende basisåret 1990, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang EU-landene overfører en del af deres procentforpligtelse til fælles EU-tiltag, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 3, om Danmark har påtaget sig at støtte EU-tiltag, som baserer sig på anvendelse af atomkraft, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 4 om, hvor mange tons CO2 EU opgør den danske forpligtelse til, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 5, om byrdefordelingen er på plads ved den endelige implementering i Danmark, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 6 om, hvorfor Færøerne ikke skal overholde Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang Færøernes og Grønlands CO2-emission indgår i Danmarks CO2-regnskab, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 8 om betydningen af det danske CO2-udslip, hvis Færøerne og Grønland ønsker at stå uden for Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 9 om Færøernes og Grønlands forhold til EU, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 10, om Færøerne og Grønland ikke er forpligtet af de udenrigspolitiske aftaler, Danmark indgår, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 11, om ministeren mener, at Grønland skal friholdes for Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 12 om risiko for, at andre lande fremsætter ønske om, at øer eller særlige regioner af deres lande også skal kunne fritages for Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 13 om den marginale omkostning ved CO2-reduktion i Danmark, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 16 om, hvad prisen er for 1 t fortrængt CO2 i Holland, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 17, om der i Baltikum er gennemført projekter med CO2-reduktion, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 18 om ministerens mening om Verdensbankens projekt »Prototype Carbon Fund (PCF)«, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 19 om, hvilke ønsker USA har til ændringer i Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 20, om Danmark vil støtte, hvis USA vil styrke indsatsen for Clean Development Mechanism, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 21, om det er vigtigst at få USA med i aftalen om gennemførelsen af Kyotoaftalen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 22, om en justeret Kyotoaftale med USA som aktiv deltager vil være bedre for det globale miljø, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 23 om, hvad der gøres for at finde en forhandlingsløsning med USA, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 24, om ændringer i solens aktivitet ikke har nogen påvirkning på jordens klima, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 25 om, at der i de seneste år på verdensplan er nedlagt omkring 3.000 af de målestationer, der anvendes til at måle temperatur, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 26 om placeringen af målestationer, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 27, om det er muligt at foretage målinger af oceanernes temperatursvingninger fra satellit, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 28, om den globale temperatur vil stige, da reduktionerne i CO2 er for små, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 29 om den globale opvarmning, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 30 om ressourcer til at hjælpe landområder og mennesker, som vil blive ramt af f.eks. stigende vandstande, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 31 om kommentar til artikel fra Weekendavisen af 20/4-01: »Hockey-staven«, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 33 om, hvad det vil koste de europæiske OECD-lande, hvis al a-kraft afvikles, fra miljø- og energiministeren
7
Svar på spm. 14 om kommentar til artikel fra Børsen den 17/4-01: »Dansk CO2-reduktion bliver umådelig dyr«, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 15 om den gennemsnitlige pris pr. ton fortrængt CO2 i EU-landene, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 32 om, hvad den samlede regning bliver i 2001 for, at Danmark overholder aftalen om at reducere vores CO2-udledning, fra miljø- og energiministeren
8
Svar på spørgsmål S 2693 om, hvornår Europaudvalget har taget stilling til Kyotoaftalen eller forpligtelser med udgangspunkt i denne
9
Spm. 34 om den aftalte byrdefordeling, vedtagelsen samt den afgivne erklæring, hvor Danmark tager forbehold for referenceåret, til miljø- og energiministeren
Spm. 35 om, med hvilke argumenter EU-Kommissionen fastholder 1990 som basisår for Danmark, til miljø- og energiministeren
Spm. 36 om, hvornår den danske forpligtelse om 21 pct.s reduktion er juridisk forpligtende, til miljø- og energiministeren
Spm. 37, om det er regeringens holdning, at de 21 pct. Skal opnås via nationale initiativer, til miljø- og energiministeren
Spm. 38 om EU s godkendelse af den danske ratificering, til miljø- og energiministeren
Spm. 39 om, hvilken international politisk værdi vedtagelsen af beslutningsforslaget har, til miljø- og energiministeren
Spm. 40, om den danske regering vil trække sit forbehold om EU-godkendelse tilbage, hvis forbeholdet udløser genforhandling af byrdefordelingen, til miljø- og energiministeren
Spm. 41, om den danske regering vil være indstillet på at påtage sig yderligere forpligtelser til CO2-reduktioner, til miljø- og energiministeren
10
Svar på spm. 34 om den aftalte byrdefordeling, vedtagelsen samt den afgivne erklæring, hvor Danmark tager forbehold for referenceåret, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 35 om, med hvilke argumenter EU-Kommissionen fastholder 1990 som basisår for Danmark, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 36 om, hvornår den danske forpligtelse om 21 pct.s reduktion er juridisk forpligtende, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 37, om det er regeringens holdning, at de 21 pct. Skal opnås via nationale initiativer, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 38 om EU s godkendelse af den danske ratificering, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 39 om, hvilken international politisk værdi vedtagelsen af beslutningsforslaget har, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 40, om den danske regering vil trække sit forbehold om EU-godkendelse tilbage, hvis forbeholdet udløser genforhandling af byrdefordelingen, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 41, om den danske regering vil være indstillet på at påtage sig yderligere forpligtelser til CO2-reduktioner, fra miljø- og energiministeren
11
Spm. 42 om, hvordan regeringen vil sikre sig, at de øvrige EU-lande accepterer, at det er de korrigerede 1990-tal, der skal gælde, til miljø- og energiministeren
12
Svar på spm. 42 om, hvordan regeringen vil sikre sig, at de øvrige EU-lande accepterer, at det er de korrigerede 1990-tal, der skal gælde, fra miljø- og energiministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Spm. 43, om Danmarks reduktionstal hedder ca. 14 pct. i forhold til det ukorrigerede 1990-tal, til miljø- og energiministeren
15
Svar på spm. 43, om Danmarks reduktionstal hedder ca. 14 pct. i forhold til det ukorrigerede 1990-tal, fra miljø- og energiministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes oplyse datoen for fremsendelse af den danske erklæring vedrørende basisåret 1990 (vedlagt forslaget som bilag II) til EU.
Svar
Den danske erklæring om basisåret er optrykt i bilag II til Miljøministerrådets konklusioner af 16. og 17. juni 1998 og er afgivet samtidig med vedtagelsen af rådskonklusionerne.
Spørgsmål 2
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang andre EU-lande på linje med Danmark overfører en del af deres procentforpligtelse (jf. tillæg I) til fælles EU-tiltag og i givet fald med hvor stor en andel i forhold til deres samlede forpligtelse. Spørgsmålet skal ses i lyset af den danske erklæring (tillæg II) om, at Danmark via indenlandske og tidligere EU-tiltag påtager sig 17 pct. ud af de 21 pct., mens de resterende 4 pct. henvises til at skulle opnås via EU-tiltag, som Danmark forpligter sig til at støtte.
Svar
Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget om Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen, har Danmark afgivet en erklæring til EU s byrdefordelingsaftale (jf. side 53 i bemærkningerne samt corrigendum af den fejlagtige danske oversættelse af erklæringen side 47). Af erklæringen fremgår det, at Danmark i forbindelse med at påtage sig en forpligtelse på 21 pct. antager, at der sker en videreudvikling og vedtagelse af fælles EU virkemidler, der dækker forskellen mellem målet på 21 pct. og en mulig opfyldelse på 17 pct. på baggrund af nationale og eksisterende EU virkemidler.
Danmark har således ikke ved at påtage sig 21 pct.s-forpligtelsen direkte forudsat, at 4 pct. opnås via fælles EU virkemidler. Andre EU-lande har heller ikke fastlagt lignende forudsætninger i forbindelse med deres reduktionsforpligtelser.
Erklæringen fra 1998 tog udgangspunkt i daværende beregninger om Danmarks fremtidige udledninger af drivhusgasser på baggrund af de politikker og virkemidler, der på det tidspunkt var etableret, nationalt såvel som internationalt. På baggrund af den seneste fremskrivning omtalt i beslutningsforslagets bemærkninger, vurderer regeringen nu samlet, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, der sikrer, at 21 pct.s-målsætningen nås. Som fremskrivningen viser, er der tale om fremtidige nationale virkemidler.
Hensigten med den danske erklæring var i høj grad at lægge politisk pres på EU-systemet for at sætte initiativer og virkemidler i gang. Siden juni 1998 er der sket en videreudvikling og vedtagelse af både fælles EU virkemidler og danske virkemidler, herunder elreformen og kvoteloven. Erklæringen bør i dag ses i lyset af denne udvikling. Men det er fortsat særdeles vigtigt, at der sker en udvikling af fælles EU virkemidler.
Som angivet i beslutningsforslagets bemærkninger under afsnit 8 har EU s miljøministre i ministerrådet senest i oktober 2000 vedtaget rådskonklusioner om fælles politikker og virkemidler i EU. Ministerrådet opfordrede heri Kommissionen til i forbindelse med Kommissionens forberedelse af det såkaldte europæiske klimaændringsprogram (ECCP) at fremlægge konkrete initiativer, specielt inden for områderne transport, energi og industri samt vedrørende Kyotomekanismerne. Kommissionen forventes at fremlægge den endelige rapport i slutningen af 2001.
Jeg vil i forbindelse med Folketingets behandling af retsakten vedrørende EU s ratifikation, jf. afsnit 8 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, fremlægge en status for det europæiske klimaændringsprogram og vedtagelsen af fælles EU virkemidler.
Spørgsmål 3
Betyder erklæringen (tillæg II) om at støtte EU-tiltag, at Danmark har påtaget sig at støtte EU-tiltag, som baserer sig på anvendelse af atomkraft, eller kan Danmark fastholde sin modstand mod, at brugen af atomkraft skal bruges for samlet at opnå EU s samlede måltal for CO2-reduktion?
Svar
Som anført under svaret på spørgsmål nr. 2 har Danmark ikke påtaget sig at støtte udviklingen af EU-tiltag (jf. corrigendum til erklæringen side 47).
Danmark har på ingen måde forpligtet sig til at støtte udviklingen af atomkraft, hvorfor Danmark kan og vil fastholde sin modstand mod brugen af atomkraft generelt i EU. Det gælder også i relation til opfyldelsen af EU s samlede reduktionsforpligtelse inden for Kyotoprotokollen.
Spørgsmål 4
Ministeren bedes oplyse, hvor mange tons CO2 EU opgør den danske forpligtelse til, samt oplyse, hvor mange tons CO2 Danmark med erklæringen i bilag II påtager sig at opnå via indenlandske og tidligere EU-tiltag, og hvor stor en andel heraf der forventes opnået via de tidligere EU-tiltag?
Svar
EU s miljøagentur opgør i sine årlige rapporter de danske reduktioner både i forhold til udledningen i 1990 korrigeret for elimport og i forhold til de faktiske tal. EU s 8 pct.s reduktion ses i forhold til de samlede faktiske udledninger i EU i 1990. I sammenlægningen af, hvor langt EU samlet er nået i forhold til forpligtelsen på 8 pct., indregner agenturet således Danmark med det faktiske tal for 1990.
Danmark har givet tilsagn om at reducere med 21 pct. af 1990-tallet korrigeret for elimport, dvs. en reduktion fra 76,4 mio. t til 60,4 mio. t, jf. tabel 2, side 8 i bemærkningerne. Det er dette tilsagn, der skal konfirmeres i forbindelse med, at byrdefordelingen i EU gøres juridisk forpligtende.
En opgørelse af de 21 pct. af Danmarks faktiske udledninger i 1990 giver ca. 15 mio. t og ville indebære en reduktionsforpligtelse for Danmark ned til ca. 55 mio. t.
I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2.
Spørgsmål 34
I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 2 bedes ministeren redegøre præcist for det kronologiske forløb omkring den aftalte byrdefordeling, vedtagelsen heraf samt den afgivne erklæring, hvor Danmark tager forbehold for referenceåret.
Svar
I forbindelse med miljørådsmødet den 3. marts 1997 blev det bl.a. aftalt, at EU på den tredje partskonference (COP3) skulle foreslå en reduktion på 15 pct. i 2010, og der var i den forbindelse enighed om en foreløbig intern byrdefordeling for de 10 pct.s vedkommende. Danmark ville i denne kontekst bidrage med en reduktion på 25 pct.
Forhandlingerne i Kyoto endte med, at EU påtog sig en samlet reduktionsforpligtelse i 2008-2012 på 8 pct. På rådsmødet den 16.-17. juni 1998 blev der på denne baggrund aftalt en ny intern byrdefordeling. Danmark indgik i denne fordeling med en reduktionsforpligtelse på 21 pct., og Danmark afgav samtidig den pågældende erklæring til rådskonklusionerne, hvor forpligtelsen relateres til referenceåret 1990 korrigeret for elimport.
I øvrigt kan jeg henvise til redegørelsen om Folketingets tilslutning til de danske forpligtelser vedlagt mit brev til udvalget af 10. maj 2001.
Spørgsmål 35
Endvidere bedes nærmere forklaret når erklæringen ifølge besvarelsen af spørgsmål 2 er afgivet samtidig med vedtagelsen af rådskonklusionerne hvorfor og med hvilke argumenter de øvrige EU-lande/EU-Kommissionen fastholder, at Danmark har påtaget sig en forpligtelse med udgangspunkt i den faktiske udledning i år 1990 som basis.
Svar
Ifølge Kyotoprotokollens artikel 4 kan lande, der deltager i regionale sammenslutninger, som f.eks. EU, aftale at opfylde deres forpligtelser i fællesskab. Protokollen kræver i den forbindelse, at betingelserne for aftalen og de enkelte medlemslandes respektive forpligtelser notificeres samtidig med ratifikationen. EU s samlede reduktionsforpligtelse på 8 pct. måles, som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål 4, i relation til det faktiske samlede udslip i EU i 1990, herunder det faktiske danske udslip. Tilsvarende indregner EU s miljøagentur de faktiske tal for 1990 i sin løbende sammenlægning af, hvor langt EU samlet er nået, også for Danmarks vedkommende. Men agenturet angiver samtidig tal for, hvor langt Danmark er nået både i relation til det faktiske udslip i 1990 og, i overensstemmelse med den danske forudsætning, i forhold til et korrigeret referenceår.
Som det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, vil der i EU-regi ikke blive taget stilling til spørgsmålet om referenceåret før Europa-Kommissonen fremlægger sit forslag til EU s samlede ratifikation. Som det yderligere også fremgår af besvarelsen på spørgsmål 5, forventes Kommissionen at fremlægge et sådant forslag til efteråret.
Da EU-retsakten endnu ikke har været forelagt miljøministerrådet har spørgsmålet om indpasningen af den danske forudsætning i EU-retsakten om ratifikation heller ikke været på miljøministrenes dagsorden. De andre EU-lande og Kommissionen har derfor heller ikke formelt taget stilling til dette spørgsmål.
Spørgsmål 36
Hvornår er den danske forpligtelse om 21 pct.s reduktion juridisk forpligtende? Spørgsmålet skyldes, at der i corrigendum til referatet (s. 47 i bemærkningerne til forslaget) antydes, at forpligtelsen allerede er juridisk bindende, hvorimod der i besvarelsen af spørgsmål 5 anføres, at forpligtelsen først bliver juridisk bindende i løbet af perioden 2008-12.
Svar
EU s byrdefordeling, og dermed Danmarks 21 pct.s-forpligtelse, er aftalt i form af rådskonklusioner, der ikke er juridisk, men politisk forpligtende. Som det fremgår af afsnit 8 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal byrdefordelingsaftalen gives en juridisk bindende form i forbindelse med EU s stillingtagen til ratifikationen. Forpligtelsen vil således være juridisk bindende for Danmark, når det juridiske instrument internt i EU er på plads og når EU og medlemsstaterne har ratificeret protokollen. Erklæringen skal forstås i overensstemmelse hermed.
Spørgsmål 37
Vil ministeren i et betænkningsbidrag præcisere, at det er regeringens holdning, at de 21 pct. skal opnås fuldt og helt via nationale initiativer til trods for den afgivne danske erklæring om, at det alene er de 17 pct., Danmark påtager sig at reducere med?
Svar
Danmark har påtaget sig en forpligtelse på 21 pct.s reduktion i 2008-12 i forhold til det korrigerede niveau i 1990, og det er naturligvis regeringens holdning, at denne reduktion skal opnås.
Som nærmere redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 2 har Danmark i den omtalte erklæring antaget, at der sker en videreudvikling og vedtagelse af fælles EU virkemidler, men ikke fremsat et eksplicit krav om vedtagelse af fælles EU virkemidler, som dækker forskellen mellem 21 pct. og 17 pct. Hensigten med den danske erklæring var således i høj grad at lægge politisk pres på EU-systemet for at sætte initiativer og virkemidler i gang.
Erklæringen fra 1998 tog udgangspunkt i daværende beregninger om Danmarks fremtidige udledninger af drivhusgasser på baggrund af de politikker og virkemidler, der på det tidspunkt var etableret, nationalt såvel som internationalt. Der er siden 1998 sket en udvikling både nationalt og i EU, som i dag navnlig tager afsæt i arbejdet med det europæiske klimaændringsprogram (ECCP). Regeringen presser stadig på for vedtagelsen af fælles EU virkemidler, og jeg vil i forbindelse med Folketingets behandling af retsakten vedrørende EU s ratifikation, jf. afsnit 8 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, fremlægge en status for det europæiske klimaændringsprogram og vedtagelsen af fælles EU virkemidler.
På baggrund af den seneste fremskrivning omtalt i beslutningsforslagets bemærkninger, vurderer regeringen samlet, at der er etableret og vil kunne etableres virkemidler, der sikrer, at 21 pct.s-målsætningen nås. Allerede vedtagne og gennemførte EU-virkemidler er indregnet heri, og som det fremgår af bemærkningernes afsnit 4.1, vil internationale og herunder EU-virkemidler kunne supplere og understøtte de nationale initiativer. Jeg vil på EU-niveau bl.a. arbejde for fælles standarder for elektriske apparater, minimumsbestemmelser for energiafgifter og fastsættelse af CO2-kvoter.
Spørgsmål 38
Skal beslutningsforslaget forstås således, at den danske ratificering ikke træder i kraft, før EU har godkendt, at det er den korrigerede CO2-udledning, der udgør basisåret for Danmark, og hvornår forventes det i givet fald tidligst og senest at blive afgjort?
Svar
Det er en forudsætning for Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen, at den danske position med hensyn til spørgsmålet om referenceåret tilgodeses i den retsakt, der danner grundlag for EU s ratifikation. Som angivet i svaret på spørgsmål 4 indebærer den danske forpligtelse en reduktion fra 76,4 mio. t CO2-ækvivalenter til gennemsnitlig 60,4 mio. t CO2-ækvivalenter i perioden 2008-12. Det er dette tilsagn, der skal konfirmeres i forbindelse med, at byrdefordelingen i EU gøres juridisk forpligtende. EU og medlemslandene skal ratificere samtidig, og dette kan i sagens natur ikke ske, før der er enighed om retsgrundlaget herfor.
Som angivet i svaret på spørgsmål 35, forventes Europa-Kommissionen at fremlægge de nødvendige forslag med henblik på EU s ratifikation i efteråret 2001. Som det fremgår af bemærkningernes afsnit 8 må det på baggrund af de foreløbige oplysninger forventes, at ratifikationsproceduren i medlemsstaterne vil kunne tage op til halvandet år fra det tidspunkt, hvor der ligger en international politisk aftale, der udmønter protokollen. Regeringen vil ikke kunne ratificere før de øvrige EU-lande, men Danmark kan ved hurtigst muligt at færdiggøre den nationale proces lægge et politisk pres på Europa-Kommissionen og de øvrige medlemslande for at fremskynde processen.
Som det fremgår af bemærkningernes afsnit 1 har EU s miljøministre senest i marts 2001 bekræftet målet om ikrafttrædelse af protokollen i 2002 samt understreget, at Europa-Kommissionens og medlemsstaternes forberedelser skal intensiveres, for at der kan handles hurtigt efter genoptagelsen af den sjette partskonference (COP6), der vil finde sted den 16.-27. juli i år i Bonn, Tyskland.
Spørgsmål 39
Hvilken international politisk værdi har vedtagelsen af beslutningsforslaget, såfremt ratificeringen først sker, når EU har godkendt, at det er den korrigerede CO2-udledning, der udgør basisåret for Danmark?
Svar
Formålet med beslutningsforslaget er at indhente Folketingets samtykke i henhold til grundlovens §19.
Kyotoprotokollen er et første begrænset, men vigtigt skridt i en længere proces, der sigter mod at nå klimakonventionens overordnede mål om at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte klimaændringer.
Folketingets samtykke til, at Danmark på regeringens vegne kan ratificere Kyotoprotokollen er ikke mindst i den nuværende forhandlingssituation et markant signal om, at Danmark bakker op om protokollen og den videre globale forhandlingsproces, der skal udmønte protokollens bestemmelser. Ved at sende dette signal kan Folketinget bidrage til at fremskynde ratifikationsprocessen både inden for og uden for EU. Efter min opfattelse skal betydningen heraf bestemt ikke undervurderes. Kyotoprotokollen er det eneste realistiske bud på, hvordan vi kommer videre. Det vil gøre indtryk, at Danmark tror på, at protokollen kan gennemføres.
Spørgsmål 40
Vil ministeren i et betænkningsbidrag præcisere, at den danske regering vil trække sit forbehold om EU-godkendelse af et korrigeret basisår tilbage, såfremt forbeholdet udløser behov for en genforhandling af den interne byrdefordeling mellem EU-landene?
Svar
Danmarks forpligtelse i forbindelse med EU s interne byrdefordeling er en reduktion af udledningen af drivhusgasser med 21 pct. i 2008-12 i forhold til niveauet i 1990. Danmarks reduktionsforpligtelse er et tilsagn om at reducere den årlige udledning af drivhusgasser til gennemsnitligt niveau på 60,4 mio. t CO2-ækvivalenter i perioden 2008-2012. Reduktionen skal ses i forhold til et korrigeret niveau i 1990 på 76,4 mio. t CO2 -ækvivalenter.
Danmark har i forbindelse med forhandlingerne om byrdefordelingsaftalen på EU s miljørådsmøde den 16. og 17. juni 1998 afgivet en erklæring om, at forpligtelsen må ses i forhold til det korrigerede niveau i 1990. Den danske regering har efterfølgende ved flere lejligheder, såvel mundtligt som skriftligt, orienteret de øvrige EU-lande om det korrigerede danske referenceår.
Dette er også nævnt i aftalen om elreformen af 3. marts 1999, og regeringen har ved flere lejligheder underrettet Folketinget om sagen.
Som det fremgår af afsnit 1 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, vil det være en forudsætning for Danmarks ratifikation af Kyotoprotokollen, at den danske position tilgodeses i retsgrundlaget for EU s ratifikation.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at beskrive, hvorledes dette kan ske, da Europa-Kommissionen endnu ikke har fremlagt forslag til retsakt om EU s ratifikation.
EU s samlede ratifikation vil ske på et EU-miljørådsmøde på baggrund af en rådsbeslutning, der også fastlægger, hvordan kompetencen er fordelt internt i EU. Ratifikationen vil derefter ske samlet for EU s medlemslande og EU.
Jeg mener i øvrigt ikke, at Danmarks erklæring nødvendiggør en egentlig genforhandling af byrdefordelingsaftalen, da erklæringen har været en politisk forudsætning for aftalens indgåelse.
Spørgsmål 41
Vil den danske regering være indstillet på at påtage sig yderligere forpligtelser til CO2-reduktioner ud over de 21 pct. inden år 2008-12, såfremt der opstår international politisk mulighed for aftaler herom, og vil regeringen arbejde aktivt herfor?
Svar
Den danske regering støtter en proces, som sigter mod en snarlig udmøntning og ikrafttrædelse af Kyotoprotokollen og dermed de reduktionsforpligtelser, der fremgår af protokollens Annex B og af EU s interne byrdefordelingsaftale. Det er regeringens opfattelse, at Danmark ved at forberede ratifikationen fastholder sin rolle som aktiv bidragsyder til globalt lederskab på miljøområdet.
Regeringen er samtidig opmærksom på, som beskrevet i bemærkningernes afsnit 5, at opfyldelse af klimakonventionens overordnede målsætning om »at forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet« på sigt nødvendiggør yderligere markante begrænsninger i Annex I-landenes emissioner.
Som det fremgår af bemærkningernes afsnit 1 skal forhandlinger om forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode efter 2012 begynde i 2005. Regeringen vil arbejde for, at der vedtages forpligtelser, som yderligere bidrager til opfyldelsen af klimakonventionens overordnede målsætning.
Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 23. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ratifikation af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
[af miljø- og energiministeren (Svend Auken)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. april 2001 og var til 1. behandling den 3. maj 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 43 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og miljø- og energiministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, CD, RV og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (V) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (KF) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at Dansk Folkeparti som udgangspunkt er enig i, at der skal gøres en indsats for at undgå skadelige menneskelige aktiviteter, der kan ødelægge det globale miljø.
Siden Riokonferencen tilbage i 1992, som mundede ud i FN s klimakonvention, har man haft som mål at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser, som antages at være hovedårsagen til menneskeskabte klimaændringer.
De fleste er enige om, at det globale klima i disse år er under forandring. Men det er langt fra alle, der er enige om årsagerne hertil.
Dansk Folkeparti finder det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om klimaændringerne har baggrund i menneskeskabte aktiviteter, der voldsomt opvarmer jorden, eller om temperaturstigningerne og afsmeltningen af iskapperne ved polerne er udtryk for et helt naturligt udsving i klodens cyklus. Det ved ingen i virkeligheden ret meget om.
Det er værd at bemærke, at flere danske klimaforskere har påpeget, at der kan være en større overensstemmelse mellem klimaforandringer på jorden og aktiviteter på solen. Forskerne har udviklet teorier om, at solpletter og skydække på jorden påvirker temperaturen meget mere end udslip af drivhusgasser som følge af menneskelig aktivitet, og at der er en ganske god historisk overensstemmelse mellem aktiviteter på solen og temperaturstigningen på jorden.
Dansk Folkeparti finder det på den baggrund relevant at sætte spørgsmålstegn ved hele det grundlag, som Riokonferencen og Kyotoaftalen bygger på, og indstiller derfor beslutningsforslaget til forkastelse.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget udtaler, at Enhedslisten hverken vil stemme for eller imod beslutningsforslaget. Det skyldes, at forslaget ikke indebærer en ratifikation af Kyotoprotokollen, men alene er en betinget ratifikation, hvor regeringen indfører betingelser for den danske ratifikation. Dermed vil regeringen også en kommende ny regering kunne benytte afstemningsresultatet til at afvise en dansk ratifikation af Kyotoprotokollen, og henvise til, at der er en massiv opbakning i det danske Folketing til at undlade ratifikation.
Enhedslisten vil ikke risikere at blive taget til indtægt herfor.
Der eksisterer en ikke ubetydelig risiko for, at de øvrige EU-lande ikke vil acceptere det danske synspunkt om, at det danske tilsagn om 21 pct.s reduktion skal ske i forhold til en korrigeret udledning af CO2 i 1990, idet det indebærer, at andre EU-lande skal påtage sig den manko på 5 mio. t CO2, der som følge af det danske forbehold kommer til at mangle på EU s samlede reduktions-konto.
Miljø- og energiministeren har afvist at påtage sig den fulde byrde, såfremt det ikke lykkes at få EU til at acceptere det danske synspunkt, og selv om ministeren mener, at det danske forbehold ikke »nødvendiggør en egentlig genforhandling af byrdefordelingsaftalen«, kan det let risikere at blive resultatet af dette beslutningsforslag. Der henvises til svar på spørgsmål 38 og 40.
Det forekommer underligt, at det er så vigtigt for den danske regering ikke at acceptere den fulde byrde på 21 pct. i lyset af, at regeringen i øvrigt er indstillet på at påtage sig nye byrder ud over Kyotoprotokollen. Der henvises til svar på spørgsmål 41.
Endelig hersker der usikkerhed om, hvor meget den danske regering reelt har påtaget sig at gennemføre af nationale tiltag for at sikre, at den danske andel af byrdefordelingen nås. Danmark har i en erklæring taget det yderligere forbehold, at vi nationalt alene påtager os de 17 af de 21 pct., og at resten forventes opnået via EU-tiltag. Regeringen har afvist at tilslutte sig en erklæring om, at hele puljen på de 21 pct. skal opnås via nationale initiativer. Dermed giver beslutningsforslaget fortsat mulighed for, at også en ny kommende regering med henvisning til vedtagelsen heraf kan nedsætte den nationale forpligtelse til 17 pct. Dette vil Enhedslisten ikke medvirke til.
Enhedslisten anser behovet for nationale tiltag i kombination med internationale tiltag for overordentlig vigtige for at få stoppet den globale opvarmning. Men så længe der eksisterer næsten uanede muligheder for, at vi fortsat nationalt kan begrænse udledningerne af klimagasser betydeligt mere, end vi er bundet til via Kyotoaftalen, er der ingen undskyldning for ikke at gå efter et betydeligt mere ambitiøst mål, end det vi har forpligtet os til via byrdefordelingsaftalen i EU. Derfor er det usselt, at spørgsmålet om et korrigeret eller ikke korrigeret udgangspunkt for den danske indsats har afgørende betydning for regeringens tilslutning til Kyotoprotokollen.
Afslutningsvis skal Enhedslisten minde om, at Kyotoprotokollen i det omfang den overhovedet opfyldes med sine mange snydemekanismer, der gør, at den kan ende med slet ikke af have nogen reel effekt kun giver en yderst beskeden reduktion i udledningen af drivhusgasser. Hertil kommer, at den på slutlinjen i bedste fald alene medfører, at den globale temperaturstigning forøges en anelse langsommere end ellers eller sagt på en anden måde, at kursen hen mod afgrunden ligger fast, men hastigheden i bedste fald nedsættes fra 100 km/t til 95 km/t.
Derfor savner Enhedslisten en langt mere dybtgående indsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser. En indsats, hvor Danmark kan spille en betydelig større rolle ved at påbegynde konkrete tiltag, der kan vise omverdenen og dennes mange miljøbevægelser, at det er muligt at omstille et højt udviklet samfund til en energistruktur, hvor vi ikke bidrager til temperaturstigningen.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Martin Glerup (S) Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne