Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 76

Bilagsnr.

Titel

5

Betænkning afgivet den 8. maj 2001

6

Spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende driftsoverenskomst i forbindelse med nyt byggeri, til by- og boligministeren

7

Spm. 2 om øget selvbestemmelse, hvis beboerne yder en større andel af finansieringen, til by- og boligministeren

Spm. 3 om den kommunale andel af finansieringen af selvejende institutioner, til by- og boligministeren

Spm. 4 om konsekvenser af ændringsforslaget vedrørende underretningspligt, til by- og boligministeren

8

Spm. 5 om tilsyn med ældreboliginstitutioner og selvejende plejecen-

tre, til socialministeren

9

Spm. 6 om de økonomiske konsekvenser af litra A og litra B for stat og kommuner, til by- og boligministeren

Spm. 7 om de administrative konsekvenser af litra A og litra B, til by- og boligministeren

Spm. 8 om konsekvenserne af momsafløftningen, til by- og boligministeren

Spm. 9 om ombygning af plejehjem ejet af selvejende institutioner, til by- og boligministeren

spm. 10 om krav om driftsoverenskomst, til by- og boligministeren

Spm. 11 om kommunernes planlægning af ombygning og nybyggeri af boliger til ældre, til by- og boligministeren

Spm. 12 om kommunernes tilsyn og kontrol med de offentlige midler til selvejende institutioner, til by- og boligministeren

Spm. 13 om incitamentstrukturen for kommunerne, til by- og boligministeren

Spm. 14 om almene boliger, til by- og boligministeren

Spm. 15 om kommunernes muligheder for anvisning af boliger til de svageste ældre, til by- og boligministeren

Spm. 16 om decentraliseringen af tilsagnsgivningen til støttede boliger til ældre, til by- og boligministeren

Spm. 17 om driften af plejen på selvejende institutioner, til by- og boligministeren

Spm. 18 om udviklingen i antallet af boliger, der er målrettet mod svage ældre, til by- og boligministeren

Spm. 19 om den økonomiske balance mellem renovering og nybyggeri, til by- og boligministeren

10

1. udkast til tilføjelse til betænkning

11

Svar på spm. 18 om udviklingen i antallet af boliger, der er målrettet mod svage ældre, fra by- og boligministeren

12

Svar på spm. 8 om konsekvenserne af momsafløftningen, fra by- og boligministeren

13

Svar på spm. 1 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende driftsoverenskomst i forbindelse med nyt byggeri, fra by- og boligministeren

14

Svar på spm. 5 om tilsyn med ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre, fra socialministeren

15

Svar på spm. 6 om de økonomiske konsekvenser af litra A og litra B for stat og kommuner, fra by- og boligministeren

16

Svar på spm. 4 om konsekvenser af ændringsforslaget vedrørende underretningspligt, fra by- og boligministeren

17

Svar på spm. 17 om driften af plejen på selvejende institutioner, fra by- og boligministeren

18

Svar på spm. 9 om ombygning af plejehjem ejet af selvejende institutioner, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 10 om krav om driftsoverenskomst, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 11 om kommunernes planlægning af ombygning og nybyggeri af boliger til ældre, fra by- og boligministeren

19

Svar på spm. 12 om kommunernes tilsyn og kontrol med de offentlige midler til selvejende institutioner, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 13 om incitamentstrukturen for kommunerne, fra by- og boligministeren

20

Svar på spm. 7 om de administrative konsekvenser af litra A og litra B, fra by- og boligministeren

21

Svar på spm. 14 om almene boliger, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 15 om kommunernes muligheder for anvisning af boliger til de svageste ældre, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 16 om decentraliseringen af tilsagnsgivningen til støttede boliger til ældre, fra by- og boligministeren

22

2. udkast til tilføjelse til betænkning

23

Svar på spm. 2 om øget selvbestemmelse, hvis beboerne yder en større andel af finansieringen, fra by- og boligministeren

Svar på spm. 3 om den kommunale andel af finansieringen af selvejende institutioner, fra by- og boligministeren

24

Svar på spm. 19 om den økonomiske balance mellem renovering og nybyggeri, fra by- og boligministeren

25

3. udkast til tilføjelse til betænkning

26

Spm. 20 om de økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag nr. 3, til by- og boligministeren

Spm. 21 om antallet af nuværende selvejende plejehjem, til by- og boligministeren

Spm. 22 om ophævelse af driftsoverenskomster ved ombygning af nuværende selvejende plejehjem, til by- og boligministeren

Spm. 23 om kommunal anvisningsret ved ombygning, til by- og boligministeren

Spm. 24 om regler for tilsyn og kontrol, til by- og boligministeren

Spm. 25 om krav om modtagelse af plejekrævende ældre, til by- og boligministeren

27

Spm. 26 om reglerne for tilsyn med selvejende plejehjem, til socialministeren

28

Svar på spm. 25 om krav om modtagelse af plejekrævende ældre, fra by- og boligministeren

29

Svar på spm. 20 om de økonomiske konsekvenser ved ændringsforslag nr. 3, fra by- og boligministeren

30

Svar på spm. 22 om ophævelse af driftsoverenskomster ved ombygning af nuværende selvejende plejehjem, fra by- og boligministeren

31

Svar på spm. 21 om antallet af nuværende selvejende plejehjem, fra by- og boligministeren

32

Svar på spm. 24 om regler for tilsyn og kontrol, fra by- og boligministeren

33

Svar på spm. 23 om kommunal anvisningsret ved ombygning, fra by- og boligministeren

34

Svar på spm. 26 om reglerne for tilsyn med selvejende plejehjem, fra socialministeren

Bilag 2

8 af udvalgets spørgsmål og by- og boligministerens svar herpå

Spørgsmål 1, 17, 19 og 24 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra V, KF, DF, CD, KRF og Kirsten Jacobsen (UP).

Spørgsmål 4, 6, 20 og 23 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der giver kommunerne adgang til, som en forudsætning for godkendelse af nyt byggeri efter beslutningsforslaget, at kunne stille krav om driftsoverenskomst med de pågældende selvejende institutioner.

Svar

Ændringsforslag til såvel model A som model B

Til teksten

1) Efter litra B indsættes som nyt afsnit

»Det er en betingelse for ydelse af støtte efter såvel A som B, at kommunen indgår driftsoverenskomst med den selvejende institution som bygningsejer om, at den selvejende institution kan stå for bygningsdriften. Kommunen og den selvejende institution, der er bygningsejer, kan ikke indgå driftsoverenskomst om pleje og omsorg.«

2) Efter litra B indsættes som nyt afsnit

»Kommunalbestyrelsen har efter såvel A som B anvisningsretten til boligerne i den selvejende institution, medmindre andet aftales i driftsoverenskomsten mellem kommunen og den selvejende institution.«

3) Efter litra B indsættes som nyt afsnit

»De for almene boliger gældende regler om kommunalt tilsyn og kontrol med opførelsen/ombygningen og driften skal gælde efter såvel A som B.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at en betingelse for at yde støtte efter såvel A som B er, at kommunen indgår driftsoverenskomst om bygningsdriften med den selvejende institution, der ejer bygningen.

Ændringsforslaget følger de gældende regler for selvejende almene institutioners og boligorganisationers lovlige sideaktiviteter. Endvidere præciseres det, at der ikke kan indgås driftsoverenskomst om pleje og omsorg med den selvejende institution, der ejer bygningen. Dette skyldes, at der ellers vil kunne ske en sammenblanding af institutionens indtægter og udgifter vedrørende lejeforholdet og plejen og omsorgen. Der vil som følge af manglende vandtætte skotter mellem indtægter og udgifter vedrørende lejeforholdet og indtægter og udgifter vedrørende plejen/omsorgen være risiko for, at udgifter vedrørende plejen og omsorgen påføres lejen. Dette vil endvidere kunne medføre øgede udgifter til boligstøtte. Dertil kommer, at de selvejende institutioner vil opnå en konkurrencefordel i forhold til ustøttede private firmaer, der udbyder pleje og omsorg til ældre.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget præciseres, at det er kommunalbestyrelsen, der som udgangspunkt har anvisningsretten til boligerne i lighed med de gældende regler.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciseres, at de gældende regler om kommunalt tilsyn med driften også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner. Det forudsættes, at de gældende regler om beboerdemokrati også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner.

Generelle bemærkninger

Jeg finder anledning til at knytte en række bemærkninger til forudsætningerne for de konkrete forslag til ændringer af beslutningsforslaget

Jeg har forudsat, at der ikke skal etableres et helt nyt støttesystem uden for almenboligloven, som skal give mulighed for støtte til de her omhandlede selvejende institutioner. Det forudsættes i ændringsforslaget, at de her omhandlede selvejende institutioner følger de eksisterende regler for selvejende almene institutioner. Det forudsættes således, at der ikke med beslutningsforslaget ønskes et brud med den forenkling og harmonisering af regelsættet, der fandt sted med en ændring af almenboligloven pr. 1. januar 1997, hvorefter der blev indført én støttet lejeboligtype, den almene bolig.

Det fremgår ikke af beslutningsforslaget, hvilke regler der skal gælde for driften af de af beslutningsforslaget omfattede boliger. Jeg forudsætter derfor, jf. også nedenfor, at de her omhandlede selvejende institutioner følger de eksisterende regler for selvejende almene institutioner.

Til problemstillingen om driftsoverenskomster kan jeg oplyse følgende

Ad forslagets model A

Det fremsatte beslutningsforslag forudsætter allerede, at den selvejende institution har driftsoverenskomst med kommunen. Det fremgår imidlertid ikke klart af forslaget, hvad der kan indgås aftale/driftsoverenskomst om.

Efter de gældende regler kan kommunen indgå aftale/ driftsoverenskomst med den selvejende almene institution, der er bygningsejer, om, at institutionen skal stå for bygningsdriften. Der er heller intet til hinder for, at kommunen og den selvejende almene institution kan aftale, at kommunen har anvisningsretten til boligerne. Dette er udgangspunktet i almenboligloven.

Derimod kan kommunen ikke indgå aftale/driftsoverenskomst med den selvejende almene institution, der er bygningsejer, om, at institutionen skal yde pleje og omsorg til lejerne i institutionen. Dette er i strid med reglerne om den virksomhed, som almene selvejende institutioner og boligorganisationer lovligt kan udøve.

Almene selvejende institutioners (og boligorganisationers) lovlige aktiviteter er opdelt i hovedformålet (kernevirksomhed) og sideaktiviteterne. Hovedformålet er at opføre og drive offentligt støttede boliger. Lovlige sideaktiviteter er opregnet i en positivliste i bekendtgørelsen om sideaktiviteter. Lovlige sideaktiviteter er aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse. Aktiviteter, der ikke udtrykkeligt fremgår af positivlisten, må ikke udføres. Der ligger flere hensyn bag reglerne, bl.a. en beskyttelse af lejernes penge. Der må ikke være risiko for, at midler, der direkte eller indirekte stammer fra lejerne eller fra offentlige midler går tabt. Dertil kommer konkurrencehensynet. Der må ikke ske konkurrenceforvridning i forhold til private ustøttede virksomheder.

Jeg har ved udformningen af det tekniske ændringsforslag lagt til grund, at det ikke er hensigten, at ændre reglerne om selvejende almene institutioners lovlige virksomhed.

Hvis kommunen ikke selv ønsker at stå for plejen af og omsorgen for lejerne, kan kommunen indgå aftale/driftsoverenskomst med en selvejende institution, der ikke er bygningsejer, eller andre herom.

Ad forslagets model B

Forslagets model B lægger for mig at se op til en central støttetildeling. Jeg har ved udformningen af ændringsforslaget lagt til grund, at den eksisterende, decentrale model med kommunale støttetilsagn til projekter af denne karakter skal opretholdes og dermed omfatte de her omhandlede selvejende institutioner, der samtidig er ejere af bygningen.

Hvis den selvejende institution, der er en bygningsejer, som ikke er omfattet af almenboligloven, skal kunne yde pleje og omsorg, vil det være nødvendigt at indføre regler, der søger at minimere risikoen for, at der ikke sker en sammenblanding af indtægter og udgifter vedrørende lejefastsættelsen med indtægter og udgifter vedrørende plejen og omsorgen. Dette vil ikke mindst af hensyn til risikoen for de afledede virkninger på boligstøtten gøre det nødvendigt at etablere et nyt, meget detaljeret regelsæt.

Hvis den selvejende institution derimod er omfattet af almenboligloven, forudsættes det som nævnt, at reglerne om sideaktiviteter ikke ønskes ændret ved ændringsforslaget. Det betyder efter de gældende regler, at den selvejende institution, der er ejer af bygningen, ikke selv kan forestå omsorg og pleje. Ønskes denne retstilstand ændret, kræver det som nævnt en ændring af reglerne om sideaktiviteter.

En vedtagelse af model B vil gøre det nødvendigt at fastsætte regler, der søger at sikre, at lejernes huslejebetaling går til de udgifter, lejen er bestemt for, nemlig drift og vedligeholdelse m.v. af ejendommen. I modsat fald vil der ske en sammenblanding af institutionens indtægter og udgifter vedrørende lejeforholdet og plejen/omsorgen.

En lempelse af sideaktivitetsreglerne alene for de selvejende institutioner vil favorisere disse i forhold til de almene selvejende institutioner og boligorganisationer, ligesom de selvejende institutioner vil opnå en konkurrencefordel i forhold til ustøttede private firmaer, der udbyder pleje og omsorg til ældre.

Jeg har endvidere ved udformningen af ændringsforslaget lagt til grund, at de gældende regler om kommunalt tilsyn med driften også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner.

Endelig forudsætter jeg i ændringsforslaget, at de gældende regler om beboerdemokrati også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner.

Generelt om anvisningsretten

Efter de gældende regler har kommunen anvisningsretten. Kommunen kan dog overlade anvisningsretten til bygningsejeren, her den selvejende institution. Bygningsejeren er forpligtet til at anvise efter samme retningslinjer (behovsbedømmelse) som kommunen. Kommunen fører tilsyn med, at dette sker. Det er yderst sjældent, at kommunen overlader anvisningsretten til bygningsejeren.

Baggrunden for, at kommunen har anvisningsretten, er, at kommunen ud fra en behovsbedømmelse kan sikre, at de personer, der samlet set har størst behov, får boligerne anvist.

Efter beslutningsforslagets model B har den selvejende institution anvisningsretten til boligerne.

Det vil ikke være muligt at sikre en lige behandling af kommunens borgere,med mindre kommunen som efter de gældende regler får adgang til at påse den anvisning, den selvejende institution udøver. Det skal ske efter en behovsbedømmelse, der sikrer, at den person, der samlet set har størst behov, får anvist boligen.

Jeg skal ikke undlade at bemærke, at det vil være en særpræget situation, hvis kommunen indgår driftsoverenskomst med den selvejende institution uden at sikre sig mulighed for anvisningsret. Jeg har derfor forudsat, at baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om, at de gældende anvisningsregler også skal omfatte de i beslutningsforslaget omhandlede boliger.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes redegøre for, hvilken forskel der vil være på modellerne under henholdsvis litra A og litra B, hvis det ændringsforslag, der er bedt om teknisk bistand til udformningen af, jf. spørgsmålet på B 76 bilag 6, vedtages.

Svar

Under henvisning til min besvarelse af spørgsmål 1 af 16. maj 2001 (B 76 bilag 6) har jeg ved udarbejdelsen af det tekniske ændringsforslag forudsat følgende

At der hverken for model A eller B skal etableres et helt nyt støttesystem uden for almenboligloven, som skal give mulighed for støtte til selvejende institutioner. Det forudsættes således, at de her omhandlede institutioner følger de eksisterende regler for selvejende almene institutioner, herunder den decentrale model med kommunernes støttetilsagn.

At de gældende regler om kommunalt tilsyn med driften både skal gælde for A- og B-modellen.

At kommunen skal have anvisningsretten til boligerne.

At kommunen og den selvejende institution, der er bygningsejer, ikke skal kunne indgå driftsoverenskomst om pleje og omsorg.

At de gældende regler om beboerdemokrati i selvejende almene institutioner både skal gælde for A- og B-modellen.

Under disse forudsætninger er forskellen på model A og B ved en vedtagelse af ændringsforslaget

Finansiering af grundkapitalen

Model A

Ombygning: Den selvejende institution alene eller sammen med kommunen finansierer 7 pct. af anskaffelsessummen, mens staten finansierer 7 pct.

Nybyggeri: Kommunen og den selvejende institution finansierer hver 3,5 pct. af anskaffelsessummen, mens staten finansierer 7 pct.

Model B

Nybyggeri og ombygning: Staten og den selvejende institution finansierer hver 7 pct. af anskaffelsessummen. Derudover garanterer staten for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 65 pct. af ejendommens værdi.

Nedenfor er vist, hvordan de 14 pct. af anskaffelsessummen, som i en almen ældrebolig finansieres med kommunal grundkapital, fordeler sig mellem stat, kommune og selvejende institution i henholdsvis A- og B-modellen, for en bolig med en anskaffelsessum på 850.000 kr., svarende til den gennemsnitlige anskaffelsessum for ældreboliger, som er benyttet på finansloven for 2001.

Almen ældrebolig

Model A ombygning

Model A- nybyggeri

Model B

Stat

0

59.500

59.500

59.500

Kommune

119.000

0-59.500

29.750

0

Selvejende institution

0

0-59.500

29.750

59.500

Det ses, at der for kommunen kan være en forskel mellem ombygning efter model A og nybyggeri/ombygning efter model B på op mod 60.000 kr. pr. bolig. Imidlertid vil en bolig efter model A eller B altid være mindst 60.000 kr. billigere for kommunen end en almen ældrebolig. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 6.

Spørgsmål 6

Hvilke økonomiske konsekvenser har beslutningsforslagets litra A henholdsvis litra B for stat og kommuner?

Svar

Vedrørende finansiering og offentlig støtte er der efter beslutningsforslaget forskelle mellem model A og model B med hensyn til fordelingen af de 14 pct. af anskaffelsessummen, som i en almen ældrebolig finansieres med kommunal grundkapital. Jeg skal her henvise til min besvarelse af spørgsmål 4 af 17. maj 2001 (B 76 bilag 7). Hvad angår spørgsmålet om afløftning af moms vedrørende udgifter til etablering af servicearealer efter model B, skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål 8 af 18. maj 2001 (B 76 bilag 9).

I samtlige beslutningsforslagets modelvarianter indgår et særligt statsligt tilskud på 7 pct. af anskaffelsessummen, som træder i stedet for kommunal grundkapital. Til finansiering af tilskuddet foreslås afsat en årlig pulje på 100 mio. kr. Puljen giver dermed mulighed for at yde tilskud til etablering af plejeboliger med en samlet anskaffelsessum på godt 1,4 mia. kr. I nedenstående beregninger af de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget forudsættes en gennemsnitlig anskaffelsessum på 850.000 kr. pr. bolig, svarende til den gennemsnitlige anskaffelsessum for ældreboliger, som er benyttet på finansloven for 2001. Der er således »plads« til knap 1.700 boliger inden for puljen.

I tabel 1 er vist de offentlige udgifter, hvis den foreslåede pulje udnyttes fuldt ud til etablering af boliger efter henholdsvis model A og model B. Det er forudsat, at den kommunale grundkapital ved ombygning efter model A i gennemsnit udgør 3,5 pct. af anskaffelsessummen. Endvidere er forudsat, at samtlige boliger etableres som plejeboliger og dermed medfører statslige udgifter til servicearealtilskud. I øvrigt er der benyttet de samme forudsætninger vedrørende rente og inflation som på finansloven for 2001.

Tabel 1. Årlige offentlige udgifter til finansieringsstøtte ved henholdsvis model A og model B ved fuld udnyttelse af en tilskudspulje på 100 mio. kr. pr. år (2001-priser, mio. kr.)

Model A

Model B

Kommunal grundkapital

50

0

Statsligt tilskud

100

100

Statslig ydelsesstøtte

371

371

Servicearealtilskud

67

67

Statslige udgifter i alt

538

538

Det ses, at der isoleret set vil blive tale om meget betydelige statslige merudgifter, især i form af ydelsesstøtte vedrørende realkreditbelåningen.

Beslutningsforslaget indebærer en betydelig reduktion af den kommunale støtte. Der kan dermed realiseres en betydelig aktivitetsforøgelse på plejeboligområdet, uden at de samlede kommunale udgifter til grundkapital herved forøges. Imidlertid vil også andre forhold have indflydelse på meraktivitetsomfanget. Det drejer sig om det lokale behov for plejeboliger, den særlige begunstigelse af én bestemt bygherretype, den mindre kommunale indflydelse i model B samt om de afledede udgifter til servicearealer.

På den baggrund skønnes det med meget betydelig usikkerhed, at puljen udnyttes fuldt ud, og at aktivitetsudvidelsen vil svare til halvdelen af de plejeboliger, der kan etableres inden for puljen, mens den anden halvdel vil fortrænge plejeboligbyggeri, som ellers ville være blevet etableret med kommuner og almene boligorganisationer som bygherrer. Det forudsættes, at 2/3 etableres efter model A og 1/3 efter model B.

Kommunerne vil herved opnå en besparelse til grundkapital på 67 mill. kr., når det sparede grundkapitalindskud til det byggeri, der fortrænges, medregnes. Ud over den direkte årlige udgift til puljen på 100 mio. kr. vil staten få merudgifter til ydelsesstøtte og servicearealtilskud på i alt 219 mio. kr. De samlede statslige merudgifter udgør dermed årligt 319 mio. kr. og de samlede offentlige merudgifter 252 mio. kr. om året.

Den lave kommunale støtteandel gør samtidig, at det synes rimeligt at antage, at de boliger, der etableres inden for puljen, vil blive dyrere end ellers som følge af den begrænsede tilskyndelse for kommunerne til at holde anskaffelsesudgiftene nede. Fuld udnyttelse af puljen vil således resultere i etablering af færre plejeboliger end de knap 1.700 boliger, som er nævnt ovenfor.

Herudover vil forslaget medføre offentlige merudgifter til individuel boligstøtte i det omfang, at den skønnede aktivitetsudvidelse medfører en forøget tilvækst af boliger, som vil være omfattet af bestemmelserne i boligstøttelovgivningen om, at maksimum for henholdsvis støtteberettiget husleje og udbetalt boligstøtte fraviges, når kommunen anviser boligydelsesmodtagere til almene boliger.

Beslutningsforslaget indeholder ikke overvejelser om, hvordan merudgifterne skal finansieres.

Spørgsmål 17

Indebærer beslutningsforslagets litra B, at selvejende institutioner skal kunne stå for driften af plejen? Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning det vil få for kommunernes ansvar for at sikre, at plejen af og omsorgen for de ældre på et sådant plejecenter er i orden. Endvidere bedes ministeren redegøre for, om en kommune har indgrebsbeføjelser over for sådanne plejecentre, hvis pleje/omsorg svigtes?

Svar

Som jeg opfatter bemærkningerne til forslagets model B, er det hensigten, at den selvejende institution skal yde pleje og omsorg.

Vedrørende den kommunale tilsynsforpligtelse med plejen og omsorgen over for beboerne/lejerne i disse bebyggelser skal jeg henvise til socialministerens besvarelse af spørgsmål 5 af 18. maj 2001 (B 76 bilag 8).

Kommunen vil således have de samme muligheder for at gribe ind over for sådanne plejecentre, hvis pleje/omsorg svigtes, som kommunen i øvrigt har efter den under Socialministeriet hørende lovgivning.

Spørgsmål 19

Vil beslutningsforslaget forrykke den økonomiske balance mellem renovering og nybyggeri på plejehjemsområdet, og kan ministeren sige noget om, hvilken betydning det har for de ansattes arbejdsmiljø, hvis der i givet fald bevares et større antal ældre plejehjem?

Svar

Som jeg har tilkendegivet i min besvarelse af spørgsmål 9 af 18. maj 2001 (B 76 bilag 9), mener jeg, at beslutningsforslaget med sit fokus på utidssvarende plejehjem ejet af selvejende institutioner lægger op til, at der sker en vis forskydning af balancen i retning af ombygning.

Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen af spørgsmålets andet led hos Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet vil uanset det stillede beslutningsforslag altid kunne kræve, at forholdene på plejehjemmene/i ældreboligerne er sådanne, at arbejdstageren kan udføre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet finder imidlertid, at der er behov for at sikre, at kravene i vejledning om »Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.« (1997) også kommer til at finde anvendelse på det af beslutningsforslaget omfattede byggeri.

Spørgsmål 20

Hvilke økonomiske konsekvenser vil det under nr. 3 i udkastet til tilføjelse til betænkning, jf. B 76 bilag 25, stillede ændringsforslag få, herunder for boligstøtteudgifterne?

Svar

Det stillede ændringsforslag vedrører ikke den særlige, gunstige finansiering og støtte, som i B 76 foreslås for selvejende institutioners etablering af ældreboliger. Jeg skal i den forbindelse henvise til min besvarelse af 23. maj 2001 af spørgsmål 4 (B 76 bilag 16), hvor finansieringen efter B 76 er belyst med et regneeksempel.

De økonomiske konsekvenser af en eventuel gennemførelse af B 76 er belyst i min besvarelse af 23. maj 2001 af spørgsmål 6 (B 76 bilag 15). Heraf fremgår, at kommunerne vil opnå en besparelse på udgifterne til grundkapital (netto) på 67 mio. kr. Ud over den direkte årlige udgift til puljen på 100 mio. kr. til finansiering af det statslige tilskud vil staten få merudgifter til ydelsesstøtte og servicearealtilskud på i alt 219 mio. kr. De samlede statslige merudgifter udgør dermed årligt 319 mio. kr. og de samlede offentlige merudgifter 252 mio. kr. om året.

Herudover vil B 76 medføre offentlige merudgifter til individuel boligstøtte i det omfang, at den skønnede aktivitetsudvidelse medfører en forøget tilvækst af boliger, som vil være omfattet af bestemmelserne i boligstøttelovgivningen, om at maksimum for henholdsvis støtteberettiget husleje og udbetalt boligstøtte fraviges, når kommunen anviser boligydelsesmodtagere til almene boliger.

Spørgsmål 23

Er det korrekt forstået, at ændringsforslaget indebærer, at der ikke skal stilles krav om kommunal anvisningsret, når der ydes offentlig støtte i forbindelse med ombygning.

Svar

Jeg har forstået ændringsforslaget sådan, at krav om kommunal anvisning kun er en betingelse for at yde offentlig støtte, hvis der sker en tilvækst af boliger i forbindelse med ombygningen.

Sker der således ikke en tilvækst af boliger, vil der kunne ydes offentlig støtte, selvom der ikke er kommunal anvisning. Dette er et brud på de normale vilkår for at yde offentlig støtte, nemlig at kommunen får anvisningsadgang til de pågældende boliger.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af 23. maj 2001 af spørgsmål 9 (B 76 bilag 18).

Spørgsmål 24

Hvilke regler for tilsyn og kontrol vil efter ændringsforslaget gælde, når det af ændringsforslaget fremgår, at det er de almindelige regler om tilsyn og kontrol efter almenboligloven, der skal gælde og af bemærkninger hertil fremgår, at det er reglerne om tilsyn efter L 192 (forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.) der skal gælde?

Svar

Jeg kan indledningsvis oplyse, at der for almene ældreboliger, herunder almene selvejende institutioner, gælder de i almenboligloven fastsatte regler om tilsyn og kontrol. Disse tilsyns- og kontrolbestemmelser vedrører de forhold, der er omfattet af lovgivningen om almen boligvirksomhed, f.eks. opførelse, lejefastsættelse, beboerdemokrati, bygningsvedligeholdelse, sideaktiviteter, regnskabsaflæggelse og revision.

Uafhængigt af de i almenboligloven gældende tilsyns- og kontrolbestemmelser finder reglerne i den sociale lovgivning, herunder det tilsyn, som fastsættes i L 192, anvendelse på den pleje og omsorg, som de svage ældre i disse bebyggelser modtager i form af kommunalt visiterede serviceydelser.

Jeg går ud fra, at det ovenfor beskrevne efter ændringsforslaget skal gælde såvel i model A som i model B, uanset om der sker en tilvækst af boliger eller ej, og uanset om der er kommunal anvisning til boligerne eller ej.

Bilag 3

Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.

Spørgsmål 26

Vil socialministeren redegøre for, hvilke regler for tilsyn med selvejende plejehjem der vil gælde i tilfælde, hvor der ikke er visiteret kommunale serviceydelser til beboerne, jf. B 76 bilag 18 og bemærkningerne til det under nr. 3 stillede ændringsforslag i Boligudvalgets udkast til tilføjelse til betænkning over B 76, jf. B 76 bilag 25.

Svar

Da beboerne ikke modtager kommunale serviceydelser, dvs. personlig hjælp, omsorg og pleje, er beboerne ikke omfattet af det kommunale tilsyn.

Et kommunalt tilsyn som foreslået i Socialministeriets lovforslag om tilsyn med indsatsen overfor ældre m.v. (L 192), vedtaget af Folketinget den 29. maj 2001, kan ikke udvides til også at omfatte selvejende plejehjem, hvor beboerne ikke er visiteret til kommunale serviceydelser. Det skyldes, at det centrale indhold i tilsynet efter det vedtagne L 192 er at føre tilsyn med, at opgaver løses i overensstemmelse med kommunens afgørelser om hjælp og med de vedtagne kvalitetsstandarder.

Jeg kan i øvrigt oplyse at Socialministeriet ikke har kendskab til privat drevne plejehjem, herunder selvejende institutioner, hvor beboere er svage ældre, der ikke modtager kommunale/offentlige serviceydelser.

Tilføjelse til betænkning afgivet af Boligudvalget den 31. maj 2001

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

[af Flemming Kofod-Svendsen (KRF) m.fl.]

1. Ændringsforslag

I udvalgets betænkning over beslutningsforslaget stillede Enhedslistens medlem af udvalget 1 ændringsforslag, som ikke var til afstemning, inden andenbehandlingen blev afbrudt. Dette ændringsforslag er opretholdt. Endvidere har Enhedslistens medlem af udvalget stillet yderligere 1 ændringsforslag i tilføjelsen til betænkningen, og Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag i tilføjelsen til betænkningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. december 2000 og var til 1. behandling den 2. februar 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. maj 2001. Beslutningsforslaget var til 2. behandling den 17. maj 2001. Andenbehandlingen blev afbrudt, og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter at beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet det i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har, efter at 2. behandling blev afbrudt, stillet 24 spørgsmål til by- og boligministeren og 2 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 8 af udvalgets spørgsmål og by- og boligministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 i tilføjelsen til betænkningen. 1 af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 i tilføjelsen til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, EL, KRF og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget samt Kirsten Jacobsen (UP) lægger derudover til grund, at kommunen og den institution, der forestår pleje- og omsorgsdelen og ejer servicearealerne, kan indgå driftsoverenskomst om service, omsorg og pleje, som angivet af by- og boligministeren i svar på spørgsmål 1, side 3.

Efter reglerne som angivet af by- og boligministeren i svar på spørgsmål 1 skal boligdelen holdes økonomisk, juridisk og matrikulært adskilt fra servicearealerne og pleje- og omsorgsdelen. Boligdelen kan drives af en selvejende almen ældreboliginstitution i en del tilfælde oprettet på initiativ af en tidligere plejehjemsbestyrelse, men med en ny bestyrelse, hvor beboerne har flertal. Servicearealerne kan ejes af en selvejende institution i en del tilfælde en institution, der tidligere drev plejeboligerne som plejehjem. Da den gamle plejehjemsinstitution kunne indgå driftsoverenskomst vedrørende omsorg og pleje, må institutionen stadig kunne det.

Disse partier og Kirsten Jacobsen (UP) lægger endvidere til grund, at plejeboligerne er omfattet af kravene i vejledning om »Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.« (1997), jf. by- og boligministerens svar på spørgsmål 19.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse og stemmer imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Mindretallet stemmer hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget er enige i målsætningen om flere ældreboliger og plejehjem samt valgmuligheder for vore ældre medborgere, men dette beslutningsforslag rejser flere problemer, end det løser. Beslutningsforslaget vil efter disse partiers vurdering betyde

For det første, at incitamentstrukturen for kommunerne skævvrides. Det vil være billigere for kommunerne at vælge selvejende institutioner som bygherrer.

For det andet, at én bygherretype, nemlig de selvejende institutioner, favoriseres på bekostning af de almene boligorganisationer og kommuner/amter. Forskellige bygherrer skal så vidt muligt have samme vilkår.

For det tredje, at en række utidssvarende plejehjem, som kommunerne ikke finder det værd at ombygge, bliver favorable at ombygge, fordi staten betaler. Det er en uhensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler. Det risikeres, at ældre og utidssvarende plejehjem, der under andre vilkår ville have været erstattet med nye og tidssvarende, fastholdes med det resultat til følge, at arbejdsvilkårene for de ansatte forringes.

For det fjerde, at finansieringsreglerne igen bliver mere komplicerede.

SF bemærker endvidere, at man som nævnt er enig i, at der er brug for flere ældreboliger og valgmuligheder for vore ældre medborgere, men at dette beslutningsforslag imidlertid handler om, hvorledes man skal sikre det samlede udbud af omsorg og pleje til de ældre. Det er i dag kommunernes ansvar at sikre dette samlede udbud, og det indebærer betydelig mere end plejeboliger. I mange kommuner arbejder man med integrerede løsninger, hvor man kombinerer plejeboliger med andre ydelser som f.eks. daghjem, aflastningspladser, cafeer og hjemmehjælp også med en blanding af kommunale og selvejende institutioner. En god samlet ældrepleje forudsætter, at kommunerne kan varetage denne overordnede opgave. Det kræver, at kommunerne har ansvaret for, hvorledes man investerer offentlige midler i den samlede ældrepleje. Man kan ikke overføre friskolemodellen til plejehjem, idet opgaven omfatter den samlede pleje og ikke kun plejehjem. Med dette beslutningsforslag svækker man kommunernes mulighed for at sikre, at denne opgave bliver løst, hvilket kan medføre en svækkelse af den samlede indsats. De stillede ændringsforslag om, at de selvejende institutioner skal fungere på nonprofitbasis, og om de begrænsede krav om driftsoverenskomst løser ikke dette problem. Endvidere rejser beslutningsforslaget samlet set flere problemer, end det løser.

SF finder derfor, at man bedst kan fremme såvel udbygning som ombygning af plejeboliger ved, at staten overtager finansieringen af grundkapitalen og dermed aflaster kommunerne for udgifterne og det forudsættes med dette forslag, at kommunerne fortsat har det overordnede ansvar for den samlede pleje og omsorg.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for tilføjelsen til betænknings afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelse til betænkning. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til teksten

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et flertal (V, KF, DF, CD, EL og Kirsten Jacobsen (UP))

2) I 1. pkt. ændres ordene »udgangen af indeværende folketingsår« til: »den 1. november 2001«.

[Ændring af tidspunkt for fremsættelse af lovforslag]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (V, KF, DF, CD, KRF og Kirsten Jacobsen (UP))

3) Efter litra B indsættes som nye afsnit

»Ydelse af støtte efter såvel A som B til nybyggeri og til ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, er betinget af, at kommunen indgår driftsoverenskomst med den selvejende institution som bygningsejer om, at den selvejende institution kan stå for bygningsdriften. Denne betingelse omfatter således ikke ombygning af utidssvarende plejehjemspladser og tilbygning af pladser/boliger svarende til dem, der nedlægges i plejecentret i forbindelse med renovering/ombygning.

Kommunen og den selvejende institution, der ejer de almene plejeboliger, kan for såvel A som B ikke indgå driftsoverenskomst om pleje og omsorg.

I forbindelse med nybyggeri og i forbindelse med ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, har kommunalbestyrelsen efter såvel A som B anvisningsretten til boligerne i den selvejende institution, medmindre andet aftales i driftsoverenskomsten mellem kommunen og den selvejende institution.

De for almene boliger gældende regler om kommunalt tilsyn og kontrol med opførelsen/ombyg-ningen og driften skal gælde for såvel A som B.«

[Driftsoverenskomst, anvisningsret, tilsyn og kontrol]

Bemærkninger

Til nr. 2

Med henblik på at sikre, at regeringen har tilstrækkelig tid til rådighed til udarbejdelsen af et lovforslag i forlængelse af beslutningsforslagets vedtagelse, foreslås det, at det tidspunkt, hvor regeringen senest skal have fremsat sit lovforslag, ændres til den 1. november 2001.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget præciseres det, at en betingelse for at yde støtte efter såvel A som B til nybyggeri og til ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, er, at kommunen indgår driftsoverenskomst om bygningsdriften med den selvejende institution, der ejer bygningen.

Ændringsforslaget følger de gældende regler for selvejende almene institutioners og boligorganisationers lovlige sideaktiviteter. Endvidere præciseres det, at der ikke kan indgås driftsoverenskomst om pleje og omsorg med den selvejende institution, der ejer boligdelen. Dette skyldes, at der ellers vil kunne ske en sammenblanding af institutionens indtægter og udgifter vedrørende lejeforholdet og plejen og omsorgen. Der vil som følge af manglende vandtætte skotter mellem indtægter og udgifter vedrørende lejeforholdet og indtægter og udgifter vedrørende plejen/omsorgen være risiko for, at udgifter vedrørende plejen og omsorgen påføres lejen. Dette vil endvidere kunne medføre øgede udgifter til boligstøtte. Dertil kommer, at de selvejende institutioner vil opnå en konkurrencefordel i forhold til ustøttede private firmaer, der udbyder pleje og omsorg til ældre.

Derudover præciseres det med ændringsforslaget, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, som udgangspunkt har anvisningsretten til boligerne i lighed med de gældende regler, medmindre andet er aftalt.

Endvidere præciseres det, at de gældende regler om kommunalt tilsyn med driften også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner. Det lægges således til grund, at de omhandlede plejecentre er omfattet af tilsynet med indsatsen over for de ældre, jf. det den 29. maj 2001 vedtagne lovforslag nr. L 192 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v. samt det af by- og boligministeren anførte i besvarelsen af spørgsmål 17. Kommunen vil således have de samme muligheder for at gribe ind over for plejecentrene, hvis pleje/omsorg svigtes, som kommunen i øvrigt har efter den under Socialministeriet hørende lovgivning.

Det forudsættes endvidere, at de gældende regler om beboerdemokrati også skal omfatte de her omhandlede selvejende institutioner.

Lissa Mathiasen (S) nfmd. Henrik Sass Larsen (S) René Skau Björnsson (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S) Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (UP) John Vinther (KF) Pernille Sams (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne