Legislator Case Law & Legislation
20001DB00565 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til hjerte-, kræft- og rygoperationer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2000 167 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 167

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2000 167 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 23. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til hjerte-, kræft- og rygoperationer

[af Jørgen Winther (V) og Henriette Kjæ ;r (KF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2001 og var til 1. behandling den 10. maj 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD, KRF, Kirsten Jacobsen (UP) og Kim Behnke (UP)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet i udvalget stemmer for dette forslag, fordi flertallet mener, at ligesom udgifter til alkoholbehandling afholdt af arbejdsgiveren, skal hjerte- og kræftbehandlinger samt rygoperationer fritages for beskatning som personalegode. Flertallet mener ikke, at den medarbejder, der modtager ydelsen, skal beskattes af denne. Samtidig skal den operation, der er betalt af virksomheden være fradragsberettiget for virksomheden. Udgifterne til disse arbejdsgiverbetalte ordninger skal derfor betragtes på linje med andre udgifter i forbindelse med virksomhedens drift.

Princippet om lighed i ordningen er helt essentielt. Arbejdsgiverne skal ikke kunne dele virksomhedens ansatte op i et A- og et B-hold, således at det kun er enkelte medarbejdere, der er omfattet af ordningen. Ordningen skal derfor omfatte alle medarbejderne eller ingen.

Flertallet i udvalget ønsker mennesket før økonomien. Det er derfor vigtigt at forkorte ventetiden for patienterne, så de psykiske og fysiske gener ikke belaster medarbejderen og dennes familie. Samtidig vil medarbejderen hurtigere kunne bestride sit arbejde igen til glæde for arbejdsgiveren. Endelig er der de samfundsøkonomiske fordele ved forslaget. Der spares penge, bl.a. ved at ventetiderne og sygeperioderne forkortes, hvorved udgifterne til sygedagpenge vil falde.

Flertallet i udvalget ønsker ikke, at det skal være pengepungen, som skal bestemme, om man kan få behandling. Derfor er intentionerne i forslaget, at alle samfundsgrupper skal have direkte eller indirekte gavn af den foreslåede ordning.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Thomas Adelskov (S) René Skau Björnsson (S) Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL) Kristian Jensen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Kirsten Jacobsen (UP) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (UP)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →