Legislator Case Law & Legislation
20001DB00511 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om renovering af kloakker

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2000 116 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 116

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om fremsendelse af en udtømmende liste over de enkelte kommuners forvaltning af kloakfondene, til miljø- og energiministeren

2

Svar på spm. 1 om fremsendelse af en udtømmende liste over de enkelte kommuners forvaltning af kloakfondene, fra miljø- og energiministeren

3

Betænkningsbidrag fra miljø- og energiministeren

4

1. udkast til betænkning

5

2. udkast til betænkning

6

Spm. 2 om at redegøre for, om ministerens betænkningsbidrag skal forstås således, at det indebærer en forcering af indsatsen, til miljø- og energiministeren

7

Svar på spm. 2 om at redegøre for, om ministerens betænkningsbidrag skal forstås således, at det indebærer en forcering af indsatsen, fra miljø- og energiministeren

Betænkning over beslutningsforslag 2000 116 Valid

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 9. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om renovering af kloakker

[af Hans Christian Schmidt (V), Henriette Kjær (KF), Ebbe Kalnæs (CD), Ole M. Nielsen (KRF) og Thorkild B. ;Fransgaard (UP) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. februar 2001 og var til 1. behandling den 29. marts 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Udtalelse fra miljø- og energiministeren

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der er behov for at forbedre indsatsen vedrørende kloakkernes tilstand. Ministeren peger i den forbindelse på følgende initiativer

Øgede investeringer i de kommende år

Med kommuneaftalen for 2001 er det slået fast, at aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kloakrenovering fra 1994 stadig er gældende. De relativt lave investeringer i perioden 1994-1999 betyder, at kommunerne skal investere tilsvarende mere i perioden 2001 og frem til 2009 for at overholde aftalen.

Vedligeholdelse af offentlige kloakker er i dag og vil fortsat være en rent kommunal opgave. Kommunerne har fleksibilitet i forhold til styringen af investeringstakten. Undersøgelser af ledningernes tilstand indikerer imidlertid, at der er brug for at intensivere renoveringsindsatsen. En mere fyldestgørende vurdering af indsatsbehovet forudsætter imidlertid et bedre vidensgrundlag.

Forbedret viden

Kommunernes Landsforening vil i samarbejde med Miljø- og Energiministeriet inden medio 2003 skulle gennemføre en evaluering af renoveringen siden 1994 med henblik på at få et nogenlunde præcist overblik over kloaknettets tilstand.

I første fase af denne proces indleder Miljøstyrelsen drøftelser med Kommunernes Landsforening om en mere præcis fastlæggelse af, hvordan indsatsen bør være. Endvidere skal den konkrete tilrettelæggelse af evalueringen finde sted i denne fase. I anden fase påbegyndes evalueringen i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Der indhentes oplysninger om kloakkernes tilstand, den gennemførte renovering og den planlagte renoveringsindsats i samtlige kommuner. I tredje fase udarbejder Miljøstyrelsen på baggrund af de indhentede oplysninger en rapport, der beskriver tilstand, renoveringsindsats og renoveringsbehov.

Målet med denne evaluering og tilstandsvurdering er at skabe et opdateret, holdbart og fælles vidensgrundlag om kloakkernes tilstand.

Investeringstakten forhandles

Kommuneaftaleforhandlingerne i 2003 skal tage udgangspunkt i resultaterne af tilstandsvurderingen. Tilstandsvurderingen vil formentlig give anledning til at pålægge kommunerne at fremskynde investeringerne ud over det i forvejen aftalte, og en fastlæggelse af investeringstakten vil være næste led i handlingsplanen.

Prioriteringsredskab

På baggrund af det forbedrede vidensgrundlag om kloakkernes tilstand og investeringsbehovet vil det blive vurderet, om der er behov for at udvikle redskaber til prioritering af rækkefølgen af renoveringsindsatsen ud fra miljømæssige hensyn, således at renovering sker først i områder med potentielle miljøproblemer.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget prioriterer det kommunale selvstyre meget højt, og kloaknettet ligger i kommunernes regi. Kommunernes Landsforening er et godt bindeled mellem lovgivningen på Christiansborg og kommunerne, og da der er nye forhandlinger i 2003, håber Dansk Folkeparti, at der findes en løsning uden yderligere lovgivning på området.

Enhedslistens medlem af udvalget vil gerne støtte dette beslutningsforslag og tager ministerens tilkendegivelser til efterretning. Imidlertid har det ikke været muligt at skabe forståelse for, at en indsats rettet med kloakkerne burde suppleres med en vurdering af en alternativ plan, som sigter på at afdække, i hvilket omfang det er muligt både på kort og på lang sigt at etablere en økologisk spildevandsbehandling, som kan reducere behovet for renovering af de meget tunge, kapitalintensive kloaknet. Enhedslisten mener, at en sådan alternativ økologisk spildevandsplan kunne resultere i, at man kunne udpege boligområder med mulighed for at etablere en alternativ plan, hvorefter man f.eks. kunne igangsætte separationstoiletter og multtoiletter med henblik på udnyttelse af den utroligt næringsrige urin, som vi jo er i stand til at producere. En bevidstløs indsats, som alene fokuserer på renovering af kloaknettet, er for snæver, for dyr på sigt og tager ikke højde for udvidelse af den økologiske tankegang i byernes kredsløb.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Martin Glerup (S) Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Eva Møller (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →