Legislator Case Law & Legislation
20001DB00483 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2000 77 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 77

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for beslutningsforslaget

2

1. udkast til betænkning

3

2. udkast til betænkning

4

3. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2000 77 Valid

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 8. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger

[af Flemming Kofod-Svendsen (KRF) m.fl.]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. december 2000 og var til 1. behandling den 2. februar 2001. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse og vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget er helt enige med Kristeligt Folkeparti i de meget fine tanker og gode intentioner, som dette beslutningsforslag giver udtryk for, nemlig at der er et reelt behov for at få bygget flere ældre-/plejeboliger, således at bl.a. visitationen kan blive mindre stram, end den er i dag, og at der dermed gives bedre mulighed for andre end blot de allersvageste for at kunne få opfyldt deres ønske om omsorg og tryghed i deres tilværelse på netop den måde, hver især måtte ønske det. Det kan Venstre slet ikke være uenig i.

Venstres eget beslutningsforslag, B 188, forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af andelsselskaber med faciliteter til praktisk bistand og personlig pleje for ældre, går imidlertid videre end nærværende beslutningsforslag, og Venstre indstiller derfor dette beslutningsforslag til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (KF og CD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet stemmer imod det stillede ændringsforslag og vil, såfremt det stillede ændringsforslag vedtages, stemme imod beslutningsforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (DF, KRF og Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret og vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

SF s medlem af udvalget finder, at udgifterne til alment boligbyggeri bør lettes for de kommuner, der bygger, idet der i dag er et underskud på almene boliger. Det er ekstra problematisk, for så vidt angår ældreboliger, idet der er tale om boliger til mennesker med et specielt boligbehov. Der er brug for såvel flere boliger som gængse plejeboliger til ældre med store plejebehov, til ældre, som mangler socialt netværk, og til ældre, som har psykiske problemer og derfor kan have gavn af fællesskab og større omsorg.

Enhedslistens medlem af udvalget havde gerne set, at dette beslutningsforslag blev udbredt til at gælde hele den almene sektor, idet EL generelt finder, at en nedsættelse af den kommunale andel af anskaffelsessummen for almene boliger vil bidrage til løsningen af de boligsociale opgaver. I den forbindelse skal EL henvise til sit lovforslag nr. L 65, forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., se Folketingets forhandlinger side 1199 og till. A side 1736 og 1737. Dette beslutningsforslag går ikke så vidt som til at omfatte hele den almene sektor, men det er et skridt i den rigtige retning, og EL kan derfor tilslutte sig beslutningsforslaget.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til teksten

1) Teksten affattes således

»Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af oktober 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter således, at staten finansierer grundkapitalen på 14 pct. af anskaffelsessummen for almene ældreboliger for den del, der ikke overstiger vejledende nøgletal fra By- og Boligministeriet.«

[Ændring af finansieringen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er brug for såvel flere boliger som gængse plejeboliger til ældre med store plejebehov, til ældre, som mangler socialt netværk, og til ældre, som har psykiske problemer. Dette behov er akut, og forslagsstillerne finder derfor, at udgifterne til byggeri af almene ældreboliger bør lettes for de kommuner, der bygger. Det er således forslagsstillernes hensigt med ændringsforslaget, at kommunerne helt fritages for medfinansieringen af grundkapitalen. Når byggeriet af almene ældreboliger har nået et acceptabelt niveau, kan aktiviteten reguleres ved igen at lade kommunerne betale en del af grundkapitalen.

Lissa Mathiasen (S) nfmd. Henrik Sass Larsen (S) René Skau Björnsson (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S) Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Erling Oxdam (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (UP) John Vinther (KF) Pernille Sams (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →