Legislator Case Law & Legislation
20001DB00418 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om suspension af EU-Middelhavsassocieringsaftalen med Israel

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2000 39 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 39

Bilagsnr.

Titel

1

Åbning for spørgsmål

2

Frist for at stille spørgsmål

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2000 39 Valid

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 20. april 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om suspension af

EU-Middelhavsassocieringsaftalen med Israel

[af Keld Albrechtsen (EL) og Helge Bo Jensen (EL)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2000 og var til 1. behandling den 28. november 2000. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkeparti støtter beslutningsforslaget ud fra det inderlige håb, at en hel eller delvis suspension af det handelspolitiske samarbejde vil føre til en politisk udvikling i Israel, som fører væk fra den nuværende farlige konfrontationskurs og tilbage til en proces mod fred og forsoning mellem Israel og palæstinenserne. Det er oplagt, at EU kan spille en større rolle. Det er i den nuværende dybt kritiske situation vanskeligt at forstå, hvis ikke EU-landene udnytter deres økonomiske vægt i fredens tjeneste og lægger handelspolitisk pres på Israel. Det er samtidig SF's holdning, at en israelsk tilbagevenden til fredsprocessen og overholdelse af de mest fundamentale menneskerettigheder bør føre til en genoptagelse af det økonomiske samarbejde.

Enhedslisten finder, at den seneste udvikling kun har bekræftet, at det er på tide at suspendere den indgåede associeringsaftale mellem EU og Israel. Den seneste tids israelske militære aktioner, angreb og besættelse af palæstinensiske selvstyreområder viser en israelsk regering, som er ligeglad med den internationale verdens reaktioner, når det kun bliver ved ordene. Derfor er det på tide, at Danmark i EU kræver, at der kommer handling bag kritikken af Israel.

Ud over den militære undertrykkelse, og at Israel efter forgodtbefindende rykker ind og ud af de palæstinensiske områder, har Israel ført en systematisk økonomisk politik over for de palæstinensiske selvstyremyndigheder og deres områder, som har medført økonomisk og socialt kaos.

Som udenrigsministeren gjorde opmærksom på i sin tale den 31. marts 2001 på Christiansborg til den internationale høring om menneskerettighedssituationen i de besatte områder, fører Israel en bevidst og systematisk økonomisk politik, som skal underminere det palæstinensiske selvstyre, og som rammer den palæstinensiske befolkning hårdt. Det kan kun ses som en kollektiv afstraffelse af en befolkning, som ikke vil gøre, hvad Israel vil have.

Udenrigsministeren oplyste således, at

den israelske lukning af adgangen til Israel har medført, at over 125.000 palæstinensiske arbejdere ikke længere kan arbejde i Israel,

Israel har tilbageholdt det skatteprovenu, som Israel skal overføre til de palæstinensiske myndigheder, og som medfører, at myndighederne ikke kan finansiere de offentlige udgifter, som er forbundet hermed,

oplysningerne fra FN taler for sig selv. FN siger, at den palæstinensiske økonomi i de forløbne måneder har lidt et tab på tæt ved 10 milliarder danske kroner,

den økonomiske aktivitet i selvstyreområderne er skåret ned med 50 pct.,

arbejdsløsheden i selvstyreområderne/de besatte områder er steget med 50 pct.,

mere end 35 pct. af den palæstinensiske befolkning nu ligger under fattigdomsgrænsen.

Desuden kunne udenrigsministeren oplyse, at den israelske opdeling af de palæstinensiske områder i 40 aflukkede områder betyder, at de palæstinensiske selvstyremyndigheder ikke kan mødes, ministerier og administrationen har svært ved at fungere, og deres arbejde overtages i stigende grad af lokale ngo´er, islamiske institutioner og Hamas.

Udenrigsministeren konkluderede, at denne kollektive afstraffelse er forkert og ulovlig i forhold til Genèvekonventionen.

Derfor er det på høje tid, at Danmark og EU klart siger fra over for Israel og lader handling følge på ord. Det burde være oplagt nu at meddele Israel, at den indgåede associeringsaftale er suspenderet, indtil Israel indstiller sin kollektive afstraffelse af den palæstinensiske befolkning, trækker sig tilbage fra de besatte områder og går ind i reelle fredsforhandlinger med den palæstinensiske ledelse. Det kan ikke være rigtigt, at Danmark og EU skal belønne Israels sociale og økonomiske kollektive afstraffelse af palæstinenserne med en fortsat handel med Israel, som om intet var sket.

Enhedslisten anbefaler, at Danmark foreslår, at det møde i maj måned, som skal være i en arbejdsgruppe under Associeringsrådet mellem EU og Israel, udsættes, indtil Israel overholder artikel 2 i associeringsaftalen. Indtil dette sker, er både associeringsaftalen og møderne i Associeringsrådet mellem EU og Israel suspenderet.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Claus Larsen-Jensen (S) fmd. Niels Bloch Jespersen (S) Klaus Hækkerup (S) Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) Anne Baastrup (SF) Susanne Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) nfmd. Keld Albrechtsen (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Svend Erik Hovmand (V) Jens Kirk (V) Lene Espersen (KF) Henning Grove (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Henriette Kjær (KF)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →